Forfatterarkiv: admin

Sommerfugle

Sommerfugle er bare facinerende med deres flotte farver – og det er altid spændende, om vi ser nye arter.

På grund af nogle fysiske skavanker, har vi i år mest været ude på traveture i nærområdet i juli og august. Så forårets mange sommerfugle, som f.eks. Citronsommerfugl, missede vi i år.

Vi er dog bestemt alligevel blevet beriget med masser af sommerfugle.

Turene er hovedsagelig gået til Mulbjergene ved Dokkedal og Lyngruten ved Øster Hurup.

Begge steder giver altid gode og nye naturoplevelser afhængig af skiftende årstider, enten det er kobjælder, græsser, og bløde bakker, desuden altid med underholdning af lærker i sommerperioden.

En spændendene tur til De Himmerlandske Heder (Se tidligere blog) har også været på programmet. Det var sidst i august, så i forhold til de fleste sommerfuglearter, lidt for sent på året.

Sommerfuglene er dog ikke altid nemme at fange, de flyver lynhurtigt rundt. Men det er godt bare at iagttage dem. Alt er ikke billeder men også fine oplevelser.

Vi har oplevet at blomstrende lyng er lig med Admiral sommerfugle. På lyngruten og i de store lyngområder på De Himmerlandske Heder nærmest vrimlede det flere steder.

At studere sommerfugle kan også fint kombineres med at finde gode motiver og kombinationer i landskabet. Altid gode oplevelser året rundt.

De Himmerlandske Heder

Ture på Hedere og i Himmerland

Vi har glædet os til vandreture på hederne, og håbet på blomstrende lyng. Vi bliver ikke skuffede, selv om det er sidst på sæsonen. Vi starter med digterruten “Johannes V. Jensen” på Vindblæs Hede. Johannes V. Jensen voksede op her og var dybt præget af de hedeområder, der ligger foran os. Det er en 5 km lang vandretur gennem lyngklædte heder og storslåede landskaber.

Undervejs møder man QR koder på pælene. Koderne går til fortællinger og digte, der knytter stederne til Johannes V. Jensen. Meget fint og interessant, som pludselig giver turen en ny vinkel.

Der er digterruter mange steder i landet, knyttet til de digtere, der har fundet inspiration netop der til deres digte.

Her går vi så og ser ud over de storslåede vidder af hedearealer med smukt blomstrende lilla lyng.
Mange steder svirrer sommerfuglene i blomsterne.

I en lille plantage undervejs, er der en mindesten for Skarp Salling Karret. Et berømt fund fra stenalderen for ca. 5.200 år siden. Karret står i dag på Nationalmuseet, og er afbildet på bagsiden af 50kr-sedlen.

Nu gælder det Bruså. Fra P-pladsen følger vi en grusvej inden vi drejer ned mod åen. Der er mere skov og bakker her end hede. Et flot område igen. Der er ikke meget vand i åen her. Vi går lidt rundt i bakkerne. Der bliver fotograferet og plukket tyttebær. Her er også masser af Pors – hurra – så nu er der sat over til Porsesnaps. Desuden er hedehjejlen her og fløjtede lystigt efter os.

Ajstrup Hede. Igen et stort, vidtstrakt hedeområde. Vi spiser frokost og går en lang tur ind gennem smukke områder, igen med blomstrende lyng. Vi stiler mod en sø, men den viser sig at være tørlagt, og vi går desuden en lille omvej fordi skiltningen er mangelfuld. Dog ikke noget problem, så får vi bare flere oplevelser med.

Her på Ajstrup hede skulle den truede og sjældne sommerfugl Hedepletvinge være. Planten Djævelsbid er fødegrundlag for dens larver. Vi er desværre for sent på året til at se den. Der er op til 36 forskellige sommerfuglearter her. Vi må helt bestemt tilbage hertil tidligere på sommeren, hvor der er større chance for at se nogle af dem.

Sidste tur på hederne i denne omgang er Kyødale. Her bliver vi dog noget skuffet. På kortet skulle ruten gå gennem hede, men den gik ad en grusvej gennem en skov ned til en flot gård. Vi var lidt i tvivl, om det overhovedet var den rigtige rute? Der var ingen pæle med blå pile. Vi gik tilbage igen samme vej. Vi kunne godt have fortsat hen forbi huset, men skulle alligevel tilbage samme vej, og så interessant var det altså heller ikke her. Dårlig afmærkning af en sti!

Generelt er stierne her på hederne godt afmærkede, men vi var ude for et par gange, at der manglede pæle med pile, så vi havde et par ufrivillige omveje. Heldigvis er vi vant til at finde vej i ukendt terræn.

Der er plads til mange ture endnu i det omfattende hedeområde. Vi når ikke Oudrup Østerhede, Lundby Hede og Gundersed Hede, og der er flere ruter på Ajstrup hede. Dejligt at have noget godt til gode.

Stenaldercenter Ertebølle
Stenaldercenter Ertebølle er Danmarks eneste oplevelsescenter til formidling af stenalderens Ertebøllekultur, opkaldt efter den verdensberømte køkkenmødding fra jægerstenalderen, som er fundet her. Ud over et rigtig fint museum, er der om sommeren arbejdende værksteder med flinthugning, jagt, sejlads mm. Her i august må vi selv forestille os det hele, bl.a. i husene der er opført rundt omkring.

Vilsted Sø
Ud over hederne, er der mange andre ting at udforske.

Vilsted sø er Nordjyllands næststørste sø, og blev genskabt i 2005-2006 efter at have være afvandet i mere end 100 år.
Der skulle være et rigt fugleliv her, men vi er nok lidt sent på året, for der er ikke så mange forskellige fugle. En enkelt lappedykker ser vi fra fugletårnet, en masse gråænder langs kanten af søen og en kæmpeflok af blishøns. Små flokke af stære underholder os med fine formationer i luften. Vi spiser frokost ved broen, der forbinder de to sider af søen. Smukt sted, smukt vejr – virkelig fint.
Der er gangsti/cykelsti hele vejen rundt om søen. Den er 22 km, så det bliver ikke lige denne gang.

Glenholm vingård
Ved Næsby tæt ved Limfjorden med kik over til Livø ligger Glenholm Vingård. Den bliver drevet af en familie med »nysgerrighed og en livslang interesse for vinplanter og vin«. Efter en start på bar mark i 1988 med 20 vinplanter fordelt på 4 forskellige sorter, blev vingården endelig etableret i 1993 og i 2006 registreret som den første erhvervsvingård i Nordjylland, og dækker i dag et areal på 2,5 hektar. Der produceres op til 7000 flasker årligt.

Vi snakker lidt med vinbonden, mens han er ved at samle æbler op i haven. Han fortæller, at det er et godt sted at dyrke vin, markerne ligger højt i landskabet, og tæt ved Limfjorden. Det betyder, at frost tidligt forår ofte kan undgåes på grund af beliggenhed og den lidt lunere luft fra vandet.

Familien er meget bevidste om økologi og biodiversitet. Der er læbælter og lange rækker med vilde blomster. Det betyder at bier og insekter i blomsterne også tager for sig af utøj i vinplanterne.
Vi går en tur rundt mellem vinstokkene, druerne er ikke helt modne endnu.

Vi spiser frokost i Orangeriet. Et hyggeligt glashus med grønne planter og god plads til gæster. Loftet er næsten dækket af vindrueplanter med fine blå druer. Vi får en lækker tapas-lignende frokost og smager både deres gode hvidvin og rødvin. Der er desuden en meget lækker vindruesirup til osten.

Inden vi kører videre, er vi inde i butikken, hvor der er flere fristende produkter. Mousserende vin, likør, portvin og brandy. Forskellig vindruesaft, vindruegele og den lækre sirup, som vi fik til osten.

Det var en fin oplevelse, som vi vil anbefale på det varmeste.

Halkær sø og Vikingebyen i Sebbersund
Undervejs mod Sebbersund ligger Halkær Mølle Naturcenter, tæt ved Halkær sø, Halkær å og Sønderup å. Vi finder med lidt møje og besvær en grusvej ned til søen. Alt er meget tilgroet af siv, men vi får et fint udkik ud over søen og åen. Fugletårnet på den modsatte side af søen, er næsten helt skjult af træer, og P-plads plus vej ned til tårnet, kan vi ikke finde. Lidt ærgerligt, der skulle være et spændende fugleliv i søen, men skiltningen her, er stort set ikke-eksisterende.

Lige før Nibe, gør vi holdt ved Vikingebyen i Sebbersund. Her spiser vi frokost og får set museet og rekonstruktioner af grubehuse. Vi må køre herover igen, og se kirken samt se nærmere på området, som har været en meget vigtig knudepunkt for handelen med såvel Norge, England og Europa fra yngre jernalder og op gennem vikingetiden.


Vi har tre meget forskellige overnatninger på turen.
Ertebølle
Første overnatning bliver i telt på en naturplads ved Slægtsgården i Ertebølle. Vi har hele pladsen for os selv, så vi vælger en skøn plads med udsigt ud over Limfjorden. Der er lige så mange faciliteter her, som på en campingplads. Alt er fint og velholdt. Vores vært er en hyggelig mand med en masse viden om området, så vi får en god snak. Gården har været i slægtens eje i tre generationer. Om aftenen spiser vi lækre fyldte pandekager i cafeen på Ertebølle Strand Camping, der ligger i gåafstand fra Slægtsgården. Slutter en dejlig dag af med smuk solnedgang over Limfjorden.

Vitskøl Kloster
Overnatning er bestilt på det store smukke Vitskøl Kloster. Det er unge under uddannelse, der vedligeholder klostret, driver gartneriet og klosterhaven, laver mad, servicerer gæster, samt alt andet omkring klosteret.
Alt er fint og velholdt, en spændende tur gennem urtehave og blomsterhave, og et kig til bygninger og ruiner.

Vi spiser aftensmad sammen med de unge, og får morgenmad i Munkekælderen. Helt unikt rum med lave hvælvinger og autentisk stengulv.

Koppes Mølle
Overnatningen sidste nat er på et B&B der hedder Koppes Mølle. Det fortryder vi ikke! Vi har bestilt overnatning i Ådalshytten. En skøn lille træhytte med store panoramavinduer ud til ådalen. Vi kan ligge i sengen og se stjernene om natten. Vi laver mad på bål om aftenen, og sidder og hygger os i skumringen med et glas vin, mens vi nyder en smuk og stille aften.

Et superhyggeligt ophold, rigtig søde værter, som går op i at gøre alt her så naturligt og biodynamisk som muligt. De tilbyder både natur-værelser, luksus sheltere og hus.

Sikke meget man kan nå på tre dage. En begivenhedsrig tur med fine oplevelser lige i vores »baghave«. Man behøver ikke altid at køre langt for at opleve nye eventyr.

Sommer på vej

Det er sidst i maj. Vi går langs kysten nedenfor vores sommerhus. Det er lavvandet, sand et stykke ud, hvor der endnu er små pytter fra tidevandet. Sandet er forholdsvis fast at gå på i dag, andre gange er det blødt og trækker støvlerne ned.

Vandet og stormen har ædt sig rigtig meget ind på kysten i år. Flere steder er stien væk, og der skal trampes nye gange. Store områder af kysten er forsvundet og ligger nu som lerklumper ude i vandet. Også store mænger af tang og græs, er skyllet ind på området og dækker stien. Der har været flere storme og meget hård blæst sidst i 2024 og her i vinter/foråret 2025.

Det er helt lysegrønt af Malurt, uanset hvor meget der forsvinder af kysten, myldrer det frem med de fine duftende planter. Snart er Strandasters og Hindebæger også med til at give farver. Kokleare er ved at være afblomstret. Der har i år været store områder med de små hvide blomster. Bladene, især de nye skud, kan bruges i salat. I gamle dage kaldte man det for en skørbugsurt. Om den har virket som sådan, har jeg ikke fundet beviser på.

Ude på engene er det Engelsk Græs der dominerer på tuerne. Tuerne er dannet på det våde område tættest på havet. Der går køer på engene, og de har gennem tiderne lavet et smukt mønster af tuer og små vandløb. Hvis ellers der var noget vand! Det har været varmt og tørt længe, så det meste her er knastørt, og danner krakelerede mønstre i den tørre jord.

Når det er højvandet, strømmer vandet ind over engene og bliver til søer og kanaler, som kan være svære at forcere, hvis man ikke er supergod til at balancere rundt på tuerne.

Der er mange fugle herude i området. Når vi går her, er det mest på vandet, men en Bekkasin, der har trykket sig, flyver pludselig op når man er helt tæt på.
På vandet er der Knortegæs, Gravænder, Gråænder og masser af Strandskader. Også flokke af Stor Regnspove kan vi høre fløjte ude på sandbankerne, hvor de går og fouragerer med deres lange krumme næb. Viber er der kun få af, med de er her, vi har hørt dem.

Strandskaderne er man ikke i tvivl om. De kan holde en vældig koncert på vandet, også i luften, når de flyver hen over os.

Lidt senere om sommeren plejer der at være masser af hættemåger, der pludselig samles tæt ved kysten i en larmende og skrigende flok, der har opdaget en stime af små fisk.

Det er stadigvæk fredet ude på øen her i maj, så vi må holde os til strandkanten af den. Der har været ynglende klyder her, men det er noget siden vi har hørt dem, så måske yngler de ikke der mere. Vi kan også se spor af ræve, når det er lovligt at gå på øen, så fuglene der yngler her, har det sikkert svært. Ud over Klyderne er der masser af småfugle. Lærker, som stadigvæk synger af fulde hals og Markpiber.

Snart er der over øen lagt et tæppe af smukke rød- og blålilla hindebæger i utrolige mængder.

Er det meget lavvandet, kan vi gå helt ud til det dybe. Undervejs ligger der små banker af muslinger og østers. Der bliver dog færre og færre muslinger herude. Tidligere så vi, at der blev skrabet muslinger, men det ser dog ikke ud, som om det praktiseres mere. Engang så vi en lille flok sæler på 10-12 stykker herude på det dybe vand.

Det er også tid for, at der bliver flere og flere sommerfugle. Citronsommerfuglen, som er den første vi ser, er der kun spredte og få eksemplarer af. Kålsommerfuglene, små, store og grønåret, ser vi ofte. Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Admiral og Blåfugle er er her i løbet af sommeren. En sjælden gang ser vi en Perlemorssommerfugl og en Blodpletvinge, men det er mest på blomsterengen tæt ved sommerhusområdet. Den lille sorte måler, Skorstensfejeren, en natsværmer, der flyver om dagen, er der ofte masser af langs stien ud til skoven. I år har vi indtil nu ikke set så mange sommerfugle.

På vej hjem nyder vi det hvide tæppe af kørvel, der i de kommende uger breder sig mange steder.

Det er en smuk årstid, hvor alt er blevet grønt og der igen dukker blomster op alle steder.

Vi har usædvanlig mange harer i år. En lille harekilling holder til her, vi ser den næsten hver dag. I dag ligger den og trykker sig under Potentilhækken.

Sidder man stille på terrassen høres lyde af mange fugle: Munk, Gulspurv, Havesanger, Løvsanger, Skovspuv, Rødbals, Solsort, Ringdue, Stær, Lærke, Tornsanger, Rødstjert, Gærdesmutte, Bogfinke, Vipstjert, Landsvaler, Musvit og Blåmejse. Sikket også flere, ikke alle den sammme dag, men i løbet få dage. I aftes kom en Flagermus i susende fart hen langs huset.

I maj kommer den næsten hvert år Stenpikker ved vores store stensætning i haven. En enkelt i år, sidste år en lille flok på 4-5 stykker. Også Stillits ser vi hvert år på græsset.

Der er nok at glædes over.

Hjalmar og Signe Blicher Olsen

Hjalmar Blicher Olsen (1892-1973) og Signe Blicher Olsen (1892-1981) havde gartneri i Lille Gedved fra 1918 indtil 1968, hvor de sammen flyttede til Hansted Hospital.


Hjalmar var oldebarn af St.St. Blicher. Bedstefaren var Francisco Blicher, St. St. Blichers søn.
Hjalmar blev født på Tyrrestrup mark ved Søvind af Dorthea Margrethe Blicher og gartner Niels Peder Olsen. Hjalmar gik i skole i Søvind og blev udlært gartner i Lund.

Efler at have aflagt gartnerprøve i 1912 på Landbohøjskolen i København, arbejdede han bl.a. på Siegumfeldts gartneri i Hellerup. Her mødte han Signe (Simonsen), som var i huset her på samme tid.

Signe kom fra Vinderup. Hun kom ud at tjene allerede som 10-årig, og gik i forskellige skoler. Hun passede køer om sommeren, og måtte også tage del i andet arbejde.
Signes far var tømrer, snedker og drejer Jens Christian Simonsen og hendes mor var Ane Andersen.

I 1918 overtog Hjalmar og Signe en ejendom på 6 tdr. land i Lille Gedved, hvor Hjalmar begyndte et frilands-gartneri. I starten mest grøntsager og frugt. Senere byggede han drivhuse, hvor der også blev dyrket blomster og potteplanter. Han kørte til Horsens med hestevogn, hvor han solgte sine varer på torvet.

Hjalmar på torvet

I 1938 fik de bil, men under 2. verdenskrig måtte hestekøretøjet frem igen, der var ikke benzin til bilen. Hjalmar og Signe fik 4 børn, 2 sønner og 2 døtre. Signe passede hus og børn, og hjalp til i gartneriet.
De var begge meget musikalske og sang ofte sammen. De spillede med i dilettantforestillinger i Gedved. Signe og Hjalmar overlod gartneriet endeligt til sønnen Carlo i 1968, og flyttede ind på Hansted Hospital. Det var en helt anden tilværelse end de havde været vant til med gartneriet på Gedved Mark. Hjalmar hjalp dog til i haven på hospitalet, så han fortsatte med at have jord under neglene. Hjalmar døde i 1972 og Signe i 1981.
Hjalmar og Signe er begravet på Hansted kirkegård.

Begge brødre, Carlo (1919-2016) og Ib (1922-2010) blev udlært gartnere hjemme hos faderen.
Carlo og Ib rejste sammen til Syd Afrika i 1950, hvor de begge arbejdede som gartnere. Carlo indtil 1953, og senere igen fra 1954 – 1957, hvor han rejste hjem og overtog faderens gartneri. Hjalmar og Signe blev boende og arbejdede i gartneriet og i huset indtil de i 1968 flyttede til Hansted Hospital.

Carlo havde gartneriet i Lille Gedved i en del år. Senere drev han gartneri flere steder i omegnen af Gedved. Han kom på plejehjem i Brædstrup.

Ib blev gift med Jean Burnett i Syd Afrika, hvor han bosatte sig og arbejdede som anlægsgartner i mange år. Efter Jean døde, flyttede han hjem til Danmark og boede i Gedved i sine sidste år.

Sonja (1925-2014) blev gift med gartner Carl Peter Bjerregaard (1921-2006) og flyttede til Gedved, hvor de havde Gedved Handelsgartneri. Ud over at passe hus og børn, havde Sonja ansvar for den blomsterforretning, der blev indrettet i kælderen. Hun var på blomsterbindingskursus på Beder Gartnerskole. Desuden hjalp hun til i gartneriet.

Gerda (1931-) blev uddannet sygeplejerske, blev gift med Norske Tjeran Tveitane (1927-2015) og flyttede til Norge, hvor hun arbejdede som sygeplejerske på Haugesund sygehus, og senere i Sauda.

Sonja, Carlo og Ib er alle tre begravet på Tolstrup kirkegård.

Læs mere om gartnerfamilierne Blicher og Bjerregaard på bloggen: Gartnere | Hold pulsen oppe!

Dissing Pottemagere

En mere detaljeret beskrivelse af Dissing dynastiet.

J.A.P. Dissings familiegravsted dækker over pottemagerdynastiet Dissing.
En helt unik historisk beretning om en pottemagerfamilie i Hansted. 6 brødre, der alle blev udlært som pottemager hos faderen og som hver især etablerede selvstændige pottemagervirksomheder i Hansted, Hovedgård, Gedved og Horsens, altsammen inden for en radius af ca. 15 km.
To af brødrene uddannede sønner og datter, som 3. generations Dissing-pottemagere.

Der blev også en 4. Dissing generation med keramik i Hedensted. Formentig den sidste i rækken af pottemagere indenfor pottemagerdynastiet Dissing i Hansted.

Gravstenen her blev sat i 1932, da Jens Andreas (J.A.P. Dissing) døde. Senere blev hans hustru Else Marie begravet her.
Fem af brødrene er ligeledes begravet på Hansted Kirkegård. Tage og Gunnar på familiegravstedet. Harald, Leon, og Robert samt deres hustruer med egne eksisterende gravsteder. (Mangler billede af Leon og Kathrines)

1. Introduktion
Det hele startede med Jens Andreas (1866-1932) og Else Marie (1866-1948), som kom til Hansted i 1893. De kom fra Thisted, hvor Jens Andreas var blevet udlært pottemager. I Hansted lejede de et pottemagerværksted på Banevej 13. Det var værkstedet efter afdøde pottemager Ole Christian Bech. I 1898 købte de så værkstedet af enken Mette Bech. Det var mest brugsting Jens Andreas fremstillede. Skåle, fade, krukker kander m.v. hovedsagelig dekoreret med kohorn. Seneret også pynteting, vaser, lysestager, figurer og andre kunstværker. Jens Andreas var dygtig til at lave figurer. Det fortælles om en buste af Grundtvig, der stod i det lokale forsamlingshus. Der var indrettet en lille butik i værkstedet, med udstilling ud mod vejen.

2. generation
Seks sønner og to døtre. Alle 6 drenge blev udlært pottemagere hos deres far.

Elfrida (1892-1945)
Elfrida flyttede til Gedved sammen med sin mand, hvor de bestyrede telefoncentralen.

Ejner (1894-1974)
Ejner arbejdede på Lervarefabrikken Annashåb i Egebjerg efter læretiden, indtil han i 1919 startede for sig selv i Hovedgård. I begyndelsen fremstillede han mest brugsting, som var det normale på den tid. Han gik dog hurtigt over til at lave specielle skåle og fade og produkter i den såkaldte Art Nuveau-stil, f.eks vaser med fabeldyr. Einar blev især kendt for en stor produktion af små fuglefigurer. Han lavede desuden flere store skulpturer. Bl.a. af et ældre ægtepar i naturlig størrelse.
Skulpturen blev stillet op foran det forhenværende plejehjem, Nørrelide i Gedved. Skulpturen er senere flyttet til det nuværende plejehjem Gedvedhus.

Leon (1897-1986)
Efter at have arbejdet forskellige steder, blev han en del af fabrikken DANICO i Horsens. Senere kom Leon til Lervarefabrikken Annashåb, hvor han var i 7 år. Derefter havde han eget værksted på Nørrebrogade 102 i Horsens. Her startede han op med at lave brugsting. Spisestel, kander, lysestager m.v. I 1940’erne skabte han en serie af temmelig usædvanlig slags. Det var kander og bægre i forskellige kreative udformninger. Matsort glasur og med en orangerød glasur rundt i mundingen, på hanke o.l.

Hertha (1803-1989)
Hertha ønskede at blive udlært pottemager som hendes brødre, men fordi hun var en pige, blev tanken opgivet. Alligevel kom hun til at arbejde med leret, da hun begyndte at male keramik for brødrene Gunnar og Tage. I kælderen derhjemme fik hun sin egen ovn, hvor hun brændte sine egne produktioner. Pynteting som f.eks. små træsko solgt som souvenir.

Moderen Else Marie boede hos sin datter og svigersøn til hun døde i 1948. Broderen Tage flyttede ind hos søsteren og svogeren omkring 1967, hvor de to fremstillede keramik sammen i kælderen, indtil Tage i 1979 flyttede på plejehjem.

Tage (1905-1988) Robert (1908 – 1965)
Som den eneste af brødrene arbejdede Tage ikke på Lervarefabrikken Annashåb. I stedet for arbejdede han nogle år i værkstedet derhjemme. På et tidspunkt flyttede han til Hovedgård, hvor han arbejdede hos broderen Ejner.

Efter faderens død videreførte Robert og hans hustru Karen Fogh Dissing værkstedet i Hansted i en årrække. Da Robert pludselig døde i en alder af kun 57 år, trådte Tage til og fortsatte produktionen i godt to år. Roberts enke Karen, solgte herefter værkstedet, og det var på det tidspunkt at Tage flyttede ind hos sin søster og svoger i Horsens.(1967)
Der findes ikke så mange beskrivelser af Tages keramik, men han fremstillede fade, thestel, baselspotter, fine figurer, relieffer og krus m.v. Tage kom på plejehjemmet Præsthøjgård, hvor han fik installeret drejebænk, og drejede krus og lavede figurer til beboerne på plejehjemmet.

Robert arbejdede i en kortere periode på Lervarefabrikken Annashåb og derefter hos sin bror Ejner i Hovedgård, indtil han overtog værkstedet i Hansted.
Robert holdt på de gamle former og hjælpemidler, og fortsatte med produktion af fade, skåle, kander o.l. Barselspotter var en specialitet, og gerne i gule og blå farver. I mange år fremstillede han også “pispotter” til Horsens Statsfængsel.

Harald (1906-1965)
Efter sin læretid arbejdede Harald nogle år på Lervarefabrikken Annashåb, indtil han og hans hustru Erika i 1940 købte bolig med tilbygning på Hanstedvej 1 ved Hansted å, som blev skiltet “Aalyst”.
Her indrettede de værksted med fremstilling af souvenirting og keramik, primært til grossister, som herefter eksporterede til bl.a. USA og Sverige. I kælderen i beboelseshuset var der butik med salg af figurer, askebægre, vaser, krus, kander og skåle m.m. Mange skåle og askebægre var dekoreret med egeblade, fugle og andre figurer. Også Harald var dygtig til at modelere figurer, så det blev til mange småfugle, rådyr, elefanter, isbjørne samt fasaner og ænder til at hænge på væggen, Dette keramik blev etiketteret med »Aalyst Keramik«. Harald arbejdede alle årene uden ansatte, kun med hjælp fra sin hustru Erika og deres 4 børn, hvoraf de 2 ældste sønner blev udlært pottemagere hos deres far. Harald døde i 1965, kun 59 år gammel.

Gunnar (1910-1996)
Den yngste af brødrene byggede sit eget pottemagerværksted »Gunnarsværk« i Gedved da han var 35 år. Forinden havde han arbejdet flere steder. Bl.a. På fajance- og stentøjsfabrikken Kronjyden i Randers. Som de andre brødre også på Lervarefabrikken Annashåb. Gunnar fremstillede mest brugsting, men også dukkekaffestel, skåle og souvenirs, som søsteren Hetha malede på.

3. generation
Harald Dissings to ældste sønner Henry (1931-2009) og Jens (1934-2017) blev begge udlært pottemagere hos deres far. Henry arbejdede en tid på Den Kongelige Porcelænsfabrik inden han begyndte at studere biologi ved Københavns Universitet. Jens blev ved faget og havde i mange år eget værksted og forretning i Sejs ved Silkeborg.

Ejner Dissings datter Anne Margrethe blev udlært keramiker. Hun oprettede familiefirmaet Grethe Keramik i Hedensted, som den dag i dag videreføres af søn og svigerdatter. Så der blev også en 4. generation af pottemagerdynastiet Dissing.

Knortegæs og svaner

Lige før nytåret er engene igen helt oversvømmet, og tæt ved kysten raster masser af knortegæs. Vi hører dem “knevre” derude. Når der står så meget vand op over enge og marker, svømmer gæssene rundt et godt stykke inden for markhegnet. Det ser specielt ud.

2025 starter allerede 2. januar med frost – blå himmel en glitrende hvidt overalt. I det smukke vejr er det vand, der endnu står mellem tuerne i engene, frosset til is. Flere steder danner isen fine mønstre.
På marken raster en meget stor flok sangsvaner – de kommer hvert år, og skifter lidt mellem markerne i området. En lille flok knortegæs holder til sammen med svanerne.

Det smukke vejr varer desværre ikke længe, snart har vi gråt, vådt og blæsende vejr igen…

Glade Gule Gyvel

Lige nu lyser den gule Gyvel op på Mulbjergenes bakker og marker, ligesom mange andre steder.

Den gule farve er krydret med smukke blomstrende Hvidtjørn og et farvespil af blomster. Gule Høgeurt, Storkenæb og Tjærenellike. De små blå Ærenpris, kæmper for sin plads midt i alt det grønne.

Hist og her blomstrer hvid Kornet Stenbræk endnu, og nogle skråninger er helt gule af Håret Høgeurt.

Smørblomsterne dækker stadig store områder og ses næsten alle steder. Det må bestemt være smørblomsteår i år, de er der bare i massevis.

Nikkende Kobjælde er endnu i blomst hist og her. Det er dog frøstandene, der dominerer lige nu. De er som et kunstværk at se på.

Vi går længe rundt i det fascinerende landskab, og kan slet ikke få nok. Hele tiden er der nye kombinationer af gult, hvidt og grønt. På vej tilbage har vi udsigt til bakkerne på den anden side af bådehusene. Her er det populært for paraglidere at svæve ud fra toppen. I dag er ingen undtagelse, der er mange flotte farvestrålende skærme.

En så fin »næsten sommerdag« i maj.

Ryler i aftensol

I de sidste måneder af 2023 er der ekstrem højvande med store konsekvenser mange steder i Danmark. Også hos os er det meget højvandet. Kattegat fortsætter ind over mark og eng og forvandler alt til hav. Heldigvis har vi et godt højt dige for enden af grunden, så vandet når “kun” hen til foden af diget. I vores tid, har vandet aldrig stået så højt.

Da vandet trækker sig tilbage og kysten bliver normal igen, er der ryler i massevis, der fouragerer i solnedgangens skær. De er så optaget af spisekammeret, at de stort set er ligeglade med os.

I januar kommer sne og frost, med de smukkeste istapper langs kysten.

Omkring 100 sangsvaner har lagt sig til rette i det isfri område ved sejlrenden mens de “snakker” højlydt.

Kæmpehøje og hættemåger

Septembers himmel er så blå
Ja, det kommer til at passe i år. Masser af dejlige solskinsdage med blå himmel og drivende skyer.
I vores nyplantede blomsterbed er der et væld af insekter. Det har virkelig været en succes. Især Kæmpe Verbenaen har været attraktiv. Mange bier og 8-10 sommerfugle ad gangen. Flest Nældens Takvinge, og dernæst Dagpåfugleøje og Admiral. En enkelt Citronsommerfugl har været på besøg og nogle Stor Kålsommerfugl. en del Køllesværmere på de nærliggende marker.

Køllesværmer

Billede 1 af 5

Kæmpehøje og Isbrydere
På en dagstur ud i det blå omkring Mariager, er målet Kongehøjen. En af de flotteste og bedst bevarede stenaldergrave i Danmark. En langdysse fra omkring 3.200 f.kr. Den er virkelig også stor. Med 62 randsten, og imponerende høje kampesten rejst i begge ender.
Der er indgange til de to velbevarede gravkamre man har fundet, og en lille “kravletur” leder os ind til gravkammeret. Her kan man heldigvis stå oprejst og forundres over et fantastisk bygningsværk af store og små kampesten.

Efter turen med jord på knæene, er næste punkt Hohøj. Skandinaviens største gravhøj. Her har der været holdt folkemøder, og der holdes stadigvæk grundlovsmøder her. Fra toppen af højen er der en flot udsigt, 365 grader rundt.
Tæt ved højen, står der helt overraskende en stor kampesten med indskrift af “Hohøjsangen” som viser sig at være: Jyden han er stærk og sej – på ægte jysk, hugget ind i stenen. Sangen er skrevet af Karens tip tip oldefar St. St Blicher, så det var lidt hyggeligt.
Et smut omkring en smuk gammel hollandsk vindmølle: Havnø Mølle. Den er bygget i 1842 og er Nordjyllands ældste vindmølle
Undervejs hjem nyder vi en kop te ved Als Odde med udsigt ud over Mariager fjord.

Gravhøjen med de 62 randsten

Billede 1 af 10

Danbjørn og Isbjørn
De to gamle isbrydere Danbjørn og Isbjørn har ligget i Hals havn i omkring 8 år. Nu er de solgt til skrot og skal bugseres til Esbjerg. Der er et specielt syn at se Danbjørn, den første af de to store gule isbrydere, blive trukket afsted på sin sidste rejse af en slæbebåd, indtil hele kortegen forsvinder ud forbi Hals Barre.
To dage tager det, at komme til Esbjerg. Først op omkring Grenen og derefter ned langs vestkysten.
Isbjørn følger efter om en ugestid.

På vej ud af Hals havn

Billede 1 af 3

Hættemågekoncert
En formiddag bliver vi tiltrukket af en vældig aktivitet på vandet. En stor flok hættemåger har fundet et spisekammer tæt på land, og kæmper højlydt om maden, indtil der efter et godt stykke tid falder ro over flokken, der lægger sig længere uden på vandet.

Hættemågekoncert

Billede 1 af 3


Bjælder i bakkerne

Blomster og fugle – sommeren er nær

Ved fjorden og på engene er der i år rigtig mange kokleare, som lyser hvide op mellem græsset.
Malurt er grøn nu og vokser hurtigt op og spreder en liflig duft når man går langs vandkanten.

En stor stæreflok har holdt til på mark og eng, de flyver op i flok og danner fine formationer. Man kan høre deres “snak” langt væk, når der er så mange samlet.
De små tornirisk har dagligt travlt med at guffe mælkebøttefrø – fint, for så er der færre til at lave nye mælkebøtter i græsplænen. Håret høgeurts gule farver er ved at overtage  mælkebøtterne på skråninger og græsområder. 
Alt imens underholder lærkerne med deres utrættelige melodi, og svalerne suser frem og tilbage efter insekter til ungerne.

April og maj har været travle måneder på hjemmefronten.
Vi nåede dog at se kobjælderne igen i år, selv om turene i nærområdet har været meget begrænset på grund af de hjemlige projekter.
Først arbejde og dernæst fornøjelser 🙂 det har vi lært hjemmefra – meeen det er vist sundt at vende lidt rundt på de gamle dyder.
Kobjælderne, disse smukke, specielle og hårdføre blomster, der år efter år dukker op, ofte meget spredt over store områder og ind imellem i massevis på en enkelt lokalitet.
I år har været helt specielt. Der har været så mange af begge slags, især den nikkende, som vi aldrig har oplevet før. De nikkende kobjælder står tæt hen over bakkerne, og deres frøstande lyser op i skæret af solen.
Nu er det midt i maj, solen har skinnet flere dage i træk – smukt forårsvejr. Mirabeller og æbletræer blomstrer og pilens små hvide dunbolde strutter som store gule gæslinger, men visner snart hen. 

Det dejlige solskin og tørre vejr har helt udtørret jorden. Især ses det i engene, hvor vi kan gå mellem tuerne uden problemer. Kan ikke huske hvornår det har været tilfældet. Sammenlignet med de store oversvømmede arealer i januar og februar er det helt ekstremt. Engelsk græs ses nu også både i vejkanter, på toppe af de tørre ture og rundt omkring i landskabet.

 

Se bloggen fra marts med oversvømmelser til sammenligning af de tørre enge: 

Sæler, sne og oversvømmelse

Vi ser frem til nogle dejlige sommermåneder.