Turen nordpå foregår med færge, fly og offentlige transportmidler. Vi flyver fra Oslo til Tromsø, hvor vi lander om aftenen i 22 graders varme. Det er helt fantastisk. Herfra tager vi en taxa ud til campingpladsen Tromsø Camping. En dejlig campingplads med fine pladser til små telte. Vi er midt på sommeren, hvor der er lyst døgnet rundt, så der er ingen problemer med at finde en plads til teltet.
Solen bager på teltet dagen efter – og varmer faktisk hele dagen. Vi får check på vandreturen, som går fra Oldervik gennem Trolldalen forbi Tromsdalstind og ned i Tromsdalen. Går ind til Tromsø og handler mad og sprit og kort over ruten. Busplanen til Olderdale kommer i hus og derefter slapper vi bare af resten af dagen.
På vej op mod Olderdalen kommer vi forbi campingpladsen Skittenelv. Her boede vi for mange år siden og genser nu fra bussen den moderniserede plads, hvor der nu er opvarmet svimmingpool med vandrutchebane.. Det ville lige have været sagen for drengene –
Vi står af bussen ved Snarbyejdet – og her virker det bare ret øde. Der er ingen huse i miles omkreds; men vi kan se en sti, der fører ind i skoven. En fin sti; men efter et par timer, et besøg i en tørvegamme og forcering af en vakkelvorn og helt umulig bro, er der ingen sti mere – men derimod store sumparealer og meget tæt birkeskov.
Efter et grundigt korteftersyn, må vi desværre indrømme, at vi aldrig skulle have været gået over broen.. Vi pejler retningen mod hytten Trollvass bu og kommer med stædig viljestyrke igennem et ret besværligt område og har efter en times tid endelig hytten i syne. Men — vi skal jo lige over elven igen, og denne gang er der ingen bro, så vi klarer det med støvlerne fulde af vand…
Vores mål er søen Trollvatnet og da vi efter nogle timer kan se den mødes vi af et fantastisk syn. Søen ligger spejlblank omgivet af sneklædte fjelde, der spejler sig i vandet. Foran søen er der et grønt tæppe af revling, blåbær, græs lyng mv. Dog et noget bulet tæppe; men vi finder en plet der passer til teltet. Solen bager og medens jeg sidder og skriver dagbog får jeg flere gange besøg af en meget nysgerrig lille lemming. Søen er endnu ikke isfri, men den klat sne, der ligger lige først for, er smeltet inden aften. Men tågen er på vej. Den ruller sig op gennem dalen og over bakker indtil den ved 22-tiden har lagt sig som et gråt tæppe overalt. Vi kan ikke længere se de få meter fra teltet ned til søen.
Om morgenen er tågen her endnu., og teltet er pjaskvådt udvendigt og dugget indvendigt, så det er med at passe på ikke at komme for tæt på teltdugen. Først ved 13-tiden begynder tågen for alvor at vise tegn på at ville forsvinde. Solen er endelig brudt igennem og har fået magten. Vi smider alt tøjet og bliver vasket i det iskolde søvand – det er en skøn fornemmelse – bagefter! Den svindende tåge er et ret imponerende syn med den blå himmel, det bleggrå vand med hvide isflager og de sneklædte fjelde, der ligger hele vejen rundt om søen. Solen er nu så varm, at man kan tage solbad. Der er mange planter i dette område, jeg finder bl.a. rosenrot, gul dværgåkande, ulvefod, kongecepter og fjeldløvefod. Der er også en del lemminger her. Det vidner adskillige små skindrester af døde lemminger om, samt fjeldvågerne i luften. Om aftenen ser vi en flot sol, der forsvinder bag de store fjelde i vest og maler himlen orange.
Næste mål er Nonsbu. Ruten dertil er ikke så lang og for det meste nedad. Men, hvor der er sump og krat, er det også småt med ruteafmærkninger, så vi finder vej efter kortet. Efter at have krydset en elv, hvor støvlerne endnu engang løber fulde af vand (=vane…), skal vi over endnu en ved hytten. Også denne elv er bred og dyb og med fuld knald på. Her snakker vi lidt med to nordmænd, der sidder og nyder solen i læ af hytten. Vi finder en fin plads til teltet lidt længere nede ad elven. Her bor vi nabo til et stort multebærområde, der er helt hvidt af blomster. En lille regnspove underholder os det meste af aftenen. Den har unger og er en anelse aggressiv.. Også hedehjejlen vil være med, så vi har en herlig koncert.
Det går opad lige fra starten da vi fortsætter mod Skarvassbu. Vi passerer ruten ned til Blåkollkoia. Hesteskovatn er næsten helt dækket af is, og med et tykt lag sne, der endnu liggeer på isen. Nu kan vi se ned i Tønsvikdalen med Tønsvikelven i bunden. På den modsatte side af dalen kan vi højt oppe på fjeldet se hytterne Skarvassbu. Efter at være kommet godt over elven, holder vi frokostpause med blomkålssuppe og knækbrød. Kræfterne skal nu samles om den opstigning her, der af de lokale kaldes for “dræberen”. Og det er en stejl stigning. Efter det første stykke med klipper og et nogenlunde fodfæste, er der nu kun sne så langt øjet rækker. Vi er efterhånden helt blændede af alt det hvide. Det er en skrap omgang, der slutter af med endnu en elv, hvor sneen ligger højt ved siderne. Det forgår på hænder og knæ op over kanterne. Nu er vi endelig ved hytterne. De er placeret i et meget barsk område, og du milde, hvor er her meget sne. Man skulle tro det var midt om vinteren. Hytterne er godt tøjret med stålwirer. Det er to fine hytter med plads til mange overnattende vandringsfolk. Først da vi runder Storskardet og Tromsdalstind begynder der at komme grønne områder igen. Vi opdager pludselig at vi er kommet ind på turistruten nu. Dette er vejen op til Tromsdalstind og mange er på vej til og fra den eftertragtede top.
Vi drejer fra ruten og går ind til den støre sø Tromsdalsvatn. Her slår vi teltet op og kan endelig slappe af. Vi er meget ømme i skuldre, ryg og tæer efter dagens etape. Fra teltet har vi udsigt ned gennem dalen med Tromsø i det fjerne. Det er lidt diset, men himlen bliver farvet rød ved midnatstide.
Næste dag ender turen på campingpladsen. Vi finder et godt sted til teltet; men er lige ved at blive jaget væk derfra igen af en vred måge med to store fede unger, der ligger i strandkanten.
Inden vi igen letter med flyveren mod Oslo, har vi et par dage til at bruge på byen og omegnen. Polarmuseet er et af vores mål. Museet åbnede 18. juni 1978, 50 år efter at Roald Amundsen rejste ud fra Tromsø på sin sidste færd med flybåden “Latham”.
“Tollbodbrygga”, som huser Polarmuseet, blev opført i 1830-årene og er nu fredet.
Vi bliver mødt med en meget livagtig udstilling fra en fangsthytte på Grønland. Hundeglam fra slædehundene, bøsseskud og vindens susen er nogle af de effekter, der giver udstillingen liv. Her er udstoppede sæler, udgravninger fra Svalbard, issbjørnejagt, Roald Amundsens polarekspedition, Henry Rundi, isbjørnekongen fra Tromsø og meget mere.
Næste attraktion er Tromsø Bymuseum. Det befinder sig i Tromsøs ældste bygning. Rundvisningen starter i skolestuen ved et stort maleri på væggen. Billedet viser Tromsøs udvikling siden den blev anlagt. Her er en flot dukkesamling, alle fremstillet af en lokal dame efter gamle modeller. En samling af kjoler – parisermodeller – hentet hjem, eller syet efter modeller fra Paris, som giver bevis for at Tromsø dengang blev kaldt for Nordens Paris.
På 2. sal er der fiskerrum, køkken, legeværelse og en dronning på ski iført en flot pels! Her står også en “ski-kælk”, der er blevet brugt som legetøj. Den er specialfremstillet her i byen – lavet som et løbehjul man kunne sidde på og styre mens man på én ski susede ned ad bakken.
Tromsø domkirke er en af landet største trækirker med 750 siddepladser. Den gule kirke fra 1861 står i en park i hjertet af Tromsø – som trækirke er den stor, men den er lidt klejn af en domkirke at være.
Sidste oplevelse den dag er Nordkapp-planetariet. Det ligger lidt uden for byen ved universitetet. Her ser vi en flot film om nordlys, mørketid og en tur i båd på Svalbard mellem isbjerge og i et fly over fjeld og vand og Tromsø by.
Med den lokale bus kører vi ud på Kvaløya ud mod Staumsbukta. Her soler vi os, og slapper af på klipperne. Dagen slutter med kaffe og friskbagte vafler inden bussen igen bringer os tilbage til tromsø.
En flot ferie synger på sin afslutning – nu mangler vi kun rejsen tilbage til Danmark.