Kategoriarkiv: Fugle

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Fugle i Kvænangen

Vi har så mange fugle i vores smukke og vilde natur her i NordNorge. Jeg har prøvet at samle billeder og indtryk af de forskellige arter, vi har set, opdelt i fugle omkring vores hytte, fugle vi har set på fjeldture og fugle vi har set i fjorden eller i en fjeldsø.

Så snart man bare kommer udenfor, er der fuglesang. Omkring huset er der især mange sjakkere og vindrosler. I sommerperioden også mange brogede fluesnappere, som ruger i vores redekasser. 
Fugle vi hører og ser  hele tiden i løbet af sommeren er: Løvsanger, gransanger, musvit, kvækerfinke, gråsisken, fyrremejse, dompap og en sjælden gang en vipstjert.

I skoven bag ved huset har vi set den fine tretåede spætte.

Fjeldvågerne har rede i skoven oppe ved Storengelvens vandfald. Der går ikke lang tid før de kredser skrigende over vores hoveder, når vi går der. Vi har også haft dem meget tæt på hytten, både i luften og i træerne. I skoven ved vandfaldet har vi i år også oplevet en jagtfalk.

Høgeuglen har rastet i vores birketræ. Sidste år så vi høgeugle flere gange end normalt.
Urfuglen har vi haft glæde af flere år i træk. Om natten lige uden for huset. Desværre har vi ikke set noget til dem de sidste par år.
Skovsnepperne har være stabile et par år. Vi kan høre dem, når de flyver hen over huset om aftenen. Sidste år kom de næsten præcis kl. 23 og fouragerede lige uden for køkkenvinduet. Op til 4 stk. ad gangen.

På fjeldture har vi set havørn flere gange, også nede ved fjorden. Især om vinteren, er der ofte havørn, ofte to ad gangen. Engpiberen er meget almindelig på fjeldet – eller heipiplerke, som den hedder på norsk. Ligeså stenpikker og gråsisken. Op mod vandværket i Alteidet er der ofte silkehaler.

Næsten hver gang vi går ind over fjeldet hører eller møder vi hedehjejlen, som også kaldes fjeldets følgesvend. 
Vi har ofte set fjeldryper. De ligger og trykker sig, og flyver så pludselig op, når man næsten er henne ved dem. Et år vi gik op på Mikkaltinden, var der en lille flok unger. 

I fjorden er der mange edderfugle. Sammen med havlit, ser vi dem dog mest om vinteren. Om sommeren ser vi ofte toppet skallesluger, tejst og er man ude i båd, er der også lunder. Strandskader har vi selvfølgelig mange af i Danmark, men her er de lidt mere sjældne. Af andre vadefugle har der været fjæreplytt, eller sortgrå ryle på dansk. Det norske navn er næsten det bedste til den fugl, som i øvrigt er meget tillidsfuld. Vi har set rødben og stor præstekrave i en sø på Mefjell. I en sø i Navitdalen er der bjergand, og rødstrubet lom i Lomvatnet ved Gearbbet i Kvænangsbotn. Der er også andre andefugle, men ofte er det vældig svært at lokalisere, hvilken slags det er, Der har været lom flere steder, bl. a. ved Koppvatnet.

 

Midnatssol på Stuora Riidevarri

Så har vi været der igen! På toppen af Stuora Riidevarri (723 moh). Torsdag nat er der endelig iflg. vejrprognoserne udsigt til midnatssol. Det er længe ventet 🙂
Vi har haft flere overskyede, våde og kolde dage end normalt i år i slutningen af juni og begyndelsen af juli. Men nu er sommeren kommet!
Vi pakker rygsækkene og kører op til Baddereidet først på aftenen. Her parkerer vi og starter turen op til toppen. Her er så fint med blomster og smukke farver overalt. Det virker, som om der er flere i år, end der plejer, og smukt er det.

Turen op til toppen af fjeldet er altid en smule uforudsigelig. Her er ingen afmærket rute, så man må selv finde vej. Vi ender som som vi har planlagt, helt oppe, hvorfra der er et fantastisk udsyn ud over fjorde, øer og fjelde. Mageløst! Svært at forholde sig til, at klokken er 23:30 og tæt på midnat, Der er en smule diset ude i horisonten og små tågeformationener begynder at danne sig nede over havet. Solen skinner alt det bedste den har lært 🙂
Vi nyder midnatssolen en god timestid. Får også en tiltrængt kop varm kakao til at lune maver og fingre på. På en af søerne heroppe er der stadigvæk is på vandet, og der ligger sne flere steder. 

Undervejs nedad ser vi en rype, og der bliver flittigt taget billeder af blomster og udsigter igen. Midnatssolen giver terræn og vegetation et helt særligt skær. Først ved 03-tiden er vi hjemme i hytten igen. Det har endnu engang været en uforglemmelig flot tur, som altid er sliddet værd.

 

Dyrespor og fuglespor i sneen

På vores mange ture i omegnen her ved Storeng i Kvænangen, er det rigtig hyggeligt at observere de mange dyrespor og fuglespor i sneen overalt hvor vi går.
Vi har forsøgt at gruppere og bestemme nogle af dem, og fotografere dem. Der er flest rype-, ræve- og sneharespor i skov og mark. Også her på vores egen grund færdes de flittigt. Desværre har vi ikke set hverken ræv eller snehare i år. På marken ved skoven har vi et par gange set spor efter elg. Undrer os lidt over, at der ikke er flere spor efter dem i skoven.

På en tur i Burfjorddalen sidst i februar, er der så alligevel massevis af elgspor, og vi ser endda en mor med sin kalv okse sig op ad skråningen i skoven 🙂 

Nede ved fjorden er der derimod mange spor efter odder, både af glidespor og poter. Helt ude ved fyret har odderen tydeligvis haft sin ædeplads, her er masser af spor i sneen koncentreret på en lille  høj, hvorfra den både kan glide ned i vandet efter mad og spise i fred og ro. Men også langs kysten ser vi, at den færdes.

Flere steder er der også aftryk efter fugle. Ryper og rypevinger, måske kan det være urfugl engang imellem, det er ikke let at se forskel på dem. Havørnen er til gengæld let at kende. Fødderne er meget større og vingeaftrykket er ligeledes mere omfangsrig. Et par steder har den siddet og holdt udkig, tænker vi 🙂

En dag er der tydelige tegn på en fangst af sandsynligvis ungmåge nede ved fjorden. På fangstpladsen ligger der vinger spredt ud og der er masse vis af spor fra havørn og kragefugle, evt. ravne, som der også er en del af her.

To steder tyder det på, at los er vandret forbi. Sneen har været lidt løs, så det er ikke helt let at bestemme, men størrelse og gangart tyder på los.

Små musespor ser vi ofte, og af og til ser vi en lille mus smutte over sneen og ned i et hul. Den lille adrætte hermelin viser sig endda ved selvsyn, så her giver sporene sig selv. Dem ser vi også flere steder.

Fjæraplytt, edderfugle, havørn og spor i sneen

Masser af spor i sneen alle steder efter snehare, odder, ræv og rype lige nu. Desværre har vi kun set sporene, og ingen af dyrene. Dog nåede Erik at se en lille flok ryper flyve op, da vi gik tur op på Mikkeltind.

Derimod har vi haft fornøjelse af flere sortgrå ryle, som meget tillidsfulde hoppede omking på stenene nede ved fjorden. På norsk hedder de fjæraplytt – et hyggeligt navn, som lige bestemt passer til de små vadefugle. Også en stor flok edderfugle holder til her i fjorden. Dem ser vi ofte.

Havørne har vi set nogle gange, oftest når vi har været på tur ved fjorden sidst på dagen. En dag var der endda hele to. De var højt oppe, men kan da ses her på billederne.

En af de første dage vi var her, var springerhvalerne på tur langs fjeldet på den anden side af fjorden.
Og så har musvitterne fundet interesse i fuglekasserne. Det tegner godt.

Krikænder

På vores ture til Deltaet ved Nørrestrand nord for Horsens, og i engene ved Egebjerg, støder vi af og til på den lille fine Krikand.
Da vi gik langs den lille sø i kanten af Nørrestrands delta i denne uge, var der en hel flok af både hanner og hunner. Det var en lidt grå og overskyet dag, men det lykkedes at få taget et par gode billeder af ænderne.

Nørrestrand er et vildt- og naturreservat med hele 230 fuglearter. Det er en stor ferskvandssø, 3 km. lang og 4-500 m bred, hvor den er størst. Den ligger ca 1 km. fra Horsens centrum. Vådområdet er forbundet mod vest med Egebjerg Enge via Store Hansted å, og mod øst med Horsens fjord gennem det smalle Stensballe sund. Vi har let adgang til det store delta med søen via flere uafhængige stisystemer langs Hansted å, gennem Løvhøj,

Man kan følge en sti hele vejen langs sydsiden af Nørrestrand. Der er både en “nedre sti” som går gennem rørskov tæt ved vandet, en vandresti lidt højere oppe i landskabet og et par steder også en lille trampesti. Undervejs masser af fine muligheder for at se fugle og planter. Ved Lindskov knude er der et fugletårn, hvorfra der er fin udsigt ud over området.

Man kan komme hele vejen rundt om området, men på den nordlige side er der ingen stier, der må man bruge de asfalterede veje gennem Vær og Nebel til Hammersholm enten på cykel eller i bil.

Spændende møde med Spidsand og Stillits i det nye år

2017 har allerede her midt i januar budt på fine oplevelser. Vejret har været blandet. Mange dage med et noget grumset vejr med masser af blæst og regn, men også sol, frost og is. Allerede en af de første dage fandt vi disse fine isblomster ved åen.

I dag har vi været en tur i Egebjerg Kær, og ud over masser af gråænder, blishøns, pibeænder og svaner, ser vi en lille flok Stillits og endda et par Spidsænder.

Både før og efter årsskiftet er vi ofte gået ned til Hansted skov, videre gennem skoven og ad Højballevej hjem. På markerne her, har vi i to omgange set store flokke af både sangsvaner og grågæs. De sidste billeder er taget en diset dag med let regn. Billedet af Musvågen er fra samme område. Vi hører eller ser næsten altid en musvåge på vores ture omkring Hansted skov. På sidste tur også en lille flok fuglekonger.

Lige før jul var vi heldige at se en Rød Glente over markerne mellem Lundumhede og Lundumskov.

Sidste efterårsfarver omkring Egebjerg

I november og først i december har vi gået mange og lange ture i omegnen af Egebjerg.
Sol og klar blå himmel først i december, kolde dage med tynd is på engene, rimfrost og tågedis over mark og eng, hvor solen har svært ved at trænge igennem, og dage med overskyet vejr og lidt regn.

Først i december går vi en lang tur på omkring 3 timer ad Bryrupbane-stien til Lund, videre et stykke ad banestien mod Lundum og hjem via Rådved Kær.
Det er sidst på eftermiddagen inden vi når hjem, så solen står lavt og giver gyldne farver til landskabet.

De fleste af turene er i kendte omgivelser, langs Hansted å,  i Hansted skov, omkring Gedved og Tolstrup, Egebjerg Kær og Rådved Kær. Til Kannerup og Serridslev, rundt om Bygholm sø hvor vi får de sidste smukke efterårsfarver samt ture til Nørrestrand og Løvhøj. En dag med rimfrost giver kunstfærdige rimdannelser på blade og spindelvæv

Der har været mange fine naturoplevelser. Masser af svaner og ænder i vådområderne. En lille flok silkehaler og næsten på hver tur en eller to musvåger. To gange har vi været heldige at se den lille vævre træløber, og på den sidste tur langs Hansted å hele 3 vandstære.

 

Knortegæs og rødben – tur langs strandengen

En smuk tur langs kysten og strandengene i Egense denne torsdag formiddag ud til den lille ø Ladestedsrevl. Stille og klart vejr med sol og hvide skyer.

Massevis af knortegæs både på engene og i vandet for tiden. I dag er der også mange rødben og en del ryper tæt ved kysten. Lidt ude på vandet ligger en lille gruppe bramgæs.

På grund af vestenvinden de sidste dage, er det meget højvandet, men vi kan lige vade over til Ladestedsrevl uden at få vand i gummistøvlerne 🙂

Rådyr og efterårsfarver i Egense

Efter flere dage med regn og blæst fra morgen til aften, er det befriende at kunne gå tur igen og nyde naturen, som her sidst i oktober har budt på fine oplevelser. I Klosterskoven ved Egense, er der stadigvæk smukke farver på blade og træer, og de blomstrende benved er slet ikke til at stå for. På en stubbemark er der et væld af fine blå stedmoderblomster.

En tur langs østkysten til en lille skov byder hele to dage i træk på synet af en lille flok rådyr på omkring 12 dyr, der græsser på en mark.
I det lave vand og på sandbankerne lidt længere ude, er der en del vadefugle. Store flokke af regnspover, mange gæs, flere rødben, hejrer og almindelig ryle, og så en meget lille ryleart, som vi ikke er sikre på hvad hedder.
I dag er der en flok silkehaler i træerne her i sommerhusområdet, og på turen ud til de gamle bådehuse ved fjorden, ser vi mange halemejser i skovområderne.