Cykeltur til Kællingebjerg

En god lang cykeltur en af de første dage i juni. Vi kører fra Egense og næsten ned til Dokkedal og ind til Høstemarkstårnet. Ingen krondyr eller andet sjovt i sigte herfra i dag, men som altid en fin udsigt. Videre ad Hegnsvej ud til Portlandsmosen. Det er altid spændende at køre langs fennerne på Hegnsvej. Der vrimler med rugende hættemåger og flere Blishøns, andre andefugle og svaner har ællinger lige nu. Et par Gråstrubet Lappedykkere har også ællinger, der er trygt anbragt på ryggen af den ene forælder mens den anden dykker løs. Vi har en strid modvind, som også betyder, at det er svært at høre andet end blæsten mens man cykler. Der ser ud til at være meget vand i fennerne.

Vi spiser frokost på et ikke så kendt lille sted, hvor der er en kort plankebro fra Ny Høstemarksvej ind i rørskoven. Her har man lavet forsøg på at gendanne højmosen ved at indføre spagnumplanter. Vi ser hele to rørhøge inde over rørskoven. En af dem flyver op lige foran os. Gøgen underholder os mens vi spiser de sammenklappede rugmadder. Der har været rigtig mange småfugle undervejs herned. De er svære at få øje på, flere kender vi på sangen, men lige så mange er vi usikre på. Det kunne være godt at øve sig mere i fuglestemmer, det vil lønne sig mange steder.

På vej videre ned til vejen mod Kongerslev er der yderligere en rørhøg, så de har rigtig været ude at lufte vingerne i dag.

Vi cykler mod Kongerslev og drejer fra ved Kælligebjerggård op til Sigsgård. Her går der en grusvej ind mod Kællingebjerg, som er vores primære mål med turen. Hvor stien slutter fortsætter vi til fods og går op ad den stejle skråning til toppen af bjerget.
Herfra er der en fantastisk udsigt ud over mosen og helt ud til Muldbjergene og Tofte Bakke.
En noget blæsende dag, så man kan virkelig tale om at “kornet bølger”. Flot at se på.
Mens vi sad og nød udsigten sang en Gulbug for os. (Jo – det var en Gulbug, for vi så den faktisk – ellers ved jeg godt den kan være svær at være sikker på.)

 

Kællingbjerget er en klint som udgjorde en del af den Himmerlandske kystlinje omkring slutningen af yngre stenalder (ca. 1800 f.Kr.).  Det har været en hvid klint der har lyst op i landskabet, men i dag er den groet til med græs og buske. Man finder mange flintesten og der er områder hvor man stadigvæk kan se kalk og sten.

Vi skræmte et rådyr på toppen, hvor der også er en gravhøj. Senere så vi mere råvildt på markerne. En rå med et lille rålam spurtede væk, den lille sprang det bedste den havde lært i hælene på sin mor.

Vi cykler hjem til Egense igen ad Ny Høstemarksvej langs med Portlandsmosen – og minsanten om der ikke er endnu en rørhøg! Vi havde håbet på lidt traner; men det må blive en anden gang, denne tur har givet os så meget andet. Når lige at se endnu et rådyr inden vi er inde i Mou by.

Lige før vi kører ud af byen, stopper vi lige op og køber et par bøtter af den gode Vildmosehonning i en bod ved vejen.

En fin tur – omkring 5 timer. Vi har vist forsømt cykelturene den seneste tid, for det kan mærkes meget bogstaveligt i bagdelen inden vi når hjem. Eneste kur er træning, og op på sadlen igen 🙂