Turen nordover foregår med nattog fra Göteborg og hele vejen op gennem Sverige til Kiruna. Herfra med bus gennem Finland til Kautokeino i Norge. I Kautokeino hyrer vi en bil, der kan transportere os de 42 km. ind til starten af ruten ind over fjeldet til Reisadalen og Reisadalens Nationalpark.
view ud over Reisadalen
Turen fra Kautokeino ind over fjeldet og ud gennem Reisadalen er nok den vådeste vandretur vi nogen sinde har haft. På trods af det en storslået tur, som vi aldrig glemmer. Den starter dog ud i tørvejr 🙂
Vi har temmelig meget at slæbe på, for der er to ture på programmet denne sommer – lige efter hinanden. Jeg har 23 kg, og Erik har 25 kg. i rygsækken plus en mavetaske på 5 kg. Nok lige i overkanten!
Terrænet er i starten let at gå i. Vi følger en traktorvej. Efter 3 km. skal vi over den første elv. Vi har ingen vandrestokke endnu til at støtte os til, så det må være balancegang på stenene. Ikke lige min kop the med den tunge rygsæk på – det er som om balancen er helt forskubbet – så jeg ender selvfølgelig i vandet med våde bukser og sokker. Lidt tidligt med den slags eventyr! Jeg trækker dog i de våde bukser igen, de tørrer i løbet af dagen.
Det begynder at regne – og det bliver kun værre! Stien er ved at være godt mudret, og det viser sig, at den har bundløse huller i siderne – i hvert fald lykkes det mig (for anden gang den formiddag) at brilliere med at træde ned i et af hullerne. Min fod og det halve ben forsvinder, og det andet står også godt fast nede i mudderet…. Jeg er helt suget fast, og har svært ved at komme op igen. Sækken må af, jeg kan bare ikke komme op. Godt vi er to! Strømper og bukser kan vrides endnu engang.
Nu trænger vi til frokost – det bliver stående taffel her lige midt på stien.
Da vi endelig når det sted, hvor vi vil slå lejr for aftenen, er vi ved at være godt møre. Det er heldigvis et rigtig fint sted vi har fundet. Ved en sø og med den fineste sandstrand. Det småregner stadigvæk, og her er massevis af myg! Vi kan høre dem på teltet som regndråber der falder, og der er helt sort oppe under teltdugen af myg.
Turen næste dag er let at gå – der er en del sump, men stien fører stort set udenom. Vi vader en enkelt større elv. Vegetationen veksler mellem skov og hedearealer indtil vi kommer til de store vidtstrakte fjeldområder. Solskin, lunt og lidt vind. Elven Miehtajoggi er let at vade. Ved elven Luvddiidjokke slår vi teltet op for natten. Elvens klukken er en god lyd at falde i søvn til.
Vi er stille og roligt ved at vænne os til myggesværmen. Er godt syltet ind i jungleoil og myggespray. Alligevel kryber vi ind i teltet om aftenen, det kan blive for meget.
Næste dag når vi et af højdepunkterne, nemlig Imofossen. Der er en ret stejl sti ned mod elven. Sikke en imponerende foss! Reisaelven forsvinder vildt og voldsomt i et bredt fald sammen med en høj og smallere foss fra klippen og ned i en kæmpegryde og baner sig vej videre gennem en imponerende canyon.
Videre herfra følger vi elven. Vi skal over flere vandløb, og ved et af dem er der lagt tre træstammer ud som bro. Et sted er der så stejlt, at der er anbragt en stige, som man skal gå ned ad. Et andet sted er ruten så yderlig på en temmelig stejl gruset bjergvæk, at der er sat stålwirer i klipperne som man kan holde fast i. Noget af en udfordring. Flere gange skulle man være en hel lille bjergged for at komme frem, og det er svært at være bjergged med 23 kg. på ryggen 🙂
Vi ser solen i dag, hurra! – selv om det småregner af og til.
Vi kommer over den store fine hængebro, der fører over til den anden bred af Reisaelven. Her slår vi lejr på et stort dejligt grønt område.
Tre unge mennesker som vi har mødt undervejs kommer ned til en elvbåd der ligger ved bredden. De sejler sikkert ind til Saraelv.
Næste dag passerer vi den meget imponerende Mollisfossen. Den vælter sig bred og mægtig ud over klipperne på den modsatte side af elven.
Der har været flere mindre, fine vandfald undervejs på vandringen.
Det regner da vi vågner og det regner mere eller mindre hele dagen. Alt er klamt og vådt. Når vi skal ”for os selv” har vi myggespray med for ikke at få myggestik i r…. 🙂
Det er næsten umuligt at få tøj, sokker og støvler tørre igen. Det regner hver dag og flere gange om natten. Vi går i skov og krat meget af dagen, og må ud over myggespray bruge birkegrene til at vifte os med. Her VRIMLER med myg og knot.
MEN – området her er virkelig flot og storslået. Vi nyder det i små bidder og ved hver en given lejlighed, når bare ikke skyerne hænger tungt over fjeldtoppene og vi må holde øjnene på stien og de våde og glatte sten.
Denne aften har vi bål og prøver på at få tørret sokker og støvler. Laver en tøjsnor og forsøger at få tørret noget af det våde og klamme tøj. Himlen er ved at blive synlig her til aften. Vi hører dværgfalke.
Næste dag er det TØRVEJR! Vi går dog med regnbukserne på, for alt er vådt, og der er tæt vegetation. Her er alt lige fra bregneskov, blokmark, birkeskov, grene og sten. Flere småelve skal passeres. Slår lejr et par kilometer efter Siemma. Her ligger vi på en top i dejlig blødt revling.
Her ses det samme fjeld med og uden skyer:
Vi har set flere elvebåde sejle både op og ned af elven. Det er jo fristende for en lystfisker at kunne prøve det i denne fine lakseelv. Vi slutter lige af med endnu en omgang regn resten af dagen, aftenen og natten med.
Den sidste dag går vi de sidste kilometer end til Saraelv og videre til Bilto. Her slår vi teltet op og hopper på bussen til Storslet dagen efter.
Badderen
Dagen efter tager vi bussen fra Storslett til Badderen, lidt øst for Sørstraumen.
En flot tur med udsigt til sneklædte fjelde, hyggelige små byer, fjorde og fjeldovergange. Vi gør holdt på Kvænangsfjeldet ved Gildetun, hvor der er en imponerende udsigt ud over fjorden, Kvænangstinderne og øerne Nøklen og Skorpa.
Bussen holder ved Bækkemo campingplads, og her slår vi teltet op for natten. Næste dag får vi set os lidt omkring. Går en tur ind til Sørstraumen for at handle og er en tur ude på klippehalvøen ”Klubben”.
Så bliver det alvor! Dagen efter pakker vi telt og rygsække igen, og går de ca. 3 km. ned til Badderen. Her følger vi en traktorvej ind på fjeldet. Efter et par timer er vi ved at være ude af skoven og oppe på fjeldet.
Allerede midt på eftermiddagen finder vi et dejligt sted til teltet. Lige ved et vandfald. Himlen er næsten helt blå, udsigten er fantastisk og her er stort set ingen myg 🙂 Eftermiddagen går med at fiske, drikke kaffe, tegne, botanisere og ellers bare nyde det fine område.
Vi spiser aftensmad i det skønneste solskin med udsigt ud over et vandfald som sender vandstøv op i luften, og solen skinner igen den næste morgen. Mageløst!
Pakker en tursæk og går ind over fjeldet mod nogle søer. Efter en god timestid kommer den første sø, vi går videre, vader over Badderelven og ender langt inde ved en større sø. En kongeørn giver lige lidt opvisning for os. Vi ser kongeørn flere gange. Erik fisker, jeg sidder lidt og nyder det, imens jeg bager et brød i trangia gryden. Frokosten består af nybagt brød med spegepølse. Ikke dårligt.
Det bliver ikke til fisk denne gang. De der er, er for små. Vi går tilbage til teltet sidst på dagen. Inden aftensmaden bliver vi vasket under en lille foss, der ender i en lille pool.
Næste morgen pakker vi lejren sammen og følger elven. Det er ikke et vanskeligt terræn at gå i, nogenlunde fladt. Erik fisker lidt i elven og fanger nogle røya/fjeldørreder. De største af dem bliver gemt til aftensmaden. Det ender faktisk med 7 fine røde ørreder. Vi får nybagte pandebrød med krabbekød og ost til frokost. Det tager 2-3 timer at gå ned til vejen herfra. Der ligger en lille landhandel, så vi får lige en velfortjent is. Sidder på bænken ved butikken og spiser den.
Vi går op til campingpladsen igen og slår teltet op. Steger alle fiskene til aftensmad og smovser rigtig i det dejlige fiskekød. Vi snakker med campingmutter, som fortæller, at hun har plukket 25 kg. Multebær i dag! Det lyder forjættende, vi får et lille hint om, hvor det ver, så næste dag går vi derhen. Området er nu næsten plukket rent for bær, men lidt finder vi da, og dem nyder vi meget. Støvlerne får fedt, det trænger de MEGET til efter turen i Reisadalen. Efter frokost tager vi bussen tilbage mod Storslett og videre mod Narvik igen. Passerer Kvænangsfjeldet igen, sejler fra Olderdalen til Lyngseidet. Her skifter vi bus og efter endnu 4 timer er vi i Narvik. Slår teltet op på campingpladsen lige uden for byen. Det er en lidt svær plads at finde en god teltplads på. Her er mange telte, og meget uro. Desuden kører der (lange) tog med tipvogne forbi flere gange i løbet af natten, og tung trafik på vejen. Så alt i alt ikke vores yndlingsplads, men eneste mulighed her i Narvik.
Vi shopper lidt i Narvik den næste dag. Får frokost på et konditori og om aftenen går vi ind til byen igen og spiser på en Kinesisk restaurant.
Næste dag bliver telt og rygsække pakket sammen og vi går ind til Narvik. Hopper på toget til Kiruna sidst på formiddagen og tager den lange vej hjem til Aalborg igen efter to uforglemmelige ture i de norske fjeldområder.