Forfatterarkiv: admin

Quiet-book – legebog til Cecilie

Juegaven til yngste barnebarn, Cecilie var denne soft-book, eller quiet-book, som den kaldes på nettet. Den blev godt modtaget, hun blev glad for den, og har også haft fornøjelse af den siden.

cecilies-quiet-book-web

Det var et stort, sjovt og hyggeligt arbejde at lave den. Den består af 16 “sider” (incl. for- og bagside). Jeg har selv lavet alle skabelonerne efter inspiration fra rigtig meget research på nettet. Der findes massevis af you-tube film og billeder af disse imponerende bøger i alle mulige afskygninger og til alle aldre. Cecilie er 1½, så det skulle helst passe til hendes alder. Indbindingen af bogen blev den letteste, den er bare syet sammen i ryggen.
Juleaften var hun mest optaget af mariehønen og den lynlås, der kunne køres op og ned. Og så kunne mariehønen indeholde meget mere end kun dens “prikker” 🙂

Sidste efterårsfarver omkring Egebjerg

I november og først i december har vi gået mange og lange ture i omegnen af Egebjerg.
Sol og klar blå himmel først i december, kolde dage med tynd is på engene, rimfrost og tågedis over mark og eng, hvor solen har svært ved at trænge igennem, og dage med overskyet vejr og lidt regn.

Først i december går vi en lang tur på omkring 3 timer ad Bryrupbane-stien til Lund, videre et stykke ad banestien mod Lundum og hjem via Rådved Kær.
Det er sidst på eftermiddagen inden vi når hjem, så solen står lavt og giver gyldne farver til landskabet.

De fleste af turene er i kendte omgivelser, langs Hansted å,  i Hansted skov, omkring Gedved og Tolstrup, Egebjerg Kær og Rådved Kær. Til Kannerup og Serridslev, rundt om Bygholm sø hvor vi får de sidste smukke efterårsfarver samt ture til Nørrestrand og Løvhøj. En dag med rimfrost giver kunstfærdige rimdannelser på blade og spindelvæv

Der har været mange fine naturoplevelser. Masser af svaner og ænder i vådområderne. En lille flok silkehaler og næsten på hver tur en eller to musvåger. To gange har vi været heldige at se den lille vævre træløber, og på den sidste tur langs Hansted å hele 3 vandstære.

 

Knortegæs og rødben – tur langs strandengen

En smuk tur langs kysten og strandengene i Egense denne torsdag formiddag ud til den lille ø Ladestedsrevl. Stille og klart vejr med sol og hvide skyer.

Massevis af knortegæs både på engene og i vandet for tiden. I dag er der også mange rødben og en del ryper tæt ved kysten. Lidt ude på vandet ligger en lille gruppe bramgæs.

På grund af vestenvinden de sidste dage, er det meget højvandet, men vi kan lige vade over til Ladestedsrevl uden at få vand i gummistøvlerne 🙂

Rådyr og efterårsfarver i Egense

Efter flere dage med regn og blæst fra morgen til aften, er det befriende at kunne gå tur igen og nyde naturen, som her sidst i oktober har budt på fine oplevelser. I Klosterskoven ved Egense, er der stadigvæk smukke farver på blade og træer, og de blomstrende benved er slet ikke til at stå for. På en stubbemark er der et væld af fine blå stedmoderblomster.

En tur langs østkysten til en lille skov byder hele to dage i træk på synet af en lille flok rådyr på omkring 12 dyr, der græsser på en mark.
I det lave vand og på sandbankerne lidt længere ude, er der en del vadefugle. Store flokke af regnspover, mange gæs, flere rødben, hejrer og almindelig ryle, og så en meget lille ryleart, som vi ikke er sikre på hvad hedder.
I dag er der en flok silkehaler i træerne her i sommerhusområdet, og på turen ud til de gamle bådehuse ved fjorden, ser vi mange halemejser i skovområderne.

 

Vimpel til Sebastian

Sebastian er lige fyldt 5 år, så jeg har lavet denne række af små vimpler til ham til at hænge på hans værelse.
Jeg havde lidt problemer, for min symaskine var afleveret ved “doktoren”, så alt måtte syes i hånden for at få den færdig 🙂

vimpel1

vimpel2

Sidste flok af rensdyr

Torsdag kører vi ind til Tverrelvdalen, og går en tur langs rensdyrgærdet, der snor sig tværs hen over sletten så langt øjet rækker. Der ser helt tomt ud her. Men mens vi går, passerer en lille flok rensdyr dog elven Øvre Tverrelva, en sideelv til Vikselva. Det er mest okser kan vi se, og ved også, at den sidste flok nu er svømmet over Jøkelfjorden, og at det netop bl.a. var de store okser, der var tilbage. De andre rener er løbet videre på deres vej mod vidderne ved Kautokeino.

Vi kan komme ret så tæt på dyrene, de er ikke særlig skræmte. Nogle af dem lægger sig på bakken og hviler.

 

Vi fortsætter hen til søen Kopplvatnet. Her finder vi et fint udsigtssted, og spiser frokost. Der er snart ikke flere blade på birketræerne, og selv blåbærrisene er ved at være på det sidste. Lige nu er det Mosebølle (Blokkebær på norsk), der står med helt lilla blade.

Vi går tilbage mod dalen og rensdyrene. Der er ved at komme lidt opbrud, og de er lidt urolige. Vi fortsætter ud af dalen, og kan ikke se rensdyrene mere. Men kan høre på førerrenens klokke, at de nu er gået gennem gærdet, som var helt åbent, og er på vej videre ud forbi Kopplvatnet. Samme vej som alle de andre er løbet. Vi har fået at vide, at det tager omkring en uges tid, så er de i Kautokeino. Ret utroligt, der er virkelig en lang strækning.

Tranebær og årets bærhøst

Årets sidste bærhøst er en dejlig posefuld tranebær. Det er ikke altid så let at finde gode steder med tranebær, og ofte er der kun få bær ad gangen. Men denne dag er vi heldige og kan plukke et helt pund på samme sted 🙂
Så nu er der dømt tranebærkompot til både Mortensanden og juleaften.

Bærhøsten i år har igen været rigtig fin. Vi har plukket 22 pund multebær, 17 pund blåbær, 15 pund tyttebær, 7 pund revling, 830 g. vilde hindbær og 550 g. tranebær. Så mon ikke vi har forråd nok til næste år 🙂 der skulle vist også være basis for et glas syltetøj til familie og venner.

Rensdyr krydser Jøkelfjorden

En helt fantastisk og meget unik oplevelse!
En drøm går i opfyldelse, da vi en dag sidst i september er så heldige at være med på forreste række, da den store rensdyrflok skal svømme fra Skalsa over Jøkelfjorden for derefter at komme videre mod Kautokeino og vinterophold på vidderne der.

Kun ved hjælp af tips fra en god ven får vi muligheden foræret og kører ind til Saltnes midt på eftermiddagen. Herfra går vi ud mod Øksfjordjøkelen. Vi har en nogenlunde ide om, hvor renerne svømmer fra og til, og efter at have tilbagelagt et par kilometer, ser vi på den modsatte side af fjorden, at renerne stille og roligt bliver til flere og flere. Fjorden er her ca. 1 km. bred, og kalvene er nu så store, at de kan klare den lange svømmetur.

Vi drikker en kop te, mens vi tålmodigt venter på, at der kommer gang i løjerne. Selvfølgelig skal vi også lige have et par regnbyger, men heldigvis får det regnet af!

Efterhånden kan vi se, at flokken er i bevægelse ned mod vandet. Den ene af de to både derovre, sejler ud og starter et kald med en renbjælde. Det er sådan, at rensdyrene altid følger førerrenen, som har en klokke om halsen. Altså “leger” båden fører-ren, og det virker 🙂 snart er hele flokken i en lang række på vej over vandet efter båden. Det er da mageløst!

Synet og oplevelsen af den lange række af svømmende, gryntende rensdyr, som bevæger sig over fjorden med Øksfjordjøkelen i baggrunden er stort og helt uforglemmeligt. Det varer nok 15-20 minutter før alle dyr er i land igen på vores side af fjorden, og er hurtigt på vej videre op ad fjeldet mod dalen på den modsatte side.

En af de største oplevelser vi endnu har haft her. Så meget taknemmelige går vi retur til bilen og kører hjem.

 

 

Gyldent aftenlys og blå septemberhimmel

Aftenlyset en af de første dage i september er helt forrygende flot med gyldne og kobberagtige farver. Vi behøver kun at være her på grunden eller se ud af et vindue for at nyde de meget smukke efterårsfarver.

Septembers himmel er så blå
Dens skyer lyser hvide…
sådan lyder en kær og elsket sang, (tekst og musik af Alex Garff/Otto Mortensen), og denne dag var det så sandt som det er skrevet. Flot, blå himmel over vores dejlige fristed her.

Vi har en hyggelig aften med bålstegte fjeldørreder. Ikke så dårligt et sted at sidde et par timer og “kose” sig 🙂

Der er delvis måneformørkelse om aftenen den 16. september. Desværre ser vi først månen titte op over fjeldene her omkring halv elleve, så de røde farver, der burde have været på den, er tilsyneladende allerede væk… men fin er den da alligevel 🙂

Farveidyl i september

Mikkaltinden – Reinfjellet – Villreindalen

Tre meget forskellige og smukke efterårsture. Den først tur går til tops på Mikkaltinden. Selv om der er pæn stigning på, er det en let tur, fordi der er grusvej hele vejen op. Sidst vi gik her i maj, var der endnu sne på vejen. I nat blev der drysset et pudderlag af nysne på de højeste fjeldtoppe. Den fine sne smelter dog stort set i løbet af denne fine solskinsdag. Endnu ligger der lidt sne på toppen af Laslettind, Olderbakkfjellet og hen over Tverrelvtinderne. Dalen for foden af fjeldene hvor Vikselva snor sig ud og ind er stor og vid. Der går en pæn lille flok rensdyr dernede. Det varer ikke længe før den store rensdyrsamling skal finde sted.

Tur nummer to går op gennem Reindalen til Reinfjellet. Vi tager rygsækken på hjemmefra og går op gennem skoven og vandfaldet langs Burfjordelva. Denne dag er vi oppe på en ny top (740 moh) i Mefjell massivet, hvorfra vi kan se ind over de to søer Mikkeldalvatna for enden af Mikkeldalen. Langt mod nord, kan vi også se et godt stykke ind over bræen Øksfjordjøkelen. Der er lange strækninger her med morænebakker, som er dejlig lette at gå på.
Vi går op til varderne på toppen af “Trehakkene”, som de kaldes lokalt. De tre toppe, som vi kan se hjemme fra huset. Den sidste varde dropper vi dog i dag, der er så mange sten at kravle rundt i undervejs, så det må vi have til gode.
Flotte farver og som sædvanlig en fantastisk udsigt heroppefra. En lang tur denne dag på hele 28.095 skridt.

Tredie tur går til Langfjordsbotn og videre ind i Bognelvdalen. Vi parkerer og går op gennem skoven forbi Bubbelen og ender oppe på de store sletter, der strækker sig milevidt her. Alle steder krydser rensdyrstier ud og ind på begge sider af elven. Farverne i dag er ubeskrivelige! Nok den flotteste dag vi har haft i år. Alle nuancer ligger som et farvemosaik af gule, røde og brune farver over fjeld og skov. Her er flere specielle vandfald. Vi spiser frokost i bunden af canyon’en ved et vandfald, som vi “fandt” i foråret.
Længere inde i Villreindalen langs Ørplasselva (der er en sideelv til Bognelva) er det specielle vandfald, hvor der kommer et ekstra lille fald direkte ud af et hul i fjeldvæggen.

Sikke heldige at være med så fine solskinsdage.