Toptur til Mikkaltinden
Vejrmeldingen lover klart vejr i dag, og solen er over horisonten fra 10.50 til 12.35. Så ved 11-tiden starter vi turen op til toppen af Mikkaltinden 497 m.o.h. Der er traktorvej hele vejen op til tårnet og huset på toppen. (Som vi ikke præcis ved. hvad bliver brugt til, måske vejrstation?). Men vejen er lige nu dækket af et pænt tykt lag sne, så vi tager sneskoene på.
Godt at der er rækværk flere steder langs slyngvejen, ellers var der vist flere steder, vi ville have haft svært ved at finde vejen. Især på det sidste stykke ligger der så meget sne, at vi kun kan gå helt nede i kanten af de høje snedriver.

Allerede på vej op ser vi, hvordan solens første stråler rammer de højeste toppe og giver dem en smuk rød glød. Hold da op, hvor er det flot!

Hele vejen op myldrer det i sneen med fodspor efter hare, ræv, rype, andre småfugle og måske mus. En lille flok hvide fjeldryper flyver op, men det er også et eneste liv, vi ser på turen.

Udsigten ud over Alteidet mod Kvænangstinderne er fantastisk heroppefra. Lyset fra solens første stråler bag de høje fjelde skifter fra gult til orange som giver røde skyer, orange lys bag fjeldene, og farver vandet i fjorden rødt, efterhånden som solen forsvinder igen. Det er allerede lidt dunkelt da vi ved 14-tiden er ved at være nede igen.

Et eventyrligt frosset vandfald
Søndag gik turen op til vandfaldet kun et par kilometer herfra. Vandfaldet er stivfrosset og ligner mest af alt et eventyr.
Turen hjem gik gennem skoven og ad de sneklædte multebærmarker.

Vi var også herovre i sidste uge, da vi havde besøg af vores søn Tommy og hans dejlige familie fra Australien. Da blev der lavet sneengle i den løse puddersne. Nu er de alle fire tilbage i Sydney igen.