Kategoriarkiv: Fjeldtur

Tur langs fjorden fra Bankenes til Molvikøra

En af de første dage i august er vi nede på Miljøstationen ved Badderen med nogle dunke og malerbøtter.
Vi kører ud mod Dorras og videre til Bankenes. Her parkerer vi bilen og fortsætter til fods langs fjorden ud til Molviksøra. Det er en fin tur, vi har gået den flere gange.

Stille og roligt vejr, solen er lige ved at titte igennem. Eneste malurt i bægeret er en del irriterende fluer, mest når vi går igennem græs, men det er dem der bider…
Der er fin udsyn til øen Nøklan her fra kysten. Vi passerer en laksefarm, dem er der virkelig mange af i fjordene her omkring (for mange??).
Ruten her er speciel fordi den flere steder snor sig op over fjorden på siden af fjeldet. Dækket mange steder med stenskærver, så den er fin at gå. På en lang strækning er der rester fra et gammelt stengærde, som stadigvæk holder stien på plads.
Der ligger et par forladte huse herinde, hvor der har boet folk indtil måske engang i 60-erne. Mindst et af dem er stadigvæk i brug som hytte af familien.

[Show as slideshow]

På stranden og især på et næs ved et af de gamle huse, har der samlet sig hundredvis af sølvmåger samt nogle få svartbag og strandskader. Hele flokken letter, da vi kommer nærmere. Vi fortsætter ud til rullestensbugten. Her får vi eftermiddagste, hvorefter vi går lidt rundt i området. Der kommer mange tyttebær her om en måneds tid. Og enebær. Der ruller også lige et par rullesten ned i rygsækken 🙂 inden vi vender næsen og støvlesnuderne retur mod bilen.

[Show as slideshow]

På jagt efter søen Gryta

Vi har flere gange snakket om en tur til en sø, der ses på fjeldkortet. Den ligger oppe ved kanten af Laslettind. Nu skal det være. Vi starter ved foden af Laslet først på eftermiddagen. Man ser ikke søen fra Laslet, så vi går på langs af fjeldet skråt op mod det “hul”, hvor vi regner med at finde søen. Støder selvfølgelig ind i noget lidt besværlig blokmark, men ellers fint og ok at gå her.

[Show as slideshow]

Her er store området med masser af blomster – meget frodigt og smukt med fantastiske udsigter ud over dalen. Vi når op til søen, der lever op til sit navn – Gryta – idet den virkelig ligger som en gryde mellem fjeldene. Der er smukke spejlinger i søen. Vi får en kop te, mens vi sidder og nyder det fine sted. Går lidt rundt i området, hvor der er flere fine små fjeldplanter og masser af fotomuligheder. Følger det lille vandløb fra søen nedad. I øvrigt sjovt og helt anderledes at se Laslettind og Mikkaltind fra denne vinkel.
Også udsigten til Nedre- og Øvre Tverrelvtind er fra en helt ny vinkel. Fjeldene ligner profilen af en mand, der ligger og hviler sig med næsen i vejret og hænderne må maven 🙂

[Show as slideshow]

Inden vi når helt ned, kommer tågen rullende. Det ser lidt voldsomt ud, men udgør ingen problemer for os. Vi er hjemme ved 18-tiden igen efter en rigtig flot tur.

Snetur i efterårssol på Mikkaltinden

Vi pakker frokost med te og rugbrød ned i rygsækken og kører op ad vejen mod Jøkelfjord. Overfor Laslettind parkerer vi bilen og starter turen ad slyngvejen op mod toppen af Mikkaltinden (495 moh).

Det er sidst på formiddagen. Super flot vejr i dag med en del sol og blå himmel. Temperaturen ligger lige omkring frysepunktet, så vi burde have haft vanter med…. Her er bare SÅ flot! Der er stadig nogle få gule birketræer, der holder på bladene, men ellers er det pil og røn, der dominerer efterårsfarverne.

[Show as slideshow]

Efterhånden som vi kommer op mod toppen, kan vi rigtig nyde det hvide landskab.
Ind mod Jøkelfjord ser vi den store slette ved Jøkelfjordeidet, hvor vi havde vores rensdyreventyr. Laslettind og Olderbakkfjell er ved at være klar til de første skiløbere. Der ligger et pænt lag sne på toppen.
På skyggesiden af fjeldet er der allerede dannet lange istapper. Det risler og drypper af vand ned over dem, mens de langsomt vokser sig større.
Vi spiser frokost midt i sneen med en flot udsigt ud over smukke sneklædte fjelde mod en blå himmel.

[Show as slideshow]

Ind over Alteidet og over mod Kvænangstinderne er der stadigvæk en del skyer, men også skyerne får smukke mønstre og dimensioner.

Vi møder flere på vej op eller og denne fine søndag. En populær “trim”-rute.
Flot tur!

Midt i rensdyrflokken

Vi havde bestemt os til en tur ind i Tverrelvdalen, hvor målet var søen Kopplvatnet. Her var vi tidligere på sommeren en tur, hvor vi gik op fra traktorvejen ved Alteidet.

Vi var ikke kommet ret langt på turen, før vi opdagede, at noget var i gærde. Det viste sig, at samerne var i gang med at samle rensdyrene. En kæmpeflok bredte sig ud over et stort område bag en indhegning, der strakte sig langt ud i dalen. Der var 5-6 ATV’ere spredt langs hegnet, foran og bagved flokken. Vi gik så tæt forbi, som vi syntes var forsvarligt uden at forstyrre. Men sikke et flot syn!

[Show as slideshow]

Inde ved søen gik vi en runde, og spiste frokosten. Den sædvanlige klapsammen rugbrød med spegepølse og ost plus en kop te og et lille stykke chokolade som dessert 🙂

På vej tilbage passerede vi igen rensdyrflokken. Vi gik op på flere toppe for at få et godt udsyn ud over den store flok, og endte på en stor bunke klipper. Pludselig kunne vi se, at de var i gang med at slippe dem fri til flytning videre til deres vinterbeite. Det viste sig, at vi havde placeret os lige midt i, hvor ruten gik, så inden få sekunder var vi omringet af gryntende og løbende rensdyr. Ret vildt! Jeg tog denne video med mit kamera.

Vi var helt høje bagefter! Nu havde alle samerne også forladt området igen. Tænker de skal ned til vejen for at få dyrene sikkert over E6. Næsten tilbage ved vejen igen mødte vi en ældre samerkone. Vi fik en god snak med hende, og det viste sig, at det var en vi faktisk kendte 🙂
Hun havde været med til samlingen både her og i Jøkelfjorden, hvor hele flokken var svømmet over fjorden. Det var første gang i mange år, hun havde været med ude på fjeldet, så hun var så glad både for det flotte efterårsvejr, og for at have været med til en flytning igen. Hun sagde helt spontant, at hun havde haft sådan en fin dag. Vi fulgtes ad det sidste stejle stykke op til vejen.

Det var en dag vi aldrig glemmer.

Bekkamyra og tyttebærtur

Bekkamyra er et stort naturreservat ved Burfjorddalen med yngleområde for ænder og vadefugle. For første gang tager vi en tur på nogle timer i det fine og vidtstrakte myrområde omkranset af skov. Her er flere søer, en stor og et par mindre. Masser af spor efter elg og ren, men ingen dyr at se. Tidspunktet på dagen er nok heller ikke særlig velvalgt til at se elg, og rensdyrene er samlet og på vej til deres vinterområder. Her er så smukke høstfarver, blå himmel og et vældig fint område. Vi finder tranebær, de er meget modne, og kan være svære at få øje på nede i det røde mos.

[Show as slideshow]

Dagen før er vi på tyttebærtur i området omkring Fuglevatnet. Det er småt med tyttebær i år, så vi satsede lidt på området her, som sidste år var et fint tyttebærområde. Og vi var heldige, fik faktisk plukket hele 8 pund, så det var jo herligt.
En flot dag – vi spiste frokost på en bakketop, hvorfra der var den skønneste udsigt mod Tomasvannet og Kvænangstinderne, Nøklan og Skorpa.

[Show as slideshow]

Efterårsfarver på Helligfjellet og i Sørstraumdalen

Fredag går vi op på Helligfjellet ved Isnestoften

Vi kører langs Langfjorden helt ud til Isnestoften, hvor vejen fortsætter langs Altafjorden. Her finder vi let vejen op på Helligfjellet, 538 moh. Der er en telestation på toppen, så der er grusvej helt derop. Vi parkerer bilen nede ved vejen og starter opturen.

[Show as slideshow]

Ser en fin gapahuk (læsted) med grillmuligheder efter kun ca. ½ times gang. Vi går op gennem skoven og videre ad grusvejen, der fortsætter op over fjeldet og slynger sig det sidste stejle stykke inden toppen. Her er meget smukt. Store vidder, og efterårsfarver, der lyser i gule og gyldne nuancer. Flot udsigt hele horisonten rundt..

[Show as slideshow]

Herfra kan man se langt ind i Langfjorden og aner “vores” Kvænangstinder helt ude i horisonten. Spiser frokost med imponerende udsigt ud over Altafjorden.
Går lidt rundt i området et par timer. Først op på den ene top og derefter på endnu en top. Her er så fint med masser af revling, knaldrøde melbærblade og gyldne dværgbirk. Tager så turen tilbage igen. Møder et par rensdyr, der løber ret ensomt omkring.

[Show as slideshow]

Sørstraumdalen

Lørdag kører vi den modsatte vej, nemlig ned til Sørstraumen og parkerer ved Sørstraumdalen. Turen ind gennem den meget dybe dal er bare storslået. Solen rammer toppen af fjeldskråningerne og kaster gule skygger ned i elven. Vi kalder det for “guldvand”. Samme fænomen så vi sidste år.
Det er en meget frodig dal. To steder er der bro over elven. Vi ser vandstæren med sin hvide hagesmæk hoppe omkring på stenene i elven.

[Show as slideshow]

I bunden af dalen breder en imponerende slette sig milevidt på begge sider af elven. Herfra fortsætter vi op på fjeldet. Op og op! Indtil vi endelig kommer helt derop, hvor vi kan se ud over vidderne og helt ud til fjorden ind mod Kvænangsbotn.
Sidder på klipperne og spiser frokost med panorama udsigt ud over den store sø Brennvatnet. Solen skinner fra en blå, skyfri himmel. Det er stort set vindstille, så søen ligger spejlblank under os.

[Show as slideshow]

Vi går rundt heroppe et stykke tid, følger en rensdyrsti ned til søen og går lidt fotoamok i alle de fine motiver her.

[Show as slideshow]

På vej hjem finder vi en del tranebær nede i myrområderne omkring elven. Tyttebær er her meget lidt af, så de tynger ikke i rygsækken.

Endnu en flot efterårstur.

På vidderne i grænsetrakterne mellem Troms og Finnmark

Fra Langfjordbotn følger vi vejen ind gennem Bognelvdalen. Parkerer ved stien op til Bubbelen (se forklaring nederst i artiklen). Går over broen og hen til samerruten, som vi følger op på fjeldet. Den vej er virkelig stejl, men fordelen er, at man hurtigt (efter en times tid..) er oppe gennem skoven. Herfra åbner vidderne sig for os.

[Show as slideshow]

Efteråret er begyndt at vise farver. Røde og gule nuancer laver flotte mønstre, som bliver brudt af de mange rensdyrstier, der løber som linjer overalt, hvor vi går. Vi ser dog kun fire rensdyr på turen. Det er samlingstid for rener lige nu, inden de bliver drevet videre til vinterområderne.
Nogle birketræer er ved at blive gule og den krybende dværgbirk har de fleste steder allerede smukke gyldne farver.

[Show as slideshow]

Vi fortsætter ind til to ret store søer, der ligger i ca. 500 m’s højde. Her spiser vi frokost. Der er en lille flok Stor Skallesluger – en 10-15 stk., som letter og flyver væk da vi kommer og forstyrrer dem.

bogn-soeen

Søen, hvor vi spiser frokost

På vej tilbage følger vi elven Ørplasselva. Den skærer sig ned gennem smalle fjeldsider og slynger sig smukt hen over et stort sletteområde videre ned gennem Vildreindalen. Herfra er der et vildt område med det ene fine vandfald efter det andet. Ved det største fald kommer der en lille underjordisk elv fossende direkte ud fra et hul i skrænten. Det ser ret fantastisk ud.

[Show as slideshow]

Vi følger elven et stykke, drejer fra mod ruten ned gennem skoven og fortsætter ad den. Inden vi når helt ned må vi lige ind i skoven for at få et godt udsyn til det store vandfald der vælter ud fra Bubbelen.

Bubbelen er et naturfænomen, en underjordisk elv, der strømmer/bobler op af klipperne og danner en lille sø, der strømmer ud over kanten og danner dette mægtige brusende vandfald. Helt utroligt. Og vandet er selvfølgelig rent og kan drikkes. Der er sti op til Bubbelen, som er et stykke oppe ad fjeldet. Det tager under ½ time at gå derop.

Det har været blandet vejr på turen. Mest skyet med også fine perioder med sol. Efterhånden som vi kommer ned bliver skyerne dog tungere, og inden vi når bilen regner det.

Rensdyr, Ryper og Rødstrubet Lom

En flot fjeldtur tre fantastiske solskinsdage i august.
Vi kører ned i bunden af Kvænangsbotn og følger en grusvej ind til en p-plads, hvorfra der går sti ind til Gærbethytta og Lomvatn.

Vores mål er Lomvatn. Vi har teltet med og proviant til 3 dage. Det helt utroligt fine vejr skal udnyttes. Der har ganske vist været tåge på kysten og i fjeldet de seneste dage, men nu melder vejrudsigten opklaring igen, så vi tager chancen.

Det bliver en forrygende tur – hvor vi bor ved en spejlblank sø, er omgivet af græssende rensdyr, en lille flok Lom og har en oplevelsesrig fjeldtur og spektakulære solnedgange.

Læs hele beskrivelsen og se mange billeder under ture i Norge

Midnatssolen skinner endnu på Stuora Riidevarri

Torsdag aften går vi fra Baddereidet op på fjeldet Stuora Riidevarri, 722 moh.
Det er ved at være sidste udkald for at se midnatssolen nu – solen dykker kortvarigt ned under horisonten om få dage.

Stille og forholdsvis lunt vejr (= masser af myg!!) så det er fint at gå. Der er så mange blomster overalt. Plettet-Gøgeurt og Skov-Gøgeurt vrimler som sædvanlig op flere steder, og denne gang støder vi også på en stor plet med massevis af Alpe-Tjærenellike.

[Show as slideshow]

Midtvejs mod toppen er et par fjeldvåger bestemt ikke tilfredse med vores ankomst. De bliver ved med at flyve klagende rundt længe efter at vi er gået forbi. Senere ser vi et par fjeldryper, nogle stenpikkere og hører hjejlen.

Da vi endelig når toppen bliver vi belønnet med et flot, flot solskin. På trods af en del skyer, kan solen skinne uhindret og kuglerund oppe over fjeldene indtil efter midnat. Store tågeskyer bliver dannet ud over havet, vokser og bevæger sig opad. Snart er øen Spildre forsvundet ligesom alle de andre øer og havet. Nu ligger der kun en blød hvid dyne hen over landskabet. Det ser vildt flot ud!

[Show as slideshow]

Vi drikker en kop varm kakao med et stykke chokolade til. Det gør godt, for faktisk er der lidt køligt her på toppen.
Efter en masse billeder tager vi turen ned igen i ét hug – og allerede 01:30 står vi ved bilen. En stor oplevelse rigere.
Tågedisen har indhyllet toppen inden vi når helt ned, så man må sige at vi har kendt vores besøgstid.

Toptur til Laslettind og Olderbakkfjeld

I dejlig solskin starter vi turen op ad fjeldet Laslet lidt i elleve om formiddagen. Det er fjerde gang vi tager denne toptur, så vi kender efterhånden noget til terrænet.
Først skal vi lige omkring et lille vandløb for at se, om der også i år er mange gøgeurter her. Det er der desværre ikke – forsommeren har været kold, så de planter vi ser er små og næsten ikke sprunget ud. Fint er her alligevel – og der er masser af andre blomster.

[Show as slideshow]

Turen op til toppen er lige så lang som den plejer, og “blæsebælgen” kommer på arbejde! Da vi når op til stenområdet finder vi de første isranunkler. Utroligt at de små, smukke blomster kan klemme sig op mellem klipper og sten.

[Show as slideshow]

Vi nyder udsigten fra toppen ved varden – 819 moh – mod Alteidet, Burfjorden og Klubben.
En fjeldvåge svæver hen over fjeldryggen.
Bagud kan vi se Olderbakkfjeld og Øksfjordjøkelen. Det er også vores udsigt mens vi spiser frokost. Således med fornyede kræfter fortsætter vi op på Olderbakken. Ruten herop ser pærelet ud; men fakta er, at det går op og ned og ud og ind mellem sten og klipper, og endda også over et pænt stort stykke sne, der endnu ikke er smeltet fra vinterens sne – før vi endelig står 900 meter oppe ved varden og har den mest forrygende udsigt hele horisonten rundt.

[Show as slideshow]

Vi ser et par ryper heroppe og en lemming. Går lidt videre hen over fjeldryggen mod Koppartind. Gyser ved kanten af en kløft med næsten frit fald ned mod fjorden. Nede i dalen mod Låvan er der et par småflokke af rensdyr, der hviler i sneen.

Vi må jo ned igen, så efter et stykke tid løsriver vi os og tager turen retur, nedad og nedad. Med lidt ømme knæ kan vi sætte os ind i den firehjulede, som venligt kører os hjem.
Turen tog 6 timer.