Mikkeldalen tur – retur

Fjeldet drager 🙂  på sådan en dejlig sommerdag. Så vi pakker en dagstursrygsæk.

Reinfjeldet, eller Mefjell som hele fjeldmassivet hedder, kan vi se fra vores hytte, og der er to måder at komme derop på. Den ene er at gå op til vandværket og vandfaldene, hvor Storeng elven bruser ned gennem Reindalen. Her kan man følge elven op gennem skoven  og havner efter en temmelig strabadserende opstigning på de mere venlige sletter. Det er ikke lykkedes os at finde en sti, og det er en stejl og tæt skov at skulle forcere, især besværligt med mange kilo på ryggen. Først når man når op over skoven bliver det lettere at gå. Herfra kan man faktisk se helt ind til Øksfjordjøkelen, som er den eneste isbræ i Norge der kælver i fjorden.

Den anden rute er en sti, der fører op gennem Mikkeldalen. Vi havde hørt om stien, og kunne også se den på fjeldkortet; men ingen skiltning var at finde. Da vi er stædige, og bare prøver, så fandt vi sidste år ud af at kravle op ad en skråning tæt ved E6, hvorfra vi faktisk stødte lige ind i stien. Her går vi op denne dag. Parkerer bilen i rabatten lige ved. Der er 10 min. kørsel hertil fra vores hytte.

Ruten op gennem Mikkeldalen går langs med Mikkeldalselven i en slugt med stejle fjelde på hver side. Højere oppe er elven enkel at krydse. Man skal dog ikke tage fejl, for selv om der er en sti, så er det en temmelig brat opstigning. Men når først man kommer ovenfor skoven og når op på det første plateau bliver det allerede lettere at gå. Stien forsvinder delvis i terrænet, men det er ikke vanskeligt at finde vej op til de to søer Mikkeldalvandene, hvor vi camperede sidste år.

Her er en formidabel udsigt ud over fjorden efterhånden som man kommer højere og højere op. Helt oppe kan man se ud over Kvænangen, fjorden der munder ud i Lopphavet og senere Nordishavet. Vi kan se de takkede Kvænangsfjelde, og bag fjeldet Klubben toner øen Spildra frem. Mod nord ses det høje Olderbakkfjeld, med Koppartind, som er op til 930 m.o.h. Mod syd er det Gargovarri og fjeldene der bare bliver ved og ved i det fjerne. Meget imponerende. Fjeld efter fjeld kommer til syne i horisonten. En klar dag, hvor man kan se rigtig langt.

Men – omkring to timer tager det os at komme op til fjeldvandene. Kan det være ret meget bedre? I alt fald står vi nu meget svedige ved den ene af de to søer.
Vi smider alt tøjet og tager en dukkert i elven under et lille vandfald. Koldt! – ikke over 10 grader. Men dejligt bagefter 🙂 og lige hvad vi trænger til. Solen tørrer os hurtigt.
Derefter spiser vi frokost – et par klapsammen og en pandekage fra i aftes. Hertil te og dejlig koldt fjeldvand. Godt sultne er vi efter turen herop.

Her nyder vi så den smukkeste udsigt i dejlig solskin. Her er bare så fint, at man bliver helt andægtig. Eneste lyde er vandet der fosser, en stenpikker der snakker lidt med, en enkelt ravn og ellers bare stilhed!

Det er længe siden vi har haft så lunt og godt vejr på fjeldet. Det er et kæmpe område, hvor man kan gå helt over til Mattisdalen ved Alta. En rute mange nordmænd med sikkerhed har taget både sommer og vinter. Der er store og små søer overalt her, alle med muligheder for at fange fjeldørreder.

Erik rigger sin lille 6½ fod spinnestang til, binder en 6g hjemmestøbt blink på linen og går ned til søen. Jeg sidder og læser lidt, skriver lidt og går lidt rundt i området. Her er så mange fine spæde blomster. Ser Rósenrot for føste gang her. Nogle meget små eksemplarer. Der ligger klatter af sne flere steder og det er ikke længe siden der har været endnu mere sne her.

Her er fodspor og efterladenskaber overalt efter rensdyr, og vi ser også et par stykker. En større han er på vej op over fjeldet. Vi står helt stille og han løber stille og roligt videre. Standser op på bakkekammen og kigger på os.

Erik fanger flere små ørreder, et par stykker kommer med hjem til en middag. De mindste kommer tilbage i søen igen med besked om at vokse sig større til næste gang.

Vi pakker sammen igen sidst på eftermiddagen og starter nedturen. Er lige et smut omkring den lille sø Dalbotnvattnet, hvor det “ringer” lystigt i vandet. Det er nu kun små fisk, der er på jagt efter insekter, så fiskestangen bliver i rygsækken.
Efter knap to timer står vi igen ved bilen. Sikke en flot dag.

Der er begyndt at komme skyer op fra fjorden ude i horisonten. Først på aftenen kommer tågen så rullende ind og indhyller alt. Vi kan knap nok se ned til bunden af vores grund, så vi fortryder ikke at vi blev på fjeldet. Faktisk bliver tågen liggende et par dage over fjeldtoppen, selv om der bliver fint udsyn til fjorden igen her fra hytten.