Forfatterarkiv: admin

Fugle i Kvænangen

Vi har så mange fugle i vores smukke og vilde natur her i NordNorge. Jeg har prøvet at samle billeder og indtryk af de forskellige arter, vi har set, opdelt i fugle omkring vores hytte, fugle vi har set på fjeldture og fugle vi har set i fjorden eller i en fjeldsø.

Så snart man bare kommer udenfor, er der fuglesang. Omkring huset er der især mange sjakkere og vindrosler. I sommerperioden også mange brogede fluesnappere, som ruger i vores redekasser. 
Fugle vi hører og ser  hele tiden i løbet af sommeren er: Løvsanger, gransanger, musvit, kvækerfinke, gråsisken, fyrremejse, dompap og en sjælden gang en vipstjert.

I skoven bag ved huset har vi set den fine tretåede spætte.

Fjeldvågerne har rede i skoven oppe ved Storengelvens vandfald. Der går ikke lang tid før de kredser skrigende over vores hoveder, når vi går der. Vi har også haft dem meget tæt på hytten, både i luften og i træerne. I skoven ved vandfaldet har vi i år også oplevet en jagtfalk.

Høgeuglen har rastet i vores birketræ. Sidste år så vi høgeugle flere gange end normalt.
Urfuglen har vi haft glæde af flere år i træk. Om natten lige uden for huset. Desværre har vi ikke set noget til dem de sidste par år.
Skovsnepperne har være stabile et par år. Vi kan høre dem, når de flyver hen over huset om aftenen. Sidste år kom de næsten præcis kl. 23 og fouragerede lige uden for køkkenvinduet. Op til 4 stk. ad gangen.

På fjeldture har vi set havørn flere gange, også nede ved fjorden. Især om vinteren, er der ofte havørn, ofte to ad gangen. Engpiberen er meget almindelig på fjeldet – eller heipiplerke, som den hedder på norsk. Ligeså stenpikker og gråsisken. Op mod vandværket i Alteidet er der ofte silkehaler.

Næsten hver gang vi går ind over fjeldet hører eller møder vi hedehjejlen, som også kaldes fjeldets følgesvend. 
Vi har ofte set fjeldryper. De ligger og trykker sig, og flyver så pludselig op, når man næsten er henne ved dem. Et år vi gik op på Mikkaltinden, var der en lille flok unger. 

I fjorden er der mange edderfugle. Sammen med havlit, ser vi dem dog mest om vinteren. Om sommeren ser vi ofte toppet skallesluger, tejst og er man ude i båd, er der også lunder. Strandskader har vi selvfølgelig mange af i Danmark, men her er de lidt mere sjældne. Af andre vadefugle har der været fjæreplytt, eller sortgrå ryle på dansk. Det norske navn er næsten det bedste til den fugl, som i øvrigt er meget tillidsfuld. Vi har set rødben og stor præstekrave i en sø på Mefjell. I en sø i Navitdalen er der bjergand, og rødstrubet lom i Lomvatnet ved Gearbbet i Kvænangsbotn. Der er også andre andefugle, men ofte er det vældig svært at lokalisere, hvilken slags det er, Der har været lom flere steder, bl. a. ved Koppvatnet.

 

Midnatssol på Stuora Riidevarri

Så har vi været der igen! På toppen af Stuora Riidevarri (723 moh). Torsdag nat er der endelig iflg. vejrprognoserne udsigt til midnatssol. Det er længe ventet 🙂
Vi har haft flere overskyede, våde og kolde dage end normalt i år i slutningen af juni og begyndelsen af juli. Men nu er sommeren kommet!
Vi pakker rygsækkene og kører op til Baddereidet først på aftenen. Her parkerer vi og starter turen op til toppen. Her er så fint med blomster og smukke farver overalt. Det virker, som om der er flere i år, end der plejer, og smukt er det.

Turen op til toppen af fjeldet er altid en smule uforudsigelig. Her er ingen afmærket rute, så man må selv finde vej. Vi ender som som vi har planlagt, helt oppe, hvorfra der er et fantastisk udsyn ud over fjorde, øer og fjelde. Mageløst! Svært at forholde sig til, at klokken er 23:30 og tæt på midnat, Der er en smule diset ude i horisonten og små tågeformationener begynder at danne sig nede over havet. Solen skinner alt det bedste den har lært 🙂
Vi nyder midnatssolen en god timestid. Får også en tiltrængt kop varm kakao til at lune maver og fingre på. På en af søerne heroppe er der stadigvæk is på vandet, og der ligger sne flere steder. 

Undervejs nedad ser vi en rype, og der bliver flittigt taget billeder af blomster og udsigter igen. Midnatssolen giver terræn og vegetation et helt særligt skær. Først ved 03-tiden er vi hjemme i hytten igen. Det har endnu engang været en uforglemmelig flot tur, som altid er sliddet værd.

 

Tidselsommerfugle

Så fik vi tidselsommerfugle i massevis alle steder i Danmark.

Vi gik tur i bakkerne i Dokkedal, for at se de mange kobjælder, der nu står med smukke frøstande. Hold da op, hvor har der været mange blomster.

Bonus her var masser af forskellige fine sommerfugle. En rigtig sommerfugledag. Især en lidt stor sommerfugl fangede vores opmærksomhed. Det viste sig at være en tidselsommerfugl. Efter at have spurgt Emil (nevø og ekspert i sommerfugle) fik vi det bekræftet. 
Han skrev til os: “Den lever ikke i Europa, men kommer på træk fra den Arabiske halvø. Det er en “supertrækker”. Et gigantisk træk har ramt Danmark og resten af Europa første halvdel af juni. Milliarder og atter milliarder flyver rundt her. Der har aldrig været så stort et træk af den som nu, og derfor er det p.t. den almindeligste sommerfugl i Danmark”.

Senere har vi set tidselsommerfugle hvor vi end har gået. I Egense både hjemme på grunden og ude i området omkring os, samt i Egebjerg alle steder, hvor vi færdes. Selv uden for vores vindue på 1. sal, var der én, der nær var fanget i et edderkoppespind. Den blev hurtigt sat fri 🙂
Der har endda været omtale af det sjældne træk i Nyhederne på TV.

På tur i en forårsklædt Tofte Skov

I en af Påskedagene er vi på en guidet bustur ind i Tofte Skov i Lille Vildmose. En lukket skov, hvor man kun kan komme med guide fra Vildmosecentret.
Altid imponerende at køre igennem denne helt specielle, fredede skov, der dækker et areal på ca. 4000 ha og er blandt de største sammenhængende naturskove i Danmark.

Vi ser en del vildsvin og masser af store og små områder, hvor de har pløjet jorden op. Helt utroligt! Der er små flokke af krondyr og rådyr inde mellem træerne. Vi gør holdt tæt ved skovkanten, hvor højmosen breder sig ud. Her er turens mål: Det nye udsigtstårn og en plankesti et lille stykke ud på højmosen. Tårnet er imponerende flot og rejser sig 17 meter, lige akkurat op over trætoppene, så man heroppefra har en forrygende udsigt ud over højmosen med Toftesø ude i horisonten.
Højmosen er den største, intakte højmose i den nordvestlige del af det europæiske lavland. (Kilde: https://lillevildmose.dk/)

Forårshilsen fra skov og bakker
På hjemturen kigger vi til kobjælderne, som lige nu er på sit højeste og myldrer frem i bakkerne ved Dokkedal.

Mange små træer og buske er nu sprunget ud og lysegrønne bøgetræer lyser mere og mere op i skoven for hver dag der går. Bare så smukt. Vi går en tur i Klosterskoven ved Egense sidst i april.
Vi ser de første gøgeurter, anemonerne har været i gang længe, masser af den Lille Kålsommerfugl i en selvsået rapsmark og falken, der er på jagt efter mus.


Og til slut lidt fra den hjemlige front

Påskeharen har været på besøg i Påskedagene og gemt æg, som børnebørnene var så heldige at finde ude i haven. En hyggelig tradition.

Rensdyrsvømning over Jøkelfjorden 2018

Igen i år har vi været super heldige at få mulighed for at overvære den store flok af rensdyr svømme over Jøkelfjorden fra deres sommerbeite.

Det er ikke let at forudse, hvor præcis de kommer op på land, for derefter at tage turen videre ind over fjeldet, så vi sætter os i ly ved et lille birketræ bag en enebærbusk. Det viser sig at det så lige præcis er der, hvor rensdyrene kommer i land!! Så snart er vi midt i stor flok gryntende rensdyr, der ryster vandet af sig og (heldigvis) løber uden om os og videre opover.

Det var STORT!! og helt fantastisk. Det viser bare, hvor svært det er at gemme sig for 1000 rensdyr 🙂 Efter knap en time er alt overstået og alle rensdyrene er løbet videre op over fjeldet bag ved os.

YouTube Videoen her starter med at man ser, hvordan den store flok samles på fjeldsiden ved Skalsa på den anden side af fjorden. En båd sejler ud, og så snart sameren i båden begynder at ringe med sin rensdyrklokke, lokker det dyrene i vandet, og de starter svømningen. De allerfleste af rensdyrene har jo gjort det mange gange, så de kender turen. Klokken bliver ved med at lyde indtil alle dyr er sikkert på land igen og på vej videre ind over fjeldet.

At gå! Vandreture i Nordnorge

Der er for tiden kommet stor opmærksomhed på det ”at gå”.
Gå dig til mere livsglæde. Og til et sundere liv!

Der bliver både knyttet videnskabelige undersøgelser, gode argumenter og fordele ved at gå.
Nogle af resultaterne er, at man kan nedsætte risikoen for forskellige sygdomme, skærpe hukommelsen og kreativiteten, ja, der er ikke grænser for superlativerne i den forbindelse.

Fakta for os er, at vi har det godt med at gå. Vi kan bekræfte, at det giver en masse energi og holder vores fysiske form ved lige. At det giver livsglæde og godt humør, og at det virker sundt for sindet, at have ro til at lade tankerne vandre sammen med fødderne.
At det så måske også forlænger levealderen er da ikke så dårligt.

Heldigvis behøver man ikke at gå Caminoen for at lade op i krop og sjæl. Det kan man gøre alle steder. Vi har stort set altid gået! Det er ikke kun når vi er i Norge, at vi går. Det gør vi året rundt. Der er selvfølgelig forskel på at vandre til tops på et fjeld og at gå en tur rundt på veje og stier i midt- og nordjylland. Men på bundlinjen er det ens, kroppen har det godt, og man er tilfreds med sig selv, fordi man tog endnu en tur, og allerede i gang med at planlægge den næste, det går der nemlig også sport i, det at finde nye, udfordrende og smukke områder.

De små ting gør ofte en tur til en god oplevelse. Det kan være en efterårstur, hvor birketræerne lyser gyldne på fjeldet, og hvor farverne giver helt nye mønstre i landskabet. Det kan være lyden af en fjeldvåge, eller en lille flok ryper, der flyver op foran dig. En mus, der løber over stien, eller lyden fra en elv .
Når man går tur sammen, behøver man nødvendigvis ikke at snakke sammen. Det er helt tilladt at lade sine egne private tanker flyve.

Enhver gåtur er ny, også selv om det er i de samme fjelde, de samme skove, på de samme veje, som vi har gået på tidligere. Tænk så stor forskel det kan gøre at gå til venstre hvor man plejer at gå til højre. Pludselig er der nye dale og nye toppe, der skal udforskes. Vejret og lyset er forskelligt, og årstiderne skifter.

Vi har altid kamera og kikkert med på tur. Altid! Og vi tager massevis af billeder. Og vi elsker det. Det giver os et helt unikt blik for farver, linjer og små detaljer i naturen, en gruppe træer, en speciel aftenhimmel, nogle bær eller en blomst.
Desuden giver det mange dejlige timers arbejde med billederne ved computeren i vintermånederne. Nogle af billederne havner på Eriks hjemmeside med fotos: https://www.dissingphotopulse.com/, nogle her på vores hjemmeside og et stort, blandet udvalg bliver til en fotobog for året der gik.

Vi er så heldige, at vi har hytte i et område med store muligheder for ture i fjeld, skov og langs fjord. Et u-udtømmeligt lager af oplevelser. Det er igen blevet til mange ture fra juni til oktober denne sommer. Vi har lavet et kort over området, der viser hvor de forskellige lokaliteter er, samt en kort beskrivelse over turene med billeder og nogle steder links til tidligere artikler.
Klik her og gå til beskrivelse af turene, der er plottet ind med numre på kortet. 

 

Op langs Innervikselven

På tur op langs Innervikselven

En fin og lun solskinsdag midt i august kører vi ud til Saltnes. Parkerer bilen og går turen ind langs Jøkelfjorden mod Øksfjordjøkelen. Som altid en flot tur. Denne dag med smukke spejlinger af fjeldene i fjorden, og med den altid imponerende isbræ i baggrunden.
Øksfjordjøkelen er den eneste bræ på det Europæiske fastland, der kælver direkte i havet. Bræen dækker et areal på omkring 43km2.
Som sædvanlig, er ruten også med mange sten og flere længere strækninger ad stranden. Ellers let at gå.

Vi kommer ind til tjekpunktet for Ut i Nord, lige hvor Innervikselven løber ud i fjorden. Her spiser vi frokost.

Vi har planlagt en ny tur. Vi vil prøve at gå et stykke indover fjeldet her langs Innervikselven.
Vi går derfor op på fjeldet langs elven, og kommer stille og roligt højere og højere op. Det er lettere at gå her, end vi havde forventet. Vi følger elven, og efter en times tid må vi over en lidt større sideelv, der løber sammen med Innervikselven. Vi finder et godt sted, hvor vi kan passere elven.
Sideelven løber ned gennem dalen forbi en 542 meter høj top til venstre for os. I det hele taget er det et barsk fjeldomrpde her med mange stejle og stenede fjelde så snart man kommer lidt op i højderne.

Herfra går vi videre opad gennem dalen, der har navn efter elven. Her er et helt fantastisk flot udsyn ud over Jøkelfjorden med den store og majestætiske 1010 m høje Skalsatind, lidt af Øksfjordbræen og endda et lille kig til Langfjordbræen.

Elven bugter sig ned ad fjeldet i små vandfald, nogle steder i lidt bredere deltaer. Da vi kommer helt op, flyder den stille og roligt afsted. Det er let at gå her, der er store sletteområder med en del grus og sten, hvor der vrimler med spor efter rensdyr. Der kommer også et par rensdyr løbende, som er det eneste liv vi ser, ud over nogle småfugle.
Vi stopper kort før en stenet dal, hvorfra vi vender om og tager turen tilbage igen.

På vej retur langs fjorden er der et par Niser (små marsvin), der pruster i vandet og svømmer langs stranden, frem og tilbage.
Sikke en fin tur. Godt og spændende at prøve noget nyt.

 

Nordkapp 2018

Så står vi igen på Nordkapp!
Denne gang med vores to drenge, to svigerdøtre og 4 børnebørn. Tænk, at det er 36 år siden, vi stod her for første gang sammen med vores to drenge, der dengang var 5 og 12 år.

Vi er her for at fejre Eriks 70 års fødselsdag, Det helt fantastiske er sket, at vi er samlet alle heroppe langt mod nord. Familien fra Australien og familien fra Skanderborg er alle rejst den lange vej herop.
Nordkapp Turisthotell er et hyggeligt lille hotel, som laver en virkelig fin og lækker fødselsdagsmiddag til os. Laks, rensdyr og is med lune multebær. Bedre og mere lokalt kan det vist ikke blive. Hotellet ligger i den lille by Skarsvåg, verdens nordligste fiskevær ca. 14 km. syd for Nordkapp.

Nordkapp plateauet ligner sig selv fra 1982 🙂 – men adgangen hertil og Nordkapphallen har forandret sig meget i de år, der er gået. Nu må man betale pænt meget for bare at køre ind på pladsen, og Nordkapphallen er udvidet og har mange flere faciliteter. En vældig fin oplevelse for både børn og voksne.

Det er en spændende køretur herop gennem det meget specielle landskab. Ingen færgetur mere, der er tunnel under vandet til Honningsvåg. Vi ser en del flokke af rensdyr undervejs.

Vi ankommer om formiddagen, og går rundt på plateauet. Der er lidt overskyet og gråt vejr, men fin sigtbarhed. Ser globussen, skulpturerne Barn av Jorden, og får fotograferet klippen igen. Er heldige at vi er nogen af de første turister denne dag, så vi får taget et billede af hele familien i ensom majestæt ved globussen. Senere vælter turistbusserne ind, og der er et mylder af mennesker af alle nationaliteter.

Vi bruger god tid i Nordkapphallen på udstillingerne, film og souveniers. Kører derefter tilbage til hotellet og får aftensmad. Om aftenen klarer det en lille smule op, så vi kører op til Nordkapp igen, og bliver belønnet med en smule blå himmel og en rigtig fin aften.

Næste dag ville vi have været ved Kirkeporten, men det regner og blæser, så det er ikke lige vejr til en vandretur med børn. Så vi kører retur til Storeng og vores hytte en stor oplevelse rigere.

I 1982 var vi på tur gennem Sverige og Norge sammen med vores gode venner fra Godhåb. Vi var 8 sammen i et folkevognsrugbrød. En fantastisk tur dengang som vi ofte tænker tilbage på og snakker om.
I 1994 var vi her så for 2. gang. Dengang var det kun os to. Vi rejste med rygsæk og telt og overnattede i den selvsamme by Skarsvåg, hvor vi holdt fødselsdagen. I 1994 overnattede vi i telt på campingpladsen, og i år på Nordkapp Turisthotell. Beskrivelse af turen i 1994 ligger under ture i Norge.

 

Kyststien – Sporet fra Snaptun

En sommerdag i maj kører vi til Snaptun. Parkerer på havnen og finder starten af “Sporet mellem Snaptun og Juelsminde”, som vi har bestemt os til at udforske en del af i dag. Juelsminde er dog ikke vores endemål i dag, Vi satser på en mindre “runde”: Langs kysten, ind omkring Jensgård, Østrup og tilbage til Snaptun.

Færgen til Hjarnø lægger fra havn, da vi starter vandreturen. Vandet glitrer og glimter i solskinnet. Der er et par sejlbåde på fjorden. En lille flok skalleslugere flyver op fra kysten og lægger sig ude på vandet.

Det er en fin og afvekslende tur langs kysten. Vi følger stranden og går op i Tønballe skov og senere ind i Nederskov. Der har været flere skanser her helt siden Svenskekrigen i 1658. Omkring Hundshage er der 10-20 meter høje lerskrænter ned mod vandet. Her har havet gnavet godt og grundigt af kysten. Store gamle bøgetræer ligger som væltede kæmper i række og geled ved foden af skrænten. Det ser ret vildt ud. I det hele taget er det nogle imponerende bøgetræer der er her i denne skov.

Spætten har travlt med at tromme og der er et væld af fuglesang denne formiddag. Alle steder er der forårsblomster og hvide og gule sommerfugle der svirrer rundt.

Vi går gennem Nederskov til den vældig fine, gamle og velholdte Jensgård.  Vi kan slet ikke få nok af at fotografere i skov og marker her. Store gamle egetræer langs stien er lige akkurat også ved at springe ud.  Mælkebøtter, egetræer og åbne landskaber. Bare smukt! 

Fra Østrup må vi følge landevejen tilbage til Snaptun, vi ser langt efter et sted at spise frokost, men må pænt vente til vi kommer helt til Snaptun. Her er der til gengæld frit valg af bænke ved havnen. Lystbådene vugger i vandet og svalerne knitrer, mens vi spiser de madder vi har med hjemmefra. Inden vi kører hjem, går vi en lille runde på havneområdet, som er anlagt rigtig fint med træbroer rundt langs bådpladserne. På et stort græsareal lige ved siden af er der en fin legeplads og masser af muligheder for at boltre sig.

Havnen i Snaptun

Mætte og glade efter endnu en dejlig ny oplevelse i vores nærområde, kører vi hjem til Egebjerg.

Cykeltur ad Bryrup Banesti til Den Genfundne Bro

En cykeltur på en sommerdag i maj med sol, blå himmel og lysegrønne bøgetræer. Vi hører gøgen for første gang i år.
Så bliver det næsten ikke bedre.

Vi får pumpet cyklerne og tager hjemmefra om formiddagen. Kører ind på Bryrup Banesti, eller “Naturstien” som den også kaldes, ved Lundum. Banestien starter i Horsens og ender i Silkeborg. Vi har cyklet her tidligere, det er en fin og hyggelig rute. Let at cykle fordi den er anlagt ad banens tidligere spor, så der er stort set ingen bakker 🙂

Banestrækningen blev i sin tid kaldt “Danmarks smukkeste jernbane”, og netop i dag lever sporet virkelig op til sit navn. Den tidligere stationsbygning i Lundum har endnu sit skilt på huset, det sidste tog der kørte på banen, var den 30. marts 1968.
Langs ruten passerer man marker, vandløb, søer, skovområder og flere små klynger af huse og gårde. Bøgetræer, æbletræer, hvidtjørn og gule mælkebøtter giver farver til landskabet.

I Østbirk skal man ind gennem byen. Senere passerer vi Vestbirk sø og Naldal sø. Vores vendepunkt er Den Genfundne bro. En stor turistattraktion og en utrolig historie. Broen passerer over Gudenåen ikke langt fra Gammelstrup station. Det er en 13,4 meter høj stålgitterbro, der blev bygget over Gudenåen i forbindelse med etableringen af privatbanen fra Horsens til Bryrup i 1899. I 1925 blev den gemt væk i en mægtig dæmning. Den blev genfundet i 2013 i forbindelse med forberedelserne til en vandløbsrestaurering i Gudenåen. Kilde: Folder fra Horsens kommune, 2016  Vi var her også i maj 2014, mens den blev gravet ud.

Mens vi går rundt neden for broen er vi heldige at se en bjergvipstjert.
Vi spiser frokost tæt ved broen, og cykler tilbage samme vej til Egebjerg igen.