Tag-arkiv: Laslettind

Olderbakkfjell og Laslettind

Så har vi været der igen, en smuk efterårsdag i september – på toppen af Olderbakkfjellet 900 moh. Det højeste fjeld i vores nabolag, som vi har gået til tops på. Herfra er der den mest  forrygende udsigt, 360 grader rundt. Vi kan bl.a. se ned til bunden af Jøkelfjorden, hvor isbræen Øksfjordjøkelen hænger med sin nederste klat mod vandet. Klatten som dog med årene er blevet mindre. Bræen kælver fortsat i fjorden som den eneste i Norge. Vi kan se ind over den yderste kappe af sne og is, som bare fortsætter mange kilometer ind over fjeldet og dækker et areal på omkring 41 km2. Højeste punkt på bræen er 1191 moh, og det er samtidig Finnmarks højeste punkt. Øksfjordjøkelen er Norges 9. eller 10. største isbræ alt afhængig af kilden.

Turen starter fra Parkeringspladsen ved vejen mod Jøkelfjord. Herfra går det støt opad til toppen af Laslettind på 819 moh. Fra Laslet er der en lille kilometer videre til Olderbakkfjellet. Vi fortsætter et lille stykke langs kammen mod Koppartind, der med sine 930 moh er det højeste punkt.

Fra Olderbakkfjell kan vi mod nordvest se helt ud i Loppahavet. Her er der skræmmende dybe kløfter og stejle klipper ned mod Jøkelfjorden og lidt venligere skråninger ned mod Burfjorden og Alteidet. Der går grupper af rensdyr hist og her på flere af de små sneklatter. I fred for insekterne 🙂

Undervejs op mod Laslet ser vi en isranunkel i blomst. Det er usædvanligt så sent på året. Normalt blomstrer den i juni, det er en af de tidlige blomster. En lille undselig smuk blomst, der stikker op mellem klipperne de mest ugæstfrie steder. Tak fordi du ventede på os 🙂
Også en havørn cirklede roligt rundt over fjeldtoppen.
Turen op og ned er stejl visse steder, hård, men ellers let at gå.

 

Toptur til Laslettind og Olderbakkfjeld

I dejlig solskin starter vi turen op ad fjeldet Laslet lidt i elleve om formiddagen. Det er fjerde gang vi tager denne toptur, så vi kender efterhånden noget til terrænet.
Først skal vi lige omkring et lille vandløb for at se, om der også i år er mange gøgeurter her. Det er der desværre ikke – forsommeren har været kold, så de planter vi ser er små og næsten ikke sprunget ud. Fint er her alligevel – og der er masser af andre blomster.

Turen op til toppen er lige så lang som den plejer, og “blæsebælgen” kommer på arbejde! Da vi når op til stenområdet finder vi de første isranunkler. Utroligt at de små, smukke blomster kan klemme sig op mellem klipper og sten.

Vi nyder udsigten fra toppen ved varden – 819 moh – mod Alteidet, Burfjorden og Klubben.
En fjeldvåge svæver hen over fjeldryggen.
Bagud kan vi se Olderbakkfjeld og Øksfjordjøkelen. Det er også vores udsigt mens vi spiser frokost. Således med fornyede kræfter fortsætter vi op på Olderbakken. Ruten herop ser pærelet ud; men fakta er, at det går op og ned og ud og ind mellem sten og klipper, og endda også over et pænt stort stykke sne, der endnu ikke er smeltet fra vinterens sne – før vi endelig står 900 meter oppe ved varden og har den mest forrygende udsigt hele horisonten rundt.

Vi ser et par ryper heroppe og en lemming. Går lidt videre hen over fjeldryggen mod Koppartind. Gyser ved kanten af en kløft med næsten frit fald ned mod fjorden. Nede i dalen mod Låvan er der et par småflokke af rensdyr, der hviler i sneen.

Vi må jo ned igen, så efter et stykke tid løsriver vi os og tager turen retur, nedad og nedad. Med lidt ømme knæ kan vi sætte os ind i den firehjulede, som venligt kører os hjem.
Turen tog 6 timer.

Midnatssol på Laslettind

Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Søndag aften pakker vi de små rygsække og kører hen til foden af Lasslettind. Vi skal op på toppen – 817 moh – for at se midnattsolen.

Vejret lige nu er helt forrygende. 31.1 grader i skyggen i dag, og det varme vejr ser ud til at holde sig i det mindste ugen ud. Fantastisk. Solen skinner fra en blå, skyfri himmel, så chancen for at se midnatssolen i nat er bare 100%.

Turen op til toppen går fint. “Blæsebælgen” kommer lige i gang 🙂 Der ligger endnu en del sne; men det er ikke noget problem. Undervejs tager vi os tid til at nyde alle de mange fine fjeldblomster. Og der er nok at kigge på. Isranunkel er sprunget ud nogle få steder, og nede ved spangerne er der de fineste Bukkeblad.
Vi hører og ser fjeldryper flere gange. De lyder, som en dør der knirker 🙂 så det er ikke til at tage fejl af. Bl.a. er der en lille flok hanner på en 5-6 stykker på vej nedad, og en enkelt gang ser vi også en hun.

Oppe på toppen kan vi bare ikke få armene ned over den flotte udsigt vi bliver belønnet med. Solen skinner på os og giver os en flot kulør i ansigtet :-). Vi må dog lige ha’ myggeolien frem, myg og fluer bliver lige en tand for nærgående til vores svedige kroppe.
Burfjorden ligger spejlblank under os. Det er bare så smukt.
Vi går lidt rundt heroppe – Erik er næsten helt ovre på Olderbakktind. Bræen Øksfjordjøkelen breder sig ud over fjeldet med masser af sne og is. Den danner en hel væg ud mod kanten oppe på toppen.

Ved midnat tager vi mange billeder af solen, som står rimelig højt på himlen, og endda et godt stykke over fjeldene endnu. I den periode vi er heroppe, kan vi se at den bevæger sig nordover mod øst.
Drikker en kop varm kakao med kiks og chokolade til, inden vi tager turen nedad igen. Solen er nu drejet så langt østover, at den følger os hele vejen ned. Spejlingerne i fjorden er røde som klipperne.

Hjemme igen er “vores egen” udsigt igen imponerende her kl. 02:30 om natten.
En flot tur på omkring 6 timer. Godt at vi fik denne fine oplevelse.

Kvænangsfjeldene kl. 02:30

Kvænangsfjeldene kl. 02:30