Tag-arkiv: tyttebær

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Tranebær og årets bærhøst

Årets sidste bærhøst er en dejlig posefuld tranebær. Det er ikke altid så let at finde gode steder med tranebær, og ofte er der kun få bær ad gangen. Men denne dag er vi heldige og kan plukke et helt pund på samme sted 🙂
Så nu er der dømt tranebærkompot til både Mortensanden og juleaften.

Bærhøsten i år har igen været rigtig fin. Vi har plukket 22 pund multebær, 17 pund blåbær, 15 pund tyttebær, 7 pund revling, 830 g. vilde hindbær og 550 g. tranebær. Så mon ikke vi har forråd nok til næste år 🙂 der skulle vist også være basis for et glas syltetøj til familie og venner.

Langs Navitelva

En af de allersidste dage i august får vi endelig igen en dag med sol og blå himmel. Vi får hurtigt smurt en madpakke og kører ned til Navitelva. Her følger vi den velkendte rute op mod Røykfossen.

Turen her er i år blevet en beskrevet rute i projektet “Ut i Nord”, og fører 8 km. ind over fjeldet og op til toppen af Geitfjelltinden. Så nu er her pludselig kommet skilte 🙂

Vi stopper ved Røykfossen, som altid er fascinerende. Herfra fortsætter vi videre opad. Denne gang længere end vi plejer, men dog kun halvvejs til Geitfjelltinden. Forlader ruten og går ind mod elven. Vi vil se, om det er muligt at få et billede af canyon’en fra den anden ende. Men her er for stejlt ned, så det bliver opgivet. I stedet for opdager vi flere fine, mindre foss op langs elven. Spiser frokost og fortsætter op mod de nyfundne vandfald.

Ind imellem dale og fjelde er der er store områder med flade sletter, og flere steder vrimler det med lækre, modne tyttebær. Der bliver plukket 2-3 kilo med hjem.

På vej retur er vi henne ved den imponerede udsigt ud over canyon’en.  Eftermiddagens sollys giver nu de grønne mosbeklædte fjelde omkring Røykfossen et helt specielt smukt skær.


En super fin dag i et super flot område.

Bekkamyra og tyttebærtur

Bekkamyra er et stort naturreservat ved Burfjorddalen med yngleområde for ænder og vadefugle. For første gang tager vi en tur på nogle timer i det fine og vidtstrakte myrområde omkranset af skov. Her er flere søer, en stor og et par mindre. Masser af spor efter elg og ren, men ingen dyr at se. Tidspunktet på dagen er nok heller ikke særlig velvalgt til at se elg, og rensdyrene er samlet og på vej til deres vinterområder. Her er så smukke høstfarver, blå himmel og et vældig fint område. Vi finder tranebær, de er meget modne, og kan være svære at få øje på nede i det røde mos.

Dagen før er vi på tyttebærtur i området omkring Fuglevatnet. Det er småt med tyttebær i år, så vi satsede lidt på området her, som sidste år var et fint tyttebærområde. Og vi var heldige, fik faktisk plukket hele 8 pund, så det var jo herligt.
En flot dag – vi spiste frokost på en bakketop, hvorfra der var den skønneste udsigt mod Tomasvannet og Kvænangstinderne, Nøklan og Skorpa.

Storeng – 70 grader nord

To uger har vi været her, og har allerede nået at lave og opleve en masse.
På vores grund er der blevet klippet, luget og genfundet stier, trapper og siddesteder fra sidste år. Vejen rundt om hytteområdet er blevet trimmet for højt græs både i midten og langs siderne.

Vi har været en tur oppe i skoven lige bag huset. Nede ved fyret og gået langs stranden. Erik har fisket nogle gange, og der ligger allerede flere poser dejlige fileter i fryseren.

Multemarkerne er blevet inspiceret – der er mange blomster nu; men også mange planter, der ikke har sat blomst endnu. Der er godt gang i vandfaldet i Storengelven. Her syntes de to fjeldvåger ikke rigtig om, at vi opholdt os. De må have rede her, for det er ofte sket, at vi ser dem netop her.
Undervejs hører og ser vi en høgeugle. En af vores naboer har sat flere redekasser til høgeugler op her i området.


Stort set fra dag et, har vi observeret urfugle. En han spadserer over indkørslen, og to nætter underholder de os efter vi var gået i seng. Torsdag flyver en hun op fra grunden da vi kommer hjem fra Alta.

Tirsdag den 23. juni holder vi vores egen lille Sct. Hansaften. En heks bliver sendt afsted og vi får stegte pølser og pandebrød. En lille whisky til “dessert”. Nu for andet år i træk må det næsten være blevet til en tradition?

Første fjeldtur er fra Baddereidet, en rundtur på fjeldområdet Unna Riidervarri. Søndag går turen til tops på Mikkaltinden. Her ser vi en stor flok rensdyr nede i dalen ved elven. Der er en vældig foto-villig fjeldrype, og vi finder den fine, lille, rødlilla Rhodondendron art Arktisk Alperose for første gang. Den har jeg godt nok kigget meget efter i mange år på fjeldture, og så er den her pludselig 🙂 Stort!

En morgen kan vi i kikkert se en flok spækhuggere nede i fjorden. Der er en 4-5 stykker. Om aftenen er der pludselig en havørn tæt ved huset mens vi spiser.

Overliggeren på rækværket rundt om terrassen er blevet malet. Torsdag er vi på tur til Alta, hvor vi får handlet en masse ting.

Der har været mange fugle siden vi kom. Sjagger, vindrossel, kvækerfinke, broget fluesnapper, musvit, dompap, løvsanger, urfugl, havørn, fjeldvåge, dværgfalk, høgeugle, fjeldrype.

Og blomsterne vælger frem alle steder. Der er specielt mange fine lyngarter i fjeldene så tidligt på sæsonen: Blålyng, kryblyng, kantlyng og rypelyng.
Orkideerne er så småt på vej op. Der er masser af smørblomster, engblommer og vandranunkel. Multebær er i blomst, nogle blåbær i blomst og nogle tyttebær ligeså. Vi har set Arktisk Alperose, masser af gule fjeldvioler nu, hvor de blå hunde violer (eller sætervioler?) er ved at være færdige. Vi har set følfod for første gang, der er tue-stenbræk og tue-limurt mange steder på fjeldet. Ja, det er bare nogen af de mange, mange blomster vi ser. Storkenæb, fine blå skov forglemmigej er der også overalt og gederams er på vej.


I denne uge gør vi klar til at få besøg fra på søndag, af vores allerbedste venner fra Danmark. De er lige nu på vej op gennem Norge og oplever en masse spændende ting undervejs, inden de kommer til os.
Vi glæder os meget til at tage dem med på ture og vise dem “vores” område.

Stemningsbilleder fra septemberdage

Ture i fjeld og skov lige nu er helt unikke, hvor farverne, udsigterne og stemninger er uudtømmelige.

Revling er der så meget af, at man ikke kan undgå at træde i dem!! Der bliver plukket godt 2 kg revling til saft og en pose dejlig røde tyttebær til syltetøj.

Tænk, så meget godt man kan få ud af naturens gaver, både for øjet, sjælen og maven 🙂

Lørdag var der så fint vejr, at vi kunne sidde på terrassen og nyde en hyggelig frokost.
Og så MÅ jeg lige have disse to dejlige udsigtsbilleder med 🙂

Lyst døgnet rundt

hus-have-mefjell

Aftenstemning med solkig

Vi har vist allerede vænnet os til klimaet her i Nordnorge. I går drak vi te på terrassen i 7 grader og overskyet. Luften er klar og frisk.
Tyttebær, multebær og blåbær er i blomst. Blåbær er endda ved at sætte bær mange steder. Der er så mange fine blomster undervejs lige nu. Gøgeurten står lige på spring og den lille fine fjeldviol lyser gult i græsset.

Vi har været en tur ovre ved vandværket, som får vand og kraft fra vandfaldet. Skal bare over på den anden side af vejen og op i skoven, så er vi der.
De tidlige lyngarter, rosmarinlyng og klokkelyng blomstrer her.
To fjeldvåger holdt til deroppe og kredsede over os hele tiden. Ind imellem satte de sig i et træ – altid det samme sted – og sonderede terrænet.
Der blev knipset mange billeder på den tur.
Går man lidt højere op, er Mefjeldet lige dér  🙂

Fjeldvåge

Fjeldvåge

I dag har vi været inde ved multebærområderne for at se de fine hvide blomster. Der kommer mange planter, så det er spændende, om der også kommer mange bær.
Vi hørte en dobbeltbekkasin. Først dens kald mange gange uden at være klar over, hvilken fugl det var. Men da vi hørte den helt specielle lyd, som kommer når luften får de yderste halefjer til at vibrere = en slags snurrende lyd, så var vi ikke i tvivl og fik det lige tjekket op på “fuglestemmer” da vi kom hjem.

Dagen er stort set gået her på grunden med bl.a. at rykke bregner og hønsebær op, så alle blåbærplanterne kan få lys og luft. Og der er revet blade og sten sammen, ryddet ved bålpladsen og meget mere. Altid noget man kan lave her, og det bliver der ved med hele sommeren. Dejligt!

Jeg har lavet et lille eksperiment med at spise stænglerne af gederams. De kaldes fattigmands asparges. De første jeg plukkede var vist for store, de trevlede i munden efter kogning. Anden gang tog jeg nogle meget yngre og sprødere skud, de var helt lilla og kun ca. 20 cm. høje. De blev klart bedre, så jeg må have plukket flere af samme slags. Nogle af de grønne blade fra første omgang blev hakket og brugt i tomatsuppen om aftenen.

Gederams "asparges"

Gederams “asparges”

Ellers er vi ved at vænne os til at det er lyst døgnet rundt. Helt utroligt, at man klokken 11 om aftenen kan sidde og læse i en bog uden at tænde lys. Solen står højt på himlen, der har dog været temmelig mange skyer til at dække for den, også om aftenen, så det kan kun gå fremad 🙂

Vandfald, revlingesaft og rårørte tyttebær

Søndag er endnu en fin dag. Vi pakker frokost og en lille rygsæk og kører ned til Langfjorden, og derfra ind til Bognelvdalen. Vi har planer om en tur op på fjeldet her – der går en traktorvej – eller hvad man nu skal kalde den, op gennem skoven og langt ind på fjeldet. Det er en MEGET stejl vej, så det tager kun 1 time at nå op over skovgrænsen. Men så sveder vi også så brillerne dugger! Vi er gået gennem et rensdyrgærde, og er heldige at se nogle rensdyr lige inden vi når ud af skoven.

Der er så småt ved at vise tegn på efterår på fjeldet og i skoven. Om få uger eksploderer det hele i smukke farver. Vi går endnu en times tid og kommer til to søer, her spiser vi frokost. På vej tilbage må vi lige op på toppen af et fjeld, hvor vi kan se en varde knejse 🙂  Herfra opdager Erik et vandfald i det fjerne, så der må vi også lige hen. Elven her hedder Ørvasselva og er en sideelv til Bognelven. Det viste sig at være et rigtigt fint vandfald, og en sjov bonus var, at fra et hul oppe på klippen fossede vandet ud fra en underjordisk kilde.

Inden vi forlader Bognelvdalen må vi lige se det imponerende vandfald, der kommer fra Bubbelen, og som støder til Ørvasselva. Der er fint udsyn til vandfaldet fra skoven. Bubbelen er et naturfænomen,  en underjordisk elv, der strømmer/bobler op af klipperne og danner en lille sø, der strømmer ud over kanten og danner dette mægtige brusende vandfald. Helt utroligt. Og vandet er selvfølgelig rent og kan drikkes. Der er sti op til Bubbelen, som er et stykke oppe ad fjeldet. Det tager under ½ time at gå derop.

Nu til noget helt andet. Seneste skud på bærstammen er Revling. Jeg har egentlig aldrig brugt de bær til andet end snaps – og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med, men der skal jo ikke så mange bær til den aktivitet, og det bare vrimler med revling næsten alle steder i skov og fjeld, så det er jo herligt, at de endelig kan bruges til noget fornuftigt.
Vi snakkede for nylig med et par nordmænd, som fortalte at de lavede saft af bærrene. En råsaft, som dermed beholder alle de gode antioksidanter, som bærrene bl.a. indeholder. Nordmænd har lavet saft af Revling i årevis – heroppe hedder de i øvrigt Krøkkebær.
Altså har jeg nu lavet næsten 2 liter saft . Plukkede knap 3 pund bær til forsøget. Bærrene skal knuses – det brugte jeg stavblenderen til (jeg har en minihakker til stavblenderen, og den var helt suveræn til det), derefter hældte jeg 6 dl. vand på og satte det hele koldt et døgn. Så blev blandingen siet, og tilsat sukker og citronsyre. Stod så koldt igen ca. 1½ dag til sukkeret var opløst. Og nu har vi en skøn saft. Den har en speciel smag, frisk og lækker. Der skal vist laves lidt mere inden vi skal hjem. Den færdige saft kan kun holde sig i kortere tid da det er friske bær, der ikke er kogt og ikke er tilsat noget atamon eller lignende. Man kan jo fryse saften, evt. i plastikflasker; men det går ikke rigtig her, når vi skal bruge 3 dage i bil på hjemturen.

Tyttebærrene er ved at være på det sidste. Helt utroligt – sidste år var de knap nok modne på dette tidspunkt. Der kan man se, hvor stor forskel vejret giver på modning af bær her. Vi har plukket rigtig mange bær. Selv på vores grund her er der tyttebær. Jeg har rårørt en portion af de sidste med sukker og lidt vaniliesukker, det er en superdejlig måde at få tyttebær på.

Mandag morgen havde vindrosler og sjaggere overtaget gråsiskenenes spisekammer af frø fra birketræerne. Der var vindrosler og sjaggere overalt på jorden, i græsset og i træerne lige her udenfor køkkenvinduet. 🙂

Låvan – Vassnes

vassnes-turen15Søndag blev det en dagstur på stien fra Låvan til Vassnes. En af “trim-ruterne” langs fjordene i Kvænangen. 12 km. i alt.  Vi følger en mærket sti, der starter i den lille bygd Låvan. Man går op gennem skoven – en times tid – og fortsætter indover langs fjorden til det fraflyttede fiskersamfund Vassnes.

Vi er meget imponerede over ”vejbyggeriet”, som vi møder på flere lange strækninger. Her er der lavet stensætning i kanten af stien, så den bliver fin og stabil at gå ad. Sikke et arbejde det har været at lave det i sin tid. Fantastisk. Svært at gengive på billeder, men vi prøver.

Efter ca. 2½ time når vi ud til en lille bugt, hvor vi spiser frokost. Lyset i dag er helt fantastisk. Der er blikstille og diset, så fjeldene står som diffuse silhuetter i det fjerne. En måge står på toppen af en pæl ude i vandet, og vi hører en fjern lyd af en fiskerkutter.

Undervejs herud går der en sti op til en tysk udkigspost, og langt oppe på fjeldsiden ser vi den 35 meter høje samiske offersten Simalango.

Vi plukker lige 4 pund tyttebær inden vi vender snuden hjemad igen. Her vrimler det med tyttebær – så det er som altid meget svært at få stoppet igen. 🙂

En fin tur på en dejlig lun solskinsdag i august.

Læs mere om Vassnes, den tyske udkigspost og offerstenen Simalango