Ryler i aftensol

I de sidste måneder af 2023 er der ekstrem højvande med store konsekvenser mange steder i Danmark. Også hos os er det meget højvandet. Kattegat fortsætter ind over mark og eng og forvandler alt til hav. Heldigvis har vi et godt højt dige for enden af grunden, så vandet når “kun” hen til foden af diget. I vores tid, har vandet aldrig stået så højt.

Da vandet trækker sig tilbage og kysten bliver normal igen, er der ryler i massevis, der fouragerer i solnedgangens skær. De er så optaget af spisekammeret, at de stort set er ligeglade med os.

I januar kommer sne og frost, med de smukkeste istapper langs kysten.

Omkring 100 sangsvaner har lagt sig til rette i det isfri område ved sejlrenden mens de “snakker” højlydt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *