Forfatterarkiv: admin

Hestehove – hvide og røde

Foråret er her! Også selv om der er frost om natten og bidende kold vind om dagen. Solen skinner, lærken synger og den første vibe er hørt. Og finder man et godt læsted kan man fint sidde ude.
Nogen af de allerførste blomster, ud over vintergækker og erantis, er hestehovene. De røde myldrer som sædvanlig frem, mens de hvide er lidt mere sjældne. Vi har en lokalitet i nærområdet ved Lundum, hvor vi tager hen hvert år, for at tjekke dem ud. Også følfod er en af de tidligste blomster i naturen. Anemonerne også godt på vej, flere steder i fuldt flor, andre steder har de kun lige vist sig mellem de visne blade.

På turen mod Lundum passerer vi et meget fint naturområde med skov, bakker og både dyrkede og udyrkede marker. Her så vi hele 7 musvåger en dag på samme sted, og en stor fin havørn. Det var da virkelig usædvanligt.
I disse første måneder af året har der været flere små flokke af halemejser, troldænder i vådengene og en del grågæs på markerne.
De første sommerfugle er også i fuld sving. Masser af nældens takvinge, men også den gule citronsommerfugl.

Sidst i marts går vi tur i Sondrup plantage. En fin tur og dejligt at gå et nyt sted. Næste gang vi går her, må vi finde en rute uden for skoven, måske i bakkerne. Vi var nede ved fjorden, hvor man kan se over til Vorsø. Vi har madpakken med, og ser en lille træløber og hører spætten mens vi spiser.
På vej hjem runder vi Trustrup Høje, går en tur op på toppen og nyder udsigten herfra.

Nu er vi taget til Nordjylland i sommerhuset i Egense. Vi har været heldige med nogle fine Påskedage, hvor vi kunne sidde ude og spise frokost, og har gået en dejlig lang dagstur med gode venner. Ellers må vi sige, at vi holder os meget for os selv endnu i disse coronatider. Vi har ikke haft besøg af familien fra Skanderborg i Påsken. Erik har fået sin indkaldelse til vaccine, Karen venter stadig. Det bliver godt at komme på den anden side af den, så der kan komme lidt ro på, og vi kan se familie og venner igen inden døre.

 

 

Patchwork, hæklerier og strikkede sokker

Det er ved at være længe siden jeg sidst lavede en blog med håndarbejde.
Der er dog løbende produceret mange forskellige ting, både af stof og med garn, i hånden og på maskine. Så her er et lille udvalg af forskellige projekter.

To juletræstæpper er der fremtryllet, et til familien i Skanderborg og et til familien i Sydney. Begge syet efter samme mønster med lidt forskellige stoffer. Desuden et lille firkantet til vores eget lille juletræ, som er blevet meget lille efter vi er flyttet i lejlighed.
Af julerier er der hæklet to sæt Bo Bojesen-aber forklædt som juleaber, et sæt hver til familierne i Skanderborg og Sydney. Aberne har jeg et godt mønster på, og har hæklet mange helt almindelige brune aber, men disse her juleaber har jeg selv konstrueret opskriften til efter lidt inspiration på Pinterest.
Også to langbenede nissebørn kom i kalenderpakkerne i år, og en lille rund pyntedug er syet i hånden. 

 

Nu er jeg også kommet med på “flag-trenden”, og har syet mange små dannebrogsflag i hånden. Kassen med flag på billedet er givet til vores svigerdatter Merete, som ønskede sig flag til at hænge på en troldegren. Derfor fik de små kroge. En anden kassefuld (som jeg ikke fik taget billede af) er lavet som almindelig flagranke på en snor og sendt til Sydney med julepakken i 2020. Jeg har lavet flag i flere forskellige størrelser, en hyggelig lille ting at sidde med.

 

I løbet af året har jeg syet på et billede med to dompapper i et snelandskab. Det har været lidt af en udfordring, resultatet er ok, kunne dog være blevet meget bedre, men jeg har lært en masse under forløbet, som jeg kan bruge til mit næste billedtæppe.

 

Muleposer kan man aldrig få for mange af, og de er desuden gode at have som gaver, så der er syet nogle nye af dem. De to er syet fortrinsvis i hånden, mens den med de blå farver er helt på maskine.

 

Her de sidste par måneder har jeg øvet mig lidt i at sy små pennalhuse og kosmetikpunge med lynlåse. Det er sjovt at få brugt nogle af sine rester til noget fornuftigt. Et par grydelapper blev eksempelvis til af rester fra barnebarnet Sebastians aflagte bukser, som blev syet om til shorts. I det hele taget har jeg mange stofrester, det er ikke ret tit jeg køber nyt stof, mest hvis det er et større projekt jeg skal i gang med. 

 

Og så er en storfamilie af påskehare-poser tryllet ud af symaskinen. De skal fyldes med æg til børnebørnene til Påske.

 

En stander til iPad’en og et cover til den nye PC er rigtig praktisk at have. Standeren er speciel god når vi Skyper med Tommy fra Sydney.

 

Året igennem  strikker jeg ofte sokker, mest til os selv, men op til jul er det blevet en tradition, at der er sokker i kalenderpakkerne. En meget vigtig detalje her er, at der skal være en lakridspibe gemt i sokkerne 🙂 Det var noget som vores sønner huskede, at deres mormor altid gjorde. Hun strikkede sokker til vores drenge, puttede en lakridspibe i og sendte sokkerne med posten.
Jeg strikkede hygge-spiralsokker til Anders og Merete i julegave, og havde ikke kommet lakridspiber i sokkerne!! Til stor skuffelse for Anders 🙂

 

Vores niece fik her i efteråret en lille søn. Han har fået navnet Eskild, og Eskild fik ligesom sin søster Trine en hæklet elefant. Opskriften på elefanten er fra Stof og Stil, og jeg har hæklet den flere gange som gave til små nye verdensborgere i familien.

 

Lige nu strikker jeg firkanter af restegarn. Jeg har en masse forskellige rester, som ikke rigtig kan bruges til andet end den slags, så mon ikke der engang bliver lavet tilstrækkelig mange, så der kan blive et tæppe ud af det.

 

Nytår 2021

Fantastisk fyrværkeri klokken 12 her i Egebjerg. Det nye år bliver skudt ind med store ønsker om, at vi kommer gennem coronapandemien, får vaccine til alle danskere og vores hverdag tilbage.

2021 er startet som 2020 sluttede med grå og våde dage. Lidt frost og sne de seneste dage; men her hos os er alt stort set grønt igen. Solen har kun vist sig meget lidt den sidste måned! Alligevel har vi gået mange ture, næsten som vi plejer. Kun er der taget temmelig mange færre billeder i den periode….

På en roemark ved Højballevej raster en stor flok Sangsvaner. I slutningen af 2020 så vi Snespurve ved Dokkedal. Senere var der Skeand, Spidsand, Knarænder og Pibeænder i vådområdet omkring Egebjerg Enge og en flok Fuglekonger i Hansted skov. Så der sker alligevel altid et eller andet på turene.

Den største og sværeste forandring i det nye år er, at vi har solgt vores dejlige hytte i NordNorge. Så nu er det eventyr slut og et nyt må rigtig gerne begynde 🙂

Sommer i Nord-Norge

Coronaen har gjort, at vi først er kommet til Nord-Norge, 70 grader nordlig bredde, midt i juli. I starten havde vi lidt blandet, men helt fint vejr. Derefter det skønneste sommervejr i mange dage her, tæt på de 30 grader. Nu, midt i august, er vejret slået om, så der hænger skyer nede om fjeldene og Kvænangstinderne er ind imellem helt forsvundet… Men, men… mon ikke vi ser den smukke blå himmel igen inden længe.

Vi har nydt de første par uger med midnatssol, og indtil nu også pænt lyse nætter. Har haft det mest fantastiske blomsterflor overalt, fanget fine torsk og sej, lavet saft af gederamsens smukke violette blomster og fundet de første små kantareller i skoven.

 

De første multebær er også plukket. De modner i meget spredt fægtning; men når de først er begyndt, må man være på pletten for at få de lækre bær. Egentlig har vi syltetøj i massevis fra sidste år! så vi tænker at begrænse plukningen, hvilket er ret så svært, når de nu er lige der og smager så godt 🙂 Så vi får se, nogen af bærrene indtil nu er forvandlet til is i stedet for syltetøj.

Har været heldig at møde hele fire dværgfalke, sikkert unger, der fløj larmende omkring. En af dem satte sig endda til rette på vores rækværk 🙂

Huset er blevet malet i år. Erik klarede endnu engang at stå øverst på den høje stige og male helt oppe i spidsen af gavlen. Bare så flot!! Ingen aldershindringer der.

Fjeldture og småture har der som altid været gode muligheder for, og vi udnytter vejret så snart vi kan. Der har været meget vand i elvene på grund af forårets store snesmeltning. Vi gik endnu engang fra Langfjorddalen op langs Russelven. Denne gang kom vi helt op til det øverste vandfald. Store områder var nemlig endnu dækket af sne, hvilket gjorde det meget lettere at komme frem, og på den måde slap vi for at tumle rundt i de mange sten. Så to vandstære.

En tur i dalen bag Laslettind, hvor Laslet-elven løber ned og ud ved Alteidet, er altid en fin oplevelse. I år vrimlede det med plettet- og skov-gøgeurt her.

En helt ny rute fra Ut i Nord, er beskrevet op til Jøkelfjordklubben. Der var endnu ikke lavet en mærket sti, men det lykkedes os alligevel at finde vej 🙂 Forrygende udsigt ud mod Nøklan og Skorpa, Kvænangstinderne, Spildra og helt ud til det store hav. Samt ind i fjorden mod Øksfjordjøkelen og toppen af Langfjordjøkelen.

Ture langs fjorden, til fyret ved Storengneset, op til Storengelvens Vandfald og i skoven er altid hyggelige, og kan faktisk også godt få pulsen lidt op 🙂

 

Farvefyldt forår

“Kom maj du søde milde”

Flot vejr i april og de første dage af maj med masser af sol. Vi har gået ture næsten hver eneste dag.
I Klosterskoven ved Egense har vi fulgt bøgen fra de spæde lysegrønne blade til nu, hvor alt er grønt.

I udkanten af skoven er der en brakmark, hvor der i år myldrer med de smukkeste vilde stedmoderblomster.

Tyndakset gøgeurt står stolte i skovbunden og lyser op med deres dybe blålilla farver, og bliver helt rødlilla i sollyset. Snart tager liljekonvallerne fat og overtager skovbunden med duftende hvide blomster.

Lige nu er vi i østjylland. Her er der bakker, der bliver farvet gule af mælkebøtter. Hvide frøplanter spreder sig med hundredevis af små paraplyer, når man går på marken. Mange steder er der fine gule døvenælder.

Ousted kirke er omkranset af vidtstrakte gule rapsmarker, og fra Møgelhøj ved Ejer Baunehøj er der en mageløs udsigt ud over det danske landskab. Ved et lille vandhul vokser der en masse smukke Storblomstret vandranunkel. Vores tøj er efter denne tur gult af pollen fra mælkebøtter og raps 🙂

Nu står også æbletræerne i fuldt flor de fleste steder. Håber de klare sig, på trods af truslen med let frost. Smukke er de med de lyserøde knopper og hvide blomster.

Foråret er bare en optimistisk årstid. Selv her i denne dystre coronatid, hvor verden er vendt helt på hovedet, kan man glædes over naturens ukuelige livskraft.

 

Tasmanien rundt, og gennem dele af Victoria

Med imponerende naturområder, vandfald, platypus, slanger og masser af wombats og wollabies

Denne blog er kun en lille appetitvækker. Vil du læse mere, er der her en artikel om hele turen og masser af billeder 🙂

Rigtig mange gode, anderledes og spændende oplevelser dette år i Australien, hvor vi har været i omkring 2½ måned.

Primært et besøg hos familien, som vi fejrer en dejlig jul og nytår sammen med. Det er ikke ofte vi har haft den mulighed, så det nyder vi. Gået mange ture omkring Manly og de nordlige kyster og strande.

Midt i januar tager vi afsted for os selv. En rejse, der har været planlagt og arbejdet med i detaljer gennem mange måneder hjemmefra. Booking af biler, overnatninger, planlægning af ruter og research på ture og oplevelser. Et kæmpearbejde, som især Erik har været mester for, og som virkelig viser sig at være guld værd undervejs.

Vi har telt med og ender med 37 overnatninger i telt og sovepose, 2 overnatninger i cabins (på Tasmanien) og 3 overnatninger på hotel (i Melbourne). I vores telt er der lige plads til to therm-a-rest liggeunderlag, og hovedpuden består af en sammenlagt jakke i et pudevår 🙂
Vi lejer bil i Devonport (Tasmanien) og senere i Ballerat (Victoria). Overnatter på vidt forskellige campingpladser, primitive frie campsites, tjekkede pladser og alt ind imellem.

 

Det bliver en tur med utrolig mange spændende og anderledes oplevelser og vandreture. Små og store. I bjergområder, f.eks. Craddle Mountain, Mt. Field, Wilsons Prom og Mt Buffalo samt rigtig mange andre steder. Masser af vandring i regnskov med fantastiske og særprægede træer og buske, imponerende udsigter, rigtig mange flotte vandfald, smukke blomster og spændende dyr. Alt sammen oplevelser vi aldrig glemmer.

 

Vi kører Tasmanien tyndt og set rigtig mange områder her på denne smukke ø. Smager på honning, æbler, kirsebær, vine, meatpies, fish and chips m.v. 
Snakker med et utal af venlige mennesker undervejs. Andre campister og lokale indbyggere og får masser af spændende og gode historier.
Ser store dele af det østlige Victoria,  smukke bakkelandskaber, imponerende bjergområder, guldgraverområdet ved Ballerat og smager på skønne vine i Murray River området.

Besøger nationalparker, huler med fanstastiske stalagtitter, stalagmitter og glowworms. Bestiger bjerge og kører ad et væld af små snoede veje.

Vi ser wombat, forskellige slags kænguruer, wollabies, pademelons, black tiger slanger, platypus, echidna, cape barren geese, papegøjer, cockatoos, galah og lyttet til et utal af koocaburra-latter, samt til mange andre fuglestemmer.

 

Helt utrolig meget har vi oplevet på de mange vandreture, hvor vi også har set rigtig mange imponerende kæmpetræer, specielle træer, sodsvedne træer, smukke snowgums, tree-ferns og mange, mange andre slags træer.

 

Forår, Anemoner og Coronavirus

Det er alt for længe siden vi sidst har lavet et indlæg her. Nu skal det være. Vi har været i Australien hen over jul og nytår, og været på tur i omkring 6 uger med telt på Tasmanien og i Victoria i januar og februar. Der er en artikel undervejs om det eventyr.

Nu og her har vi på trods af coronavirus nydt at se, hvordan foråret udvikler sig dag for dag. I skoven er anemonerne allerede langt fremme. Om en uge vil skovbunden være hvid af blomster. Vi husker ikke, at anemonerne før har været så tidligt på den. Også ramsløg er nu pænt store og sender skønne dufte op i vores næser.

Hvidtjørn står snehvid og lyser op. Der er også så småt ved at komme blade på buske, så det varer vist ikke længe før alt er lysegrønt. Dejligt og opløftende i denne tid, hvor vi venter på at kunne være sammen med familie og venner igen uden at tænke på corona-smitte. Da vi kom hjem fra Australien, den 1. marts, var vintergækkerne på sit allersidste. Det lykkedes at finde et par stykker til to gækkebreve, som blev sendt til børnene i Skanderborg.

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Hytteliv i august

Det er nu midt i august. Vejret har været både varmt, vådt, solrigt og overskyet. Vi har haft det hele. Måske nok mest det sidste 🙂 Temperaturen har dog været nogenlunde fine, endda helt op til 29 grader. Men 14 grader og vindstille er helt fint. Det er blevet til gode ture i fjeld og skov. Nye områder er blevet udforsket, der er et uudtømmeligt lager af vandreture her.

Vi har haft fint besøg igen i år af en elgko med sin kalv. På marken neden for vores hus kan vi se, at hun har holdt til. De store dyr går lydløse rundt, så vi var heldige lige at få øje på dem. Der har også været ræv et par gange. Den er løbet forbi huset med et bytte i munden. En ræveunge har også været forbi. Måske er det den, der har leget med et rensdyrgevir vi har liggende på en sten her på grunden 🙂
En hare har forelsket sig i en musevikke og noget dejlig frisk kløver på vores vej, og skovsneppen har vi set både oppe i skoven og i buskadset på vores grund.

Der har været flere indbringende ture til multeområderne og vi har efterhånden plukket 14 kilo! Alt for meget, vi har stadigvæk en del syltetøj fra sidste år, så det var slet ikke meningen, at vi skulle plukke så mange multer. Men det er bare SÅ svært at lade være 🙂
Blåbærrene er så småt ved at være modne nu også. Det varer dog lige lidt før det kan betale sig at tage plukkeren med på tur. Lækkert at gå og småspise af de første bær.
Vi har kigget efter kantareller, men det ser ikke ud til at der er nogen af dem i år. I det hele taget er der næsten ingen svampe.

Så er der mere held i fjorden. Erik har fisket ved fyret og har fange rigtig mange fine torsk og sej. Det er så lækkert med den friske fisk. Dog også arbejde med at rense og filetere. I fryseren er der nu både til at stege, koge og ryge.

Der er så småt ved at komme gule blade på birketræerne. Især røn viser tegn på, at efteråret er lige om hjørnet.

Tur til Spildra

Faktuelt: Spildra er en ø I Kvænangen Kommune, Troms Fylke. Øen er 21,4 kvadratkilometer og ligger midt i Kvænangesfjorden. Der bor p.t. 26 fastboende på øen, alle stort set omkring byen Dunvik. Den eneste adgang til øen er med båd. Der er kun lidt vej herovre, Vi kunne konstatere, at bilerne her alle var uden nummerplader 🙂 og som sådan ikke er registreret. Der er ingen bilfærge til og fra øen.

Midt i juli får vi endelig realiseret en tur til øen Spildra, som vi kan se spidsen af hjemme fra vores hytte, og ofte har snakket om. Vi tager båden om eftermiddagen fra Burfjord. En meget varm dag, 26 grader i skyggen og sol fra en skyfri himmel.

Der er en del, der skal med båden, både mennesker og købmandsvarer. Båden sejler videre fra Spildra, og har endestation i Skjervøy. Båden er livsnerve for de små lokalsamfund her i området, hvis eneste offentlige transport er denne rutebåd. Fin sejltur på fjorden, rigtig sjovt at se fjeldene fra en ny vinkel.

På Spildre lægger båden til i den lille by Dunvik. Herfra tager vi rygsækken på nakken og starter turen mod Kulturstien. Vi følger først grusvejen et langt stykke, før vi kommer til den mærkede kultursti. 

Her på Spildra er der fundet mange spændende spor af bosættelser. Øen betegnes som et af de fineste kulturlandskaber i Troms. Her har været bosætning i flere tusind år. Stien her passerer en lang række fortidsminder. Terrænet er fint at gå i, vi må lige lede lidt efter skiltene engang imellem, det går lidt op og ned. Vi passerer en samisk kvindegrav fra 12-1400 e.kr. og en offersten, før vi spiser aftensmad på en smuk udsigtsplads. Her på øen er Kvænangstinderne pludselig meget tættere på, end vi er vant til.
Vi passerer flere gravfund – bl.a. en “Norrøn mannsgrav 350-550 e.Kr.”, en af mange grave i et område, hvor der også er spor efter bebyggelse fra samme periode, bl.a. et Nausttufte (bådehus), der fortæller at der allerede i jernalderen har været store skibe her. 

Vi stopper ved en smuk sandstrand. Her bliver der fotograferet lidt, inden vi beslutter os til at vende om og gå tilbage, så vi er sikre på at vi når rutebåden tilbage til Burfjord. Desværre kommer vi så ikke helt ud til bjørnegravene i denne omgang, det må vi have til gode til næste tur, så kender vi også lidt mere til området. Båden sejler ikke ret tit, og slet ikke hver dag, her mellem Burfjord og Spildra, så da vi ikke har tænkt os at overnatte, må vi tilbage med den sene aftenbåd, der kommer ved 23-tiden. Og det gør den kun, hvis man har anmodet om at komme med fra Spildra. Det har vi sikret os ved hjælp af en hjælpsom dame, der hedder Elinor, som vi møder på havnen. Hun har bare styr på det med båden 🙂

Det er en smuk aften, solen skinner stadig og det er så varmt, at vi går i t-shirt. På vej tilbage støder vi ind i en lille rypefamilie.

I Dunvik går vi lidt rundt i byen og ved den lille havn, får en kop varm kakao og nyder den fine aftensol indtil båden dukker op. Sejlturen tilbage til Burfjord byder på en flot himmel, der bliver farvet orange af solen, der i disse dage er tæt på horisonten igen. Vi er i Burfjord 23.40, og kører hjem. Inden vi går til køjs efter en lang og spændende dag, belønner vi hinanden med et glas af den gode australske likør: Vie de Vie fra Vingården Pepper Tree Wines.