Forfatterarkiv: admin

September ved hytten med nordlys, fjeldvåge, brænde mv.

Den første nat vi ser nordlys i år er den 2. september. Det har været overskyet mange aftener, så selv om der har været basis for nordlys, har vi ikke kunnet se det. Men hurra – nu var der himmel og lys 🙂 Altid fascinerende at se. Denne gang er Karlsvognen flere gange lige i centrum af showet.

Fjeldvågen kommer tit hen over skoven, hytten og grunden. Den muser ofte lige her foran vores vinduer, så det er virkelig god underholdning. Der har været op til tre ad gangen over skoven, så måske har de fået en unge på vingerne i år. De har muligvis haft rede et sted i skoven øverst oppe langs Storengelven.
I dag vrimlede det også pludselig i en times tid med sjaggere, vindrosler, kvækerfinker og enkelte musvitter.

Lørdag formiddag går vi ned til fjorden. Der er så fint et lys og helt vindstille. På vandet ligger der en masse edderfugle.

Hjemme på grunden har Erik taget hul på den store stak med stammer fra sidste år. Halvdelen er nu savet og hugget. En ny brændestak er vokset op 🙂


Ræven er her næsten hver dag. Denne gang sidder den stille på skråningen og kigger, mens Erik er ude med skraldeposen. Den er ikke spor skræmt, og lunter stille og roligt enten ind i skoven eller ned ad vejen.

Langs Navitelva

En af de allersidste dage i august får vi endelig igen en dag med sol og blå himmel. Vi får hurtigt smurt en madpakke og kører ned til Navitelva. Her følger vi den velkendte rute op mod Røykfossen.

Turen her er i år blevet en beskrevet rute i projektet “Ut i Nord”, og fører 8 km. ind over fjeldet og op til toppen af Geitfjelltinden. Så nu er her pludselig kommet skilte 🙂

Vi stopper ved Røykfossen, som altid er fascinerende. Herfra fortsætter vi videre opad. Denne gang længere end vi plejer, men dog kun halvvejs til Geitfjelltinden. Forlader ruten og går ind mod elven. Vi vil se, om det er muligt at få et billede af canyon’en fra den anden ende. Men her er for stejlt ned, så det bliver opgivet. I stedet for opdager vi flere fine, mindre foss op langs elven. Spiser frokost og fortsætter op mod de nyfundne vandfald.

Ind imellem dale og fjelde er der er store områder med flade sletter, og flere steder vrimler det med lækre, modne tyttebær. Der bliver plukket 2-3 kilo med hjem.

På vej retur er vi henne ved den imponerede udsigt ud over canyon’en.  Eftermiddagens sollys giver nu de grønne mosbeklædte fjelde omkring Røykfossen et helt specielt smukt skær.


En super fin dag i et super flot område.

Sensommer langs Badderelven

Tre flotte augustdage med dejlig varme og solskin fra en knaldblå himmel, bliver brugt på en fin vandretur med telt og rygsæk. Vi går fra Baddereidet ad den gamle gruvevej op på fjeldet.
Her slår vi lejr ved elven efter at have tilbagelagt omkring 8 km.
Nyder en fin solnedgang om aftenen fra toppen af Kisganghumpen.

Næste dag starter vi ud kl. 9 på en dagstur længere ind på fjeldet. Følger Badderelven og passerer et meget imponerende vandfald, der vælter ned over smukke gule og rødgule sandsten. Vi fortsætter ind over fjeldet i et storslået område med sletter så langt øjet rækker. Undervejs mod vores mål, søen Djupvatnet, må vi vade over elven i bare tæer (hmmm…).  Søen ligge bag ved nogle fjeldtoppe, og herfra har vi en smuk udsigt ud over delta, søer og uendelige fjeldvidder. Som en ekstra kolorit ser vi to dværgfalke jage småfugle, og den allestedsnærværende hjejle.

Om aftenen nyder vi igen aftensolen indtil den forsvinder bag fjeldmassivet Unna Hoankkas.
Vil du læse mere om turen og se masser af billeder er der en artikel under Norge, eller følg linket her.

 

 

Magisk aftenshow og underholdning af Springer hvaler

Mandag aften den 8. august, går vi en tur ned til fjorden i håb om en fin aftenhimmel. Belønningen bliver godt nok større end forventet! Vi oplever det vildeste, magiske aftenlys, der starter inde over Burfjord med en flot, klar regnbue, der spejler sig i vandet, og skyer der danner en fantastisk bue, og spejler sig i vandet. Hele sceneriet driver langsomt hen over os, oplyser både Reinfjellet og Klubben og forsvinder til slut bag de høje fjelde mod nordvest. Det var stort!

Nogle dage forinden også på aftentur til fjorden, får vi pludselig underholdning på forreste række af en lille flok Springer hvaler. De springer op over vandet som delfiner, plasker og pruster. SÅ sjovt og fascinerende at se på. De er lidt langt ude på vandet, så billederne her kunne have været bedre. Men helt fantastisk oplevelse.

Langs Kvænangselven til Dalstua

En dag i august med tåge på fjeldtoppene, kører vi ned til Kvænangsbotn og håber på lettere vejr dernede. Selv om solen ihærdigt prøver at komme igennem, lykkes det ikke; alligevel synes vi, at det er fint vejr til en god lang dagstur ind til Dalstua og videre langs Kvænangselven næsten op til Storfossen.
I bunden af Kvænangsbotn, lige efter broen over elven, drejer vi ind ad en grusvej, som vi følger ca. 4 km ind til en P-plads. Med forsigtig kørsel i almindelig bil går det fint, selv om der er temmelig mange huller og den slags i vejen. Vi er nu heller ikke de eneste, der holder allerede 4-5 biler herinde.

Vandreturen starter ad en fin skovvej. Snart kommer vi til en spektakulær hængebro, der bringer os tørskoet over Kvænangselven. Ruten fortsætter på den anden side af elven, snor sig ind og ud i skovområdet – langs elven og oppe på bakkerne. Undervejs er der opsat kasser med interessante og nyttige informationer om skovdrift og lignende fra gammel tid. Snart når vi den fine gamle skovstue – Dalstua – som blev opført omkring 1880 i forbindelse med skovdrift og tjærebrænding.

Efter at have kigget lidt på hytterne her, fortsætter vi videre gennem skov og myrområder (med dejlige modne multebær, mums) nogle kilometer længere ind i dalen.
Vi finder et godt sted på nogle sten nede ved elven, hvor vi spiser frokost. Der er virkelig knald på vandet her. Iflg. kortet er vi tæt på vandfaldet, men vælger alligevel at gå retur.

I det sidste stykke af skoven før parkeringspladsen er der rigtig mange svampe, der lyser op i skovbunden med gule og brune farver mellem alt det grønne.


Vi fortsætter de sidste 300 meter hen til søen Rundvannet for at se den. Her er en familie gået i gang med at riste pølser på bål, og en hjemmelavet båd skal søsættes. Det ser hyggeligt ud.

Det har været en rigtig fin tur, der var mange insekter i dag, men vi klarede skærene uden at blive syltet ind i myggemiddel. Turen viste sig at være på 25.672 skridt, vist det meste vi har været oppe på endnu. Man kan leje Dalstua, dog ikke den gamle skovstue, men en lidt nyere hytte der ligger et par meter væk. Så måske var det en ide til overvejelse.

Tur langs fjorden fra Bankenes til Molvikøra

En af de første dage i august er vi nede på Miljøstationen ved Badderen med nogle dunke og malerbøtter.
Vi kører ud mod Dorras og videre til Bankenes. Her parkerer vi bilen og fortsætter til fods langs fjorden ud til Molviksøra. Det er en fin tur, vi har gået den flere gange.

Stille og roligt vejr, solen er lige ved at titte igennem. Eneste malurt i bægeret er en del irriterende fluer, mest når vi går igennem græs, men det er dem der bider…
Der er fin udsyn til øen Nøklan her fra kysten. Vi passerer en laksefarm, dem er der virkelig mange af i fjordene her omkring (for mange??).
Ruten her er speciel fordi den flere steder snor sig op over fjorden på siden af fjeldet. Dækket mange steder med stenskærver, så den er fin at gå. På en lang strækning er der rester fra et gammelt stengærde, som stadigvæk holder stien på plads.
Der ligger et par forladte huse herinde, hvor der har boet folk indtil måske engang i 60-erne. Mindst et af dem er stadigvæk i brug som hytte af familien.

På stranden og især på et næs ved et af de gamle huse, har der samlet sig hundredvis af sølvmåger samt nogle få svartbag og strandskader. Hele flokken letter, da vi kommer nærmere. Vi fortsætter ud til rullestensbugten. Her får vi eftermiddagste, hvorefter vi går lidt rundt i området. Der kommer mange tyttebær her om en måneds tid. Og enebær. Der ruller også lige et par rullesten ned i rygsækken 🙂 inden vi vender næsen og støvlesnuderne retur mod bilen.

Rævestreger ved hytten

Torsdag aften har vi visit af hele 4 ræve her på grunden. De ligner næsten udvoksede unger, der er på tur. Meget nysgerrige, og er inde under huset, nede på grunden og oppe på brændestakken.
Et par dage efter er to af dem her igen, og vi ser en af rævene et par aftener og morgener. Der er også aftryk af poter på bilruden, så der er vist en der har været en tur oppe på bilen også 🙂

 

 

På jagt efter søen Gryta

Vi har flere gange snakket om en tur til en sø, der ses på fjeldkortet. Den ligger oppe ved kanten af Laslettind. Nu skal det være. Vi starter ved foden af Laslet først på eftermiddagen. Man ser ikke søen fra Laslet, så vi går på langs af fjeldet skråt op mod det “hul”, hvor vi regner med at finde søen. Støder selvfølgelig ind i noget lidt besværlig blokmark, men ellers fint og ok at gå her.

Her er store området med masser af blomster – meget frodigt og smukt med fantastiske udsigter ud over dalen. Vi når op til søen, der lever op til sit navn – Gryta – idet den virkelig ligger som en gryde mellem fjeldene. Der er smukke spejlinger i søen. Vi får en kop te, mens vi sidder og nyder det fine sted. Går lidt rundt i området, hvor der er flere fine små fjeldplanter og masser af fotomuligheder. Følger det lille vandløb fra søen nedad.  I øvrigt sjovt og helt anderledes at se Laslettind og Mikkaltind fra denne vinkel.
Også udsigten til Nedre- og Øvre Tverrelvtind er fra en helt ny vinkel. Fjeldene ligner profilen af en mand, der ligger og hviler sig med næsen i vejret og hænderne må maven 🙂

Inden vi når helt ned, kommer tågen rullende. Det ser lidt voldsomt ud, men udgør ingen problemer for os. Vi er hjemme ved 18-tiden igen efter en rigtig flot tur.

Saft af blomster fra gederams

Tænk, at man kan få så dejlig og velsmagende en saft ud af de smukke lilla blomster på gederams, som står overalt her lige nu.

gederams-saft

Jeg havde set en opskrift på nettet, og det lød spændende, let og enkelt, så det var bare at gå i gang.
Jeg fik plukket blomsterne, og det var egentlig mange blomster, der skulle til for, at det kunne give 150 g., men her er blomster nok at tage af. Næste projekt var at få rystet alle de små sorte fluer ud af blomsterne! Skulle hilse og sige, at der er MANGE fluer, på størrelse med de allermindste tordenfluer, så det er noget lille kravl. Jeg ryster blomsterne i en skål, lægger dem over i en ny skål, og gentager processen indtil jeg synes det er OK. Resten af kravlet dør alligevel i det kogende vand, og bliver siet fra til sidst.

Her er opskriften på saften:
150 g. blomster, 7 dl. sukker – det brugte jeg ikke, jeg tog knap 6 dl, og man kunne nøjes med 5 tror jeg, 1 liter vand og 25 g. citronsyre.
Vandet bringes i kog, og heri opløses sukker og citronsyre. Derefter hældes det over blomsterne, og det hele sættes i køleskabet med låg el.l. i 4 (eller 5) døgn.
Derefter sies blomsterne fra, og man har den flotteste lilla saft, fuldstændig samme farve som blomsterne. Saften smager helt forrygende, og er endda så kraftig, at den kan blandes i omkring 1-1, alt afhængig af ens eget ønske.