Tag-arkiv: pomerans høgeurt

Hyld, fløjlsgræs og rabarbersaft

Lige nu er de smukke hvide hyld sprunget ud i markskel og skovkanter. Der er masser af store klaser, så et syltetøjsglas er fyldt med blomster og vodka til en dejlig sommersnaps. Den skal kun trække 2-3 dage, så måske er den allerede klar til lørdagsfrokosten.

Naturen lige nu byder på mange farver og dufte. Marker med lilla fløjlsgræs og gule smørblomster, duftende hybenroser og hvidkløver. Masser af sommerfugle flyver omkring, og svalerne har travlt med at fange insekter. Et vibepar forsøger at jage en krage væk, der er sikkert store unger, der skal forsvares.

Ved vandløb og søer vrimler det med den lille fine Blåvinget Pragtvandnymfe.
De første Pomerans høgeurt er lige sprunget ud i blomsterengen.
Der har været rigtig mange rabarber, så nu står der næsten 4 liter dejlig rabarbersaft og en stor skålfuld kompot.

 

Græsengen igen

Nu er Pomerans Høgeurten ved at være rigtig fin, og valmuerne folder sig ud. I en af Pomeranserne sad der et insekt, der var blevet helt syltet ind i gult blomsterstøv.

Valmuerne har en lidt sjov historie. Jeg har selv drevet dem frem af frø, som jeg købte for en del år siden af Søren Ryge. Han havde i flere af sine TV-udsendelser vist sine flotte valmuer frem, og rigtig mange havde spurt, om det var muligt at købe frø af ham. Det resulterede i, at ved at sende 50 kr, som gik til et godt formål (kan ikke lige huske hvad..), så fik man tilsendt en pose frø. Det kunne jeg ikke stå for, så mine valmuer er altså børn af Søren Ryges fine valmuer. De står rigtig godt deroppe bag vores store sten, og bliver bare kraftigere for hvert år.

I går søndag, var vi på fisketur med gode venner, og mens vi sad og fangede fjæsinger i dynger, kom Grønlandsbåden ind. Et flot skib. På billedet har det lige passeret salt og peber.

Mine fine orkideer har ikke kunne lide at bo her i sommerhuset. De har fået noget utøj, så de er alle røget i skraldespanden. Jeg har klippet blomsterne af og sat dem i vand. Så har jeg da fornøjelse af dem lidt endnu 🙂

 

Græsengen lige nu

Vi har et stort område midt på grunden i Egense, som har fået lov til at stå som en græseng nu på 10. år. Vi har forsøgt at få forskellige blomster til at gro her – med mere eller mindre held.

eriks-græseng

Jordbundsforhold med højt grundvand giver både muligheder og begrænsninger.
Et år var det helt violet af fløjlsgræs, et andet år havde jeg forsøgt at holde små cirkler fri til honningurt, hør, kløver o.l. Desværre virkede selvsåning ikke med hør, honningurten kom derimod et par år i træk og kan stadigvæk pludselig dukke op. Men senegræsset er en hård konkurrent, så de små cirkler har jeg efter et par år opgivet igen.
Vi fik for en del år siden en Pomerans Høgeurt af familie fra deres sommerhus på Enø (i Næstved bugt). De fine orange blomster har fulgt os siden og kommer i år flere steder i græsengen og i græsplænen. Og hver gang tænker vi på Inger og Henry. Erik kører pænt uden om to små pletter med plæneklipperen, mens de blomster. 🙂
Lige nu er der et blåt tæppe af Ærenpris. Sjovt som det skifter fra år til år. Sidste år dukkede der også et par cikorie op. Og det ser ud som om der er lidt gederams på vej i år for første gang.

Ærenpris

Ærenpris

Græsengen bliver slået to gange om året. I forsommeren slår Erik mest græs og så vidt muligt uden om grupper af blomster med leen, og om efteråret bliver det hele slået helt ned.

Arter pr. 1.6. 2013: Hvid Anemone, Vorterod, Lancet Vejbred, Stor Fladstjerne, Almindelig Kællingetand, Tveskægget Ærenpris, Korsknap, Fladbælg, Bidende Ranunkel (Smørblomst), Kørvel, Rejnfan, Alm. Syre, Musevikke, Røllike, Gåse-Potentil, Pomerans Høgeurt, Kløver, Mælkebøtter og forskellige græsser.
Noget er færdigblomstret andet er på vej op.

De første blomster var Anemoner, Vorterod og Korsknap. Derefter selvfølgelig Mælkebøtter! (Lavede i øvrigt en anbefalelsesværdig mælkebøttesnaps af de gule kronblade). Også Skvalderkål har fundet vej op – og dem bruger jeg løs af i mad. Når man ingen persille har, er det helt fint som erstatning.
En anden sjov ting med mælkebøtterne i år har været, at nu hvor de er gået i frø, har Tornirisk – med det fine røde bryst – kastet sin kærlighed på dem og sidder gerne lang tid på græsset og hapser frøene af. Det var også mælkebøttefrøene den lille flok gule vipstjerter, vi pludselig havde på besøg, lod sig friste af. Så selv om vi er trætte af de evindelige mælkebøtter, så giver de også en masse glæde.

Lancet Vejbred