Vi er i Cairns. Har lige været på tur til Cape York, og er nu på egne oplevelser igen.
Vi har lejet en bil for de næste 23 dage. En Nissan Petrol 4WD. Flot stor hvid bil. Alle vores ting bliver læsset ind i bilen, og vi bruger lige lidt tid på at vænne os til venstrekørsel, og automatgear.
Så går først mod Karumba. Lidt nord for Cairns holder vi ind ved et stort indkøbscenter og får handlet mad, sprit til kogeapparatet og en ”eskie”, betegnelsen på en køleboks, som er helt uundværlig her i dette varme land. Så køber man 2kg’s poser med isterninger engang imellem for at holde sine madvarer nogenlunde nedkølet. De poser kan fås på alle tankstationer.
Der er en slyngvej op til Karumba. Man kommer virkelig op ad et bjerg og ned igen. Videre til Kakeeba, Atherton og mod Mount Garnet. Fra Karumba til Makeeba er der mange frugtplatager. Undervejs til Ravenshoo passerer vi the Great Dividing Range. Vejen her er ret smal. Med asfalt i midten og grus på begge sider. En meget typisk måde at lave veje på mange steder i Australien. Så kan man køre ud til siden når der kommer en af de store road-trains, som IKKE flytter sig. Ellers et ret så ensformigt landskab med spredt bevoksning af slanke eucalyptus, græs og termitboer. Kilometer efter kilometer!
Ved Mount Garnet drejer vi fra efter Forty Miles Scrub National Park mod Mount Surprice, og derefter til Undarra. Det sidste stykke er grusej. Vi har satset på en rundtur her. Undarra er berømt for sine “Lava tubes”, som, kort fortalt, er lange tunneler formet af lava for 190.000 år siden. Det har givet et helt unikt geologisk område.
Vi slår teltet op på campingområdet. Der vokser kapoktræer lige ved siden af teltet, og der er en del papegøjer her, Pale-headed Rosella, men også Magpie og sågar krager. Nyder en dejlig lun aften og den flotte stjernehimmel med et glas hvidvin. En Penfold Koonunga Hill, Chardonnay, ikke så dårligt.
Mens vi spiser morgenmad den følgende morgen, hopper der små wallabies rundt på pladsen. Et par stykker af dem med unger i pungen. Det ser sjovt ud, når mor bukkede sig ned og spiser, så kan ungen lige nå at nippe af græsset uden at skulle ud af pungen.
Vi kommer på tur ud til tunnellerne om formiddagen. Her får vi en god beskrivelse af, hvordan det hele er dannet. I landskabet kan man se, hvor der er lavatunneler, for her er der meget frodigt med grønne træer. Det viser sig, at træerne strækker sine rødder helt ned i hulerne for at søge efter vand. Det ser helt fantastisk ud inde i hulerne. Rødderne er mange meter lange. Vi ser også små flagermus nede i hulerne – Shoebats. Hele turen tager to timer, og vi besøger to forskellige huler. Når man kigger hen over området, kan man se nogle af de små vulkaner som toppe i landskabet. Vi bliver kørt rundt i bus, men man kan også flyve hen over området og se de mange vulkankratere, hvor der i sin tid havde været udbrud.
Nu går det så videre mod Karumba, som ligger ved kysten af The Gulf of Carpentaria. Det er varmt! Vi holder ind uden for Georgetown og spiser frokost. Her er ingen træer, og her er ekstremt varmt! Så det går hurtigt med at få lidt at spise. Et virkelig tørt område. Stort set alle floderlejer her er tørlagte. Der går rigtig mange køer på de knastørre marker med vissent græs overalt. Ofte er køerne samlet i en klump under et par træer. En meget ensformig køretur. I Croyden gør vi holdt. Køber en is i en hyggelig gammeldags købmandsforretning. Her kan man stort set købe ALT. Som at komme ind i en købmandsforretning for 40-50 år siden. Der hører et lille museum til forretningen. Her er der masser af gamle rekvisitter fra guldgravertiden. Alt er støvet og rustent. Det står der bare! Også bøger, blade og tøj, ja, alt muligt.
Uden for forretningen ser vi en helt fantastisk 4WD’er med anhænger, campingvogn, båd og alt, hvad der hører til en ferie på hjul 🙂
Sidst i 1800-tallet var der 5000 guldminer i området og 8000 guldgravere boede her. I dag bor her 220 mennesker i byen. Hotellet er her stadigvæk og selvfølgelig en slagterbutik – det er der tit i de små byer. I 1890 var her desuden 30.pubber.
Vi ser mange rovfugle undervejs. De kredser rundt konstant. Der ligger en del døde wallabies i vejkanten som rovfuglene er på udkik efter.
Ved Normanton drejer vi ind mod Karumba. Her er igen et langt stykke med helt flade markarealer til begge sider af vejen. Vi ser et par brolgaer (en traneart).
Sidst på på eftermiddagen når vi Karumba Point og slår lejr på Sunset Caravan. Her bliver vi igen mødt af en masse wallabies og kredsende ørne. Vi ser også Jaribu storke, Black Cocatooes, duer, Rainbow Bee Eaters, ja en masse forskellige fugle. Vi får en plads lige ud til et stort naturområde, så det er bare 1. parket.
Om aftenen igen en masse stjerner og en måne der Down Under vender helt forkert og ligner en smilende mund 🙂
Næste dag bliver brugt ved floden, hvor der er pelikaner og en tur ind til Karumba by. Her er nogle sjove haver, hvor alle planterne er kæmpestore kaktus. 🙂 Vi spiser fish and chips – som hedder ”Barra & chips” her – der er fordi fisken er Barramundi J Det er mums! Australierne er bare GODE til det der med fish & chips.
Der er et livligt lebend af kænguruer om aftenen.
Dagen efter går vi ned til det yderste af Norman River, hvor den munder ud i The Carpentaria. Erik fisker, og jeg sidder på en træstamme midt i noget, som jeg vil kalde Mangrove. Her er helt tydeligt oversvømmet ved højvande, og træerne her gror i saltvand. Rødderne er frie et langt stykke op ad stammen. Vi ser 5-6 slangeagtige fisk i vandet lige da vi kommer, og tænker meget på både vandslanger og krokodiller. Der er advarselsskilte med krokodiller. Men der går flere folk rundt her, så vi satser på, at det er sikkert nok. Nogen af dem fanger Mud Crabs. Erik fanger en fin barramundi på ca. 50 cm.
Der bliver helt klart fanget en del fisk her, for på campingpladsen er der et område med store stålborde og vandslanger, og med et stort skilt hvorpå der står: Fish cleaners are responsible for all wast removal!
Det er i det hele taget en hyggelig plads. Her holder MANGE 4WD’ere med bådtrailere på parkeringspladsen, så det er tydeligvis et godt sted at sejle ud fra. Og så er de fleste campister australiere. Vi møder flere pensionister, der har solgt deres hus og nu kører rundt i landet med campingvogn og båd.
Vi går ud til spidsen af Karamundi Point. Herfra går vi ud langs kysten. Det er en utrolig strand. Hele grunden er lavet af sammenpressede skaller, enten i sandsten, i forstenet mudder eller noget i den retning. Helt fantastisk. Om aftenen spiser vi Barramundien og får endda friskplukkede citroner til. Vi har været henne i en forretning der ligger i nærheden – den hedder Awsome Annie’s 🙂 for at høre om de har citroner. Det har de desværre ikke, men de har et citrontræ omme bagved huset, og hvis vi kan finde nogen der, er vi velkommen til at plukke selv. De er rigtig gode, og faktisk ikke spor sure.
Forretningen Awsome Annie
Tidligt op den næste morgen. Det har blæst en del de seneste nætter, men knap så meget i nat. Nu går det mod Normanton og videre via Burt & Wills Roadhouse. Der bliver mere og mere øde efterhånden som vi kommer frem. Det er helt utroligt. Lange, lange strækninger med græs, spredte træer, køer ind imellem, og ellers ingenting! Et sted er der hundredvis af termitboer. Der ligger en del døde køer ved vejkanten. Det ser faktisk ikke særlig rart ud. De ligger og stritter med alle fire ben lige i vejret, er helt oppustet og ser ud som om de kan eksplodere når som helst. Vi møder en del road-trains i starten, men ellers kun 2-3 biler på hele turen.
Vi når Adels Grove sidst på eftermiddagen. Slår lejr så vi kan se floden fra teltet. Her har vi de første møder med de grønne frøer på toiletterne. Man bliver temmelig overrasket (forskrækket) første gang, men vænner sig derefter til, at det altså er her de bor. De opholder sig i kummerne, og når man så trækker ud – bliver de skyllet med lidt ned så man kan se, at de hænger fast i kanten af alle kræfter 🙂 Vi lærer også at kende deres lyde, så vi på forhånd ved, om der er frøer i toiletterne eller ej.
Vi tager en svømmetur i floden, dejligt. Her er VARMT! Sveden løber af os, og vi må have et håndklæde med som hovedpude i soveposerne.
Om morgenen opdager vi, at bilen er flad på det ene baghjul! Til alt held er der et værksted her på campingpladsen, så vi får lappet hjulet. Der sidder et hesteskosøm på 4-5 cm. ind gennem dækket! Her er de vant til den slags, så hullet bliver lappet, hjulet sat på igen og 31$ fattigere men meget taknemmelige kan vi fortsætte vores tur.
Når det skal være helt rigtigt, er turen herned og videre til Lawn Hill Nationalpark en af de veje, som vi ikke må køre på med en lejet bil! Men nu er vi her altså alligevel – og er på vej mod Nationalparken.
Vejen ud til parken ER også ret dårlig, såmænd kun 10 kilometer, men det kan være langt nok i disse omstændigheder.
Vi lejer en kano og tager en sejltur på floden Lawn Hill Creek. En skøn sejltur ind mellem høje klipper. Vi stopper ved nogle vandfald. Her tøjrer vi kanoen og tager en svømmetur.
Efter kanoturen finder vi en stor vandbeholder, hvor vi kan få fyldt vores vanddunke. Er heldige at finde et bord i skygge, hvor vi kan spise. Tæt ved P-pladsen opdager vi en Bowerbird og dens rede på jorden. Det sjove ved Bowerbird er, at de samler fine sten i en bestemt farve, denne her var glad for hvide sten. Så der ligger en hel bunke hvide sten uden for reden. Hvis man lægger en sten i en anden farve, varer det ikke længe før den er fjernet 🙂
Efter frokosten går vi ”The Island Stack”- turen. Der er først et udsigtspunkt og derefter en runde på ca. 4 km. Vi har en formidabel udsigt fra toppen og også mange steder undervejs. Det er spinifix, der dækker det meste af jorden her. Også flere smukke hvide Ghost Gums og en masse andre mindre træer og buske. Barken på smukke hvide Ghost Gum kan man stryge med hånden og bruge den hvide farve som solbeskyttelse. Kløften er meget dyb set heroppefra. Vi kan se til begge sider af floden. På vej tilbage løber vi næsten ind i en vildsvinefamilie. Far og mor + 3 små plettede grisebørn. Man skal passe på disse grise, så vi går ikke for tæt på.
Kører tilbage til Adels Grove igen og slår teltet op. Her får vi en dejlig svalende dukkert – selv om vandet er lunt!
Lawn Hill Nationalpark er fantastisk. En oase i det store tørre landskab og kan varmt anbefales.
Næste dag tager vi vejen mod Gregory Down. En temmelig dårlig vej viser det sig. Vi krydser fingre for, at dækkene holder stand denne gang. På en strækning af 100 km. møder vi: 1 road-train, 2 biler og 1 Australian Bustard (stor hønsefugl) 🙂 Der er dog overalt ofte kredsende rovfugle, og kvæg der krydser vejen. I Gregory Down bliver bilen fyldt op igen med disel og eskien med is.
Så er vi på vej mod Mt. Isa. Vejen her er absolut ikke bedre end den fra Adels Grove til Gregory Down, selv om den ser bedre ud på kortet! Igen et meget øde område. Vejen er visse steder lidt dårlig. Vi kører igennem et større flot bjergområde. Vi nyder omgivelserne, men må også være koncentreret med øjnene på vejen. Da vi endelig når ”hovedvejen” er den gode overraskelse her, at der er ASFALT 🙂
I Mt. Isa er vi inde på informationskontoret, hvor vi ser en rigtig fin udstilling og en film over alle de fantastiske fossilfund der er gjort ved Riversleigh.
I Mt. Isa vælger vi en campingplads inde i byen – Sunset Camping. Om aftenen bliver det faktisk køligt! Vi har helt glemt, hvordan det er. Om natten er der ”kun” 14 grader, og det virker koldt efter varmen inde ved The Carpentaria.
Dagen efter går det mod Cloncurry. En flot tur – der ligger igen masser af døde køer i vejkanten efter byen. Efter Julia Creek er der desuden også mange døde kænguruer i vejsiden. Hver gang der ligger en godt blodig kænguru, flokkes kites, ørne og ravne omkring den. Op til 6-9 stk. er der ofte i gang midt på vejen. Sært nok sidder de ikke i de døde køer?
I Richmod holder vi pause igen. Det er bestemt blevet varmt nok igen nu, så vi kan godt finde skygge i frokostpausen. I Richmond er der et dinosaurcenter med bl. a. en vældig stor og gammel Kronosaurus.
Herfra videre til Hugenden. Vi har læst i Lonely Planet, at disse byer ligger en hestevognsørsel – dagskørsel – fra hinanden. Det er også rigtigt. Byerne ligger som perler på en snor.
Vi passerer The Gread Dividing Range igen via White Mountains National Park.
I Pentland har vi brug for en pause. Her opdager jeg hele tre grønne frøer i toilettet – EFTER at have gjort det jeg skulle….
I Charters Towers slår vi teltet op for natten. Det har været en lang køredag – så vi er trætte. Er i soveposerne allerede ved 9-tiden.
Her køber vi en guldklump
Om morgenen opdager vi at der er masser af papegøjer i træerne her, hvor vi bor. Vi kører ind til byen og går en tur i gaderne. Det er et rigtigt guldgraverområde vi er i. Så hos en juveler køber jeg en guldklump til at hænge i en kæde. Den er fundet her i omegnen. De bliver solgt efter vægt. Denne her kostede 220$.
Det ville være sjovt, hvis man selv kunne finde noget 🙂
Efter et meget bjergrigt område, kører vi nu ind i et skovområde mellem Townsville og Ingham. Der er røg flere steder, og helt sort og svedent. Her har helt klart været skovbrand. Om det har været en kontrolleret brand eller et uheld kan vi ikke se. I Cardwell slår vi teltet op.
Vi bruger et par dage her i området. Går en tur langs en helt mennesketom strand. Der er observeret krodiller for nylig :-). Vi ser muligvis en i vandet! Dagen efter ser vi en stor skildpadde i vandet.
Slapper lidt af med kaffe og en avis. Henter en omgang fish & chips til aftensmad. Denne gang Hvid Salmon, som er ”fish of today”. Om aftenen sidder vi i stearinlysene og pandelampens skær. En lun aften med en let brise. Overskyet, så vi kan ikke se stjernerne.
Om eftermiddagen kører vi op til Murray vandfaldet, som skal være rigtig flot. Det er a. 40 km. fra Cardwell. Vi skal op ad en sti til et udsigtspunkt. Har badetøjet med. MEN vi bliver overfaldet af en masse klæg. De er bare over det hele! Så vi kan vanskelig stå stille og nyde det flotte landskab. Så det hele ender med at vi i meget stærk fart vender tilbage til bilen. Her er ellers nogle meget fine orienteringstavler om bl. a. hvordan den stamme af aboriginals, der har boet her i området, har anvendt træer og planter til alt muligt. Bl. a. ser vi det træ, der er blevet brugt til at lave boomeranger af. Men vi kan ikke klare at fordybe os i teksterne når vi hele tiden bliver bidt af de bæster.
Næste eventyr er en vandretur ad The Thorsborne Track på Hincinbrook Island.
Denne tur er beskrevet selvstændigt.
Efter denne fantastiske Thorsborne Track på Hinchinbrook, helt forskellig fra, hvad vi tidligere har prøvet, får vi styr på alle vores ting igen. Får desuden fat i bilen, som har været parkeret på campingpladsen. Om aftenen fejrer vi den fine tur med den største burger som vi endnu har fået + chips og en kold øl, som vi køber på hotellets pub. Det er godt!
Næste stop er Tableland. Undervejs hertil gør vi holdt ved Mission Beach som viser sig at være en skøn strand med det lækreste varme vand. Og så har vi endda stranden stort set for os selv. Mageløst.
Det er et meget anderledes område vi kører i nu. Med store bakker og mange dyrkede arealer. Hovedvægten er lagt på sukkerrør og bananer. Her er også kvæg. Det er tydeligt et meget mere frugtbart område end inde vestpå. På et marked ved Mission Beach køber vi en klase bananer (sweet bananas) – tomater, rød peber og mandariner. Bananerne er meget specielle. Små, mørke og ikke så kønne at se på, men de smager rigtig fint.
Vi skal ind og se det omtalte vandfald Milla Milla. Det var meget enkelt at finde, vi kører lige dertil og går ned ad nogle få trapper, og der er vandfaldet! Flot! Vi kører videre mod Yungaburra og ser en ordentlig flok traner og brolgaer på en mark.
Sidder nu på en fin campingplads i Timaroo. Det er aften, stjernerne har vist sig på himlen og vi har et bord at sidde ved :-). Det er helt mørkt, klokken er otte. Vi har spist aftensmad og vasket op. Drikker en kop rødvin og guffer lidt shakes. Her er lyde af chicader omkring os. En lille possum smutter ind på pladsen og er hurtig væk igen.
Et kor af fuglestemmer vækker os tidligt næste morgen. Så allerede kl. 6 er vi oppe.
Vi kører hen for at se et helt fantastisk Figtree: Curtain Fig Tree. Det er mere end 500 år gammelt, 50 meter højt og 39 meter i omkreds. Meget imponerende. Der er en gangbro hele vejen rundt om træet.
Næste holdested er kratersøen Lake Barrine. Faktisk så regner det! Og det er koldt, så det er et lidt anderledes vejr end vi har haft den seneste tid. Vejen til Gordonvale er en bjergvej der slynger sig nedad, så det er lidt af en udfordring i den til tider heftige regn. Bjergene er dækket af tåge, sigtbarheden er meget lav.
Lidt syd for Cairns drejer vi ind på Cairns Coconut Caravan Resort. Her lejer vi en lille cabin for natten – det bliver bare ved med at regne. Så pludselig har vi tag over hovedet og mulighed for at se fjernsyn. Spise ved et rigtigt bord og med rigtigt porcelæn 🙂
Næste morgen er det stadigvæk skyet og det smådrypper lidt. Men i løbet af dagen bliver det fint vejr igen.
Vi kører ind til Cairns. Her shopper vi lidt og ender med at købe en didjeridoo. Vi får den sendt hjem til Danmark, så vi skal ikke selv fragte den med os rundt. Desuden booker vi en tur til dagen efter med Kuranda-toget, Skyrail over regnskoven og besøg på Aboriginal centret Tjapukai.
Kører ud af byen igen til Freshwater, hvor vi finder en fin, lille ret så primitiv campingplads. Efter en kop kaffe går vi en tur i parken lige overfor pladsen. Her er der som så mange andre steder mange store mangotræer. Vi prøver at skære i nogle frugter, der ligger på jorden. Man kunne faktisk godt spise dem, de var næsten modne, men ikke så fine, fordi de havde ligget på jorden.
Om morgenen bliver vi underholdt af en Sort Bowerbird. Jeg går lidt rundt på pladsen og kigger på fugle, der er rigtig mange her. Jeg støder på en aboriginal pige (der er kæreste med en fyr, der arbejder her på pladsen). Hun viser mig hen til en due der ligger på rede. Hun ved, hvor alle fuglene her holder til og hvor de har reder, så vi sludrer lidt. Duen viser sig at være en sjælden Wampoo fruit dove. Desuden er der en masse Spiny-cheeked honeyeater og muligvis en Bridled Honeyeater. Her er også små grønne undulater og andre duer. Plus den store fine blå sommerfugl. Ved halv ellevetiden bliver vi hentet af vores bus og kører op til Tjapukai.
Først ser vi en film om, hvordan bosættelse i området har fordrevet de indfødte. Det er en barsk omgang. Næste forestilling er om dreamtime – om hvordan aboriginals her i området har opfattet skabelsen af jorden, mennesker osv. Et flot kombineret teater og läsershow. Næste forestilling er ude i det fri. En gruppe mænd danser og synger forskellige danse. Spændende at se på.
Der er flere små aktivitetsområder udenfor, og vi ser her, hvordan didjeridoo’s bliver lavet, og en aboriginal underholder. Han kan endda få et plastikrør til at lyde fuldstændig som en didjeridoo :-). Der kastes med spydkaster og boomerang. Alle skal prøve – og det er bestemt ikke let!
Vi når med hiv og sving lige skyrailen. Det er en flot tur! Vi svæver højt over regnskoven og har en fantastisk udsigt både ind over skove og bjerge og ud til kysten. Svævebanen ender oppe i byen Kuranda, hvorfra vi tager toget: The Kuranda Scenic Railway tilbage til Cairns. En helt speciel togtur med et langt, langt tog der snor sig ned ad bjerget med flotte scenerier. Der er rigtig mange mennesker med toget, så der er kamp om udsigtspladserne. Toget kører meget langsomt, så man når at se det hele. Der er også et stop undervejs ved et flot vandfald.
Næste dag går det så nordpå igen. Vi kører op til Port Douglas. Kystvejen herop er en rigtig flot tur. Vi slår teltet op på campingpladsen i Port Douglas og får booket en snorkeltur til i morgen. Spændende!
Eftermiddagen bruger vi ved stranden. Erik fisker lidt – vi svømmer lidt og soler os på stranden. En dejlig afslappende eftermiddag. Om aftenen finder vi et spisested med fish & chips inde i byen. Vi sidder udenfor og spiser. Her er der et træ, hvor undulaterne tilsyneladende har aften/natkvarter, for der er den værste larm fra det træ, så man ikke kan høre hvad hinanden siger. Undulaterne flyver hele tiden til og fra, og træet er helt ”levende” af fugle.
Tidligt op om morgenen. Vi bliver hentet med bus 8.15 her fra campingpladsen. Husker heldigvis at tage søsygetabletter, hvilket viser sig at være godt. Alle sandaler bliver samlet i en kasse på havnen og efterladt her – så må vi håbe de stadigvæk er der, når vi kommer retur 🙂 og så går det ud af havnen. Der er 30 passagerer. En blandet flok af børn, unge og ældre. Der er en del hårde bølger ud af havnen – det tager et par timer at sejle helt ud til det første rev, hvor vi skal snorkle første gang. Vi er ca. 45 km. ude på havet.
Alle tager våddragt på (ekstra betaling) – nogle få har selv en med. Og så er det bare på med alt udstyret og ud i vandet! Vi har forinden fået instrukser i at have masken på, at holde snorkelen i munden og diverse sikkerhedsforanstaltninger. Man kan få en skumgummi”slange”, som man lægger rundt om brystet og under armene. Det skulle vise sig at være en supergod opfindelse! For selv om vi kan svømme, så er det altså ikke så let at ligge på maven med en snorkel i munden på dybt vand – og samtidig bare tage det roligt…
Faktisk går det hele meget lettere end vi har forestillet os!
Det er lidt forskelligt hvor dybt her er – MEN HVOR ER DET FLOT!
Vi har købt et undervandskamera, som vi får taget lidt billeder med. Det er superspændende at snorkle rundt og se de flotte fisk. Nogen ser en stor skildpadde, det gør vi desværre ikke. Vi er ude tre forskellige steder. Det sidste sted er der 40 meter dybt vand. Det var knaldblåt at kigge ned i. Vi svømmer hen over det dybe vand til revet. Helt utroligt at man kan se den ”mur” hvor revet startede og lidt skræmmende, at den bare forsvinder ned i dybet. Ud over fisk i mange farver og faconer er der også flotte koraller i forskellige farver og faconer. Alt er en stor oplevelse, og vi er helt trygge ved arrangementet. Der er dygtige guider med på turen. Sidst på eftermiddagen er vi i land igen.
Næste dag kører vi videre nordpå. Først til Mosman Gorge, hvor vi går en fin 2 km.’s rundtur. Ser igen duen – Wompoo-Fruit Dove, endda to stk. hvor den ene ligger på reden mens magen fodrer hende. Spændende at gå i en regnskov med de mange forunderlige træer og utrolige rodsystemer. Her er også mange af de lianer, der kaldes ”wait-a-while” – fordi man ganske enkelt hænger fast i deres torne, og må vikle sig fri igen 🙂
Vi ser en Boyd’s Forrest Dragon – lidt svær at få øje på. Den sidder på en træstamme og ligner fuldstændig en gren. Efter rundturen går vi ned til floden igen. Her ser vi nogen der bader (Krokodillesikker!), så vi er ikke sene til at få badetøjet på og tage en svømmetur. På P-pladsen går der flere Bush Turkey’s rundt.
På vores vej videre op mod Cape Tribulation kører vi forbi flere store marker med sukkerrør. Det er nogle imponerende planter. Også store områder med tebuske er der i dette område. Vi når Daintree River Crossing sidst på formiddagen, og er heldige at komme med på en rivercruise lige med det samme. Fint! Vi hopper om bord. En lille båd, der er kun 7 personer med. Vi sejler i knap 2 timer. Ser flere små krokodilleunger og et par større basser der ligge på bredden og i vandet. Desuden er der en del fugle, Kingfisher, Hejrer m.fl. Vi ser også to små slanger der hænger i træerne. Den ene er en Common Green Tree Snake. Alt i alt en rigtig fin tur.
Vi bliver herefter sejlet over Daintree River med kabelfærgen. Og fortsætter nordpå. Vi holder ind et sted, hvor man kan købe is lavet af lokale frugter. Vi får et bæger med 4 forskellige slags – helt ukendte frugter. Det smager fint og ret meget anderledes, end hvad vi er vant til.
Vi er ved Cape Tribulation ved 15-tiden. Der er kun to campingpladser inde i byen, så vi vælger den på strandsiden. Det viser sig at være lidt af en ungdomsplads med bar og diskotek til kl. 12 om natten. Vi slår dog teltet op, får badetøjet fundet frem og går ned til vandet. Følger en træbro ind gennem et stort mangroveområde fra campingpladsen ned til stranden. Sikke en dejlig strand. Vi lægger os og slapper af lidt, bader og går en tur på stranden. Om aftenen går vi ned til vandet igen for at nyde det fine aftenlys. Vi har besøg af en lille Bandicoot ved teltet om aftenen. Han får en kiks :-). De værste forventninger til natten holder stik – der er et værre lebend det meste af natten.
Næste dag tager vi hul på den første etape af grusvejen til Cooktown. Heller ikke her må vi rent faktisk køre med en lejet bil – men det ”kommer vi altså til” alligevel.
Der er nogle ret så kraftige stigninger op over bjergene og flere steder er den sandede vej ret dårlig; Vi skal gennem floder med vand i 2-3 gange, men ikke værre end at det går fint. Resten af floderne er tørre. I Bloomfield slår vi lejr på en dejlig stille og rolig plads. Fine sommerfugle, papegøjer i træerne og ro og fred. Lige hvad vi trænger til efter aftenen i går.
Vi går gennem regnskoven ud til en formidabel flot strand og herfra langs stranden hen til Bloomfield River. Solen skinner, vi har frokost med. Erik fisker lidt i flodmundingen – det er med lidt betænkelighed, da der kan være krokodiller her. Der er faktisk advarselsskilte! Jeg sidder på en træstamme imens – det er en brandvarm sol, der bager ned over os, så jeg vikler tæerne ind i mit håndklæde så de ikke bliver forbrændte. Det blæser en del, så det er lidt svært at fiske. Det giver så heller ingen fisk i denne omgang. Senere på dagen kører vi ned til en bådrampe, hvor Erik fisker lidt igen. Han ser en lille haj ude i vandet. Her sludrer vi lidt med en anden fyr, der slentrer omkring her og fanger lidt madding til fiskeri. Han har 3 hunde med. En sjov ting er, at der på flere træer her vokser masser af en plante, der i Danmark er en lille stueplante der kaldes ”pletter i luften”.
Der er et skønt fuglekor om morgenen. Vi kan lugte røg om natten fra bushfire.
Tidligt op og afsted lidt over syv. Der er fortsat grusvej, dog ingen floder med vand i, og stort set ingen trafik. Vi møder et par enkelte biler. Ved Lions Den Hotel starter der asfalt igen – skønt! Vi ville have været inde og se Lions Den – men der var ikke åbent endnu.
Ved 9-tiden er vi inde i Cooktown. Vi kører ned til vandet og sætter os et par timer. Vi kører op til Captain Cook museet. Huset er en tidligere pigekostskole.Vi ser en udstilling om Captain Cook og Endavour samt en del effekter fra den kinesiske bosætning i området. Der er også en afdeling om guldgravning og lokale familiers ejendele gennem flere generationer. Desuden en del aboriginal redskaber. Rigtig spændende.
Vi får set os lidt rundt i byen. Finder en campingplads lige i udkanten af byen. Slår teltet op og kører ud til stranden på østsiden af halvøen. Her tager vi en svømmetur – vandet er varmt som i et badekar! Nok op mod 30 grader – lavvandet, så vi ligger bare og flyder i det lave, varme vand. Derefter kører vi op til udsigtspunktet, hvorfra Cook havde stået og navigeret sig ind til land. Vi kan se en vældig skovbrand på den anden side af vandet. Det ser temmelig skræmmende ud. Masser af tyk røg vælter op gennem skoven.
Vi er også en tur i Botanical garden. Ud over de mange fine planter og blomster holder en del fugle og wallabies til i parken. Vi ser også Nature’s Powerhouse, hvor der igen er en udstilling af planter, dyr – slanger – termitboer- barramundi osv. Samt en fin maleriudstilling af blomster og planter specielt fra Cape York. Malet af en nu afdød dame og skænket til museet. Utrolig fine tegninger.
Nede ved havnen og rundt på græsset sidder der mange aboriginals her sent på dagen. Det er vores sidste nat i teltet – mærkeligt at tænke på at turen her er ved at nå sin slutning. Aftensmaden består af nudler med en dåse spaghettisauce og majs og hertil en billig rødvin til 6.50$. Alt sammen ganske fint.
Tidligt op igen næste morgen. Alt skal pakkes ned så det ikke fylder for meget. Alt overflødigt, som vi ikke skal have med til Sydney, forærer vi væk til de andre på campingpladsen. Vi forlader Cooktown ved 9-tiden. Tager ruten inde i landet: Peninsula Developmental Road tilbage til Cairns. De første 40 km. er en OK pæn bred grusvej. Træer og buske langs veje som denne tager fuldstændig farve af gruset – det støver vildt meget, når man kører her, så alt der vokser langs vejen er gråt eller rødt. Vi holder en lille pause ved Palmer Rover Roadhouse, og først i Mareba stopper vi rigtigt. Her er der masser af mangoplantager. Og vi holder ved en vingård, der fremstiller og sælger mangovin. Det er rigtig spændende. Vi smager de tre slags vine de laver – en dry, medium og sweet, samt en dessertvin og en portvin. Alle vinene er rigtig gode, dessertvinene er dog noget søde. Vi er meget overraskede over, hvor gode vine det er. Vi køber en gaveæske til Van og Tommy og en flaske medium til at bringe med til Danmark. Vi køber også en pose tørrede mango. De er supergode. Faktisk koster en enkelt frisk mango 10 dollars. Men de er også store, røde og flotte.
Næste stop er inde i byen Mareeba hvor vi får frokost. Selvfølgelig med en mangodrik til.
Vi kører gennem Kuranda – med de fine lillablomstrende Jakarandatræer – og ned til Cairns. Vi skal bo på hotel den sidste nat før flyveturen tilbage til Sydney. Det betyder lidt afslapning ved poolen et par timer.
Nu ligger der endnu 10 dejlige dage foran os sammen med familien i Sydney.
Læs mere om dejlige dage i Sydney og omegn.