Kategoriarkiv: Dissing keramik

Harald Dissing og Aalyst Keramikfabrik

Et tilbageblik mod en svunden tid

Efter 40 år i Nordjylland, er vi flyttet ”tilbage til rødderne” og bor nu på Gl. Kirkevej i Egebjerg, hvorfra vi kan se lige over på de gamle gule fabriksbygninger, der engang husede keramikfabrikken Annashaab. Det får ofte tankerne til at vandre hen til historien om, at flere i familien Dissing har arbejdet her og været tæt knyttet til det sted. I dag er der Autohandel, og ikke alle bygninger er intakt mere.
Ydermere kan vi næsten se over til Eriks barndomshjem, Aalyst, der ligger lige i starten af Hansted by ned mod åen.

Historien om Eriks far, Harald Dissing, er en del af en unik familiehistorie om 6 Dissing-brødre, der alle var i lære og blev udlært pottemagere hos deres far Jens Andreas Pedersen Dissing. Pottemageren, der kom til Hansted fra Thisted og, sammen med sin kone Marie Skaaning, købte værksted på Banevej 1 i Hansted i 1898. Om et fag, der blev ført videre i generationer, og en historie som udspandt sig i lokalsamfundet med en radius af 15-20 km. omkring Hansted/Egebjerg.

Harald Dissing

Harald Dissing blev født i 1906 som det 6. barn af 8. Der var 6 drenge og 2 piger. Han blev udlært hos sin far og arbejdede som pottemagersvend på Annashaab i Egebjerg frem til 1945. I 1930 blev han gift med Erika Hopff (født 1909), og efter at have boet flere steder i Egebjerg, købte de i 1940 ejendommen Hanstedvej 1. Her, hvor Hansted Å løber lige forbi, opbyggede Harald og Erika Dissing keramikfabrikken, som de kaldte ”Aalyst”. I begyndelse samtidig med at han var ansat på Annashaab, og fra 1945 som selvstændig. Under krigen malede de direkte på det brændte ler, og efter krigen kunne de købe glasurer igen.

Harald Dissing byggede selv sin ovn i værkstedet, som blev lavet i den tidligere garage. Der blev brugt en del rummeter træ til hver brænding, så det var et stort arbejde med al det træ, der skulle skaffes, stables og gøres klar til at fyre med. Der lå ofte lange rækker med træ på gårdspladsen, inden det hele blev kørt om i brændeskuret bag ved huset.

Aalyst i de tidlige år med brændestakke på gårdspladsen, og lervarer til tørring

Harald Dissing lavede mange forskellige ting, både brugs- og pyntegenstande. Deriblandt figurer, vaser, fade samt traditionelt lertøj. Erik var som barn engang imellem med til at lave figurer, trykkede dem ud i formen og pudsede af og rettede dem til inden brænding og glasur.

Det var ikke varme i værkstedet, kun en ovn til kul og koks. Om vinteren, var der om morgenen ofte is på det vand, der skulle bruges til at dyppe hænderne i, når der skulle drejes, og leret var også koldt, så det var ikke så underligt, at mange pottemagere fik gigt i fingrene. Leret blev opbevaret i en lerkælder i forbindelse med værkstedet. Leret kom hjem i store plader, som blev stakket. Derefter kørt igennem en valse til tykke lerpølser. Disse blev opbevaret i lerkælderen, og skulle så æltes godt igen, før leret kunne anvendes til at dreje med.
Det ler, der blev skåret af, eller bare var en mislykket drejning, kom tilbage i lerkælderen, fik en ny behandling og blev genbrugt. Erik kan huske, at han af og til hjalp til med leret.

 

Når ovnen var fyldt og der skulle brændes, stod fyringen på i over 24 timer, hvor der skulle holdes øje med brændingen. Til at hjælpe med den proces, havde de ofte hyret Jens Munk fra Hansted, der så natten igennem holdt øje med temperaturen i ovnen.

I halvtredserne købte Harald Dissing en elektrisk ovn, en stor lettelse, så der ikke skulle fyres med træ ved brænding. For at få ovnen ind i værkstedet, måtte der ved siden af døren fjernes en mur, som så blev muret op påny bagefter.

Senere købte han den lille ovn, der ses her på billedet sammen med den første elektriske ovn. I den kunne han brænde mindre portioner.

Harald ved sin nye ovn, den store elektriske ses bagved

I de tidlige år solgte Harald Dissing mest til danske grossister, senere kom der også en eksport i gang, både til Sverige og til USA. I 50’erne og 60’erne var der indrettet en lille forretning i kælderen under huset med en udstilling af forskellige ting til salg.
Der kom af og til store busser forbi med folk på udflugt, som stoppede op og skulle se og købe. Desuden kom der opkøbere ind i forretningen. De kørte rundt i lastbil til de forskellige pottemagere, købte ind og solgte det videre. Erik fik af og til lov til at kigge ind i lastbilen for at se, hvad de kørte rundt med. Det var altid spændende.

Når der skulle pakkes til grossister, hjalp Erik med til at pakke tingene ind i aviser og derefter ned i trækasser, som blev foret med træuld. Var han rigtig flittig, og det havde været en god brænding, og alt var pakket ind (uden uheld…), fik han engang imellem lov til at gå over til ishuset – Købmand Djernes – og købe en is 🙂

Produktionen ophørte i 1965, da Harald døde efter længere tids sygdom.

Vi viser her et udsnit af lertøj og keramik, som Harald Dissing, har lavet. De to jydepotter er fra en meget tidlig periode, hvor der blev malet på det brændte lertøj. Der har stået potteplanter i dem, så desværre er de ikke så pæne i kanterne mere.
Desuden et fad og en kande af bedstefaderen J.A.P. Dissing, samt nogle produkter, der er fremstillet på Annashaab i den periode, hvor Harald Dissing arbejdede der. Sidste galleri er vores samling af barselspotter og en enkelt ting af Gunnar Dissing.

 

Hvordan er det så gået med faget for de næste generationer?
Af de 6 Dissing brødre var det kun Harald, der fik drenge. Harald og Erika Dissing fik 4 børn, Henry (f. 1931), Jens (f. 1934), Erik (f. 1948) og Carna (f 1949).

De to ældste børn, Henry og Jens, blev begge udlært pottemagere hos deres far. Henry Dissing arbejdede en tid på Den kongelige Porcelænsfabrik, inden han begyndte at studere biologi ved Københavns Universitet og specialiserede sig i svampe. Jens Dissing blev ved faget, arbejdede bl.a. på Langeland, havde værksted i Låsby og derefter i mange år værksted og forretning i Sejs. Erik er en del år yngre end sine brødre. Han hjalp til i værkstedet hos sin far, mens han var dreng, men gik en helt anden vej med sin uddannelse. Lillesøsteren Carna har heller ikke ført pottemagertraditionen videre.

Det var dengang ikke så ofte, at piger blev pottemagere eller keramikere. Ejnars datter brød dog traditionen som den eneste af pigerne og blev udlært keramiker. Hun oprettede familiefirmaet Grethe Keramik i Hedensted. Her er det iflg. deres hjemmeside, ”4. og 5. generation, der sidder ved drejeskiven”. (kilde: www.grethekeramik.dk).
Robert  og Leon fik hver to piger, der ikke blev oplært i faget, og Gunnar, og Tage fik ingen børn.

Alle 6 Dissing brødre havde en periode arbejde på keramikfabrikken Annashaab i Egebjerg, og alle 6 fik senere eget værksted i nærområdet. De to yngste Robert Dissing og Gunnar Dissing overtog faderens værksted da han døde i 1932. Robert Dissing førte det videre til han døde i 1965, Gunnar Dissing flyttede til Gedved, hvor han fik sit eget værksted. Tage Dissing overtog det gamle værksted efter Robert Dissings død og videreførte det. Da det gamle værksted blev solgt, flyttede Tage Dissing til Horsens, hvor han fik sit eget værksted. Ejnar Dissing fik værksted i Hovedgård allerede i 1919. Tage Dissing arbejdede sammen med broderen i Hovedgård i mange år før han overtog det gamle værksted i Hansted efter Robert Dissing. Leon Dissing var ud over arbejdet hos Annashaab også ansat en overgang på keramikfabrikken Danico, før han fik sit eget værksted i Horsens og Harald Dissing havde som sagt eget værksted i Hansted.

Aalyst omkring 1955. I øverste venstre hjørne ses Annashaab

Skulle nogen have noget keramik med merkaten “Aalyst Keramik”, eller noget af de andre Dissing brødres produktioner, er vi fortsat interesserede. F.eks. mangler vi noget af Robert og af Ejner.

Der er flere artikler om Dissing-brødrene, Annashaab og keramik her i bloggen

Mere Dissing keramik samt Annashaab og Danico lervarefabrikker

Siden vi lavede bloggen med Dissing keramik i 2016, har vi fået flere interessante og hyggelige kommentarer og henvendelser. Desuden har vi også selv været mere opsøgende på at finde noget af det ældre keramik enten i antikforretninger, brugtmarkeder eller på nettet.

 Vi har købt en fin lille vase/krukke lavet af Gunnar Dissing, Gedved og endnu en af Leon Dissings unica vaser med sort og orange glasur.

Fra den yngre generation, Eriks bror Jens Dissing, har vi fundet disse to ting, hvoraf især den lille hvide skål er en meget karakteristisk produktion fra Jens.

Vi fandt denne fine vase fra keramikfabrikken DANICO, som lå i Horsens. På den fabrik arbejdede Leon Dissing i en periode.

Vi mangler stadigvæk at finde keramik eller lertøj, som Robert og Ejnar Dissing har lavet.

Da vi flyttede fra Aalborg til Egebjerg, kom vi til at bo meget tæt på den tidligere lervarefabrik Annashaab. En af vejene i vores boligforening hedder endda Annashaab, og vi kan i dag se hen på de resterende bygninger fra vores lejlighed.

Annashaab var i 1920erne en stor virksomhed, der beskæftigede 10-12 mand, pottemagere, arbejdsmænd og malere. Alle 6 Dissing brødre arbejdede i 20erne på fabrikken

Historien om lervarefabrikken Annashaab i Egebjerg hænger på mange måder sammen med historien om lervarefabrikken DANICO i Horsens.
Annashaab blev startet omkring 1891 af pottemager Jens Holm Rasmussen og hans kone Johanne. De kom fra Sorring. Med var Johannes 15 årige søn fra første ægteskab, Peder Madsen.
Frem til 1922 blev der fremstillet traditionelle lervarer og Peder Madsen havde efterhånden overtaget den daglige ledelse mens Holm kørte ud til kunderne.

Omring 1922 skete der en markant ændring af produktionen, idet man nu begyndte at fremstille keramik i betydelig større mængder. Inspirationen kom fra kunstneren Eiler Løndal som havde arbejdet for lervare-fabrikken DANICO i Horsens. DANICO var blevet til i 1919 i et samarbejde mellem bl.a. en af Annashaabs gamle lærlinge, Niels Peter Nielsen, og købmand Corfitzen på Søndergade foruden den ovennævnte Eiler Løndal, der egentlig var kunstmaler, men som i en periode også interesserede sig stærkt for keramik.
Fabrikken havde en begivenhedsrig historie der endte brat i 1929. Der blev produceret godt håndværk og ofte i høj kunstnerisk kvalitet. DANICOS varer blev forhandlet via agenturer til udlandet bl.a. til USA.

Eiler Løndal skiftede fra DANICO til Annashaab i 1922, og her begyndte man nu at fremstille vaser, krukker, urtepotteskjulere o.s.v., der var næsten identiske med DANICOs produkter.

På Annashaab stemplede man keramikken i bunden med en trekant, en slags rebus, der skal læses »Lervarefabrikken Annashaab Danmark«. Der kan også forekomme varer, der blot er stemplet med »Egebjerg« med ret små bogstaver. Foruden stemplet vil der sædvanligvis være et serienummer skrevet i den våde ler.
På DANICO blev der stemplet DANICO og indridset et nummer.

Hvis der mangler fabriksstempel i produkterne fra Annashaab og DANICO fra denne periode, kan det være meget vanskeligt at skelne dem fra hinanden, specielt når de er bemalet med den koboltblå glasur.
En rettesnor hvis der blot er et nummer og ikke noget stempel vil være at nr. 1-499 og nr. 800 og opefter tilskrives DANICO og nr. 500-799 tilskrives Annashaab.

Til at begynde med gik samarbejdet på Annashaab rimeligt. Løndal kom med ideerne, og Peder Madsen, der på dette tidspunkt ledede fabrikken, omsatte dem i produktion. Imidlertid gik der kun kort tid, formentlig højst et år, inden Løndal ophørte med at arbejde for Madsen.
Årsagen var tilsyneladende, at Madsen ikke i længden kunne acceptere, at Løndal ikke ville deltage i det daglige mere rutineprægede seriearbejde. Hans noget bohemeagtige forhold til arbejde kunne ikke forliges med den hårdtarbejdende pottemagers syn på tingene.
Løndals afgang fra fabrikken medførte desværre, at den kunstneriske inspiration tørrede ud. Det blev vanskeligere og vanskeligere at finde på nye serier, originale former og dekorationer. Fabrikkens keramik fra 1930erne og senere nåede aldrig op på samme niveau.

Kilde: http://www.hansted-egebjerg.dk/artikler-fra-broen/fra-det-gamle-lundum-hansted/pottemagere-i-hansted-og-egebjerg/

 

 

 

 

Dissing keramik er kommet hjem til familien igen

Retur til: Mere Dissing keramik samt Annashaab og Danico lervarefabrikker

Vi har købt en meget smuk lille vase (ca. 12 cm høj) lavet af  Eriks farbror Leon Dissing. En af hans unika-ting i sort glasur med orange kant. Og desuden en helt fantastisk samling af tallerkener, skåle, barselspotter, smørbøtter, sildebøtter, krus, snapsebægre et fad og endda et dørslag og tre fine fiskefade, med en skål i midten til dressing. Alt sammen også lavet af Leon Dissing i en smuk blå glasur med begitning af hvide og orange bølgestreger.

Vi har ofte prøvet at lede efter keramik af enten Eriks far, farfar eller nogen af Eriks farbrødre, som alle var pottemagere. Og så var heldet pludselig med os. Vi bestemte os derfor til at købe sættet, det var en meget sjælden mulighed for at få fat i så mange fine ting fra familien,
Det er ikke så let at finde de gamle keramikting fra Dissing familien, som har en helt unik pottemagerhistorie. Eriks farfar, far og 5 farbrødre var alle pottemagere.

Farfaderen Jens Andreas Pedersen Dissing, der var udlært pottemager. kom sammen med sin kone Marie født Skaaning og deres første barn Elfrida til Hansted i 1893, hvor han 5 år senere i 1898 købte værkstedet på Banevej 13 i Hansted.
Børneflokken voksede med 6 drenge og  endnu en pige.

Det helt særlige var, at alle 6 drenge blev udlært pottemagere hjemme hos faderen, og fik hver sin løbebane i faget. Og alle har arbejdet i nærområdet til barndomshjemmet. Da faderen døde allerede i 1932, overtog to af brødrene værkstedet. Det var Robert og Gunnar. Fra 1936 havde Robert værkstedet alene, Gunnar fik eget værksted i Gedved.

De andre brødre var Eriks far Harald, der havde pottemagerværkstedet Ålyst i Hansted. Eriks to ældre brødre Jens og Henry blev også begge to udlært pottemagere hjemme hos faderen, så traditionen blev ført videre her. Jens vedblev at være pottemager/keramiker, og havde bl.a. værksted og forretning i Sejs i mange år.  Den ældste bror Henry havde en kort periode på Den Kongelige Porcelænsfabrik, men fortsatte på Universitetet og blev magister i svampe.

Farbrødrene Ejnar, Leon og Tage fik alle tre deres eget værksted i henholdsvis Hovedgård og Horsens. Der var på det tidspunkt en lervarefabrik Annashåb i Egebjerg, og både Jens Andreas og alle hans drenge har arbejdet der i en periode inden de fik foden under eget bord. Leon arbejdede desuden nogle år på DANICO i Horsens.

En sjov historie knytter sig til sættet med tallerkener, krus osv, som vi har købt af Lars, der bor i Holbæk. Lars’s forældre, der kommer fra Vejgård ved Aalborg, havde nogle gode venner, der boede i Horsens. De havde et par drenge, som var gode kammerater til Lars, De besøgte sammen drengenes bedstefar (Leon) på Stejlbakken i Horsens. Lars kendte egentlig ikke hans fornavn, idet de altid bare kaldte ham “Bedstefar”. Kammeraternes mor hed Selma (datter af Leon), og var gift med Poul. Lars kunne huske, at Selma var død af kræft, og at Poul var blevet gift igen. Han huskede mest den nye kone. Lars fortalte, at Leon havde høns i gården, og at han huskede tydeligt, at han var med til at passe de der høns.

Lars’s forældre købte to sæt keramik af Leon engang i 70érne. Det ene sæt arvede hans bor, og det andet var altså det her.  Ringen blev sluttet, nu er det tilbage i Dissing slægten igen.

Vi fik al keramikken leveret til døren i sommerhuset. Det viste sig nemlig helt utroligt, at Lars havde sommerhus i Hals, og her stod det hele. Vi sluttede handelen af med en kold øl på terrassen, selvfølgelig serveret i de fine krus 🙂

Hvis du har lyst til at læse mere af historien om Pottemagerfamilien Dissing i Hansted, har Overlærer Mogens Kirkegaard fra Egebjerg skrevet en meget fin artikel, der er trykt i bogen: Fra det gamle Lundum-Hansted.

NB – har du kendskab til Dissing keramik, eller til personer som kunne tænkes at ville afhænde noget, er vi altid interesseret. Så kontakt os venligst.

Retur til: Mere Dissing keramik samt Annashaab og Danico lervarefabrikker