Tag-arkiv: efterårsfarver

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Sidste efterårsfarver omkring Egebjerg

I november og først i december har vi gået mange og lange ture i omegnen af Egebjerg.
Sol og klar blå himmel først i december, kolde dage med tynd is på engene, rimfrost og tågedis over mark og eng, hvor solen har svært ved at trænge igennem, og dage med overskyet vejr og lidt regn.

Først i december går vi en lang tur på omkring 3 timer ad Bryrupbane-stien til Lund, videre et stykke ad banestien mod Lundum og hjem via Rådved Kær.
Det er sidst på eftermiddagen inden vi når hjem, så solen står lavt og giver gyldne farver til landskabet.

De fleste af turene er i kendte omgivelser, langs Hansted å,  i Hansted skov, omkring Gedved og Tolstrup, Egebjerg Kær og Rådved Kær. Til Kannerup og Serridslev, rundt om Bygholm sø hvor vi får de sidste smukke efterårsfarver samt ture til Nørrestrand og Løvhøj. En dag med rimfrost giver kunstfærdige rimdannelser på blade og spindelvæv

Der har været mange fine naturoplevelser. Masser af svaner og ænder i vådområderne. En lille flok silkehaler og næsten på hver tur en eller to musvåger. To gange har vi været heldige at se den lille vævre træløber, og på den sidste tur langs Hansted å hele 3 vandstære.

 

Gyldent aftenlys og blå septemberhimmel

Aftenlyset en af de første dage i september er helt forrygende flot med gyldne og kobberagtige farver. Vi behøver kun at være her på grunden eller se ud af et vindue for at nyde de meget smukke efterårsfarver.

Septembers himmel er så blå
Dens skyer lyser hvide…
sådan lyder en kær og elsket sang, (tekst og musik af Alex Garff/Otto Mortensen), og denne dag var det så sandt som det er skrevet. Flot, blå himmel over vores dejlige fristed her.

Vi har en hyggelig aften med bålstegte fjeldørreder. Ikke så dårligt et sted at sidde et par timer og “kose” sig 🙂

Der er delvis måneformørkelse om aftenen den 16. september. Desværre ser vi først månen titte op over fjeldene her omkring halv elleve, så de røde farver, der burde have været på den, er tilsyneladende allerede væk… men fin er den da alligevel 🙂

Farveidyl i september

Mikkaltinden – Reinfjellet – Villreindalen

Tre meget forskellige og smukke efterårsture. Den først tur går til tops på Mikkaltinden. Selv om der er pæn stigning på, er det en let tur, fordi der er grusvej hele vejen op. Sidst vi gik her i maj, var der endnu sne på vejen. I nat blev der drysset et pudderlag af nysne på de højeste fjeldtoppe. Den fine sne smelter dog stort set i løbet af denne fine solskinsdag. Endnu ligger der lidt sne på toppen af Laslettind, Olderbakkfjellet og hen over Tverrelvtinderne. Dalen for foden af fjeldene hvor Vikselva snor sig ud og ind er stor og vid. Der går en pæn lille flok rensdyr dernede. Det varer ikke længe før den store rensdyrsamling skal finde sted.

Tur nummer to går op gennem Reindalen til Reinfjellet. Vi tager rygsækken på hjemmefra og går op gennem skoven og vandfaldet langs Burfjordelva. Denne dag er vi oppe på en ny top (740 moh) i Mefjell massivet, hvorfra vi kan se ind over de to søer Mikkeldalvatna for enden af Mikkeldalen. Langt mod nord, kan vi også se et godt stykke ind over bræen Øksfjordjøkelen. Der er lange strækninger her med morænebakker, som er dejlig lette at gå på.
Vi går op til varderne på toppen af “Trehakkene”, som de kaldes lokalt. De tre toppe, som vi kan se hjemme fra huset. Den sidste varde dropper vi dog i dag, der er så mange sten at kravle rundt i undervejs, så det må vi have til gode.
Flotte farver og som sædvanlig en fantastisk udsigt heroppefra. En lang tur denne dag på hele 28.095 skridt.

Tredie tur går til Langfjordsbotn og videre ind i Bognelvdalen. Vi parkerer og går op gennem skoven forbi Bubbelen og ender oppe på de store sletter, der strækker sig milevidt her. Alle steder krydser rensdyrstier ud og ind på begge sider af elven. Farverne i dag er ubeskrivelige! Nok den flotteste dag vi har haft i år. Alle nuancer ligger som et farvemosaik af gule, røde og brune farver over fjeld og skov. Her er flere specielle vandfald. Vi spiser frokost i bunden af canyon’en ved et vandfald, som vi “fandt” i foråret.
Længere inde i Villreindalen langs Ørplasselva (der er en sideelv til Bognelva) er det specielle vandfald, hvor der kommer et ekstra lille fald direkte ud af et hul i fjeldvæggen.

Sikke heldige at være med så fine solskinsdage.

Bekkamyra og tyttebærtur

Bekkamyra er et stort naturreservat ved Burfjorddalen med yngleområde for ænder og vadefugle. For første gang tager vi en tur på nogle timer i det fine og vidtstrakte myrområde omkranset af skov. Her er flere søer, en stor og et par mindre. Masser af spor efter elg og ren, men ingen dyr at se. Tidspunktet på dagen er nok heller ikke særlig velvalgt til at se elg, og rensdyrene er samlet og på vej til deres vinterområder. Her er så smukke høstfarver, blå himmel og et vældig fint område. Vi finder tranebær, de er meget modne, og kan være svære at få øje på nede i det røde mos.

Dagen før er vi på tyttebærtur i området omkring Fuglevatnet. Det er småt med tyttebær i år, så vi satsede lidt på området her, som sidste år var et fint tyttebærområde. Og vi var heldige, fik faktisk plukket hele 8 pund, så det var jo herligt.
En flot dag – vi spiste frokost på en bakketop, hvorfra der var den skønneste udsigt mod Tomasvannet og Kvænangstinderne, Nøklan og Skorpa.

Efterårsfarver på Helligfjellet og i Sørstraumdalen

Fredag går vi op på Helligfjellet ved Isnestoften

Vi kører langs Langfjorden helt ud til Isnestoften, hvor vejen fortsætter langs Altafjorden. Her finder vi let vejen op på Helligfjellet, 538 moh. Der er en telestation på toppen, så der er grusvej helt derop. Vi parkerer bilen nede ved vejen og starter opturen.

Ser en fin gapahuk (læsted) med grillmuligheder efter kun ca. ½ times gang. Vi går op gennem skoven og videre ad grusvejen, der fortsætter op over fjeldet og slynger sig det sidste stejle stykke inden toppen. Her er meget smukt. Store vidder, og efterårsfarver, der lyser i gule og gyldne nuancer. Flot udsigt hele horisonten rundt..

Herfra kan man se langt ind i Langfjorden og aner “vores” Kvænangstinder helt ude i horisonten. Spiser frokost med imponerende udsigt ud over Altafjorden.
Går lidt rundt i området et par timer. Først op på den ene top og derefter på endnu en top. Her er så fint med masser af revling, knaldrøde melbærblade og gyldne dværgbirk. Tager så turen tilbage igen. Møder et par rensdyr, der løber ret ensomt omkring.

Sørstraumdalen

Lørdag kører vi den modsatte vej, nemlig ned til Sørstraumen og parkerer ved Sørstraumdalen. Turen ind gennem den meget dybe dal er bare storslået. Solen rammer toppen af fjeldskråningerne og kaster gule skygger ned i elven. Vi kalder det for “guldvand”. Samme fænomen så vi sidste år.
Det er en meget frodig dal. To steder er der bro over elven. Vi ser vandstæren med sin hvide hagesmæk hoppe omkring på stenene i elven.

I bunden af dalen breder en imponerende slette sig milevidt på begge sider af elven. Herfra fortsætter vi op på fjeldet. Op og op! Indtil vi endelig kommer helt derop, hvor vi kan se ud over vidderne og helt ud til fjorden ind mod Kvænangsbotn.
Sidder på klipperne og spiser frokost med panorama udsigt ud over den store sø Brennvatnet. Solen skinner fra en blå, skyfri himmel. Det er stort set vindstille, så søen ligger spejlblank under os.

Vi går rundt heroppe et stykke tid, følger en rensdyrsti ned til søen og går lidt fotoamok i alle de fine motiver her.


På vej hjem finder vi en del tranebær nede i myrområderne omkring elven. Tyttebær er her meget lidt af, så de tynger ikke i rygsækken.

Endnu en flot efterårstur.

Efterårsfarver krydret med sne

Mandag den 22. september vågner vi op til et ca. 5 cm snedække. Efterårsfarverne er erstattet af hvid sne, men skinner dog igennem her og der. Efterhånden som solen kommer frem, er det et eventyrligt skue. I løbet af formiddagen er sneen på træer og buske smeltet, dér hvor solen kan ramme dem. Der er plusgrader i luften og vi kan høre det tø – store sneklatter dratter af bladene og det drypper fra tagryggen.

Efterhånden som jorden bliver synlig igen kommer fuglene i gang med at finde insekter og frø, så der er mange vindrosler, sjaggere, kvækerfinker og gransangere rundt i træerne og på jorden.
Fjeldvågen sidder i toppen af et birketræ og skuer ud over sit rige. Bliver jaget væk af en krage og finder en ny trætop. Alt sammen i roligt tempo. En skovskade flyver skræppende forbi.

Der er fotomotiver overalt! Så vi bruger formiddagen på at udforske naturens forunderligheder lige her omkring hytten.
Om eftermiddagen bliver himlen grå igen og sneen daler stille ned. Lidt senere skinner solen smukt på det hele igen, og sådan skifter det hele dagen. Her til aften er det næsten normalt efterår igen. Dog er alle fjeldtoppene hvide og der ligger fortsat sne flere steder.

Selv om det er flot, krydser vi fingre for at få et lidt mere normalt efterår tilbage igen i morgen.

Til tops på Klubben

“Septembers himmel er så blå” – som det lyder i sangen, og det var den virkelig tirsdag.

Vi har haft så flot en tur i går, at det er svært at beskrive. Man bliver helt ydmyg og har vanskeligt ved at finde ord til at beskrive oplevelsen af en dag i et fjeldområde med så smukke omgivelser og farver. Blanke søer med gule siv, birketræer der lyser op i solskinnet og dværgbirk med hele farvepaletten af gule, brune og orange farver. Blåbærrisene er mange steder knaldrøde og stadigvæk fyldt med lækre modne bær. Vi fik spist en masse – og plukket endda en god portion på vej nedad. Det var ikke til at lade være, så godt tre pund kom der med i sækken.

Og stilheden her er bare unik – det er den bedste terapi der findes!

Turen starter ved Laukeng, og sliddet med at nå toppen på de 548 moh, er det hele værd. Der findes næsten ikke en bedre udsigt – næsten 360 grader!! Herfra ser helt ud i Loppahavet. Øerne Skorpa, Nøklan, Høyholman og Spildra. Flot udsyn over til Kvænangstinderne mod vest og de store fjelde Olderbakk, Vassnes og Laslett mod øst. I det fjerne også Nevernesfjellet og en flig af Øksfjordjøkelen der titter frem.
I så klart vejr som i dag en imponerende udsigt.
Og så kan vi endda også se hjem 🙂
Hele to fjeldvåger cirkler rundt ude over vandet med Kvænangstinderne som silhuet i baggrunden.

Vi brugte hele dagen i dette skønne område. Tog afsted klokken 10 og var hjemme ved halv syv tiden om aftenen. Turen frem og tilbage omkring 10 km.

I dag kan vi så sidde i vores hytte og se over på de selvsamme fjelde. En udsigt som vi aldrig bliver trætte af.

Blåbærrene er blevet renset, skyllet og fyldt på poser til fryseren. De skal forvandles til syltetøj inden vi drager til Danmark igen.
Og så er de 3 liter råsyltede revlingesaft blevet fyldt på flasker. Det er frygtelig sundt! Revling er et af de bær der indeholder flest antioksidanter 🙂

Stemningsbilleder fra septemberdage

Ture i fjeld og skov lige nu er helt unikke, hvor farverne, udsigterne og stemninger er uudtømmelige.

Revling er der så meget af, at man ikke kan undgå at træde i dem!! Der bliver plukket godt 2 kg revling til saft og en pose dejlig røde tyttebær til syltetøj.

Tænk, så meget godt man kan få ud af naturens gaver, både for øjet, sjælen og maven 🙂

Lørdag var der så fint vejr, at vi kunne sidde på terrassen og nyde en hyggelig frokost.
Og så MÅ jeg lige have disse to dejlige udsigtsbilleder med 🙂

På fjeldet igen

Dagstur til Kjækanfjellet og ind over mod fjeldmassivet Ruossavarri flot efterårsvejr

efteraarsfarver1

Birketræernes efterårsfarver er ved at synge på sidste vers. Rigtig mange blade er faldet af nu. Især dværgbirken på fjeldet er stort set uden blade. Men farverne er stadigvæk “bjergtagne” 🙂

En fin tur onsdag i Kjækanfjellet. Med masser af udfordringer undervejs i form af vandløb klippeblokke og store “myr”-områder.
Fjeldryper igen – en lille flok på 6 ser vi et par gange. Det er flotte fugle! Rypejagten er gået ind her først i september, så de skal passe godt på!

Vinden er lidt hård på toppen; men så får vi til gengæld masser af frisk luft og røde kinder. Mørke skyer veksler med sol og giver en helt anden slags billeder. Der er helt diset ud over Kvænangsbotn sidst på dagen. På billederne kan man se forskellen på vejret op og ned ad fjeldet.

Vi ser mange finurlige træer på vores ture.  Denne fyr på billedet står i skoven på vores tur i dag.