Kategoriarkiv: Fjeldtur

Storeng – 70 grader nord

To uger har vi været her, og har allerede nået at lave og opleve en masse.
På vores grund er der blevet klippet, luget og genfundet stier, trapper og siddesteder fra sidste år. Vejen rundt om hytteområdet er blevet trimmet for højt græs både i midten og langs siderne.

Vi har været en tur oppe i skoven lige bag huset. Nede ved fyret og gået langs stranden. Erik har fisket nogle gange, og der ligger allerede flere poser dejlige fileter i fryseren.

Multemarkerne er blevet inspiceret – der er mange blomster nu; men også mange planter, der ikke har sat blomst endnu. Der er godt gang i vandfaldet i Storengelven. Her syntes de to fjeldvåger ikke rigtig om, at vi opholdt os. De må have rede her, for det er ofte sket, at vi ser dem netop her.
Undervejs hører og ser vi en høgeugle. En af vores naboer har sat flere redekasser til høgeugler op her i området.


Stort set fra dag et, har vi observeret urfugle. En han spadserer over indkørslen, og to nætter underholder de os efter vi var gået i seng. Torsdag flyver en hun op fra grunden da vi kommer hjem fra Alta.

Tirsdag den 23. juni holder vi vores egen lille Sct. Hansaften. En heks bliver sendt afsted og vi får stegte pølser og pandebrød. En lille whisky til “dessert”. Nu for andet år i træk må det næsten være blevet til en tradition?

Første fjeldtur er fra Baddereidet, en rundtur på fjeldområdet Unna Riidervarri. Søndag går turen til tops på Mikkaltinden. Her ser vi en stor flok rensdyr nede i dalen ved elven. Der er en vældig foto-villig fjeldrype, og vi finder den fine, lille, rødlilla Rhodondendron art Arktisk Alperose for første gang. Den har jeg godt nok kigget meget efter i mange år på fjeldture, og så er den her pludselig 🙂 Stort!

En morgen kan vi i kikkert se en flok spækhuggere nede i fjorden. Der er en 4-5 stykker. Om aftenen er der pludselig en havørn tæt ved huset mens vi spiser.

Overliggeren på rækværket rundt om terrassen er blevet malet. Torsdag er vi på tur til Alta, hvor vi får handlet en masse ting.

Der har været mange fugle siden vi kom. Sjagger, vindrossel, kvækerfinke, broget fluesnapper, musvit, dompap, løvsanger, urfugl, havørn, fjeldvåge, dværgfalk, høgeugle, fjeldrype.

Og blomsterne vælger frem alle steder. Der er specielt mange fine lyngarter i fjeldene så tidligt på sæsonen: Blålyng, kryblyng, kantlyng og rypelyng.
Orkideerne er så småt på vej op. Der er masser af smørblomster, engblommer og vandranunkel. Multebær er i blomst, nogle blåbær i blomst og nogle tyttebær ligeså. Vi har set Arktisk Alperose, masser af gule fjeldvioler nu, hvor de blå hunde violer (eller sætervioler?) er ved at være færdige. Vi har set følfod for første gang, der er tue-stenbræk og tue-limurt mange steder på fjeldet. Ja, det er bare nogen af de mange, mange blomster vi ser. Storkenæb, fine blå skov forglemmigej er der også overalt og gederams er på vej.


I denne uge gør vi klar til at få besøg fra på søndag, af vores allerbedste venner fra Danmark. De er lige nu på vej op gennem Norge og oplever en masse spændende ting undervejs, inden de kommer til os.
Vi glæder os meget til at tage dem med på ture og vise dem “vores” område.

Fjeldtur på snesko / mørketid = farvetid / Auroras Boreales

Tur på fjeldet igen onsdag. Denne gang kører vi op til fjeldovergangen ved Baddereidet. Her tager vi sneskoene på og går ind på fjeldet og op mod Unna Riidevaras, der er 437 moh. En tur vi har gået flere gange om sommeren og derfor kender rigtig godt.

I starten af turen er der spor efter andre snesko og et enkelt skispor. Vi følger kanten af fjeldet rundt og går op ad fjeldet lige før søen. Mageløst flot er det her! Sneen glitrer kridhvid, og bag de hvide fjelde og sneklædte bakker kan vi se en klar himmel, der til den ene side er gul og orange og til den anden side bliver mere og mere blålilla. Helt fantastisk

.

Vi fortsætter helt op til toppen, hvor vi kan se ud over Sørstraumen og ud gennem fjorden til øerne Nøklan, Skorpa, Spildra og Kvænangsfjeldene længst ude. Inden vi finder en rute nedad, runder vi lige af med at fotografere ved varden. Igen i dag masser af spor efter ræv, hare, mus og ryper. Men ingen af delene ser vi. Her er tyst og meget stille

.

Godt 3½ time tager turen, og vi har fået masser af frisk luft og er mætte af indtryk og oplevelser. Det er helt mørkt inden vi når hjem.

Om aftenen bliver vi belønnet med et fantastisk lysshow, da nordlyset viser sig fra sin allerflotteste side hele to gange. Først ved 18-tiden og sidst og meget spektakulært omkring midnat.

Sikke en dag!

Mikkaltinden og et eventyrligt vandfald

Toptur til Mikkaltinden
Vejrmeldingen lover klart vejr i dag, og solen er over horisonten fra 10.50 til 12.35. Så ved 11-tiden starter vi turen op til toppen af Mikkaltinden 497 m.o.h. Der er traktorvej hele vejen op til tårnet og huset på toppen. (Som vi ikke præcis ved. hvad bliver brugt til, måske vejrstation?). Men vejen er lige nu dækket af et pænt tykt lag sne, så vi tager sneskoene på.
Godt at der er rækværk flere steder langs slyngvejen, ellers var der vist flere steder, vi ville have haft svært ved at finde vejen. Især på det sidste stykke ligger der så meget sne, at vi kun kan gå helt nede i kanten af de høje snedriver.

Allerede på vej op ser vi, hvordan solens første stråler rammer de højeste toppe og giver dem en smuk rød glød. Hold da op, hvor er det flot!

Hele vejen op myldrer det i sneen med fodspor efter hare, ræv, rype, andre småfugle og måske mus. En lille flok hvide fjeldryper flyver op, men det er også et eneste liv, vi ser på turen.


Udsigten ud over Alteidet mod Kvænangstinderne er fantastisk heroppefra. Lyset fra solens første stråler bag de høje fjelde skifter fra gult til orange som giver røde skyer, orange lys bag fjeldene, og farver vandet i fjorden rødt, efterhånden som solen forsvinder igen. Det er allerede lidt dunkelt da vi ved 14-tiden er ved at være nede igen.

Et eventyrligt frosset vandfald
Søndag gik turen op til vandfaldet kun et par kilometer herfra. Vandfaldet er stivfrosset og ligner mest af alt et eventyr.
Turen hjem gik gennem skoven og ad de sneklædte multebærmarker.

Vi var også herovre i sidste uge, da vi havde besøg af vores søn Tommy og hans dejlige familie fra Australien. Da blev der lavet sneengle i den løse puddersne. Nu er de alle fire tilbage i Sydney igen.

Smuk aftenhimmel og et efterår der går på hæld

Efteråret går på hæld i det nordlige Troms. Dagene bliver mærkbart kortere og bladene på træerne bliver færre. Vi har udnyttet efterårstiden maksimalt, og har blandt andet været på tur til Vassnes og på toppen af Mefjellet. I de små ting har vi fundet det smukke i efteråret – og samtidig har vi selv følt os meget små og ydmyge i de store og voldsomme fjeldområder. Dagen hvor vi går op på Mefjellet – 658 moh – bliver vi nærmest blæst omkuld af naturens kræfter. Blæsten på toppen er hård, så det kniber med at holde balancen og kameraet på én gang. Men udsigten! Den er som sædvanlig fantastisk.

Går langs vores egen elv – Storengelven – i jagten efter vandstæren, og finder den 🙂
De allersidste revling er plukket og hældt over med vodka. Nu skal de bare stå og hygge sig i skabet de næste mange måneder, måske helt til næste vinter.

Aftenhimlen og morgenlyset over Kvænangsfjeldene har vist sig fra sin udpræget smukke side flere aftener, og en dag med overskyet vejr, kan himlen bare være det, der fanger øjet.

Bladene på træerne bliver færre og færre, tydeligt at også efteråret går på hæld. og snart bliver overtaget af vinteren. Vi vil beholde alle synsintrykkene på nethinden.

Nordlys og fjeldture

Vi har været så heldige i år, at se nordlys flere aftener her i september. Det er helt fantastisk et skue, når det bølger hen over nattehimlen.
Er det en stjerneklar aften? Ja, så må vi ud på terrassen for at tjekke.

Mit første billede af nordlys :-)
Mit første billede af nordlys 🙂

En bonus har været, at vi i tilgift har set stjerneskud flere gange.

Vi har været på tur i Burfjorddalen endnu engang, hvor vi så dværgfalk, lille flagspætte, havørn der kredsede lige over os, en død lemming og så fandt vi skovens vogter 🙂

Pludselig står vi over for Skovens Vogter!

Pludselig står vi over for Skovens Vogter!

Dagstur lørdag til et af vores favoritfjeldområder: Mefjell. Vi går op gennem Mikkeldalen. Herfra er der en forrygende udsigt ud over fjorden. Sneen der kom i sidste uge ligger stadigvæk på fjeldet over 500 meter. Her er der også is på søerne. Sneen bliver farvet rød, når vi træder der, hvor den dækker de mange modne revling.

Vi er ude på en top, hvorfra vi kan se hjem 🙂

I dag varmede vi vand til te på bålet herhjemme. Hyggeligt.
Enebær har nu trukket i 10 dage og er filtreret, så nu er der en god lille portion essens til snaps.

tevand1

Sørstraumdalen

På nye eventyr! Denne gang til Sørstraumdalen.
Igen igen en fin oplevelse. God sti følger elven helt ind til et stort vådområde. Solen skinner; men er ikke højt nok på himlen til at kunne nå ned i bunden af dalen. Det giver store kontraster; men også nogle fine gyldne skin i den mørke elv. Som om der skyller guldstøv gennem vandet.

Vi ser vandstær et par gange. Spiser frokost undervejs.
Inde i bunden af dalen breder den sig ud i et vældig stort vådområde omkring elven. Et par rensdyr løber forskrækkede væk, da vi kommer. De må være “glemt”, for alle rensdyr er nu flyttet til vinterområderne.
Her fortsætter vi op ad fjeldet mod Leirafjellet. Et vildt område med mange væltede og udgåede birketræer, som sansynligvis ikke har kunnet klare vind og vejr i det åbne område.

Sjove og anderledes skyer dukker op på den blå himmel.

Der er fine, røde tyttebær her, og området er præget af flere morænebakker. Desuden mange fine blåsorte enebær. Vi ville godt have været inde ved Brennvatnet; men der er for langt, og tiden er desværre løbet lidt fra os, så det må vente til næste gang. For en næste gang bliver der!

Til tops på Klubben

“Septembers himmel er så blå” – som det lyder i sangen, og det var den virkelig tirsdag.

Vi har haft så flot en tur i går, at det er svært at beskrive. Man bliver helt ydmyg og har vanskeligt ved at finde ord til at beskrive oplevelsen af en dag i et fjeldområde med så smukke omgivelser og farver. Blanke søer med gule siv, birketræer der lyser op i solskinnet og dværgbirk med hele farvepaletten af gule, brune og orange farver. Blåbærrisene er mange steder knaldrøde og stadigvæk fyldt med lækre modne bær. Vi fik spist en masse – og plukket endda en god portion på vej nedad. Det var ikke til at lade være, så godt tre pund kom der med i sækken.

Og stilheden her er bare unik – det er den bedste terapi der findes!

Turen starter ved Laukeng, og sliddet med at nå toppen på de 548 moh, er det hele værd. Der findes næsten ikke en bedre udsigt – næsten 360 grader!! Herfra ser helt ud i Loppahavet. Øerne Skorpa, Nøklan, Høyholman og Spildra. Flot udsyn over til Kvænangstinderne mod vest og de store fjelde Olderbakk, Vassnes og Laslett mod øst. I det fjerne også Nevernesfjellet og en flig af Øksfjordjøkelen der titter frem.
I så klart vejr som i dag en imponerende udsigt.
Og så kan vi endda også se hjem 🙂
Hele to fjeldvåger cirkler rundt ude over vandet med Kvænangstinderne som silhuet i baggrunden.

Vi brugte hele dagen i dette skønne område. Tog afsted klokken 10 og var hjemme ved halv syv tiden om aftenen. Turen frem og tilbage omkring 10 km.

I dag kan vi så sidde i vores hytte og se over på de selvsamme fjelde. En udsigt som vi aldrig bliver trætte af.

Blåbærrene er blevet renset, skyllet og fyldt på poser til fryseren. De skal forvandles til syltetøj inden vi drager til Danmark igen.
Og så er de 3 liter råsyltede revlingesaft blevet fyldt på flasker. Det er frygtelig sundt! Revling er et af de bær der indeholder flest antioksidanter 🙂

Stemningsbilleder fra septemberdage

Ture i fjeld og skov lige nu er helt unikke, hvor farverne, udsigterne og stemninger er uudtømmelige.

Revling er der så meget af, at man ikke kan undgå at træde i dem!! Der bliver plukket godt 2 kg revling til saft og en pose dejlig røde tyttebær til syltetøj.

Tænk, så meget godt man kan få ud af naturens gaver, både for øjet, sjælen og maven 🙂

Lørdag var der så fint vejr, at vi kunne sidde på terrassen og nyde en hyggelig frokost.
Og så MÅ jeg lige have disse to dejlige udsigtsbilleder med 🙂

Midnatssol på Laslettind

Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Søndag aften pakker vi de små rygsække og kører hen til foden af Lasslettind. Vi skal op på toppen – 817 moh – for at se midnattsolen.

Vejret lige nu er helt forrygende. 31.1 grader i skyggen i dag, og det varme vejr ser ud til at holde sig i det mindste ugen ud. Fantastisk. Solen skinner fra en blå, skyfri himmel, så chancen for at se midnatssolen i nat er bare 100%.

Turen op til toppen går fint. “Blæsebælgen” kommer lige i gang 🙂 Der ligger endnu en del sne; men det er ikke noget problem. Undervejs tager vi os tid til at nyde alle de mange fine fjeldblomster. Og der er nok at kigge på. Isranunkel er sprunget ud nogle få steder, og nede ved spangerne er der de fineste Bukkeblad.
Vi hører og ser fjeldryper flere gange. De lyder, som en dør der knirker 🙂 så det er ikke til at tage fejl af. Bl.a. er der en lille flok hanner på en 5-6 stykker på vej nedad, og en enkelt gang ser vi også en hun.

Oppe på toppen kan vi bare ikke få armene ned over den flotte udsigt vi bliver belønnet med. Solen skinner på os og giver os en flot kulør i ansigtet :-). Vi må dog lige ha’ myggeolien frem, myg og fluer bliver lige en tand for nærgående til vores svedige kroppe.
Burfjorden ligger spejlblank under os. Det er bare så smukt.
Vi går lidt rundt heroppe – Erik er næsten helt ovre på Olderbakktind. Bræen Øksfjordjøkelen breder sig ud over fjeldet med masser af sne og is. Den danner en hel væg ud mod kanten oppe på toppen.

Ved midnat tager vi mange billeder af solen, som står rimelig højt på himlen, og endda et godt stykke over fjeldene endnu. I den periode vi er heroppe, kan vi se at den bevæger sig nordover mod øst.
Drikker en kop varm kakao med kiks og chokolade til, inden vi tager turen nedad igen. Solen er nu drejet så langt østover, at den følger os hele vejen ned. Spejlingerne i fjorden er røde som klipperne.

Hjemme igen er “vores egen” udsigt igen imponerende her kl. 02:30 om natten.
En flot tur på omkring 6 timer. Godt at vi fik denne fine oplevelse.

Kvænangsfjeldene kl. 02:30

Kvænangsfjeldene kl. 02:30

Røykfossen med vandstøv og flotte udsigter fra Mefjell

Onsdag er vi en tur ved Navitelven, hvor vi går op til Røykfossen. Der er rigtig meget vand i fossen. Så flot og imponerende har vi aldrig set den før. Der er så meget vandstøv fra fossen, at vi må blive oppe på kanten for ikke at få våde linser på kameraet.

Fortsætter lidt opover til den store canyon, hvor Navitelven skærer sig ned igennem. Heroppe er der flere store myrområder, lige nu hvide af smukke multeblomster. Ikke helt som et anemonetæppe, men det snerper 🙂

Torsdag er der sol fra en knaldblå himmel. Vi går op gennem Mikkeldalen til Mefjell. Igen massevis af engblommer også her. Det er helt utroligt som der er engblommer overalt! Men også mange andre fine fjeldblomster. Vi hører og ser hedehjejlen, og Erik får endda taget et fint billede af den.
To fjeldvåger flyver “skrigende” rundt hen over fjeldsiderne på vores vej op gennem dalen, og vi hører dem igen på vej ned.

Der ligger en del sne rundt omkring og danner fine mønstre på fjeldene. Søen vi kommer op til er endnu ikke isfri.
Heroppefra er der i klart vejr en virkelig flot udsigt ud over fjorden mod Kvænangstinderne, andre store fjeldområder, store øer og halvøer, der stikker ud i vandet.

På vej ned kan vi ikke modstå fristelsen at plukke en buket engblommer. De står nu og lyser op på spisebordet.

Buket af engblommer

Buket af engblommer

Kveite fanget på stang

Kveite fanget på stang

En kveite igen i dag :-). De bliver større for hver gang, så det er jo spændende, hvad det kan ende med!