Kategoriarkiv: Storeng

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Hytteliv i august

Det er nu midt i august. Vejret har været både varmt, vådt, solrigt og overskyet. Vi har haft det hele. Måske nok mest det sidste 🙂 Temperaturen har dog været nogenlunde fine, endda helt op til 29 grader. Men 14 grader og vindstille er helt fint. Det er blevet til gode ture i fjeld og skov. Nye områder er blevet udforsket, der er et uudtømmeligt lager af vandreture her.

Vi har haft fint besøg igen i år af en elgko med sin kalv. På marken neden for vores hus kan vi se, at hun har holdt til. De store dyr går lydløse rundt, så vi var heldige lige at få øje på dem. Der har også været ræv et par gange. Den er løbet forbi huset med et bytte i munden. En ræveunge har også været forbi. Måske er det den, der har leget med et rensdyrgevir vi har liggende på en sten her på grunden 🙂
En hare har forelsket sig i en musevikke og noget dejlig frisk kløver på vores vej, og skovsneppen har vi set både oppe i skoven og i buskadset på vores grund.

Der har været flere indbringende ture til multeområderne og vi har efterhånden plukket 14 kilo! Alt for meget, vi har stadigvæk en del syltetøj fra sidste år, så det var slet ikke meningen, at vi skulle plukke så mange multer. Men det er bare SÅ svært at lade være 🙂
Blåbærrene er så småt ved at være modne nu også. Det varer dog lige lidt før det kan betale sig at tage plukkeren med på tur. Lækkert at gå og småspise af de første bær.
Vi har kigget efter kantareller, men det ser ikke ud til at der er nogen af dem i år. I det hele taget er der næsten ingen svampe.

Så er der mere held i fjorden. Erik har fisket ved fyret og har fange rigtig mange fine torsk og sej. Det er så lækkert med den friske fisk. Dog også arbejde med at rense og filetere. I fryseren er der nu både til at stege, koge og ryge.

Der er så småt ved at komme gule blade på birketræerne. Især røn viser tegn på, at efteråret er lige om hjørnet.

Fugle i Kvænangen

Vi har så mange fugle i vores smukke og vilde natur her i NordNorge. Jeg har prøvet at samle billeder og indtryk af de forskellige arter, vi har set, opdelt i fugle omkring vores hytte, fugle vi har set på fjeldture og fugle vi har set i fjorden eller i en fjeldsø.

Så snart man bare kommer udenfor, er der fuglesang. Omkring huset er der især mange sjakkere og vindrosler. I sommerperioden også mange brogede fluesnappere, som ruger i vores redekasser. 
Fugle vi hører og ser  hele tiden i løbet af sommeren er: Løvsanger, gransanger, musvit, kvækerfinke, gråsisken, fyrremejse, dompap og en sjælden gang en vipstjert.

I skoven bag ved huset har vi set den fine tretåede spætte.

Fjeldvågerne har rede i skoven oppe ved Storengelvens vandfald. Der går ikke lang tid før de kredser skrigende over vores hoveder, når vi går der. Vi har også haft dem meget tæt på hytten, både i luften og i træerne. I skoven ved vandfaldet har vi i år også oplevet en jagtfalk.

Høgeuglen har rastet i vores birketræ. Sidste år så vi høgeugle flere gange end normalt.
Urfuglen har vi haft glæde af flere år i træk. Om natten lige uden for huset. Desværre har vi ikke set noget til dem de sidste par år.
Skovsnepperne har være stabile et par år. Vi kan høre dem, når de flyver hen over huset om aftenen. Sidste år kom de næsten præcis kl. 23 og fouragerede lige uden for køkkenvinduet. Op til 4 stk. ad gangen.

På fjeldture har vi set havørn flere gange, også nede ved fjorden. Især om vinteren, er der ofte havørn, ofte to ad gangen. Engpiberen er meget almindelig på fjeldet – eller heipiplerke, som den hedder på norsk. Ligeså stenpikker og gråsisken. Op mod vandværket i Alteidet er der ofte silkehaler.

Næsten hver gang vi går ind over fjeldet hører eller møder vi hedehjejlen, som også kaldes fjeldets følgesvend. 
Vi har ofte set fjeldryper. De ligger og trykker sig, og flyver så pludselig op, når man næsten er henne ved dem. Et år vi gik op på Mikkaltinden, var der en lille flok unger. 

I fjorden er der mange edderfugle. Sammen med havlit, ser vi dem dog mest om vinteren. Om sommeren ser vi ofte toppet skallesluger, tejst og er man ude i båd, er der også lunder. Strandskader har vi selvfølgelig mange af i Danmark, men her er de lidt mere sjældne. Af andre vadefugle har der været fjæreplytt, eller sortgrå ryle på dansk. Det norske navn er næsten det bedste til den fugl, som i øvrigt er meget tillidsfuld. Vi har set rødben og stor præstekrave i en sø på Mefjell. I en sø i Navitdalen er der bjergand, og rødstrubet lom i Lomvatnet ved Gearbbet i Kvænangsbotn. Der er også andre andefugle, men ofte er det vældig svært at lokalisere, hvilken slags det er, Der har været lom flere steder, bl. a. ved Koppvatnet.

 

Mørketidens mange smukke farver

Vi er nu tilbage i Storeng. Det er endnu mørketid, først omkring den 17. januar kommer solen op over horisonten igen. Der går så yderligere nogle dage, før den kommer så højt på himlen, at vi kan se den dukke op over fjeldene.
Der er et helt specielt lys i denne tid, både ved 9 tiden om morgenen, når det begynder at lysne og et stykke efter frokost, når det er ved at være mørkt igen. Omkring kl. 12 er det næsten normalt dagslys, men klokken tre er det helt mørkt som om natten.
Man må udnytte de lyse timer midt på dagen til at komme ud i naturen.

Vi ankom onsdag den 10. januar midt på eftermiddagen. Bilen blev parkeret på campingpladsen, hvorefter vi tog tre ture med bagage op til hytten i knæhøj sne. Vi måtte have pandelampen på for at se, hvor vi gik.
Dagen efter fik Erik gravet/trampet en god sti ned til vejen, og gravet en parkeringsplads fri til bilen. Lige 5 timers arbejde!

Vi har allerede gået tur langs fjorden et par gange, og har haft den første tur på truger (snesko) op i skoven. Vi har set havørn hver dag indtil nu. En lille smule nordlys er der også tilsmilet os.
Det føles godt at være tilbage. At sidde i stuen og kigge ud på fjeldene er vores allerbedste terapi.

Saft på Gederams

Successen er gentaget 🙂 der er blevet lavet en dejlig og velsmagende saft af blomsterne fra Gederams. Farven på saften er lige så smuk som blomsterne.

Her vrimler med Gederams i området, så det er bare at gå i gang med at plukke. Dog, viser det sig, i stærk konkurrence med bierne, som i den grad sværmer i de søde blomster. Heldigvis er de helt ligeglade med mig.

Jeg vil gerne tage billeder af bierne; men det er en svær øvelse. De sidder kun stille i få sekunder før de er videre til den næste blomst. I øvrigt er der hele tre forskellige slags bier, en af dem med fine orange farver.

Opskrift; 150 g. blomster, 6 dl. sukker, 25 g. citronsyre eller vinsyre, Ca 1 liter kogende vand.
Kog vandet op og hæld det over sukker og citronsyre. Rør til det er opløst. Hæld det over blomsterne og dæk med et låg eller film. Sæt det køligt 4-5 dage (mit stod 4 dage). Si og hæld på flasker. Saften kan fortyndes. Holdbart i køleskab en uges tid.
God fornøjelse 🙂

Højt græs, mange blomster og tåge!

Så er vi i Storeng, Nordnorge igen. Har selv kørt herop denne gang, 2266 km., en ganske lang tur op gennem Sverige ad Indlandsvejen, et stykke gennem Finland og endelig fra den norske grænse og hjem til Storeng.

Ankommer til en vej og en grund med meterhøjt græs overalt! OG masser af fine blomster, der har haft frit spil hele forsommeren. Hele 34 forskellige slags bliver der lokaliseret, alle fundet på grunden. Her er en liste:
Musevikke, Plettet Gøgeurt, Hvidkløver, Røllike, Havrerug, Dagpragtstjerne, Nyrebladet Ranunkel, Park Ranunkel, Skov Storkenæb, Kohvede gul og hvid, Lugtløs Kamille, Skjaller, Bjergløvefod, Kløftet Løvefod, Hundeviol, Sæterviol, Fjeldviol, Gederams, Kørvel, Tyttebær, Blåbær, Fruebær, Hindbær, Hønsebær, Liden Klokke (Klokkeblomst), Almindellig Syre, Øjentrøst, Forglemmigej, Fjeldsalat, Høstborst, Almindelig Gyldenris, Almindelig Høgeurt, Almindelig Kongepen, Græsbladet Fladstjerne. Desuden mange forskellige græsser.

Vi er startet ud med 2 dages tåge, der har indhyllet alt omkring os, indtil fjeldene langt om længe kommer til syne. De første dage er gået med at slå græs, og det har resulteret i store høstakke. Det kommer til at tage nogle dage før alt er normaliseret igen.

Fjæraplytt, edderfugle, havørn og spor i sneen

Masser af spor i sneen alle steder efter snehare, odder, ræv og rype lige nu. Desværre har vi kun set sporene, og ingen af dyrene. Dog nåede Erik at se en lille flok ryper flyve op, da vi gik tur op på Mikkeltind.

Derimod har vi haft fornøjelse af flere sortgrå ryle, som meget tillidsfulde hoppede omking på stenene nede ved fjorden. På norsk hedder de fjæraplytt – et hyggeligt navn, som lige bestemt passer til de små vadefugle. Også en stor flok edderfugle holder til her i fjorden. Dem ser vi ofte.

Havørne har vi set nogle gange, oftest når vi har været på tur ved fjorden sidst på dagen. En dag var der endda hele to. De var højt oppe, men kan da ses her på billederne.

En af de første dage vi var her, var springerhvalerne på tur langs fjeldet på den anden side af fjorden.
Og så har musvitterne fundet interesse i fuglekasserne. Det tegner godt.

Store kontraster i Nord

Så er vi landet i Nordnorge igen. Kommer til Alta i minus 16 grader torsdag nat og kører hjem til huset i Storeng fredag formiddag. Starter opholdet med dejlig og flot solskinsvejr. Det er lyst nu mellem 8 og halv fire. Vi ser dog først solen (hvis den er der…) ved 10-tiden hos os. Første dag bliver brugt til at komme på plads, gå en lille tur og få gravet en parkeringsplads til bilen 🙂

Den næste dag går vi en tur ned til fjorden om formiddagen og ser lyset og solen komme til syne, og igen langs fjorden om eftermiddagen, hvor vi følger de sidste solstråler på fjeldene og ser det langsomt bliver mørkt igen.

Vi starter altså med to virkelig flotte – og kolde – dage; men så vender bøtten. En regulær storm og regn (plusgrader) tager over. To dage rusker det godt og grundigt i vores lille hus og havet viser tænder.
Meget af sneen regner/smelter væk og græs og sten kommer til syne mange steder, og alle veje bliver isede og svære at gå på.

Her til morgen vågner vi så op til et nyt, smukt, hvidt landskab. Fuldstændig vindstille. Alle træer er pudret hvide af tyk sne, som stadig daler stille ned. Lyset inden solen står op er helt fortryllende.


Senere på formiddagen er det blevet helt lyst og dermed et helt andet lys over landskabet.
Nu er det ikke længere muligt at gå oven på sneen, plusgrader og regn har gjort den blødere, så man synker i til knæene ved hvert andet skridt!

Det har været 4 dage med store kontraster; men hold da op hvor flot her er 🙂 og skønt at være her igen.

Tranebær og årets bærhøst

Årets sidste bærhøst er en dejlig posefuld tranebær. Det er ikke altid så let at finde gode steder med tranebær, og ofte er der kun få bær ad gangen. Men denne dag er vi heldige og kan plukke et helt pund på samme sted 🙂
Så nu er der dømt tranebærkompot til både Mortensanden og juleaften.

Bærhøsten i år har igen været rigtig fin. Vi har plukket 22 pund multebær, 17 pund blåbær, 15 pund tyttebær, 7 pund revling, 830 g. vilde hindbær og 550 g. tranebær. Så mon ikke vi har forråd nok til næste år 🙂 der skulle vist også være basis for et glas syltetøj til familie og venner.

Gyldent aftenlys og blå septemberhimmel

Aftenlyset en af de første dage i september er helt forrygende flot med gyldne og kobberagtige farver. Vi behøver kun at være her på grunden eller se ud af et vindue for at nyde de meget smukke efterårsfarver.

Septembers himmel er så blå
Dens skyer lyser hvide…
sådan lyder en kær og elsket sang, (tekst og musik af Alex Garff/Otto Mortensen), og denne dag var det så sandt som det er skrevet. Flot, blå himmel over vores dejlige fristed her.

Vi har en hyggelig aften med bålstegte fjeldørreder. Ikke så dårligt et sted at sidde et par timer og “kose” sig 🙂

Der er delvis måneformørkelse om aftenen den 16. september. Desværre ser vi først månen titte op over fjeldene her omkring halv elleve, så de røde farver, der burde have været på den, er tilsyneladende allerede væk… men fin er den da alligevel 🙂