Vi er nu nået til 3. etape af vores Western Australia rejse.
Grayhounden fra Port Hedland når Broome sidst på dagen. Der holder en bus fra det backpackerhotel, hvor vi har booket et værelse for natten. Der bliver læsset helt utrolig mange mennesker og bagage ind i den lille bus, som så kører os alle det lille stykke vej over til ”hotellet”. Det ser fint ud – og ligner alle andre backpacker-hoteller.
Vi får vores værelse, og går så ud i byen for at finde Chinatown, hvor vi kan spise. Det er godt nok mørkt! Vi har løseligt fået at vide hvilken vej vi skal gå – der er en kæmpestor græsplæne, hvor der er samlet flere grupper af aboriginere. De sidder og råber og mange af dem er halvfulde.
Vi finder Cinatown og køber en sanwich hver. Går tilbage til hotellet, hvor vi sætter os i gården og spiser.
Igen en varm nat – vi savner vores telt 🙂
Næste dag lejer vi en lille Suzuki 4WD og slår teltet op på en campingplads med udsigt ud over havet. Dagen bruger vi inde i Chinatown – et rigtig spændende område. Her er mange forretninger, og masser af steder, hvor man kan købe perler. Der er faktisk en hel gade med kun den slags forretninger.
Mange af dem er pænt dyre – så vi oser!
Resten af dagen går med en dejlig svømmetur i det varme og meget salte vand. Vi får vaskettøj og ellers bare slappet lidt af.
Om aftenen nyder vi at være ude under åben himmel igen – Ih, hvor går de glip af meget, de turister der altid bor på hotel!
Dagen efter stifter vi bekendtskab med den meget berømte Cable Beach. En utrolig flot 22 km. lang strand møder os. Det siges at være verdens bedste strand.
Vi går straks ud i det lune, krystalklare blå og meget salte vand. Herligt. Soler os lidt på stranden, godt smurt ind i sololie – og tager endnu en dukkert og går en lang tur på den flotte strand.
Sætter os op i skyggen under et palmetræ og får lidt frokost. Der er 33 grader i skyggen her.
Næste punkt er krokodilleparken: The Malcolm Douglas Broome Crocodile Park. Her er der krokodiller af alle størrelser og afskygninger. Og masser af dem! De fleste ligger nu bare og dovner enten i eller ved siden af vandet. Vi ser en video om hvordan Malcolm Douglas fanger vilde krokodiller og passer dem her i parken. Især, hvordan han kravler ind og tager deres æg, som han så får ruget ud i sit eget rugeri. Helt utroligt – for man kan selv bestemme, om det skal blive til en han eller en hun-krokodille ved at ændre på rumtemperaturen for æggene.
Efter filmen følger vi efter en dyrepasser, der fortæller om krokodillerne og fodrer dem. Det ser vildt ud, når de store krokodiller springer op og tager en luns kød. Vi ser også en lille krokodilleunge på 10 måneder – og får lov til at holde den 🙂
Om aftenen har vi købt billetter til en film i verdens ældste endnu fungerende udendørs biograf af sin art. Den er fra 1916. Det er stadigvæk de originale dækstole, der står der, og man ligger nærmest i en liggestol og ser filmen. Vi spiser selvfølgelig også popcorn! Filmen vi ser hedder Bounce og er rigtig god. Det er en stor oplevelse at sidde her i det åbne og se film. Der kravler små firben rundt på lærredet mens filmen bliver vist 🙂
Næste dag kører vi ind til byen og går en tur i det marked, der er her hver lørdag formiddag. Her er der masser af boder med alt muligt lige fra honning, sæbe og smykker til billeder tøj, mad og frugt. Rigtig spændende at gå rundt og kigge her. Man kan også købe perler, krydderier, syltetøj og hjemmelavet legetøj i både stof og træ. Vi køber nu kun et lille net med bananer fra nærområdet. Det er små, gode bananer.
Så går det ud mod Willie Creek Perlefarm. Vi skal et godt stykke ad røde grusveje og dernæst over et lavvandsområde, som åbenbart svømmes over med vand ved højt tidevand. Heldigvis er der ingen problemer, så vi kommer godt hen til perlefarmen. Desværre kommer vi for sent til rundturen, som starter med en sejltur ud til det sted, hvor deres østers ligger. Men vi kigger os lidt omkring i stedet for. Der sidder en stor hvidhovedet ørn oppe i et træ nede ved vandet. En af arbejderne fortæller, at den sidder og vogter over sin rede. Den har en unge i reden. Vi kan godt se reden, og at der er noget i den. Vi kan komme ret tæt på ørnen.
Nu kommer de tilbage fra sejlturen, og vi slutter os til gruppen. Vi får et langt og rigtig spændende foredrag om østers. Vi ser og får fortalt, hvordan en østers fungerer, hvordan den lever og hvordan man dyrker perler i den. Det viser sig, at der inde i alle kulturperler er en lille perle lavet af perlemor fra en speciel amerikansk østes. Den perle gror perlen så udenom. Østersen bliver vendt hver dag i 40 dage for at den skal blive rund og fin. Herefter ligger den i 2 år før den kan høstes. Der er også nogle små ujævne perler, som gror af de rester, der evt. er tilbage når den rigtige perle fjernes, for disse østers kan ”bruges” flere gange. Hun åbner en frisk østers, så vi kan se, hvor perlen sidder.
Der er meget stor forskel på perler fra saltvand, som disse her er, og perler fra ferskvand. Ferskvandsperler er gennemsnitlig billigere, er lettere at dyrke og mere almindelige end saltvandsperler.
Derefter går vi ind i forretningen igen, og ser nu med helt nye øjne på perlerne. Vi ender med at købe en meget smuk perle i en guldkæde til knap 600$. Den var bare fantastisk!
Vi ser en kæde der koster 30.000$ 🙂 – det er da lige en slap penge!
Denne aften flytter vi teltet hen til campingpladsen ved Cable Beach. Om aftenen går vi ned på stranden og får en svømmetur – og sidder derefter og ser solen gå ned. Det er stort!
Næste dag er igen en varm solskinsdag med høj luftfugtighed. Vi oser lidt inde i byen i et kunstgalleri og kører ud til Guy Street, hvor der er en forretning og udstilling af skaller og konkylier. The Shell House. Sikke en samling – et fantastisk sted. Alt er håndfabrikerede produkter lavet af lokale råmaterialer.
Kører så ud til Jettyen på sydspidsen. Her parkerer vi og går ud på molen. Den er virkelig meget lang. Erik henter sin fiskestang. Der er mange der fisker herfra. En har fanget en lille haj og en lille tun.
Senere kører vi ad den røde grusvej mod fyrtårnet – målet er at finde de dinosaurfodspor der er herude. Undervejs snupper vi lige en svømmetur i havet.
Erik fisker lidt igen her – han går helt ud i vandet med sin fiskestang, og står i vand næsten til halsen mens han fisker 🙂 Han fanger faktisk en fin Queen fisk. Den kom nu ud igen efter at være blevet fotograferet. Senere tænker vi på, om det nu også var klogt at stå derude og fiske – der kunne jo komme en haj??
Herefter kører vi hen til det sted, hvor der efter sigende skulle være forstenede dinosaurfodspor. Der er en informationsplade, der fortæller, at man ved lavvande kan se de 130 millioner år gamle spor fra en Carnivorus, men ikke hvor de er!
Vi går ud på klipperne, hvor man kan se ned til vandet. Står og kigger med kikkerten, da vi pludselig får øje på noget, som kunne være sporene. Der står et par ved siden af os, og de tror ikke rigtig på det. Nå – men det lykkes at komme ned til vandet – stenene her er temmelig glatte, så vi går i bare tæer. Finder klippen som vi har set deroppefra. Og sørme ja, der er sporene! Hele 3 stk. Det er bare helt utroligt. De er kun synlige ved lavvande, og faktisk er det lige på det stadie, hvor vandet forsvinder netop fra den klippe. Nej , hvor er det sjovt!
Vi kører nu tilbage til vore favoritstrand og tager en svømmetur igen. Det er ved at være solnedgang, så den får vi lige med i købet.
Næste morgen er teltet pjaskvådt af kondens og græsset med. Vi får lagt teltet til tørre og vasket lidt tøj. Håndklæderne er helt stive efter alle de badeture og saltvand. Vi har et større pakkearbejde foran os. Vi skal på en booket tur til Gibb River Road, og kan kun have en mindre håndbagage med her. Alt andet pakker vi ned i en store cargobag, og er så heldige, at vi kan sende den med Greyhounden til Kununurra, hvor vi kan hente den igen når vi kommer dertil om 6 dage.
I en af perleforretningerne ser vi en gammel perledykkerdragt. Hold da op, Det har været en tung sag at dykke med. I øvrigt er der forfærdelig mange der er døde i denne her branche. Rigtig mange kinesere har haft arbejde med at dykke efter østers og perler. Derfor er der også så stor og aktiv en Chinatown her i Broome. Vi er inde i Linneys, en af de fineste forretninger der sælger perler her i Broome. Vi er også inde i en kunsthandel hvor vi ser på malerier af bl.a. Helen Norton. Vi ender med at købe 3 meget fine tryk, som i dag hænger indrammet i fine blå rammer over sofaen.
Vi kører hen til Avis og afleverer bilen. Så er vi på apostlenes heste igen! Og tager bussen til vores hotel, hvor vi skal sove i nat. Vi får en omgang take away fish & chips og nyder at sove i en blød seng om natten.
Gibb River Road
Vi står tidligt op næste morgen. I dag skal vi starte turen i Kimberley ad Gibb River Road med All Terrain Safaris. Det har vi glædet os meget til. Vi tager en taxi hen til mødestedet inde i byen på pladsen ved turistinformationen. Vores All Terrain bus holder der allerede. Vi bliver i alt 14 på denne tur. En fin flok, mest unge mennesker, men også nogen på vores alder og lidt ældre. Mange lande er repræsenteret, Schweitz, Tyskland, England, Japan, Frankrig, Australien og så altså Danmark. Bussen er en stor 4WD’er, vores guide hedder Eddie. Vi skal sove i swags hver nat, og selv være med til at lave mad til alle måltider.
Vi kører først til Derby. Her er en del boabtræer og der vrimler med lysebrune spidse termitboer. De fleste termitter spiser græs, andre spiser træer. Det er termitter der har spist indmaden i didjeridoos. Der er 100-200 forskellige arter. Man kan spise dem – også æggene. Man kan også spise selve boet, smuldre det til jord. 1 teskefuld skulle være godt til at kurere diarré!
Vi ser Prison-Boab-træet. Et utroligt stort, tykt, hult boabtræ. Det har været brugt til at huse fanger i, altså aboriginere, indtil der var plads i fængslet i Derby.
Vejen her, der hedder Fitzroy-river-road, er hævet op i niveau, fordi det kæmpe område meget ofte er helt oversvømmet. Et træ, som er helt fuldt af hvide corellaer.
Vi gør holdt ved Willare Roadhouse. Her har de et vandingstrug der er mere end 600 meter langt!
Tidevandet stiger her fra 2 meter op til 8 meter – og da det er så fladt går det hele 2 km. ind i landet, nogle gange endda mere. Det betyder, at man let kan bliver ”fanget” af det, hvis man ikke passer på. Det stiger hurtigere end man kan løbe!
I Derby helt ude ved kysten udskibes der mineraler og køer – sidstnævnte både levende og døde. Her lever de største krokodiller i verden. Der bor ingen langs kysten, der er mangrove –mudder og saltbanker. Umuligt at bo på. Et stort område, hvor man let kan fare vild. Det er Eddie der ved en masse om området her. Vi får mange historier undervejs på denne tur 🙂
Vi kører ind til byen, hvor vi får provianteret drikkevarer til turen. Efter en omgang frokost går det så endelig mod Gibb River Road.
Der er ingen beboelser undervejs. Men der er boabtræer! Det ene mere specielt end det andet. Helt utroligt. Og en masse termitboer. Efter knap 40 km. er det slut med den asfalterede vej, nu er der grusvej for resten af pengene. Vi er nået frem til Winjana Gorge.
Her parkerer vi bilen og alle finder rygsække og badetøj frem, og går over mod det fantastiske Devonia Reef, som vi kan se strække sig langt til begge sider. – Det er et rev, som engang har været en del af Western Great Barrier Reef for 325-350 mio. år siden. Det er helt surrealistisk at tænke på, at det engang har stået under vand. Det er kæmpehøjt. Vi går ned til floden, Lennard River. Ser faktisk en krokodille undervejs. Den ligger med næsen og øjnene lige over vandoverfladen. Lidt videre fremme, hvor det er meningen at vi skal bade! – ligger der en krokodille på klippen, og enkelte af gruppe når endda at se en mere… Det er alle sammen freshies (ferskvandskrokodiller), så dem skal vi ikke bekymre os om J Vi hopper i vandet alle sammen, selv om det virker lidt skræmmende. Da begge krokodiller er gledet ned i floden, glider jeg lige så stille op igen! – Erik bliver i vandet, meget modigt!
Bagefter sidder vi alle lidt i sandet og snakker. Eddie fortæller om hvordan Kimberley-området efterhånden er blevet spoleret. Jorden er trampet hård af kvæg og heste og geder. Deres hove er meget skadelige for jorden, til forskel fra de naturlige australske dyrs, som har bløde fødder, der ikke ødelægger jorden. Man satser heldigvis mere og mere på turisme nu i stedet for store kvægbestande.
På klippevæggen ser vi flere fossiler.
Vi går tilbage til vores lejrplads, finder alle swags frem (de soveposer vi skal sove i på jorden ude i det fri) og begynder at lave bål og aftensmad. En ranger fælder lige et udgået træ til os med sin motorsav. Det kan vi så bruge til bålet. Alt varmt bliver stegt og kogt over bål på denne tur.
Om aftenen i nattens mulm og mørke, går de fleste af os på krokodillejagt ved floden. Vi har lommelygter med. Vi er spændte på om vi ser nogen og hvordan. Snart viser de første røde øjne sig i floden, og senere ser vi virkelig mange. Der ligger ikke nogen på sandet desværre, kun i vandet. På vej tilbage er der 2 lysende øjne lige ved bredden og stien, hvor vi går. Vi kan tydelig se krokodillen i vandet. Pludselig giver det er plask – og et gib i os! – og væk er krokodillen.
Næste dag tidligt om morgenen, går det mod Tunnel Creek. Det er stadigvæk Lennard River der løber her. Vi tager badetøj på (ved ikke lige hvor højt vandet står) camera + lygte i hånden og går ind i tunnelen. Vi går i lavt vand med det samme. Vi kommer ret snart ind på en sandø med udsigt op til himlen. Her sidder en msse flying foxes (flagermus) i træerne – de skriger højt. Træerne har sendt lange rødder ned i vandet Der er en tyk liane med mange rødder, der har snoet sig sammen. Den sidder fast i jorden og udgør et helt reb op til åbningen. Videre frem bliver det mere og mere mørkt, og der kommer mere og mere vand, som vi skal vade igennem. På et tidspunkt går det godt op omkring badebukserne. Her er helt mørkt. Flere steder ser vi lange stalakitter i loftet. Vi kommer langt ind i hulen. Rigtig spændende. Der svømmer fisk rundt i vandet. Eddie viser os en helt speciel hule, som vi kravler ind i. Her er der både stalakitter og stalagmitter. Nogle få er helt skinnende, men ellers er de sandfarvede med fantastiske faconer. Det var virkelig et fint sted. Det var ikke normalt, at der kom turister med herind.
Vi drejer ind til højre mod Lennard Gorge – der er 8 km., men noget af en vej! Her får bilens egenskaber lov til at bevise sin kunnen, og chaufførens med. Det er en ekstrem dårlig vej. På flere af de værste stigninger stiger halvdelen af os ud af bilen og går, og et andet sted må vi ud alle sammen for at Eddie kan forcere bakken. Bilen gynger og vugger, men op kommer den! Til slut holder vi på en P-plads. Herfra går vi ned og kigger ud over Gorgen. Hold da op et flot sted. Der er fantastiske vandfald dernede. Vi tager badetøjet på igen – der er en pool, og man kan svømme hen til vandfaldet. Det er ganske enkelt er imponerende sted. Der er hele tre vandfald. Vi sidder og tørrer i solen mens vi bare nyder området.
Tilbage igen ad den samme vej til ”hovedvejen” – denne gang blev vi alle i bilen, og det gik bare over stok og sten. Godt nede på vejen igen er der ikke langt til det sted, hvor vi skal campere for natten. Vi får hurtigt lagt swags ud og starter på aftensmaden.
I dag har vi set et Bouhimoelæ – et træ, hvor man kan bruge barken til at kurere sår med. Bladene kan også koges og så kan man bruge saften her med det samme. Godt endda til store sår. Vi har set Billegoat plums, som er gode at spise. De indeholder mange vitaminer og er i familie med mandeltræet. Også en masse Pandanas palmer.
Vi har set Jabirustorke, Bluefaced Honeyeater og little corella.
Om aftenen sidder vi ved bålet og hygger os. Vi spiser en form for millionbøf med spaghetti til. Til dessert bliver der kogt en chokolade-pudding-kage i gløderne. Dertil får vi creme fra en karton.
Vi sidder længe omkring bålet og synger og hygger. Eddie ved en masse, og øser gerne ud af al sin viden. Han fortæller om, hvordan og hvorfor man brænder bush af hvert år, og hvor nødvendigt det er. Det har man gjort i tusindvis af år. Mange farmere er begyndt at indse dette. Imens vi sidder her, begynder dingoerne at hyle. Det lyder som ulve. De er kun ca 300 meter væk. En lille smule uhyggeligt. En flot stjernehimmel lyser op over os og månen er helt fuld, da den viser sig skinnende på himlen.
Vi vågner meget tidligt næste morgen. Hører dingoerne igen, denne gang tættere på. Der er et skønt fuglekor, og vi har faktisk sovet helt udmærket.
Vi får hurtigt morgenmad og kommer afsted ved 7-tiden. Vi er ikke kørt ret langt, før bilen går i stå! Det bliver heldigvis hurtigt klaret og vi kan køre videre.
Første stop er ret kort tid efter, hvor vi kører ind til Adcock. Her kan man enten svømme eller bare gå over til et flot vandfald. Vi svømmer derover, og står under vandfaldet.
Derefter kommer vi ret hurtigt til en forretning der hedder Imintji-Store. Imintji er navnet på den klan (tribe) af aboriginere, der bor her. Vi får benzin på og køber en kold sodavand – luksus!
Så går det videre til den næste Gorge, Galvin Gorge. Et flot område med store klipper. Igen er det en værre humplevej, og vi ender et sted, hvor vi går ned til vandet igen. Og igen er der en pool og et vandfald. Her er et træ, hvorfra man kan hoppe ned i vandet. Det gør flere af os – jeg tager nu en gren lidt længer nede… vandet er temmelig dybt her. Et meget smukt område. Der ligger en Goanna på en af klipperne. Der er også gamle aboriginer klippemalerier her.
Tilbage til Gibb River vejen igen indtil vi kommer til et skilt ved Mt. Bennet, der viser ind mod Manning Gorge. Her drejer vi fra igen. Da vi når det sted, hvor forretningen og campingområdet er, er alt lukket! Det er på grund af, at en aboriginer, en mand, er død – han har hængt sig, siger Eddie. Det var en længere historie, men Eddie kan ikke rigtig bestemme sig til, om vi kan gå ind i Gorgen, da den jo principielt er lukket. Han ender heldigvis med at det vil han alligevel godt. Vi kan nemlig ikke køre helt op til Mitchell Falls, vejen er ikke farbar endnu i år, så dette var et alternativ han havde satset på. Altså åbner vi gærdet og kører ind i området.
Det blev noget af en tur!
Først må vi vælge, hvad vi vil have med på denne vandretur, for vi skal svømme over dybt vand. Erik vælger at lægge sit kamera i en plasticpose og så satse på at holde det tørt. Jeg efterladet mit kamera. Jeg har nok at gøre med at holde mig selv oven vande! Jeg svømmer med hatten på og med vandflasken på ryggen.
Erik holder sin plasticpose op over sit hoved, mens han svømmer – sejt! Alt lykkes, og vi kommer alle godt over vandet. Derefter går vi en times tid ad en mærket sti ind til Isabell River. (Mærkerne er rustne øldåser, der hænger i buskene…). Her svømmer vi over vandet til et kæmpestort, flot vandfald. Vi ligger og soler os en times tid, før vi tager turen tilbage igen.
Undervejs i bushen møder vi specielt mange myrer, nogle meget aggressive store myrer, og nogle endnu mere aggressive gønne af slagsen. Mens vi går her, kommer der pludselig et kraftigt vindsus, kun lige et øjeblik i nogle træer lige bagved os. Meget sært. Eddie mener det var ”the spirit”, der lige skulle marker sig!
Vel tilbage ved bilen igen forlod vi hurtigt pladsen. Eddie var ikke helt tryg ved at være her, det føltes ikke godt, sagde han.
Inden vi når ned til vejen igen, slår vi lejr. Det er ved at være mørkt, solen går ned mens vi kører. Om aftenen får vi en omgang krokodillehistorier :-), som Eddie selv har oplevet.
Det er koldt om natten. Vi er igen tidligt oppe og afsted ved 7-tiden. Det varer ikke længe før benzinen igen gør knuder. Så, vi må lige ud og gå en tur før det er i orden igen. Vi ser hele 4 Wedgetailed Eagles. Flere stede på denne vej, skal vi over større eller mindre vandløb. Et sted er det et bredt flodleje – helt tørt, vi er ude for at se på det – vejen er stivnet rødt mudder. Sikke en omgang knolde at køre på. Vi kører over Gibb River og holder ind lige efter. Her er der asfalteret i bunden af flodlejet, så det er lettere at passere når der står højt med vand. Vi holder en pause og kigger lidt på fugle. Vi ser en Rainbow Bee-eater. En lille fin fugl med to lange tynde smukke halefjer.
Vi fortsætter op ad Kalumbura-vejen mod Mitchell så langt som vi kan komme. Her er igen virkelig mange vandløb og ujævne steder vi skal passere, men alt går helt fint.
Pludselig stopper Eddie bilen – springer ud, og jagter en lizard inde på et afbrændt område. Han fanger den faktisk! – det viser sig at være en Frilled Dragon Lizard. Den er bare fin. Vi tager alle sammen billeder af den.
Vi når op til Drysdale Station. Her får vi te, kaffe og kiks og ser os lidt omkring. I flere måneder er dette sted isoleret fra omverdenen og kan kun få forsyninger ind med fly. Det er et særdeles øde sted at bo! Her får vi benzin på og Eddie forhører sig lidt om vejen videre nordover. Vi kan kun køre til King Edward River, så det gør vi. Ved Drysdale Station er der nogle træer der hedder Pointseidia, der har lange bønnelignende frugter. De tørre frugter, der ligger på jorden er helt sortbrune og lugter ret specielt.
Her vokser også nogle meget store og flotte bambus. Vi regner ud, at de må være mindst 10 meter høje. Inde under et halvtag står der et køleskab, hvorpå der står ”Coin phone”, og så står der en stol ved siden af 🙂
Der er langt til King Edward River, men endelig når vi floden og holder pause. Efter frokosten går vi lidt rundt i området og kigger på fugle, vand, planter og alt muligt. Et fantastisk sted. Pludselig får Erik øje på tre brolgare (en traneart), der græsser ude på en slette lidt længere væk. Vi lister nærmer, og kommer faktisk ret tæt på dem.
Vi kører hen til floden et andet sted, hvor vejen passerer elven. Her vader vi over – i vand op til livet. Der er en del strøm i vandet, så det er ikke helt let at passere. På den anden side, går vi et stykke og kommer så til en masse klipper. Her er der aborigin malerier. Ægte gamle Wandjina-malerier! Vi ser dem flere steder rundt omkring på klipperne – alt sammen meget gamle, mindst 5000 år. Vi ser også et lille begravelsessted på en klippeafsats, hvor der ligger et par kranier og på klippen ovenover er der malet en ånd – spirit. Det var alt sammen vældig specielt og fantastisk at få lov til at se.
På vej tilbage samler vi brænde til lejrbål og smider det op på taget af bilen. Tilbage ved lejren får vi en dukkert, og går og driver rundt et par timer mens Eddie selv laver maden denne aften.
Vi får igen fortalt fantastiske historier ved bålet om aftenen. Utroligt, hvad den mand har oplevet! Denne aften var temaet New Guinea, hvor Eddie er født. Han har en historie om menneskeædere og gods, der bliver fragtet op ad en temmelig farlig flod. Hvis vi engang vil til New Guinea må vi endelig kontakte ham, så vil han tage os med derover og vise os øen! Det var da et fantastisk tilbud 🙂
Han fortæller også om de arter af dyr, der er mest ødelæggende for Australien: Grisen, Sugarcane- frog, harer, huskat, ræv, dingo og bøfler.
Igen en kold nat – men nu har vi lært det, og har lidt mere tøj på i vores swag. Alt er vådt af dug og kondens her til morgen. Undervejs mens vi kører fortæller Eddie om de træer vi kan se i bushen. De er som regel sorte/mørkere et stykke op ad stammen. Det er sådan, at de lige præcis på det stykke, er gode til at modstå ild. Den naturlige afbrænding af bushen går kun ca. 1-1½ meter op ad træstammen, så derfor behøver træet kun at bruge kræfter på at være ”ildfast” på det nederste stykke.
Vi køre gennem en helt fantastisk palmeskov. Her kan man se, hvor langt floden normalt når op i regntiden, idet, der ligger en masse vissent græs og grene i store totter omkring en meter oppe i træerne, og vi er endda mere end 1 kilometer fra floden. Vi når nu Durack River, som vi skal hen over. Den er ret bred, og der er forholdsvis meget vand i den. Vandet står helt op til karosseriet. Vi fotograferer en anden bil, der kører over, mens vi er holder ind for at spise frokost. Vi havde fået morgenmad på Dryesdale Station. Her var det godt at se et rigtigt toilet igen – og en håndvask med sæbe…. Eneste chock var at se sig selv i spejlet! Det var jo lige et par dage siden vi er blevet vasket og har fået vasket hår. Det er godt, at der er så mange svømmeture indlagt i programmet 🙂
Næste holdested er Jacks Waterhole. Det er meningen, at vi skal have en svømmetur her, men det viser sig at være et lidt kedeligt sted med en mudret bred og noget temmelig grumset vand. Vi er jo blevet ret forvænte med flotte vandhuller! Vi går hen for at se på en flok kameler i en indhegning i stedet for. Vi erfarer senere, at Eddie rent faktisk betaler 2$ pr snude for denne her ”fornøjelse”. Jacks Waterhole går herefter over i historien som det kedeligste vandhul 🙂
Næste stop er Home Valley. Her skal vi have serveret maden om aftenen! Værtsparret på Home Valey viser sig at være danskere. De hedder Inge og Poul. Vi pakker vores swags ud – de er lidt klamme fra morgenens dug og kondens, og da det er sent på dagen når de ikke at tørre ret meget mere.
Poul fyrer op i en rød tønde, så vi alle kan få et brusebad med varmt vand! Sikke en luksus. Toiletter og baderum er bygget af stål bølgeplader med luft både for neden og for oven. 🙂
Vi er en tur nede ved floden. Der skulle være krokodiller her, men vi ser kun nogle fine fugle. Små røde finker, en kingfisher, duer og en del andre fugle.
Der ligger nogle tørre boabnødder, som vi tager med os hjem. De ligger i en skål nu, og minder os om denne helt fantastiske tur.
Vi har en superhyggelig aften. Sidder og snakker alle sammen inden maden. Vi får friskfangede Barramundi fra floden og bøf – hertil flødekartofler og græskar i fløde. Skønt brød og salat til. Vi er bare stopmætte bagefter. Hyggeligt at snakke med Inge og Poul.
Næste morgen er vi oppe allerede lidt over 5, før solen står op. Nogen er nede ved floden for at se efter krokodiller. Andre går lidt rundt og nyder den fine solopgang. Vi får taget et gruppebillede, og siger farvel til de to danskere. Herefter kører vi hen til El Questro. Nu er vi i tjekkede omgivelser! Det er et rigtigt turiststed og meget velorganiseret. Man skal have tilladelse og betale for at se de forskellige gorger og vandhuller, der ligger på deres ejendom. Vi kører ud til Ziberdee Springs. Det er varme kilder, der vælter op af jorden. Det er virkelig sjovt at gå ned i vand, der er så varmt. Mindst 37 grader og sikkert også mere. Vi sidder i de små pools der er og ser op på palmerne og de røde klipper omkring os. Vandet er helt klart og fint. Herfra kører vi til Amalie Gorge, hvor vi også går et stykke, før vi kommer til en pool igen. Vældig fint. Der er store flade klipper på den ene side, hvorfra vi kan bade, og hvor vi ligger og soler os. Sidste stop er Emma Gorge – stadigvæk på El Questros område. Der er 1.6 km ind til Gorgen, og til endnu et vandfald. En lidt besværlig tur i sten og klipper det meste af vejen, men måske er vi også ved at være lidt ”Gorge-mætte”. Det er stadigvæk et fint sted vi havner. Vandet føles noget koldt i forhold til det sidste sted. Her er et flot vandfald med et meget langt frit fald, og så er der gratis brusebad flere steder langs klippevæggen, hvor små vandfald vælter ud. Her er flere folk end vi har været vant til de seneste dage. Vi kan godt mærke, at vi er kommet til et af de mere tilgængelige steder på Gibb River Road.
Sidst på dagen forlader vi Gibb River Road – og kører mod Kununurra. Vi skal selvfølgelig have et billede af skiltet inden vi kører videre.
Skiltet ved indgangen til Gibb River Road, når man kommer fra Kununurra. Her forlader vi vejen.
Inden vi kører ind til Kununurra er vi lige omkring en frugtfarm. Her får vi dejlige smagsprøver på deres frugter, og køber en ”smoothe bananas” .Uhm. Eddie underholder os på didjeridoo. Turen er ved at være slut. Vi bliver sat af ved vores teltplads og siger farvel til alle i bilen. Det har været en forrygende og helt uforglemmelig tur.
Til alt held ligger vores rygsække og telt og venter på os.
Nu er vi så igen os selv og får slået teltet op på pladsen. Om aftenen går vi ind til et ”chicken-take-away” hvor vi spiser ¼ kylling med fritter til. Køber en is og går hjem til teltet.
Der går en masse duer: Barshouldered Dove – rundt her på pladsen.
Vi nyder at sove i teltet og i vores soveposer igen, selv om swaggen faktisk var blødere end jorden er lige her…
4. og sidste del af denne tur handler om Ord River, Kununurra og Bungle Bungle,