De lyse timer midt på dagen her i januar, skal udnyttes. Så vi bruger omkring 3 timer oppe i “vores” skov bag huset. Fra toppen imponerer endnu engang den flotte udsigt ud mod Kvænangstinderne og i retning mod Burfjord.
Himlen bliver mere og mere rosa mod nordvest og orange mod sydøst. Flot, flot!!
Der er en del sne at gå rundt i og rigtig mange steder ser vi spor efter dyr. Et sted ligger der en bunke små ekskrementer – måske efter urfugl? Rigtig svært med de spor. Men i alt fald er der spor efter ræv og elg, de er lette at genkende. Og måske ryper. Her er stille og fint. På multebærmarkerne er der områder med tyk is midt i al sneen.
Vi skrår over markerne og hjem ad scootervejen.
