Kategoriarkiv: Opskrifter

Saft på Gederams

Successen er gentaget 🙂 der er blevet lavet en dejlig og velsmagende saft af blomsterne fra Gederams. Farven på saften er lige så smuk som blomsterne.

Her vrimler med Gederams i området, så det er bare at gå i gang med at plukke. Dog, viser det sig, i stærk konkurrence med bierne, som i den grad sværmer i de søde blomster. Heldigvis er de helt ligeglade med mig.

Jeg vil gerne tage billeder af bierne; men det er en svær øvelse. De sidder kun stille i få sekunder før de er videre til den næste blomst. I øvrigt er der hele tre forskellige slags bier, en af dem med fine orange farver.

Opskrift; 150 g. blomster, 6 dl. sukker, 25 g. citronsyre eller vinsyre, Ca 1 liter kogende vand.
Kog vandet op og hæld det over sukker og citronsyre. Rør til det er opløst. Hæld det over blomsterne og dæk med et låg eller film. Sæt det køligt 4-5 dage (mit stod 4 dage). Si og hæld på flasker. Saften kan fortyndes. Holdbart i køleskab en uges tid.
God fornøjelse 🙂

Saft af blomster fra gederams

Tænk, at man kan få så dejlig og velsmagende en saft ud af de smukke lilla blomster på gederams, som står overalt her lige nu.

gederams-saft

Jeg havde set en opskrift på nettet, og det lød spændende, let og enkelt, så det var bare at gå i gang.
Jeg fik plukket blomsterne, og det var egentlig mange blomster, der skulle til for, at det kunne give 150 g., men her er blomster nok at tage af. Næste projekt var at få rystet alle de små sorte fluer ud af blomsterne! Skulle hilse og sige, at der er MANGE fluer, på størrelse med de allermindste tordenfluer, så det er noget lille kravl. Jeg ryster blomsterne i en skål, lægger dem over i en ny skål, og gentager processen indtil jeg synes det er OK. Resten af kravlet dør alligevel i det kogende vand, og bliver siet fra til sidst.

Her er opskriften på saften:
150 g. blomster, 7 dl. sukker – det brugte jeg ikke, jeg tog knap 6 dl, og man kunne nøjes med 5 tror jeg, 1 liter vand og 25 g. citronsyre.
Vandet bringes i kog, og heri opløses sukker og citronsyre. Derefter hældes det over blomsterne, og det hele sættes i køleskabet med låg el.l. i 4 (eller 5) døgn.
Derefter sies blomsterne fra, og man har den flotteste lilla saft, fuldstændig samme farve som blomsterne. Saften smager helt forrygende, og er endda så kraftig, at den kan blandes i omkring 1-1, alt afhængig af ens eget ønske.

 

Vandfald, revlingesaft og rårørte tyttebær

Søndag er endnu en fin dag. Vi pakker frokost og en lille rygsæk og kører ned til Langfjorden, og derfra ind til Bognelvdalen. Vi har planer om en tur op på fjeldet her – der går en traktorvej – eller hvad man nu skal kalde den, op gennem skoven og langt ind på fjeldet. Det er en MEGET stejl vej, så det tager kun 1 time at nå op over skovgrænsen. Men så sveder vi også så brillerne dugger! Vi er gået gennem et rensdyrgærde, og er heldige at se nogle rensdyr lige inden vi når ud af skoven.

Der er så småt ved at vise tegn på efterår på fjeldet og i skoven. Om få uger eksploderer det hele i smukke farver. Vi går endnu en times tid og kommer til to søer, her spiser vi frokost. På vej tilbage må vi lige op på toppen af et fjeld, hvor vi kan se en varde knejse 🙂  Herfra opdager Erik et vandfald i det fjerne, så der må vi også lige hen. Elven her hedder Ørvasselva og er en sideelv til Bognelven. Det viste sig at være et rigtigt fint vandfald, og en sjov bonus var, at fra et hul oppe på klippen fossede vandet ud fra en underjordisk kilde.

Inden vi forlader Bognelvdalen må vi lige se det imponerende vandfald, der kommer fra Bubbelen, og som støder til Ørvasselva. Der er fint udsyn til vandfaldet fra skoven. Bubbelen er et naturfænomen,  en underjordisk elv, der strømmer/bobler op af klipperne og danner en lille sø, der strømmer ud over kanten og danner dette mægtige brusende vandfald. Helt utroligt. Og vandet er selvfølgelig rent og kan drikkes. Der er sti op til Bubbelen, som er et stykke oppe ad fjeldet. Det tager under ½ time at gå derop.

Nu til noget helt andet. Seneste skud på bærstammen er Revling. Jeg har egentlig aldrig brugt de bær til andet end snaps – og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med, men der skal jo ikke så mange bær til den aktivitet, og det bare vrimler med revling næsten alle steder i skov og fjeld, så det er jo herligt, at de endelig kan bruges til noget fornuftigt.
Vi snakkede for nylig med et par nordmænd, som fortalte at de lavede saft af bærrene. En råsaft, som dermed beholder alle de gode antioksidanter, som bærrene bl.a. indeholder. Nordmænd har lavet saft af Revling i årevis – heroppe hedder de i øvrigt Krøkkebær.
Altså har jeg nu lavet næsten 2 liter saft . Plukkede knap 3 pund bær til forsøget. Bærrene skal knuses – det brugte jeg stavblenderen til (jeg har en minihakker til stavblenderen, og den var helt suveræn til det), derefter hældte jeg 6 dl. vand på og satte det hele koldt et døgn. Så blev blandingen siet, og tilsat sukker og citronsyre. Stod så koldt igen ca. 1½ dag til sukkeret var opløst. Og nu har vi en skøn saft. Den har en speciel smag, frisk og lækker. Der skal vist laves lidt mere inden vi skal hjem. Den færdige saft kan kun holde sig i kortere tid da det er friske bær, der ikke er kogt og ikke er tilsat noget atamon eller lignende. Man kan jo fryse saften, evt. i plastikflasker; men det går ikke rigtig her, når vi skal bruge 3 dage i bil på hjemturen.

Tyttebærrene er ved at være på det sidste. Helt utroligt – sidste år var de knap nok modne på dette tidspunkt. Der kan man se, hvor stor forskel vejret giver på modning af bær her. Vi har plukket rigtig mange bær. Selv på vores grund her er der tyttebær. Jeg har rårørt en portion af de sidste med sukker og lidt vaniliesukker, det er en superdejlig måde at få tyttebær på.

Mandag morgen havde vindrosler og sjaggere overtaget gråsiskenenes spisekammer af frø fra birketræerne. Der var vindrosler og sjaggere overalt på jorden, i græsset og i træerne lige her udenfor køkkenvinduet. 🙂

Naturens bær. Bålpladsen og aftenstemning

Så har vi igen plukket en spandfuld blåbær. I går blev det til knap 9 pund. Det er mageløst så mange blåbær der er her – men vi må vist til at stoppe. Jeg tror vi efterhånden har plukket 26 pund. Der ligger mange i fryseren, og der er lavet syltetøj og saft. Bagt skønne blåbærmuffins, og til morgenmad kommer der friske bær eller syltetøj på Kulturmælken (=A38 heroppe) og müslien. En smootie står også på programmet. Der er masser af muligheder, hvis man har lyst.
I dag har jeg lavet omkring 3 liter saft på gammeldags maner. Jeg har taget min saftpose + stativ med herop. Trods alderen, fungerer det stadigvæk fint.

En flaske er blevet fyldt op med blåbær og snaps. Det skal nok blive til et velsmagende udtræk engang om et årstid. Trækketiden varierer fra 2 måneder til 1 år, så nu må det komme an på en prøve, hvor længe min skal stå.

Der er også vilde hindbær i år. På grund af det varme sommervejr er der masser af fine bær, så det blev til lidt syltetøj, muffins og en skøn bunke hindbærsnitter, lavet efter Mette Blomsterbergs opskrift i stedet for min den gamle. Forskellen er, at hun bruger vaniliesukker, (nå nej – den der skønne, dyre Polynesiske vaniliestang, som desværre i min version nødvendigvis blev erstattet af helt almindelig vanilliesukker!) og at de først bliver lagt sammen med hindbærmarmelade efter at de er bagt. Resultatet blev godt.

Vi havde tændt bål den anden aften og spiste aftensmaden nede ved bålpladsen. Det blev til stegte makreller og kartofler og gulerødder i folie.

Sent på aftenen, hvor solen står lavt farves himmelen orange og senere rød ind over Burfjorden.

Brug gerne kontaktformularen, hvis du får lyst til opskrifter.

 

 

Makreller i massevis

Makrellerne har været her nogle dage, men denne eftermiddag gik de da helt amok i deres jagt efter føde (sikkert små tobis eller noget lignende).

Så dagen i dag bød på et fantastisk fiske eventyr. Vi gik ud til fyret på det lille næs, der stikker ud i Burfjorden. På grund af sten, tang og andre forhindringer, er det stort set det eneste sted, hvor det kan lade sig gøre at fiske fra kysten. Allerede på vej derud så vi, hvordan vandet kogte af fisk, og terner og måger havde travlt med at dykke og fange fiskene.

Vandet koger og Erik har bid

Vandet koger næsten over og Erik har bid

Erik fik lynhurtigt rigget fiskestangen til med et kompakt hjemmestøbt blink på ca. 15g. Kroppen malet i sølv og med sort ryg. Den kunne makrellerne godt lide! Det varede ikke længe før de første lå og sprællede på klipperne. Havet var på et tidspunkt helt kogende af fisk og jagende makreller, det så helt surrealistisk ud.

makreller der springer

makreller på jagt og småfisk pisker rundt i overfladen

Fiskene sprang op og ternerne dykkede ned – ja, det var noget af et syn. Og det blev ved temmelig længe. Flokken flyttede sig hele tiden og pludselig intensiveredes jagten igen. Næsten hver gang snøren blev smidt ud var der fisk på. Efter en halv time lå der 12 grøn- og sølvskinnende tykke makreller på klipperne. Det var svært at få holdt, men fiskene skal jo også renses, fileteres og spises!

12 fede makreller

12 fede makreller – lommekniven måler 10 cm.

Aftensmaden bestod selvfølgelig af stegte makrelfileter og dertil kold kartoffelsalat. Jeg skar 4-5 ridser i skindet, krydrede kødsiden godt med peber og salt, og så blev 4 flotte fileter stegt på panden. Ca. 4 min. på skindsiden og 3-4 min. på kødsiden. De var temmelig tykke, så derfor et par ekstra minutter.
Kartoffelsalaten bestod af nykogte pillekartofler, en dressing med rømme, kulturmælk (A38), sennep, revet løg, citronsaft, salt og peber. Som krydderi blev der klippet friske blade fra røllike og knuste tørrede blade fra strandkvan.
Mums! Det var ikke nogen ringe menu på en mandag aften 🙂 – dertil koldt og frisk vand fra hanen.
Der venter stadigvæk 20 dejlige fileter i fryseren.