Forfatterarkiv: admin

Hjalmar og Signe Blicher Olsen

Hjalmar Blicher Olsen (1892-1973) og Signe Blicher Olsen (1892-1981) havde gartneri i Lille Gedved fra 1918 indtil 1968, hvor de sammen flyttede til Hansted Hospital.


Hjalmar var oldebarn af St.St. Blicher. Bedstefaren var Francisco Blicher, St. St. Blichers søn.
Hjalmar blev født på Tyrrestrup mark ved Søvind af Dorthea Margrethe Blicher og gartner Niels Peder Olsen. Hjalmar gik i skole i Søvind og blev udlært gartner i Lund.

Efler at have aflagt gartnerprøve i 1912 på Landbohøjskolen i København, arbejdede han bl.a. på Siegumfeldts gartneri i Hellerup. Her mødte han Signe (Simonsen), som var i huset her på samme tid.

Signe kom fra Vinderup. Hun kom ud at tjene allerede som 10-årig, og gik i forskellige skoler. Hun passede køer om sommeren, og måtte også tage del i andet arbejde.
Signes far var tømrer, snedker og drejer Jens Christian Simonsen og hendes mor var Ane Andersen.

I 1918 overtog Hjalmar og Signe en ejendom på 6 tdr. land i Lille Gedved, hvor Hjalmar begyndte et frilands-gartneri. I starten mest grøntsager og frugt. Senere byggede han drivhuse, hvor der også blev dyrket blomster og potteplanter. Han kørte til Horsens med hestevogn, hvor han solgte sine varer på torvet.

Hjalmar på torvet

I 1938 fik de bil, men under 2. verdenskrig måtte hestekøretøjet frem igen, der var ikke benzin til bilen. Hjalmar og Signe fik 4 børn, 2 sønner og 2 døtre. Signe passede hus og børn, og hjalp til i gartneriet.
De var begge meget musikalske og sang ofte sammen. De spillede med i dilettantforestillinger i Gedved. Signe og Hjalmar overlod gartneriet endeligt til sønnen Carlo i 1968, og flyttede ind på Hansted Hospital. Det var en helt anden tilværelse end de havde været vant til med gartneriet på Gedved Mark. Hjalmar hjalp dog til i haven på hospitalet, så han fortsatte med at have jord under neglene. Hjalmar døde i 1972 og Signe i 1981.
Hjalmar og Signe er begravet på Hansted kirkegård.

Begge brødre, Carlo (1919-2016) og Ib (1922-2010) blev udlært gartnere hjemme hos faderen.
Carlo og Ib rejste sammen til Syd Afrika i 1950, hvor de begge arbejdede som gartnere. Carlo indtil 1953, og senere igen fra 1954 – 1957, hvor han rejste hjem og overtog faderens gartneri. Hjalmar og Signe blev boende og arbejdede i gartneriet og i huset indtil de i 1968 flyttede til Hansted Hospital.

Carlo havde gartneriet i Lille Gedved i en del år. Senere drev han gartneri flere steder i omegnen af Gedved. Han kom på plejehjem i Brædstrup.

Ib blev gift med Jean Burnett i Syd Afrika, hvor han bosatte sig og arbejdede som anlægsgartner i mange år. Efter Jean døde, flyttede han hjem til Danmark og boede i Gedved i sine sidste år.

Sonja (1925-2014) blev gift med gartner Carl Peter Bjerregaard (1921-2006) og flyttede til Gedved, hvor de havde Gedved Handelsgartneri. Ud over at passe hus og børn, havde Sonja ansvar for den blomsterforretning, der blev indrettet i kælderen. Hun var på blomsterbindingskursus på Beder Gartnerskole. Desuden hjalp hun til i gartneriet.

Gerda (1931-) blev uddannet sygeplejerske, blev gift med Norske Tjeran Tveitane (1927-2015) og flyttede til Norge, hvor hun arbejdede som sygeplejerske på Haugesund sygehus, og senere i Sauda.

Sonja, Carlo og Ib er alle tre begravet på Tolstrup kirkegård.

Læs mere om gartnerfamilierne Blicher og Bjerregaard på bloggen: Gartnere | Hold pulsen oppe!

Dissing Pottemagere

En mere detaljeret beskrivelse af Dissing dynastiet.

J.A.P. Dissings familiegravsted dækker over pottemagerdynastiet Dissing.
En helt unik historisk beretning om en pottemagerfamilie i Hansted. 6 brødre, der alle blev udlært som pottemager hos faderen og som hver især etablerede selvstændige pottemagervirksomheder i Hansted, Hovedgård, Gedved og Horsens, altsammen inden for en radius af ca. 15 km.
To af brødrene uddannede sønner og datter, som 3. generations Dissing-pottemagere.

Der blev også en 4. Dissing generation med keramik i Hedensted. Formentig den sidste i rækken af pottemagere indenfor pottemagerdynastiet Dissing i Hansted.

Gravstenen her blev sat i 1932, da Jens Andreas (J.A.P. Dissing) døde. Senere blev hans hustru Else Marie begravet her.
Fem af brødrene er ligeledes begravet på Hansted Kirkegård. Tage og Gunnar på familiegravstedet. Harald, Leon, og Robert samt deres hustruer med egne eksisterende gravsteder. (Mangler billede af Leon og Kathrines)

1. Introduktion
Det hele startede med Jens Andreas (1866-1932) og Else Marie (1866-1948), som kom til Hansted i 1893. De kom fra Thisted, hvor Jens Andreas var blevet udlært pottemager. I Hansted lejede de et pottemagerværksted på Banevej 13. Det var værkstedet efter afdøde pottemager Ole Christian Bech. I 1898 købte de så værkstedet af enken Mette Bech. Det var mest brugsting Jens Andreas fremstillede. Skåle, fade, krukker kander m.v. hovedsagelig dekoreret med kohorn. Seneret også pynteting, vaser, lysestager, figurer og andre kunstværker. Jens Andreas var dygtig til at lave figurer. Det fortælles om en buste af Grundtvig, der stod i det lokale forsamlingshus. Der var indrettet en lille butik i værkstedet, med udstilling ud mod vejen.

2. generation
Seks sønner og to døtre. Alle 6 drenge blev udlært pottemagere hos deres far.

Elfrida (1892-1945)
Elfrida flyttede til Gedved sammen med sin mand, hvor de bestyrede telefoncentralen.

Ejner (1894-1974)
Ejner arbejdede på Lervarefabrikken Annashåb i Egebjerg efter læretiden, indtil han i 1919 startede for sig selv i Hovedgård. I begyndelsen fremstillede han mest brugsting, som var det normale på den tid. Han gik dog hurtigt over til at lave specielle skåle og fade og produkter i den såkaldte Art Nuveau-stil, f.eks vaser med fabeldyr. Einar blev især kendt for en stor produktion af små fuglefigurer. Han lavede desuden flere store skulpturer. Bl.a. af et ældre ægtepar i naturlig størrelse.
Skulpturen blev stillet op foran det forhenværende plejehjem, Nørrelide i Gedved. Skulpturen er senere flyttet til det nuværende plejehjem Gedvedhus.

Leon (1897-1986)
Efter at have arbejdet forskellige steder, blev han en del af fabrikken DANICO i Horsens. Senere kom Leon til Lervarefabrikken Annashåb, hvor han var i 7 år. Derefter havde han eget værksted på Nørrebrogade 102 i Horsens. Her startede han op med at lave brugsting. Spisestel, kander, lysestager m.v. I 1940’erne skabte han en serie af temmelig usædvanlig slags. Det var kander og bægre i forskellige kreative udformninger. Matsort glasur og med en orangerød glasur rundt i mundingen, på hanke o.l.

Hertha (1803-1989)
Hertha ønskede at blive udlært pottemager som hendes brødre, men fordi hun var en pige, blev tanken opgivet. Alligevel kom hun til at arbejde med leret, da hun begyndte at male keramik for brødrene Gunnar og Tage. I kælderen derhjemme fik hun sin egen ovn, hvor hun brændte sine egne produktioner. Pynteting som f.eks. små træsko solgt som souvenir.

Moderen Else Marie boede hos sin datter og svigersøn til hun døde i 1948. Broderen Tage flyttede ind hos søsteren og svogeren omkring 1967, hvor de to fremstillede keramik sammen i kælderen, indtil Tage i 1979 flyttede på plejehjem.

Tage (1905-1988) Robert (1908 – 1965)
Som den eneste af brødrene arbejdede Tage ikke på Lervarefabrikken Annashåb. I stedet for arbejdede han nogle år i værkstedet derhjemme. På et tidspunkt flyttede han til Hovedgård, hvor han arbejdede hos broderen Ejner.

Efter faderens død videreførte Robert og hans hustru Karen Fogh Dissing værkstedet i Hansted i en årrække. Da Robert pludselig døde i en alder af kun 57 år, trådte Tage til og fortsatte produktionen i godt to år. Roberts enke Karen, solgte herefter værkstedet, og det var på det tidspunkt at Tage flyttede ind hos sin søster og svoger i Horsens.(1967)
Der findes ikke så mange beskrivelser af Tages keramik, men han fremstillede fade, thestel, baselspotter, fine figurer, relieffer og krus m.v. Tage kom på plejehjemmet Præsthøjgård, hvor han fik installeret drejebænk, og drejede krus og lavede figurer til beboerne på plejehjemmet.

Robert arbejdede i en kortere periode på Lervarefabrikken Annashåb og derefter hos sin bror Ejner i Hovedgård, indtil han overtog værkstedet i Hansted.
Robert holdt på de gamle former og hjælpemidler, og fortsatte med produktion af fade, skåle, kander o.l. Barselspotter var en specialitet, og gerne i gule og blå farver. I mange år fremstillede han også “pispotter” til Horsens Statsfængsel.

Harald (1906-1965)
Efter sin læretid arbejdede Harald nogle år på Lervarefabrikken Annashåb, indtil han og hans hustru Erika i 1940 købte bolig med tilbygning på Hanstedvej 1 ved Hansted å, som blev skiltet “Aalyst”.
Her indrettede de værksted med fremstilling af souvenirting og keramik, primært til grossister, som herefter eksporterede til bl.a. USA og Sverige. I kælderen i beboelseshuset var der butik med salg af figurer, askebægre, vaser, krus, kander og skåle m.m. Mange skåle og askebægre var dekoreret med egeblade, fugle og andre figurer. Også Harald var dygtig til at modelere figurer, så det blev til mange småfugle, rådyr, elefanter, isbjørne samt fasaner og ænder til at hænge på væggen, Dette keramik blev etiketteret med »Aalyst Keramik«. Harald arbejdede alle årene uden ansatte, kun med hjælp fra sin hustru Erika og deres 4 børn, hvoraf de 2 ældste sønner blev udlært pottemagere hos deres far. Harald døde i 1965, kun 59 år gammel.

Gunnar (1910-1996)
Den yngste af brødrene byggede sit eget pottemagerværksted »Gunnarsværk« i Gedved da han var 35 år. Forinden havde han arbejdet flere steder. Bl.a. På fajance- og stentøjsfabrikken Kronjyden i Randers. Som de andre brødre også på Lervarefabrikken Annashåb. Gunnar fremstillede mest brugsting, men også dukkekaffestel, skåle og souvenirs, som søsteren Hetha malede på.

3. generation
Harald Dissings to ældste sønner Henry (1931-2009) og Jens (1934-2017) blev begge udlært pottemagere hos deres far. Henry arbejdede en tid på Den Kongelige Porcelænsfabrik inden han begyndte at studere biologi ved Københavns Universitet. Jens blev ved faget og havde i mange år eget værksted og forretning i Sejs ved Silkeborg.

Ejner Dissings datter Anne Margrethe blev udlært keramiker. Hun oprettede familiefirmaet Grethe Keramik i Hedensted, som den dag i dag videreføres af søn og svigerdatter. Så der blev også en 4. generation af pottemagerdynastiet Dissing.

Knortegæs og svaner

Lige før nytåret er engene igen helt oversvømmet, og tæt ved kysten raster masser af knortegæs. Vi hører dem “knevre” derude. Når der står så meget vand op over enge og marker, svømmer gæssene rundt et godt stykke inden for markhegnet. Det ser specielt ud.

2025 starter allerede 2. januar med frost – blå himmel en glitrende hvidt overalt. I det smukke vejr er det vand, der endnu står mellem tuerne i engene, frosset til is. Flere steder danner isen fine mønstre.
På marken raster en meget stor flok sangsvaner – de kommer hvert år, og skifter lidt mellem markerne i området. En lille flok knortegæs holder til sammen med svanerne.

Det smukke vejr varer desværre ikke længe, snart har vi gråt, vådt og blæsende vejr igen…

Glade Gule Gyvel

Lige nu lyser den gule Gyvel op på Mulbjergenes bakker og marker, ligesom mange andre steder.

Den gule farve er krydret med smukke blomstrende Hvidtjørn og et farvespil af blomster. Gule Høgeurt, Storkenæb og Tjærenellike. De små blå Ærenpris, kæmper for sin plads midt i alt det grønne.

Hist og her blomstrer hvid Kornet Stenbræk endnu, og nogle skråninger er helt gule af Håret Høgeurt.

Smørblomsterne dækker stadig store områder og ses næsten alle steder. Det må bestemt være smørblomsteår i år, de er der bare i massevis.

Nikkende Kobjælde er endnu i blomst hist og her. Det er dog frøstandene, der dominerer lige nu. De er som et kunstværk at se på.

Vi går længe rundt i det fascinerende landskab, og kan slet ikke få nok. Hele tiden er der nye kombinationer af gult, hvidt og grønt. På vej tilbage har vi udsigt til bakkerne på den anden side af bådehusene. Her er det populært for paraglidere at svæve ud fra toppen. I dag er ingen undtagelse, der er mange flotte farvestrålende skærme.

En så fin »næsten sommerdag« i maj.

Ryler i aftensol

I de sidste måneder af 2023 er der ekstrem højvande med store konsekvenser mange steder i Danmark. Også hos os er det meget højvandet. Kattegat fortsætter ind over mark og eng og forvandler alt til hav. Heldigvis har vi et godt højt dige for enden af grunden, så vandet når “kun” hen til foden af diget. I vores tid, har vandet aldrig stået så højt.

Da vandet trækker sig tilbage og kysten bliver normal igen, er der ryler i massevis, der fouragerer i solnedgangens skær. De er så optaget af spisekammeret, at de stort set er ligeglade med os.

I januar kommer sne og frost, med de smukkeste istapper langs kysten.

Omkring 100 sangsvaner har lagt sig til rette i det isfri område ved sejlrenden mens de “snakker” højlydt.

Kæmpehøje og hættemåger

Septembers himmel er så blå
Ja, det kommer til at passe i år. Masser af dejlige solskinsdage med blå himmel og drivende skyer.
I vores nyplantede blomsterbed er der et væld af insekter. Det har virkelig været en succes. Især Kæmpe Verbenaen har været attraktiv. Mange bier og 8-10 sommerfugle ad gangen. Flest Nældens Takvinge, og dernæst Dagpåfugleøje og Admiral. En enkelt Citronsommerfugl har været på besøg og nogle Stor Kålsommerfugl. en del Køllesværmere på de nærliggende marker.

Køllesværmer

Billede 1 af 5

Kæmpehøje og Isbrydere
På en dagstur ud i det blå omkring Mariager, er målet Kongehøjen. En af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave i Danmark. En langdysse fra omkring 3.200 f.kr. Den er virkelig også stor. Med 62 randsten, og imponerende høje kampesten rejst i begge ender.
Der er indgange til de to velbevarede gravkamre man har fundet, og en lille “kravletur” leder os ind til gravkammeret. Her kan man heldigvis stå oprejst og forundres over et fantastisk bygningsværk af store og små kampesten.

Efter turen med jord på knæene, er næste punkt Hohøj. Skandinaviens største gravhøj. Her har der været holdt folkemøder, og der holdes stadigvæk grundlovsmøder her. Fra toppen af højen er der en flot udsigt, 365 grader rundt.
Tæt ved højen, står der helt overraskende en stor kampesten med indskrift af “Hohøjsangen” som viser sig at være: Jyden han er stærk og sej – på ægte jysk, hugget ind i stenen. Sangen er skrevet af Karens tip tip oldefar St. St Blicher, så det var lidt hyggeligt.
Et smut omkring en smuk gammel hollandsk vindmølle: Havnø Mølle. Den er bygget i 1842 og er Nordjyllands ældste vindmølle
Undervejs hjem nyder vi en kop te ved Als Odde med udsigt ud over Mariager fjord.

Gravhøjen med de 62 randsten

Billede 1 af 10

Danbjørn og Isbjørn
De to gamle isbrydere Danbjørn og Isbjørn har ligget i Hals havn i omkring 8 år. Nu er de solgt til skrot og skal bugseres til Esbjerg. Der er et specielt syn at se Danbjørn, den første af de to store gule isbrydere, blive trukket afsted på sin sidste rejse af en slæbebåd, indtil hele kortegen forsvinder ud forbi Hals Barre.
To dage tager det, at komme til Esbjerg. Først op omkring Grenen og derefter ned langs vestkysten.
Isbjørn følger efter om en ugestid.

På vej ud af Hals havn

Billede 1 af 3

Hættemågekoncert
En formiddag bliver vi tiltrukket af en vældig aktivitet på vandet. En stor flok hættemåger har fundet et spisekammer tæt på land, og kæmper højlydt om maden, indtil der efter et godt stykke tid falder ro over flokken, der lægger sig længere uden på vandet.

Hættemågekoncert

Billede 1 af 3


Bjælder i bakkerne

Blomster og fugle – sommeren er nær

Ved fjorden og på engene er der i år rigtig mange kokleare, som lyser hvide op mellem græsset.
Malurt er grøn nu og vokser hurtigt op og spreder en liflig duft når man går langs vandkanten.

En stor stæreflok har holdt til på mark og eng, de flyver op i flok og danner fine formationer. Man kan høre deres “snak” langt væk, når der er så mange samlet.
De små tornirisk har dagligt travlt med at guffe mælkebøttefrø – fint, for så er der færre til at lave nye mælkebøtter i græsplænen. Håret høgeurts gule farver er ved at overtage  mælkebøtterne på skråninger og græsområder. 
Alt imens underholder lærkerne med deres utrættelige melodi, og svalerne suser frem og tilbage efter insekter til ungerne.

April og maj har været travle måneder på hjemmefronten.
Vi nåede dog at se kobjælderne igen i år, selv om turene i nærområdet har været meget begrænset på grund af de hjemlige projekter.
Først arbejde og dernæst fornøjelser 🙂 det har vi lært hjemmefra – meeen det er vist sundt at vende lidt rundt på de gamle dyder.
Kobjælderne, disse smukke, specielle og hårdføre blomster, der år efter år dukker op, ofte meget spredt over store områder og ind imellem i massevis på en enkelt lokalitet.
I år har været helt specielt. Der har været så mange af begge slags, især den nikkende, som vi aldrig har oplevet før. De nikkende kobjælder står tæt hen over bakkerne, og deres frøstande lyser op i skæret af solen.
Nu er det midt i maj, solen har skinnet flere dage i træk – smukt forårsvejr. Mirabeller og æbletræer blomstrer og pilens små hvide dunbolde strutter som store gule gæslinger, men visner snart hen. 

Det dejlige solskin og tørre vejr har helt udtørret jorden. Især ses det i engene, hvor vi kan gå mellem tuerne uden problemer. Kan ikke huske hvornår det har været tilfældet. Sammenlignet med de store oversvømmede arealer i januar og februar er det helt ekstremt. Engelsk græs ses nu også både i vejkanter, på toppe af de tørre ture og rundt omkring i landskabet.

 

Se bloggen fra marts med oversvømmelser til sammenligning af de tørre enge: 

Sæler, sne og oversvømmelse

Vi ser frem til nogle dejlige sommermåneder.

Sæler, sne og oversvømmelse

Sæler
Midt i marts – det er lavvandet, så vi går helt ud til sejlrenden. Mange små “slotte” efter sandorme, og masser af spor fra vadefugle, ænder, gæs og måger. Det er også her, vi ser mange østers. Det er en grå og diset dag. Der ligger en flok på nok hundrede knortegæs. De “knævrer” højlydt. Vi ser nogle sjove, sorte formationer på en lille sandtange længere ude i vandet, uden rigtig at kunne lokalisere, hvad det er.  Pludselig hører vi et plask, og det viser sig, at det er en flok sæler. Der er nok 10-12 stk.  De patruljerer frem og tilbage i vandet foran os. Kigger nysgerrigt op for at tjekke os ud, dykker og svømmer stille og roligt rundt. Det er en hel fantastisk oplevelse. Nok har vi set en eller to sæler tæt på, men aldrig en flok som denne. Vi står længe og nyder synet, efterhånden trækker de længere og længere ud, så vi går tilbage mod kysten.

Sne
Marts måned starter med sne. Flot ved kysten og i engene med sne, frost og blå himmel.  Midt i snevejret sidder der en hare i vores eng – må da være en snehare 🙂

Februar starter med klart og fint vejr, indtil stormen Otto rammer os med vindstød af stormstyrke. Det er skræmmende, et træ vælter hos naboen, og ved stranden kan man på kanten af tang på land, se hvor langt oppe vandet har stået.

Oversvømmelse
De næste par uger regner det rigtig meget og sammen med eftervirkning af stormen, giver det massive oversvømmelser i enge og på marker. 
Også på vores egen grund, hvor grundvandet står højt, har der været meget vådt.

Heldigvis har vi ind imellem regnen haft fine oplevelser med gravænder, edderfugle og knortegæs. I år er der mange flere gravænder, end vi plejer at se.
En morgen spankulerer en Stor Regnspove hen ad volden.

Lærken har været her godt en måneds tid efterhånden, så nu må foråret da være lige om hjørnet.

Efterårets fugle og småture

Kattegat, Store Blåkilde og Dokkedal
Smuk solopgang i oktober, og en regnbue hen over skoven.

Ved lavvande langs Kattegatkysten, kan man nogle gange gå næsten helt ud til sejlranden. Her er der selvfølgelig masser af måger, men også en lille flok ryler og rødben, der går og pikker i sandbunden. Det er højsæson for at sandormene lægger æg, så måske finder de også den slags i “spisekammeret”.
Ude på vandet ligger tre edderfugle-hunner og et par skalleslugere. I det fjerne på sandbankerne ude ved fyret, er der en sort række af skarv. Masser af strandskader, hvor der er bare en lille smule sand. Vi hører også stor regnspoves karakteristiske fløjt.
Her er fritlagt flere banker med de fineste østers, som sagtens kan spises lige nu, hvor vandet er klart og frisk.

Vi fortsætter til den lille ø. En flok knortegæs kommer hen over os i fin formation. Også viber og stære samler sig i disse dage og giver næsten sort sol, når de flyver op.

Hindebæger står afblomstrede, men fine gule siv og efterårsrøde salturt giver alligevel smukke farver. Det er lidt køligt, men solen titter frem ind imellem, så skyerne spejler sig i havet.
På vej hjem er højvandet begyndt at indfinde sig og oversvømmer havbunden igen.

Store Blåkilde
Det er længe siden vi sidst var ved Store Blåkilde. Vi parkerer på P-pladsen tæt ved stien ned til søen. Her ligger der pludselig en fin stor stålorm.
Søen er klar og stille. Der kommer ingen bobler op i dag. På en blå Djævelsbid sidder en meget fin lille bi. Vi går lidt rundt i området omkring søen. Får en kop te og en kanelsnegl inden det går hjemad igen.

Dokkedal
Bakkerne i Dokkedal er et af vores favoritsteder. Der er så fint uanset hvilken årstid det er. Her i starten af efteråret er bakkerne præget af gyldent græs, der danner fine mønstre.
Ude på vandet er der en stor flok knortegæs, og på molen hviler sølvmågerne.

Forårets vandreture

Der har været rigtig mange dejlige og solrige dage her i dette forår, og i det hele taget fint vejr i flere måneder til ture i omegnen, enten det har været i Nordjylland omkring Egense, eller i Egebjerg med skov og enge. Lige nu er det tiden, hvor bøgen er sprunget ud, og hvor der endnu er hvidt af anemoner i skoven og alt bliver grønt. Det er noget af den smukkeste årstid vi har.

Et voldsomt stormvejr kaldet Malik, hærgede en af de sidste dage af januar, og væltede store træer rigtig mange steder. På grusvejen ned til Rådved Kær, havde et stort træ lagt sig hen over grusvejen og spærrede for gennemkørsel. Vi ser også på vores ture i skovene, væltede træer mange steder. Det er ofte gigantiske træer med store rødder, der er væltet i stormen.
Midt i februar er der voldsomme oversvømmelser ved åer, søer og vådområder. Vi har aldrig set så høj vandstand i Hansted å eller i engene omkring åen. Her i maj måned har det været lige modsat med rent ud sagt tørke. En lang periode uden nedbør, så alt er knastørt.

Nogle af de første blomster der viser sig i naturen er Hestehov, Vintergækker og Erantis.
Det er livsbekræftende endelig at se farver og blomster efter vinterperioden.

Vi er så heldige at have både blå, hvide og gule Anemoner. Ikke ret mange blå, men de er der. Ellers er det ved Mariager fjord man finder de store områder med blå Anemoner. Den gule er almindelig her i Østjylland, desuden på Øerne, Bornholm og Sydøstjylland. Ellers sjælden. De hvide vrimler det bare med.

Også de første sommerfugle begynder at flyve rundt. En af de første vi ser er Citronsommerfuglen, men snart er der masser af Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Kålsommerfugl og Aurora.
Der kommer også masser af fuglestemmer i skoven. Lærken hører vi allerede i februar.

Vi vandrer en tur i Pinddal Mose, og kører derefter til Mossø, Klostermølle og Sukkertoppen. 
Pinddal Mose ligger i Højlund Skov. Mosen kaldes også dødisens dybe dal. Det er fordi den i sin tid er dannet af en stor isklump eller såkaldt dødis, der har hindret materiale i at blive aflejret i hullet. Da dødisen omsider smeltede, efterlod den en lavning, som mange steder er blevet til søer og tilgroet mose.

Vi parkerer ved rutens start, som er på Grønskovvej, en sidevej til Klostermøllevej, og går den fine og afvekslende tur på knap 5 km. Vi passerer ganske rigtigt flere moseområder, som er mere eller mindre tilgroet. Der vokser blåbær flere steder langs ruten, og vi ser de første Citronsommerfugle og hører Spætten tromme tæt ved. Der er flere små søer undervejs, og fra en af dem hører vi en højlydt kvækken. Vi går ned til søen, og det viser sig, at her vrimler med frøer. Sikkert i gang med parring og æglægning.
Efter denne vandretur, kører vi hen til Klostermølle, hvor vi ser lidt på Gudenåen og de fine gamle røde træbygninger, som tidligere var en papirfabrik. Spiser frokost med udsigt til Mossø.

Til slut går vi op på toppen af den 108 meter høje Sukkertoppen. Heroppe er der en storslået udsigt ud over Mossø og Søhøjlandets smukke natur.

I Mulbjergene ved Dokkedal i Nordjylland må vi bare se, om den Oprette Kobjælde blomstrer, og det gør den heldigvis, så igen i år fascineres vi af de smukke blå blomster. Også den Nikkende Kobjælde er så småt ved at myldre frem.

Sidst i april går vi ad den 5 km. lange Præstegårds Stien ved Tebstrup. Et fint område, hvor vi har gået flere gange. Undervejs er der store flotte træskulpturer, som viser temaer fra Det Gamle Testamente. Eksempelvis Edens have, Abrahams hus og stalden i Betlehem.
Der er kommet helt nye skulpturer til, Adam og Eva samt Kain og Abel, der står på toppen af en nyplantet Folkeskov.

Hele året, går vi ture i det, der hedder “De fire enge”, som er Hansted Enge, Egebjerg Enge, Bygholm Enge og Horsens Enge. Det er fine områder alle sammen med en del forskellige ænder, gæs og småfugle. I maj går turen gennem Løvhøj skov som ligger i Horsens Enge. Her er der nogle gigantiske, gamle bøgetræer. Uden for skoven går der kvæg, som afgræsser et stort  område og holder det åbent for bevoksning. Ruten går igennem indhegningen, og der et et vældig flot piletræ her. Vi hilser på en flok køer med kalve og en stor basse af en tyr. Den er helt ligeglad med os, og har travlt med at klø sig i træernes tørre grene.

Det var bare nogle af de mange ture, vi har gået i årets første snart fem måneder. Heldigvis ligger der masser af oplevelser og venter på os derude endnu.