Kategoriarkiv: Vandreture i Danmark

Forårets vandreture

Der har været rigtig mange dejlige og solrige dage her i dette forår, og i det hele taget fint vejr i flere måneder til ture i omegnen, enten det har været i Nordjylland omkring Egense, eller i Egebjerg med skov og enge. Lige nu er det tiden, hvor bøgen er sprunget ud, og hvor der endnu er hvidt af anemoner i skoven og alt bliver grønt. Det er noget af den smukkeste årstid vi har.

Et voldsomt stormvejr kaldet Malik, hærgede en af de sidste dage af januar, og væltede store træer rigtig mange steder. På grusvejen ned til Rådved Kær, havde et stort træ lagt sig hen over grusvejen og spærrede for gennemkørsel. Vi ser også på vores ture i skovene, væltede træer mange steder. Det er ofte gigantiske træer med store rødder, der er væltet i stormen.
Midt i februar er der voldsomme oversvømmelser ved åer, søer og vådområder. Vi har aldrig set så høj vandstand i Hansted å eller i engene omkring åen. Her i maj måned har det været lige modsat med rent ud sagt tørke. En lang periode uden nedbør, så alt er knastørt.

Nogle af de første blomster der viser sig i naturen er Hestehov, Vintergækker og Erantis.
Det er livsbekræftende endelig at se farver og blomster efter vinterperioden.

Vi er så heldige at have både blå, hvide og gule Anemoner. Ikke ret mange blå, men de er der. Ellers er det ved Mariager fjord man finder de store områder med blå Anemoner. Den gule er almindelig her i Østjylland, desuden på Øerne, Bornholm og Sydøstjylland. Ellers sjælden. De hvide vrimler det bare med.

Også de første sommerfugle begynder at flyve rundt. En af de første vi ser er Citronsommerfuglen, men snart er der masser af Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Kålsommerfugl og Aurora.
Der kommer også masser af fuglestemmer i skoven. Lærken hører vi allerede i februar.

Vi vandrer en tur i Pinddal Mose, og kører derefter til Mossø, Klostermølle og Sukkertoppen. 
Pinddal Mose ligger i Højlund Skov. Mosen kaldes også dødisens dybe dal. Det er fordi den i sin tid er dannet af en stor isklump eller såkaldt dødis, der har hindret materiale i at blive aflejret i hullet. Da dødisen omsider smeltede, efterlod den en lavning, som mange steder er blevet til søer og tilgroet mose.

Vi parkerer ved rutens start, som er på Grønskovvej, en sidevej til Klostermøllevej, og går den fine og afvekslende tur på knap 5 km. Vi passerer ganske rigtigt flere moseområder, som er mere eller mindre tilgroet. Der vokser blåbær flere steder langs ruten, og vi ser de første Citronsommerfugle og hører Spætten tromme tæt ved. Der er flere små søer undervejs, og fra en af dem hører vi en højlydt kvækken. Vi går ned til søen, og det viser sig, at her vrimler med frøer. Sikkert i gang med parring og æglægning.
Efter denne vandretur, kører vi hen til Klostermølle, hvor vi ser lidt på Gudenåen og de fine gamle røde træbygninger, som tidligere var en papirfabrik. Spiser frokost med udsigt til Mossø.

Til slut går vi op på toppen af den 108 meter høje Sukkertoppen. Heroppe er der en storslået udsigt ud over Mossø og Søhøjlandets smukke natur.

I Mulbjergene ved Dokkedal i Nordjylland må vi bare se, om den Oprette Kobjælde blomstrer, og det gør den heldigvis, så igen i år fascineres vi af de smukke blå blomster. Også den Nikkende Kobjælde er så småt ved at myldre frem.

Sidst i april går vi ad den 5 km. lange Præstegårds Stien ved Tebstrup. Et fint område, hvor vi har gået flere gange. Undervejs er der store flotte træskulpturer, som viser temaer fra Det Gamle Testamente. Eksempelvis Edens have, Abrahams hus og stalden i Betlehem.
Der er kommet helt nye skulpturer til, Adam og Eva samt Kain og Abel, der står på toppen af en nyplantet Folkeskov.

Hele året, går vi ture i det, der hedder “De fire enge”, som er Hansted Enge, Egebjerg Enge, Bygholm Enge og Horsens Enge. Det er fine områder alle sammen med en del forskellige ænder, gæs og småfugle. I maj går turen gennem Løvhøj skov som ligger i Horsens Enge. Her er der nogle gigantiske, gamle bøgetræer. Uden for skoven går der kvæg, som afgræsser et stort  område og holder det åbent for bevoksning. Ruten går igennem indhegningen, og der et et vældig flot piletræ her. Vi hilser på en flok køer med kalve og en stor basse af en tyr. Den er helt ligeglad med os, og har travlt med at klø sig i træernes tørre grene.

Det var bare nogle af de mange ture, vi har gået i årets første snart fem måneder. Heldigvis ligger der masser af oplevelser og venter på os derude endnu. 

På opdagelse i Nationalpark Thy

Teltet bliver pakket sammen – denne gang “luksusteltet” med plads til bord og stole indendørs, til forskel fra vores små fjeldtelte. Plads er booket i Nationalpark Thy på Nystrup Camping i Klitmøller.
Vi får en ilddåb, eller rettere sagt en vanddåb ved ankomsten med skybrud, torden og lyn samt heftig regn. Det er heldigvis kun udenfor, at det sejler med vand – alt er tørt inde i teltet.

Ingen vandreture den dag – ud over en lille aftentur ned til Vesterhavet. Eneste oplevelse er det nye Nationalparkcenter Thy i Nørre Vorupør. Centret er vist ikke officielt indviet endnu, men en udstillingshal er åben og man kan købe kort og bøger samt få lidt brochurer. Der er en flot udstilling med en stor interaktiv landskabsmodel over hele nationalparken med stier, byer, fortællinger m.v.
Aftensmaden bliver lavet og spist inde i teltet. Heldigvis klarer det lidt op om aftenen. Regn, bulder og lyn fortsætter dog hele natten med.

Dagen efter må vi ud og opleve noget, og vi har fin solskin og ophold indtil om eftermiddagen. Turen går til Lodbjerg Fyr. På turen derned oplever vi endelig det meget specielle og storslåede landskab med klitheder og plantager.
Lodbjerg Fyr på 35 meter troner op over landskabet. Fyret har sendt lys ud over Nordsøen siden 1884, og lyser stadig med to hvide blink hver 20. minut. Udsigten fra fyret er helt forrygende, selv om det er diset i horisonten. Vi spiser frokost i området omkring fyret.

Vi går det meste af Sorte Næse Ruten, 6,2 km. , går dog samme vej tilbage. Ruten går hen over Lodbjerg Sande og ned langs den særprægede kystklint “sorte næse”. Klinten er op til 10 m. høj og består af moræneler som er overlejret af flyvesand. Man kan være heldig at finde fossiler her, og jeg fandt en stump af et forstenet søpindsvin 🙂 Efter frokosten går vi Bavnehøjruten på 3,6 km.

Da vi når tilbage til Klitmøller, står det ned med regn igen….. Efter aftensmaden klarer det dog op, og vi får en rigtig fin tur på Trojborgruten 2,9 km, som starter og slutter lige ved campingpladsen. En spændende og afvekslende rute med masser af modne mosebøller og klokkelyng, der lyser op på klitheden. En tur til havet med en fin solnedgang runder dagen af på bedste vis.

Næste oplevelse er Isbjerget, der er Hanstholm Vildtreservats højeste punkt, en kæmpehøj 56 m. over havet. Den 2,6 km. lange rute mod toppen følger en gammel hulvej og snor sig stejlt op ad den gamle kystskrænt fra stenalderen. Vi må have regntøjet på og en poncho uden om rygsækken, det regner temmelig meget undervejs op til toppen. Flot udsigt herfra ud over Hanstholm Vildtreservat og ned over Nors Sø.
Ved Vandet sø går vi først Årbjerg ruten, som viser sig at holde sig inde i Vilsbøl Plantage, så det kunne have været sjovere. Ruten er kun på godt 2 km. , så vi snupper lige Hulvejruten på ca. 1 km. bagefter i samme plantage.
Om aftenen igen en fin solnedgang ud over Vesterhavet.

Dagen efter går vi fra campingpladsen langs kysten ind til Klitmøller by, der ligger lige midt i strækningen Cold Hawaii. Det er en helt speciel by, hvor hovedvægten helt sikkert ligger på surfing, lige fra paddleboard, longboard til vindsurfing og kitesurfing. Rigtig spændende og et mylder af liv på trods af at det regner pænt meget ind imellem.
Cold Hawaii – er surfernes betegnelse for kyststrækningen i Thy mellem Agger og Hanstholm, hvor der er intet mindre end 31 gode surfspots. Cold Hawaii har fået sit navn, fordi området har nogle helt særlige vindforhold, der minder om dem, man kan finde på Hawaii.

Ellers noget af en regnvejrsdag igen, så der bliver læst bøger og løst krydsord samt opladet iPads og mobil i fællesrummet.

De næste to dage er vejret rigtig fint – tørvejr og en del sol 🙂
Vi kører op til den nordlige del af Hanstholm Vildtreservat, til Tved Klitplantage, hvor vi finder Sårup og Savbjerg Ruten på 5 km. Ved rutens sydligste punkt er der et udsigtstårn med udsigt ud over vildtreservatet. Her ser vi endelig krondyr. De går langt ude i klitterne, der er et par mindre flokke, så det er godt vi har kikkerten med, ellers havde vi aldrig fået øje på dem. Vi møder et lokalt ægtepar, der er ude for at plukke kantareller. De har to bøtter med lækre svampe. Vi så også kantareller flere steder på vores ture, de pibler frem her efter regnen.

Næste stop er Tved Kirke. Kirken fortæller historien om landskabets forandringer og konsekvenser for dem, der boede her. Store dele af Tved sogn blev ødelagt af sandflugt og med tiden måtte gårde og huse rundt om kirken give op og flytte længere mod øst. Kirken blev stående og man gjorde en stor indsats for at holde kirkegården fri for sand. Efterhånden som Tved klitplantage voksede til, forandredes landskabet til det vi ser i dag. Kirken er fra 1100-tallet og der er fine kalkmalerier fra 1100-1500 inde i kirken, som er åben for offentligheden.

Vi spiser frokost ved kirken og går Langesande ruten på 6 km. En sande er det samme som en vandreklit. Langesande ruten starter fredeligt i frodig løvskov, men inde ved et vådområde er stien helt oversvømmet, så det kræver lige lidt snilde at komme videre. Ved Langesande kommer man højt op og har igen en flot udsigt over klitten til en lille sø.
Vi snakker lidt med et par lokale ryttere. Manden bor ved Nors Sø og han kunne fortælle, at der på de sidste 4-5 dag er kommet 80 mm regn.
Om aftenen fråser vi i Fish & Chips fra Hanstholm Fisk. Det var rigtig fin fisk, men meget friture….

Vores sidste dag i Nationalparken bliver udnyttet optimalt. Vi kører ned til Bøgsted Rende i Tvorup Klitplantage. Her går vi ruten Bøgsted Rende, der en stor del af vejen følger bækken/renden omgivet af høje klitter. Der har ligget en vandmølle på stedet, og den gamle møllesten kan ses tæt ved parkeringspladsen. Vi ser den store Båke, et sømærke, som er en af tre tilbageværende båker i Thy.
Bøgsted Rende ligger i Thagård plantage som er en af syv forsøgsplantager mod sandflugten i Thy. Her er der 200 år gamle birketræer krybende langs jorden i kampen mod vestenvinden. Et rigtig specielt et af slagsen ser vi lige i starten af ruten Thagård Plantage på 2,9 km. Der er også rigtig mange forkrøblede fyrretræer og lave vindblæste egetræer undervejs.

 

Vi kører ud til den gamle landingsplads Stenbjerg. Her er fint – de gamle velbevarede hvidkalkede huse står på begge sider af vejen ned mod havet. Nede på stranden ligger der flere fiskerkuttere trukket op på stranden. Vi spiser frokost her, og slår et smut inden om udstillingen i Redningsstationen med den gamle redningsbåd, redskaber, redningsveste og en masse interessant historie om redningsvæsenet gennem årene. Redningsstationen blev etableret i 1884.
På vej tilbage til Klitmøller er vi ude ved Vangså, hvor vi går en tur ned til vandet. Der er rigtig gang i bølgerne i dag og dermed også i surfere og kitesurfere.

Ved Klitmøller kører vi ned til Vesterhavet på nordsiden af byen. Her fortsætter vi på gåben lidt nordpå, både på stranden og i klitterne. Her går redningsvejen, som kan følges til fods fra Lodbjerg Fyr op til Hanstholm. Ruten følger i øvrigt Vestkyststien, som går hele vejen fra Agger Tange til Bulbjerg og er på næsten 100 km.
Om aftenen blæser det og og det rusker kraftig i teltdugen hele natten.

En uforglemmelig og rigtig interessant og spændende ferie i det store og komplekse område som Nationalpark Thy er. Vi har kun set en brøkdel af, hvad der er at se i denne Nationalpark med den storslåede og meget særprægede natur.

 

 

Vandreture i Jyske Ås

Jyske Ås – Fejborg Bakke – Nymølle Bæk og Knøsen

En onsdag i juni med det fineste solskinsvejr, kører vi op mod Brønderslev og videre til Hellum. Første stop er en vandretur i Fejborg Bakke. Vi bliver hilst velkommen af en Rød Glente, der svæver lige over os flere gange. Den gule afmærkede rute på ca. 4 km. starter her fra P-pladsen på Dybvadvej. Ruten følger på en lang strækning dele af Hærvejen.
Det bliver en fin og meget varieret tur. Sikke smukke dale, bakker og skov vi bliver ledt igennem. Her vrimler det med blomster, og flere steder er det helt hvidt af Vandkarse. I skoven forstyrrer vi et lille rålam, der lige kigger os an og derefter løber væk.

Inden frokost finder vi op til en fin langdysse, der ligger tæt ved vejen. En stor dæksten er synlig med et lille kig ind under stenen. Langdyssen stammer tilbage fra Stenalderen.

Efter at have spist madpakken, kører vi videre til Nymølle Bæk, og parkerer på Nymøllevej. Også her er det gul rute vi følger. Vi starter med at gå ned i en frodig dal igen.  Gyvelen, der er på sit højeste, giver farve på skråningerne, og i de lidt fugtige områder er der både vandkarse og engkarse. På en vidtstrakt blomstereng er der grupper af trevlekrone, der lyser op blandt alle de gule smørblomster, som ellers dominerer her, som mange andre steder lige nu.

Ruten leder os gennem store skovområder med bakker op og bakker ned! Hold da op et kuperet område. Flere steder er der endda sat “hjælpetov” op langs de stejleste strækninger. Bøgetræerne her er mange steder flerstammede, kaldet bøgerøller, som er karakteristisk for skovbevoksningen her. En veludviklet bøgerølle har mellem 15 og 30 stammer. Træet deler sig under jorden og skyldes stress, dels på grund af det barske klima og de tørre morænebakker, dels fordi rådyr eller kvier har bidt af træet mens det endnu var ungt. (kilde: nymoelle-baek.pdf)

Vi finder den gamle kvaderstensbro, der fører over en klar og rislende Nymølle Bæk. Ved slutningen af turen er vi heldige at finde en Bakke Gøgelilje.

Inden vi vender snuden mod Egense igen, gør vi holdt i Dronninglund Storskov. Vi skal da op på Knøsen, som med sine 136 m. er højeste punkt på Jyske Ås. Knøsen er oprindelig en Bronzealderhøj og stammer fra ca. år 1000 f. Kr. Ved siden af Knøsen ligger den lidt mindre Knaghøj, 127 m. Der har engang været fin udsigt herfra; men træerne har vokset sig store, så nu er udsigten desværre skjult af trætoppe.

Det bliveren fin tur til Jyske Ås, hvor der er meget mere at se og dermed basis for flere ture.