Northern Territory i januar

Ad Stuart Highway fra Alice Springs til Darwin
og oplevelser i nationalparkerne Lichtfield og Kakadu

Allerede 6.15 om morgenen forlader vi Alice i bus. Undervejs nordover passerer vi Stenbukkens Vendekreds (= den sydlige grænse for at kunne se solen i Zenith – lodret over hovedet). Efter en times kørsel er der masser af små røde termitboer overalt. Langs vejen også en del ørne, Wedgetailet Eagles.
Første stop er ved Aileron Hotel Roadhouse. Her ser vi for første gang på tæt hold nogle af de kæmpe store roadtrains.
Næste stop er ved Barrow Creek, hvor der er en helt fantastisk pub. Den er fra 1932 og er fuld af alle mulige tegninger og opslag, og væggene er dækket af pengesedler. Alle pubber her i The Outback har sit eget særpræg med en eller anden skør samling. Bare sjovt at se.

Ved frokosttid når vi Devils Marbles, et 2 km2 stort område. Hold da op, hvor imponerende. Vi går rund imellem de helt fantastiske sten, der ligger ”smidt” omkring, hulter til bulter i det meget flotte skulpturelle landskab. Disse sten er et meget speciel geologisk fænomen her i Northern Territory. Det er verdens ældste sten, som har været konstant udsat for atmosfæren i mere end 1800 millioner år. Fuldstændig umuligt at forestille sig. Formet af vind og vejr til deres specielle former. Nogle er helt kuglerunde, kæmpestore og balancerer ovenpå hinanden ved kun lige at røre hinanden på et område, der ikke er større end en femkrone, og andre er som skåret igennem med en kniv. Helt fantastisk.

Der er helt utrolig mange termitboer langs vejen. Også mange steder er der sort og svedent efter brand.

Vi passerer to telegrafstationer. Den første ved Barrow Creek, den er fra 1874, og skulle stadigvæk fungere. Den anden er ved Three Ways. Den ligger helt alene ude på sletten. Gør holdt ved Three Ways Roadhouse og Pub. Lidt sjovt, fordi Karen har en kollega, der som helt ung arbejdede her 🙂

Ved Renner Spring siges det, at lige her bliver landet delt mellem det tørre indre og den våde nordlige del med regntid.
Syd for Daly Waters er der mange træer og næsten tæt skov. Meget mere grønt efterhånden som vi kommer nordpå. Af og til meget store Eucalyptus Gums med hvide stammer.
Vi overnatter ved Larrimah –som betyder ”meeting place”. Her må vi dele værelse med et par piger, men det var OK. Yderdøren bliver lukket i ved hjælp af en øldåse i en snor 🙂
Udenfor er der placeret en kæmpestor lyserød panter på en overdimesioneret stol. Pubben her er igen utrolig. Væggene var beklædt med øldåser og alt muligt andet nyt og gammelt ind imellem hinanden. Vi kan nu mærke, at luftfugtigheden er steget betydeligt. Vi er klamme over det hele og selv når man står stille og snakker løber sveden bare. Det er et charmerende sted, med en masse spændende træer og buske. Her er. limefrugter og buske med gule, røde og blå blomster.

Der ligger et lille museum på området. Her er der billeder af en verdensrekord fra 1993, som gik ud på at trække flest vogne efter en lastbil. Denne her trak 21 trailere!!
Her hilser vi også på krokodillen Bertha i en indhegning overfor.
Toget fra filmen om Anea Gunn: ”We of the never never” står på en stump skinner her, rigtig sjovt. Vi har set filmen og stedet, hvor den er optaget på en senere tur. Vi er også på vej derhen efter at have forladt Larrimah. Lidt før Mataranka skal vi ca. 8 km. ud ad vejen, men den er helt oversvømmet. Der holder biler på begge sider af vandet. Vi kan ganske enkelt ikke komme igennem.

Holder i Mataranka og fotograferede et enormt stort og berømt termitbo.
Ved vores frokoststed er der rigtig mange Flying Foxes – store flagermus – i træerne. Der gror mange træer med passionsfrugter her, og dem er de vilde med. Små gule bær, som er giftige inden de er modne. Her er også mange fugle, Bowerbird og Bluefaced Honeyeater, der spiser vores krummer.

Der er i det hele taget ret meget vand overalt her. Et sted står vandet 8½ meter over normal vandstand. Vi tager et billede ved en bro, der er helt forsvundet i vand. Kun skiltet kan ses: Fiskeri fra broen forbudt! – meget morsomt. 🙂
Den høje vandstand betyder også, at bådsejladsen på floden ned gennem Katherine Gorge er aflyst. I stedet kommer vi hen til det ældste eksisterende homestead i Northern Territory, Springvale. Det ligner et museum, men er stadigvæk beboet. På en betonsti ned mod floden er der afmærkninger af hvortil vanstanden har gået forskellige år.

14 dage efter vi har været i Katherine og omegn er der en voldsom oversvømmelse. Der falder 500 mm regn på to dage, og 100 mm mere var på vej. Den værste oversvømmelse i 40 år, op til 20 meter over daglig vandstand. På et billede i avisen kan vi se, at hele byen står under vand. Hovedgaden er blevet til en flod, og det er helt umuligt at komme til og fra byen. Vejen til Darwin er lukket mindst en uge derefter. Over 1000 mennesker bliver evakuerede, og der bliver erklæret nødsituation. Meget skræmmende at have været så tæt på.

Vi fik dog set ned over Katherine Gorge fra et lookout, og vi ser vores første Boab træ.

Undervejs den næste dag ser vi igen store termitboer. Gør holdt ved Adelaide River. Her er bøflen Charlie det helt store trækplaster. Den har været med i to Crocodile Dundee film.

Kort før Darwin gør vi holdt på Northern Territory Wildlife Park. Her er der meget at se på. Det dækker 4000 hektar og alt er helt naturligt. Der er en sø, hvor der går en masse gæs og pelikaner. Søen er frit tilgængelig for alle fugle, så på visse tider af året er her meget liv når andre søer er tørret ud. Der er også slanger og en fremvisning af rovfugle. 3 falke og en ugle.

Næste dag bliver brugt i Darwin. På byen og stranden. Der kan desværre ikke bades på grund af Box Jellyfish på dette tidspunkt af året. En meget giftig gople, som forårsager flere dødsfald end slanger, hajer og krokodiller i Australien.
Der sidder mange aboriginals under træerne nede ved vandet.

Lichtfield Nationalpark
Nu gælder det først Lichtfield Nationalpark. Vores guide hedder Graig, igen en af de gode alvidende guider. Vi stopper ved et roadhouse, hvor der er et kæmpe Banyatræ med rødderne hængende ned som et gardin omkring træet. En gammel mand fortæller os, at et Banyatræ taber bladene to gange om året.

Vi fik et foredrag om vandbøfler, der lever vildt her i dette område. Også en af de indførte dyrearter. Bøfler kan spise 24 kg. græs på 24 timer, så man forstår godt, at det er en plage for naturen. Greg er også ekspert i termitter, så vi får en masse at vide om de små flittige arbejdere. Bl. a ser vi et stort bo, der er ca. 40-50 år gammelt med ca. 5 generationer af termitter. Der er 10 graders forskel på øst og vest siden af termitboet. Og så er der flere forskellige arter af termitboer. De flade var nord/syd orienterede med lys/skygge på øst/vest siderne.

Vi fik vist kininbuske og masser af cycads – en slags palme. Ved Buley Rockhole svømmede vi i et krystalklart vand. En flod med små vandfald og pools. Frokostpausen bliver holdt ved vandfaldene Wangi Falls. Her er der krokodiller, så ingen badning! Vi gik en tur ind i et regnskovsområde. Med et væld af forskellige træer, både snyltere og epifytter (planter der gror på andre planter uden at snylte – mest orkideer). Vi så termitter, der lavede bo oppe i træerne. Paperbarktræer – Maleleuka, og så er her igler! To af vores rejsefæller får igler på benene. Vi slipper!

Vi stifter for første gang bekendskab med palmen Pandandis Aquaticas. Den kan bruges til alt muligt. Bladene mod hovedpine, og til at flette kurve af. Man kan fange slanger i stokken, lave pensler af rødderne og meget mere.
Ved Tolmer falls nyder vi udsigten af både det flotte vandfald og ud over det store skovområde. Vi svømmer ved Florence Falls, og så har vi også lige en punktering 🙂

Lichtfield Nationalpark kan virkelig anbefales. Meget smuk og spændende område.

Kakadue Nationalpark
Turen til Kakadu starter tidligt om morgenen. Vi holder ind på et center der hedder Window of the Wetland. Det ligger oppe på en bakke med en flot udsigt ud over Mary River området. Fra en tagterrasse her ser vi vores første Wistling Kite (en glende). Morgenens kaffepausen er ved Bark Hut Inn. Tæt herved kører vi ned til en sø der hedder Annaburro Billabong. Her er mange åkander og palmer langs bredden, og vi får en dejlig svømmetur. Går også en fin tur i regnskoven. Vi skal på en bådtur ad Mary River. Nu ser vi igen en Wistling Kite. Bådturen er fantastisk. Der er krokodiller her og et væld af fugle. Store hvide Egrets og en masse Magpie og mange jabiru-storke. Af og til letter store flokke fra det høje græs, der ellers skjuler fuglene. Meget imponerende.
Vi ser en del krokodiller, både i vandet og på brinken. Vi sejler helt hen til dem, og de glider bare ned i vandet. Nogle af dem bliver dog liggende. Heriblandt en stor saltvandskrokodille på ca. 5 m. – en sådan fyr vejer ca. 7-800 kg og er omkring 30-40 år gammel. En meget mindre hun ligger ved siden af. Hannen ligger med ryggen til, måske er det derfor skipper tør blive liggende kun 2-3 meter fra den. I øvrigt siger han, at man kan se på dens åndedræt på halsen, om den er ophidset. Vi sejler lige så stille helt ind under træerne. Han er bare skrap til at se krokodillerne, selv om vi sejler i fuld fart. Pludselig ser han en og stopper op. Selv om vi alle stirrer intenst efter dillerne, ser vi dem stort set ikke før vi blev gjort opmærksom på dem. Det er virkelig spændende. Vi havde aldrig troet, at det egentlig var rigtigt at man kunne se alle disse krokodiller. Det er en meget bred flod med en masse sideflode, og det er på disse sideflode der er flest krokodiller. Der vokser mangrove langs kanten. Vandet er ferskvand, men der løber saltvand ind fra havet.

På græsset langs floden er der en del fugle. Mange Masked Lapwings, en masse cookatoos og Little corella. Der er også Wallabies, så det er bare helt perfekt. Da vi kommer tilbage til vores campingplads vrimler det med Wallabies, men de flygter efterhånden som vi nærmer os. Om aftenen nyder vi en meget smuk solnedgang samtidig med, at det lyner i horisonten. Vi sover i telte, som er fast stillet op på denne plads.

Der er mange lyde i natten, for eksempel er der en Træfrø, der kvækker så højt midt om natten, at man skulle tro den sad vid siden af sengen. Der bliver set en slange udenfor og det regner lidt.

Op 04.45 næste morgen. Mørkt og mange stjerner. Der er brusebad til de første, og derefter ikke mere vand! Vi er på vej kl. 6, og efter knap en time når vi Kakadu Nationalpark.
Vi kører op mod Ubir, som ligger i det nordligste hjørne af parken, lige ind mod Arnhem land. Undervejs er der mange steder, hvor vejen er oversvømmet. Det første sted godt ½ meter vand. Ved Ubir skal man have tilladelse til at køre ind, samt skrive sig ind og ud af en bog. Desuden igennem en bom med hængelås. Ved Ubir går vi en tur på en times tid på klipperne og ser på malerierne. Aboriginernes klippemalerier er mellem 100 og 20.000 år gamle. Nogle endda 50.000 år gamle. Det er meget interessant. De første vi ser er måske 40.000 år gammel. På de næste er der tegnet gåsefjer fra magpiegæs på spyddene, og da disse gæs først kom hertil for 1500 år siden kunne de altså højst være 1500 år gamle. Et sted er der en hvid mand med hånden i lommen, og en anden med et gevær. Små historier overalt. Der bliver i øvrigt stadigvæk malet her.

Så går det videre til Jabiru, hvor vi spiser frokost. Derefter til Bowali center, hvor vi ser en udstilling. David (vores guide) fortæller, at i Jabiru er både det store krokodillehotel og en masse andet ejet af aboriginere.

Vi ser de verdensberømte malerier ved Norurlange. Bl.a. Narmarrgon, The Lightning Man og læser om de drømmehistorier, der hører til. Lightning Man har to ”tordenbørn” som altid leder efter ham. De repræsenteres af to leichardgræshopper, en orange-blå græshoppe. Når aboriginerne i dag ser denne græshoppe,  betyder det for dem, at de skal søge ly, for så bliver er både torden og lyn. Der er historier om alt her i dette land.

Ved Nourlangie bader vi i floden. Den er lidt vild, men vi svømmer over strømmen og ender i en dejlig lille gryde, hvor folk bare sidder og snakker mens vandet bruser forbi os. Der er rimelig meget knald på vandet, der laver flere små vandfald. Også mange myg! Vi ser hele 3 Forrest Kingfisher. Denne nat skal vi overnatte på et sted der hed Coolinda.

Næste morgen er der igen arrangeret en sejltur på en billabong, der har forbindelse til Alligator River. Det bliver en dejlig morgentur. Stille vejr, flot lys og masser af fugle. Der er en del vandhøns – Comb-crested Jacana – der løber rundt på de store blade på vandet. Her er både ørne, små smukke Kingfisher og duer samt mange andre fugle.

Ved Nourlangie Rock ser vi på klippemalerier igen. De er meget fine her, og der er plancher med forklaringer på historierne de fortæller. Vi køber en cacaomælk, vores vand smager ikke ret godt. Vores tøj er meget klamt, vådt af sved fra dagen i går. Ingenting kan tørre her. Vores eneste to håndklæder er også temmelig ulækre – vi bruger dem hele tiden, også om natten som hovedpude, så man kan tørre sveden af 🙂

Vi kan desværre ikke komme ind til Jim Jim falls, et af de mest berømte vandfald her i parken. Vejen derind er ikke farbar. I stedet kører vi ned til Gunlum. Det er bestemt også en fin oplevelse. Flere steder er vejen oversvømmet og der er store revner i vejen på grund af vandet. Undervejs har vi en skorpion inde i bilen! Sidder lige bag ved vores sæde…

Et superflot vandfald møder os ved Gunlum. Her skal vi have de sanwich vi har smurt i lejren hjemmefra. Eneste problem er bare, at de isterninger, der lå ovenpå maden, er smeltet, så de fleste brød sejler og nogen af dem drypper af vand… hmm…Alle bliver dog mætte 🙂

Stien ned til vandfaldet står under vand, så vi må vade derned. Men meget imponerende. Her er badeforbud. Så gik det retur til Pine Creek og Darwin.

Vi ser i avisen, at der er faldet 120 mm regn på 4 timer i Darwin i går. Mange steder er der oversvømmet.

I forbindelse med vores turarrangement har vi spisebilletter til Victoria Hotel i Darwin. Vi får en god aftensmad og billig øl til. Øl serveres i krus her, og et krus (jug) der indeholder 1,1 liter øl koster 6$ Dollaren er omkring 4,50 kr, så det er bare billig øl.

Sidste nat sover vi igen på backpacker hotellet Maleleuka. Får vasket tøj, og om aftenen ser vi en skorpion der løber på væggen ude på gangen….
Herefter fortsætter turen med fly til Adelaide, Kangaroo Island og meget mere