Så er vi på 4. og sidste del af vores Western Australia eventyr,

Vi booker en tur ind til Bungle-Bungle og undersøger mulighederne for en fisketur på Ord River samt en bådtur på søen Argyle.
Vi slentrer lidt rundt i Kununurra. Også her er der rigtig mange aboriginere. Alle steder i byen. De sidder under træerne både i parker og i gader.

Dagen efter har vi booket en sejltur på Ord River og søen Argyle. Vi bliver hentet uden for campingpladsen af Trible J-Tours ved halv ni tiden. Undervejs får vi informationer om floden og Ord Dam, vejen, træerne o.l. Ord River har et meget voldsomt løb et sted, hvor vi kommer forbi. Et eftertragtet sted for river rafting.

Vi holder ind ved Durack Homestad, hvor vi ser huset, der er rekonstrueret efter at være blevet oversvømmet da Lake Argyle blev inddæmmet. Vandet var dengang steget hurtigere end forventet, så de var flygtet over hals og hoved. Dykkere har været nede på bunden af søen for at se på huset. Det ligger selvfølgelig undr vand nu, men alt står og ligger der på bunden af søen, lige så pænt, som da de forlod det.
Familien er begravet på plænen ved huset.

Vi fortsætter ned til vandet og går ombord i den båd, der skal sejle os ud på Lake Argyle, der er stor som et hav.
Det bliver en rigtig fin sejltur. Der er en del fugle undervejs, og vi kommer meget tæt på en lille fin Rock Wallaby og på flere krokodiller. Vores kaptajn kender bare søen og livet heromkring ud og ind, så han ved lige, hvor de holder til. Vi har også en sjov oplevelse med Catfish. Vi holder ind et sted, hvor der er mange af dem. Vi fodrer dem med lidt brød, og hvis man holder hånden ud over vandet, så springer de op og forsøger at ramme hånden. Ret sjovt! Showet tiltrak en krokodille, der så lige fanger og spiser to catfish mens vi ser på det!

Efter bådturen bliver vi fragtet hen til Lake Argyle Tourist Center. Her spiser vi frokost, hvorefter turen fortsætter i bus ud mod floden. Undervejs passerer vi den imponerende dæmning, der inddæmmer Lake Argyle. Her er der turbiner, der lukker vand ud af tre rør. De to af dem med fuld kraft, og det er meget vand, der brøler ud der, 40 tons pr. sekund J. Søen kan stige 1,3 meter på 24 timer, den er 40 meter dyb, og den største ø i søer er 7 km. Den kunstige sø giver mulighed for kunstvanding af et kæmpestort areal.

En ny turbåd skal nu sejle os 55 km. op ad Odd River til Kununurra.
Det bliver igen en superfin tur. Denne båd sejler noget hurtigere, for at vi kan nå ruten. Vi holder stille mange gange og får informationer. Ser på træer, buske, planter, fugle og dyr. Et sted er der frugter som ligner vidrueklaser på en figus. Vi får at vide, at arten hedder Maleluka dinga, og der er 4 arter af figus her. Et af de specielle træer vi ser er en Emu apple bush tree, som er blevet brugt til at ”fiske” med – idet gift fra frugterne lammer fiskene. Kaptajnen kender navnene på alle fugle og alle træer vi kommer forbi.

Vi ser mange krokodiller undervejs, og vi sejler ind under en kæmpe koloni af ”flying foxes” – en stor sort flagermus. Som gennemsnit er krokodillerne 2½ meter lange her, der er ca. 20.000 freshies. Fordi der ikke er dingoer og goannaer her til at æde deres æg, så bliver der flere af dem. Vi lærte lige, at man kan måle længden af en krokodille ved at se på længden fra snuden til øjnene og så gange med 7 🙂

Vi gør holdt et sted og får en forfriskning. Her er der lavet borde og spændt et sejl op for skygge. Vi får te og kaffe, muffins, pumpkinkager og melon. Fint og lækkert.
På turen videre sejler vi ind i små sidefloder. Vi sejler mellem klipper og på grumset flodvand. Får at vide, at når regntiden er helt ovre, bliver vandet krystalklart.
Vi ender turen med at få en smuk solnedgang, og bliver sat af ved campingpladsen ved sekstiden om aftenen. Sikke en fin dag!

Næste dag bliver vi hentet af Bill, som er vores fiskeguide for denne dag. Vi har hyret ham til at tage os på fisketur efter Barramundi.
Først kører vi ned til broen, hvor Bill smider et stort net ud et par gange for at fange madding.
Derefter kører vi hen til det sted, hvor hans båd ligger. Det er ad den gamle vej mod Wynham. Vi kører i over en time, og det sidste stykke er en værre humblevej. Jeg sidder bag i bilen og forsøger at holde styr på spanden med vand og madding som er levende fisk. Da vi kommer til båden får vi selskab af Bills fætter med kone, som også skal på fisketur.

Det er flot vejr, helt blå himmel og meget varmt. Vi ser masser af fugle langs bredden, en lille wollabie og krokodiller. Endda en lille flok Brolgaer oppe på brinken. Vi holder ind i en lille vig, hvor der skal fiskes. Imens Erik og Bill fisker har jeg stor underholdning af en flok Whitebellied Eagles og Black Kites. De holder til i et stort træ lige ved bredden. På et tidspunkt er der 5 der flyver rundt. Et ret fantastisk skue.

Der er ret hurtig bid. Erik fanger som sin første fisk, en stor Barramundi på 74 cm. – og derefter flere af forskellig størrelse. Vi beholder den ene af dem, mere kan vi ikke spise! Bill fileterer den, så vi kan spise den i aften. Sikke et fiskeeventyr.

Vi ser en hel flok spoonbill (skestorke) flyve hen over os, og traner. Og så vrimler der med Egrets.
Vi sejler ind i en lille sideelv og fisker lidt igen. Her fanger Erik igen nogle Barramundi. Fætteren med konen er flyttet med herind, de fanger mest catfish og en enkelt sværdfisk.

Nu går det retur. Det viser sig, at begge både skal læsses på bilerne og køres med ind til byen.

Vi bliver sat af ved Nina’s Jewellery. Her køber vi nogle af de fine diamanter fra Argyle diamantmine. Det er gaver til drengene. Området her er kendt for sin meget berømte Argyle diamantmine. Her finder man bl.a. den meget sjældne pink diamant. I 1979 fandt en geolog ved et tilfælde en rå diamant i et termitbo i East Kimberley. Kort herefter blev yderligere tre diamanter lokaliseret i et nærliggende flodleje. En mine blev bygget på stedet i 1985, og i dag producerer Argyle over 600 millioner rå diamanter om året. Kun mindre end en procent af disse millioner er pink diamanter. Der findes også diamanter, der har champagne og cognac farver, det er nogen af dem vi investerer i.

Bungle Bungle

Sidste eventyr på denne tur går til Bungle Bungle – også kaldet Purnululu National Park.

Området er dannet af sandsten og conglomerat (en sammensmeltning af sten og andet geologisk materiale) for omkring 360 millioner år siden i The Devonian periode. Erosioner forårsaget hovedsagelig af floder og vand i de sidste 20 millioner år har formet disse fantastiske kløfter og specielle klippeformationer vi kender som ”bikuber”.

Tidligt op – vi bliver hentet 5.45 af ”Desert Inn Adventure”, som viser sig at være en lille blå jeep og et selskab på 6 personer + en guide.
Det er en lang køretur ind til Bungle Bungle. Men en fin tur. Igen masser at se på, og et skiftende landskab. Vi stopper ved Turkey Creek Roadhouse og får en iskaffe.
Kort herefter drejer vi ind mod nationalparken. Nu er vi på grusvej igen de næste 54 km. mindst. Lige nu tager det 2 timer at køre herind, for kun 14 dage siden, i begyndelsen af sæsonen tog det 4 timer og første gang de kørte herind i år tog det 12 timer. Det fortæller lidt om, at det betyder noget, hvornår på året man tager på denne tur. Vejen er også speciel, med et utal af små vandløb vi skal over, og de ligge alle sammen nede i et hul, så vi kan godt regne ud, at det er et stort arbejde at få ”ordnet” vejen hvert år inden turistsæsonen starter. Vi kan se bikuberne i det fjerne – de vokser mere og mere efterhånden som vi nærmer os. Vi holder ind ved et Visitor-center og kigger os omkring. Vores guide skal have os registreret.

Derefter kører vi for alvor ind i Bungle Bungle. Først til Echidna Chasm. Her går vi ned i kløften med 100 meter høje sider og en meget smal gang imellem disse høje, stejle bjegvægge, hvor man kan se en lille solstribe langt oppe på klippevæggen. Passagen bliver bare smallere og smallere, nogle steder kan man kun med nød og næppe komme igennem. Turen ender i en lille hule. I regntiden løber der en flod her.

Der vokser palmer i bunden af dalen og ligeså i revner og sprækker langt op ad klippevæggen. Det er nogle meget særprægede klipper. De består af masser af sten – små og store, mest runde sten, som er kittet sammen af sand eller noget lignende, der er hårdt som cement. Helt fantastisk. Det ligner faktisk ”The Olgas” – så måske er det samme fænomen?

Næste stop er Froghole. Det er ikke nogen lang vandring dertil. Også her er der palmer og en lille pool inde i bunden. Der er masser af små bitte frøer i vandet. De siger en sjov lyd, som man kan høre når der er helt stille herinde. Palmerne er Livinstonia Palms.

Greg ved en masse om buske og træer her. Vi ser en acasia-art, som er en sæbebusk, og en tooth-brush, der kan bruges til at børste tænder med. Også lemon grass vokser her. Vi ser et coolibatre, som lugter, når man brænder det. Det kaldes ”get even tree”.

Så kører vi videre. Det er meningen, at vi skal et sted hen, hvor vi kan nyde solnedgangen. Men pludselig giver det et højt knald, og et hjul kommer rullende hen foran bilen! Det viser sig at være vores hjul! Det var bare faldet af! – og selvfølgelig skete det nede i en hulning i vejen. Det viser sig, at alle 5 skruer i hjulet er gået af på én gang, og vores guide Greg, er sikker på, at der har været hærværk på den sidste P-plads. Det er ikke nogen let sag at skifte hjul her, hvor bilen lige står. Og desuden mangler der jo også lige nogen skruer!

Greg tager en skrue fra hvert af de andre hjul og finder en ekstra i sin værktøjskasse. Flere forbipasserende stopper for at tilbyde hjælp – vi holder nu også sådan, at ingen kan komme forbi os på vejen J. Der er dog én, der kører udenom, ind gennem græs og træer ved siden af vejen …

Nå, men faktisk lykkes det at få skiftet hjulet og vi kører videre. Vi ser en rigtig fin solnedgang, bare et andet sted end det planlagte.

Ved 6-tiden og i bælgmørke, kommer vi til det sted, hvor vi skal campere. Swags og mad bliver fundet frem. Det er en fast base stillet op til formålet med et overdække, køkken og alle faciliteter samt langborde.

Der står stearinlys på bordene som eneste belysning, og det samme på toiletter og bruserum 🙂
Næste dag begynder lidt over syv. Først kører vi hen til en helikopterplads. Herfra kan man i helikopter flyver hen over Bungle Bungle. To af vores gruppe skal på denne tur. Det er lidt dyrt – koster omkring 200$ for 20 minutter.
Imens de er ude på helikopterturen, kravler vi andre op på taget af bilen. Herfra er der panoramaudsigt hen over hele bjergkæden. Superflot syn. Derefter kører vi alle til Picannini Car Park. Undervejs hertil kan vi nu rigtig se de små bikuber – det er bare rigtig flot alt sammen. Picannini Cree er en sideflod til Ord River.

Vi går en tur på det udtørrede flodleje – et ret utroligt område med store kratere og lange render skabt, hvor stenene bliver ført med strømmen. Klipperne vi går på er helt lyse og bløde, formet af flodens vand.

Vi er tæt på de runde bikuber nu, og bevæger os ind imellem dem. Vi stopper op ved et vandhul, hvor vi får en svømmetur. Det er bare dejligt – der er varmt her. Man føler sig meget lille her blandt disse bikuber, som er temmelig store, når man går inde mellem dem. Der er også store termitboer ind imellem, en af dem er en lys kæmpetermitbo, som nogen har sat øjne og næse i, så det ligner en snemand :-).  På vej tilbage til bilen ser vi en stor vandgoanna i en sø. Efter frokosten går vi hen til en hule ved en stor revne i klippen. Her ser vi ghostbats. Nogle små bitte pelsede flagermus, der hænger med hovedet nedad langt oppe på klippen.

Nu skal vi hen til Gregs ”hemmelige” sted, som han kalder det, som viser sig at være et superflot udsigtspunkt.

Næste stop er Cathedral Gorge. Det er en kæmpe udhuling i klippen, som en katedral med en lille sø i bunden. Desværre er vandet blevet forurenet af folk som har svømmet i vandet med solcreme på! Det er helt grønt, og der ligger ligesom en ”film” hen over vandet. Også andre svømmehuller er blevet forurenet på samme måde. Greg fortæller, at i disse små pools er det nok, hvis to personer med solcreme på tager sig en svømmetur. Så det forklarer dermed de advarsler vi har set med at være påpasselig med solcreme i nationalparkerne.

Efter endnu en tur op for at se solnedgang nyder vi den flotte stjernehimmel mens vi sidder og snakker omkring bålet.
Også på denne her tur skiftes vi til at lave mad. Det er meget normalt på disse campingture, hvor der kun er en guide med og alt er temmelig primitivt. Vi har kun oplevet, at det fungerer fint. Alle tager del i opgaverne.

Så tager vi fat på den sidste dag på denne tur. Vi er klar til at køre allerede halv syv. Turen går først til Palm Gorge. Der er et godt stykke vej derhen ad en ret barsk grusvej. Undervejs ser vi en dingo. Et langt stykke kører vi langs endnu et stykke af det caledoniske rev, det rev, der engang har været forbundet med revet ved Tunnel Creek. Her er flot! Høje klipper og masser af palmer. Vi går nede i flodlejet det meste af tiden.. På en af rastepladserne er der en Bowerbird, der har lavet en rede på jorden. Der er de obligatoriske hvide sten udenfor boet. Greg kaster to røde sten ind imellem dem, bare for at drille, og da vi kommer forbi igen på tilbagevejen, har fuglen fjernet de røde sten 🙂

Vi kan se, at der nu er mange turister på vej herind, så vi er glade for, at vi er startet tidligt ud.
Så går det tilbage til Visitor centret og ud på vejen, der drejer væk fra nationalparken. Vi har nu set alle de seværdigheder herinde der er muligt.
Efter en pause ved et svømmested og en omgang frokost er vi på vej ud mod ”hovedvejen”. Det føles helt uendeligt – men omsider kommer vi til asfalt. Vi holder igen pause ved Turkey Creek Roadhouse.

Herfra er der ca. 200 km. til Kununurra. Efter ca. ½ time lyder der et bump, bilen slingrer, Greg bremser og kører ind til siden og får endelig stoppet bilen. Da vi alle kommer ud for at se, hvad der er galt, er vi punkteret på det hjul, der var blevet skiftet inde i nationalparken. Dækket er fuldstændig eksploderet og har sat sig grundig og godt fast rundt om og lige bag ved fælgen. Det er en hård nyser! Det tager 2 timer at få dækket af og skiftet hjulet.

I mellemtiden gik solen ned. En bil med to mænd holder ind og tilbyder hjælp. Den ene har en øl i hånden og et par nye med. Han når at drikke 3-4 øl mens han er der – og kører derfra!
Det lykkes dog at få det meste af dækket fri; men der sidder stadigvæk nogle rester tilbage, da vi lister afsted mod Kununurra – i rimelig langsomt tempo!

Undervejs kommer vi forbi flere steder, hvor der brændes bush og græs af. Det ser ret dramatisk ud her om natten med lange flammende tunger ind over bushen. Der er ingen mennesker at se, kun ild og røg.

Vi når Kununurra kl. 8 om aftenen. Det er blevet koldt. Vi ringer på ved campingpladsen, som har lukket, og får en nøgle til en camper vi har lejet for natten. Det er superdejligt bare at kunne lægge sig i sengen her, få et bad og så bare slappe af.

Næste morgen sover vi længe – helt til halv syv :-). Dagen bliver brugt på endnu en sejltur på Ord River. Erik havde haft et uheld med sin film på den sidste tur, så vi vil lige give den en ny chance. En fin tur igen. Med masser af oplevelser. Det er også med TripleJ, så vi bliver selvfølgelig genkendt da vi kommer ombord på båden ned ad floden. Der er lidt køligere ude på vandet i dag. Og vi ser helt andre ting denne gang. Mange krokodiller og fugle igen. En Whistlig Kite sidder på sin rede og de druelignende figner plukker vores guide så vi kan smage dem. De er lidt tørre og smager ikke af så meget, men de kan spises. Igen masser af Flying foxes – Guiden påstår, at det kun er hunnerne og de endnu ikke voksne, der lugter. Og det er fordi, at hannerne altid sidder øverst i træerne og tisser ned på de andre!!

Vi sejler ind i en lille sideflod, hvor vi venter på solnedgangen. Her er der observeret 75 forskellige fuglearter på en enkelt morgentur. Det er et nyt sted vi får eftermiddagste. Her er der et vildt mangotræ, hvorpå der gror en mistelten. Der er også nogle af de grønne myrer. Vi ser hvordan de laver reder i træerne, nogle gange kan rederne blive på størrelse med en fodbold. Bladene bliver klistret sammen og danner efterhånden en rund/aflang form. En flottere solnedgang denne aften.

Om aftenen går vi ind til byen og spiser den største pizza hver! Større end vi magter 🙂 med en dejlig flaske hvidvin fra Barossa til. Det er slutningen på denne fantastiske ferie i Western Australia.

Vi tager med et lille propelfly til Darwin, hvorfra vi flyver tilbage til Sydney med et flyskifte i Brisbane.