Tag-arkiv: havørn

Dyrespor og fuglespor i sneen

På vores mange ture i omegnen her ved Storeng i Kvænangen, er det rigtig hyggeligt at observere de mange dyrespor og fuglespor i sneen overalt hvor vi går.
Vi har forsøgt at gruppere og bestemme nogle af dem, og fotografere dem. Der er flest rype-, ræve- og sneharespor i skov og mark. Også her på vores egen grund færdes de flittigt. Desværre har vi ikke set hverken ræv eller snehare i år. På marken ved skoven har vi et par gange set spor efter elg. Undrer os lidt over, at der ikke er flere spor efter dem i skoven.

På en tur i Burfjorddalen sidst i februar, er der så alligevel massevis af elgspor, og vi ser endda en mor med sin kalv okse sig op ad skråningen i skoven 🙂 

Nede ved fjorden er der derimod mange spor efter odder, både af glidespor og poter. Helt ude ved fyret har odderen tydeligvis haft sin ædeplads, her er masser af spor i sneen koncentreret på en lille  høj, hvorfra den både kan glide ned i vandet efter mad og spise i fred og ro. Men også langs kysten ser vi, at den færdes.

Flere steder er der også aftryk efter fugle. Ryper og rypevinger, måske kan det være urfugl engang imellem, det er ikke let at se forskel på dem. Havørnen er til gengæld let at kende. Fødderne er meget større og vingeaftrykket er ligeledes mere omfangsrig. Et par steder har den siddet og holdt udkig, tænker vi 🙂

En dag er der tydelige tegn på en fangst af sandsynligvis ungmåge nede ved fjorden. På fangstpladsen ligger der vinger spredt ud og der er masse vis af spor fra havørn og kragefugle, evt. ravne, som der også er en del af her.

To steder tyder det på, at los er vandret forbi. Sneen har været lidt løs, så det er ikke helt let at bestemme, men størrelse og gangart tyder på los.

Små musespor ser vi ofte, og af og til ser vi en lille mus smutte over sneen og ned i et hul. Den lille adrætte hermelin viser sig endda ved selvsyn, så her giver sporene sig selv. Dem ser vi også flere steder.

Olderbakkfjell og Laslettind

Så har vi været der igen, en smuk efterårsdag i september – på toppen af Olderbakkfjellet 900 moh. Det højeste fjeld i vores nabolag, som vi har gået til tops på. Herfra er der den mest  forrygende udsigt, 360 grader rundt. Vi kan bl.a. se ned til bunden af Jøkelfjorden, hvor isbræen Øksfjordjøkelen hænger med sin nederste klat mod vandet. Klatten som dog med årene er blevet mindre. Bræen kælver fortsat i fjorden som den eneste i Norge. Vi kan se ind over den yderste kappe af sne og is, som bare fortsætter mange kilometer ind over fjeldet og dækker et areal på omkring 41 km2. Højeste punkt på bræen er 1191 moh, og det er samtidig Finnmarks højeste punkt. Øksfjordjøkelen er Norges 9. eller 10. største isbræ alt afhængig af kilden.

Turen starter fra Parkeringspladsen ved vejen mod Jøkelfjord. Herfra går det støt opad til toppen af Laslettind på 819 moh. Fra Laslet er der en lille kilometer videre til Olderbakkfjellet. Vi fortsætter et lille stykke langs kammen mod Koppartind, der med sine 930 moh er det højeste punkt.

Fra Olderbakkfjell kan vi mod nordvest se helt ud i Loppahavet. Her er der skræmmende dybe kløfter og stejle klipper ned mod Jøkelfjorden og lidt venligere skråninger ned mod Burfjorden og Alteidet. Der går grupper af rensdyr hist og her på flere af de små sneklatter. I fred for insekterne 🙂

Undervejs op mod Laslet ser vi en isranunkel i blomst. Det er usædvanligt så sent på året. Normalt blomstrer den i juni, det er en af de tidlige blomster. En lille undselig smuk blomst, der stikker op mellem klipperne de mest ugæstfrie steder. Tak fordi du ventede på os 🙂
Også en havørn cirklede roligt rundt over fjeldtoppen.
Turen op og ned er stejl visse steder, hård, men ellers let at gå.

 

Fjæraplytt, edderfugle, havørn og spor i sneen

Masser af spor i sneen alle steder efter snehare, odder, ræv og rype lige nu. Desværre har vi kun set sporene, og ingen af dyrene. Dog nåede Erik at se en lille flok ryper flyve op, da vi gik tur op på Mikkeltind.

Derimod har vi haft fornøjelse af flere sortgrå ryle, som meget tillidsfulde hoppede omking på stenene nede ved fjorden. På norsk hedder de fjæraplytt – et hyggeligt navn, som lige bestemt passer til de små vadefugle. Også en stor flok edderfugle holder til her i fjorden. Dem ser vi ofte.

Havørne har vi set nogle gange, oftest når vi har været på tur ved fjorden sidst på dagen. En dag var der endda hele to. De var højt oppe, men kan da ses her på billederne.

En af de første dage vi var her, var springerhvalerne på tur langs fjeldet på den anden side af fjorden.
Og så har musvitterne fundet interesse i fuglekasserne. Det tegner godt.

Nikkende Kobjælder, kælling på bjerget og havørn

2. Påskedag har vi en fin dagstur i det dejlige solskin. Først til Dokkedal, hvor både Nikkende og Opret Kobjælde blomstrer nu. En tur i bakkerne her er altid en god oplevelse. Skovbunden er hvid af anemoner og der er masser af fuglekvidder. Vi spiser madpakken på en bænk ved de gamle bådehuse.

Turen går videre til Vildmosecentret, hvor vi ser fotoudstillingen med de mange meget flotte og imponerende billeder.
Der er lavet en ny sti ud til Kællingbjerg. Den går gennem en birkeskov hen over de tidligere tørvegrave med fine spanger lagt ud, så det er let at gå.
Ved Kællingbjerg er der endda en trætrappe helt op til toppen, så vi slipper for at klatre på skråningen, som vi gjorde sidste år. Det er næsten for let 🙂
Træet står stadigvæk på toppen, nu i nytrimmede omgivelser. Der vokser mange kodrivere på toppen og nogle steder på skråningen. Klart vejr i dag, så der er en flot udsigt heroppe. Hele horisonten rundt, ind over mosen og ud mod Lindenborg, ja helt til Aalborg kan vi se.

Sidste oplevelse er vejen langs Portlandsmosen og Hegnsvej. Vi ser et par rørhøge og da vi stopper for at drikke te ved fennerne, er vi så heldige at se en ung havørn, der har travlt med at lede efter føde. Blandt alle hættemågerne svømmer et par gråstrubet lappedykkere, og vi ser en enkelt grågås med ællinger.