Kategoriarkiv: Vintertid Nordnorge

Dyrespor og fuglespor i sneen

På vores mange ture i omegnen her ved Storeng i Kvænangen, er det rigtig hyggeligt at observere de mange dyrespor og fuglespor i sneen overalt hvor vi går.
Vi har forsøgt at gruppere og bestemme nogle af dem, og fotografere dem. Der er flest rype-, ræve- og sneharespor i skov og mark. Også her på vores egen grund færdes de flittigt. Desværre har vi ikke set hverken ræv eller snehare i år. På marken ved skoven har vi et par gange set spor efter elg. Undrer os lidt over, at der ikke er flere spor efter dem i skoven.

På en tur i Burfjorddalen sidst i februar, er der så alligevel massevis af elgspor, og vi ser endda en mor med sin kalv okse sig op ad skråningen i skoven 🙂 

Nede ved fjorden er der derimod mange spor efter odder, både af glidespor og poter. Helt ude ved fyret har odderen tydeligvis haft sin ædeplads, her er masser af spor i sneen koncentreret på en lille  høj, hvorfra den både kan glide ned i vandet efter mad og spise i fred og ro. Men også langs kysten ser vi, at den færdes.

Flere steder er der også aftryk efter fugle. Ryper og rypevinger, måske kan det være urfugl engang imellem, det er ikke let at se forskel på dem. Havørnen er til gengæld let at kende. Fødderne er meget større og vingeaftrykket er ligeledes mere omfangsrig. Et par steder har den siddet og holdt udkig, tænker vi 🙂

En dag er der tydelige tegn på en fangst af sandsynligvis ungmåge nede ved fjorden. På fangstpladsen ligger der vinger spredt ud og der er masse vis af spor fra havørn og kragefugle, evt. ravne, som der også er en del af her.

To steder tyder det på, at los er vandret forbi. Sneen har været lidt løs, så det er ikke helt let at bestemme, men størrelse og gangart tyder på los.

Små musespor ser vi ofte, og af og til ser vi en lille mus smutte over sneen og ned i et hul. Den lille adrætte hermelin viser sig endda ved selvsyn, så her giver sporene sig selv. Dem ser vi også flere steder.

3 Trugeture: Til tops på Mikkaltinden, over markerne og op på Riidevaras

Lyset hen over fjeld, sne og hav er helt forrygende i den korte tid, hvor solen giver himlen farver fra gult over orange til sarte lyslilla nuancer.

17. januar, den første dag, hvor solen er over horisonten i omkring 1 time, er vi på trugetur (=snesko) til tops på Mikkaltinden (497 moh). Der er lyst i nogle timer midt på dagen, så en lidt længere fjeldtur er mulig. Sneen er frosset hård på stort set hele turen, vi synker kun en smule i engang imellem, hvilket gør opstigningen temmelig meget lettere. Flere steder ligger der store driver ned over rækværket.
Temperaturen ligger mellem -6 og -9 grader og med lidt blæst. En flot tur med fantastisk fine sneklædte fjelde.

Invalid Displayed Gallery

Et par gange derefter går trugeturen ad scootervejen hen over markerne over til skoven ved Storengelvens flotte vandfald, der nu er helt frosset til. Vi ser det første lys fra solen ramme toppen af Laslet og Olderbakktind.  Der er mange spor i sneen efter ræv og hare. Flere af de mange hvide ruller med ensilage (hø fra sommerens høst) er bidt i stykker og giver let tilgængelig vinterføde til harerne.

Den 21. januar er solen allerede over horisonten i næsten 2 timer. Vi kan dog ikke se den endnu, det er lige før den titter op over fjeldkanten. En kold dag med -14 grader og en vind på 8 m/sek.


Fra Baddereidet går vi på truger op på Riidevaras. Også her er sneen hård og god at gå på. Mange steder på toppen har sne og vind dannet smukke mønstre. På trods af vinden er her fint at gå, kun lige helt oppe på toppen, hvor der er frit udsyn ud over Kvænangsfjeldene mod det åbne hav og ind mod Sørstraumen, mærker vi blæsten for alvor. Værst er det, når vanterne skal af, fordi der skal fotograferes….

Sikke en flot himmel vi bliver belønnet med. Og smukke, smukke snelandskaber. Vi er tilbage ved bilen ved halv tre tiden, med dejlige røde kinder. Nu er det ved at blive tusmørke og klokken tre er det helt mørkt igen.

Mørketidens mange smukke farver

Vi er nu tilbage i Storeng. Det er endnu mørketid, først omkring den 17. januar kommer solen op over horisonten igen. Der går så yderligere nogle dage, før den kommer så højt på himlen, at vi kan se den dukke op over fjeldene.
Der er et helt specielt lys i denne tid, både ved 9 tiden om morgenen, når det begynder at lysne og et stykke efter frokost, når det er ved at være mørkt igen. Omkring kl. 12 er det næsten normalt dagslys, men klokken tre er det helt mørkt som om natten.
Man må udnytte de lyse timer midt på dagen til at komme ud i naturen.

Vi ankom onsdag den 10. januar midt på eftermiddagen. Bilen blev parkeret på campingpladsen, hvorefter vi tog tre ture med bagage op til hytten i knæhøj sne. Vi måtte have pandelampen på for at se, hvor vi gik.
Dagen efter fik Erik gravet/trampet en god sti ned til vejen, og gravet en parkeringsplads fri til bilen. Lige 5 timers arbejde!

Vi har allerede gået tur langs fjorden et par gange, og har haft den første tur på truger (snesko) op i skoven. Vi har set havørn hver dag indtil nu. En lille smule nordlys er der også tilsmilet os.
Det føles godt at være tilbage. At sidde i stuen og kigge ud på fjeldene er vores allerbedste terapi.

Billedgalleri fra vintertur 2017

Fra først i februar til midt i marts har vi nydt den nordnorske vinter og vores dejlige plet her. Mange ture er det blevet til ned til fjorden både morgen og aften samt i skovområderne omkring os. Nogle gange med rim på træerne, andre gange “bare” i godt vejr. Altid en god oplevelse og noget nyt at se på.

Iført truger (snesko) vandrer vi til tops på Mikkaltinden (497 moh) først i marts med sol og knaldblå himmel. Lige overfor på Laslettind (819 moh) er der livlig aktivitet af skiløbere i det flotte terræn. Tænk så anderledes fjeldene ser ud når de er dækket af sne.
Op ad Mikkaltinden er der allerede trampet en sti i sneen. Stort held for os, for vejen er stort set forsvundet i sne. Fra toppen er der en smuk, smuk udsigt ud mod Kvænangstinderne og ind mod Jøkelfjord.

Igen i smukt vejr, har vi en tur på vores gode truger til tops på Unna Riidevarras (438 moh). Sneen er mange steder hård på overfladen, så da vi først er kommet op, er det let at komme omkring. Vinden har formet de flotteste mønstre i den hårde sne. Udsigten fra toppen er som altid forrygende.

Nordlys – naturens eget lysshow

Nordlys – Aurora Borealis

I de første uger vi har været her i Nordnorge,  gik vi og sukkede og kiggede langt efter nordlys om aftenen, som på trods af stjerneklar himmel af og til kun gav os en lille snert.

Men så kan det nok være det brød løs. Fra den 28. februar og helt frem til den 7. marts, så vi masser af nordlys. Det ene mere fantastisk end det andet.
Det flotteste show vi længe har set. Masser af grønne, rosa, og lilla farver, og fantastisk når “gardinerne” blafrer hen over himlen. Wow! Det var overalt over os. Når det fadede ud det ene sted begyndte det at bygge op et andet sted.
Samtidig en smuk stjernehimmel, og endda et enkelt stjerneskud samt en lysende nymåne. Planeten Venus lyser også godt op hver aften i denne tid.

De næste aftener igen superflot nordlys. så vi har tilbragt mere tid ude end inde de sidste aftener, med sokker, hue og vanter på, for det er KOLDT men meget dragende at være nordlysobservatør 🙂

Lidt facts og historie om nordlys
I den nordiske mytologi forklarede man, at de flotte farvemønstre på himlen var et hegn bygget af guderne for at holde jætterne ude af Midgård – menneskenes verden. Hegnet blev bygget af øjenvipperne fra den døde urjætte Ymer.
I dag ved vi, at nordlys opstår når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Men det gør det ikke til et mindre spektakulært syn.

Nordlys kommer om aftenen og om natten, når himlen er mørk, og optræder ofte som flimrende gardiner eller høje røgsøgler over nattehimlen. Farven er lysende grøn, gerne med et snert af rosa langs kanten, og nogle gange med en dyblilla kerne. Lysfesten varer stort set i et minut eller to, og kan så være slut, men kan også bare blive ved i 1-2 timer med mere eller mindre styrke.

Magnetfelt skaber lysshow
De elektrisk ladede partikler kommer fra en boble med store mængder glødende gas, der bliver skudt ud fra Solens kraftige magnetfelt. Disse bobler er også kendt som solbrud.

Boblen farer gennem universet med otte millioner kilometer i timen, og når partiklerne fra boblen rammer Jordens nord- og sydpol, begynder luften i den del af vores atmosfære, som ligger ca. 90-500 kilometer over jordoverfladen, at gløde.

Den glødende tilstand opstår, fordi molekylerne i vores atmosfære bliver tilføjet mere energi, når de bliver ramt af de elektrisk ladede partikler fra Solen. De kommer i det man kalder en højere energitilstand og begynder derfor at lyse. Dette lys ser vi som polarlys.

Tæt på polerne ses nord- og sydlyset som store bølgende tæpper, mens det længere væk fra polaregnene kan ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes. Lyset kan bevæge sig hurtigt over himlen eller tilsyneladende stå stille og blinke. I Danmark ses nordlys ofte blot som en meget svagt lysende diffus sky i horisonten.

Kilde:  videnskab.dk: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-opstar-det-flotte-nordlys

 

.

Fjæraplytt, edderfugle, havørn og spor i sneen

Masser af spor i sneen alle steder efter snehare, odder, ræv og rype lige nu. Desværre har vi kun set sporene, og ingen af dyrene. Dog nåede Erik at se en lille flok ryper flyve op, da vi gik tur op på Mikkeltind.

Derimod har vi haft fornøjelse af flere sortgrå ryle, som meget tillidsfulde hoppede omking på stenene nede ved fjorden. På norsk hedder de fjæraplytt – et hyggeligt navn, som lige bestemt passer til de små vadefugle. Også en stor flok edderfugle holder til her i fjorden. Dem ser vi ofte.

Havørne har vi set nogle gange, oftest når vi har været på tur ved fjorden sidst på dagen. En dag var der endda hele to. De var højt oppe, men kan da ses her på billederne.

En af de første dage vi var her, var springerhvalerne på tur langs fjeldet på den anden side af fjorden.
Og så har musvitterne fundet interesse i fuglekasserne. Det tegner godt.

Store kontraster i Nord

Så er vi landet i Nordnorge igen. Kommer til Alta i minus 16 grader torsdag nat og kører hjem til huset i Storeng fredag formiddag. Starter opholdet med dejlig og flot solskinsvejr. Det er lyst nu mellem 8 og halv fire. Vi ser dog først solen (hvis den er der…) ved 10-tiden hos os. Første dag bliver brugt til at komme på plads, gå en lille tur og få gravet en parkeringsplads til bilen 🙂

Den næste dag går vi en tur ned til fjorden om formiddagen og ser lyset og solen komme til syne, og igen langs fjorden om eftermiddagen, hvor vi følger de sidste solstråler på fjeldene og ser det langsomt bliver mørkt igen.

Vi starter altså med to virkelig flotte – og kolde – dage; men så vender bøtten. En regulær storm og regn (plusgrader) tager over. To dage rusker det godt og grundigt i vores lille hus og havet viser tænder.
Meget af sneen regner/smelter væk og græs og sten kommer til syne mange steder, og alle veje bliver isede og svære at gå på.

Her til morgen vågner vi så op til et nyt, smukt, hvidt landskab. Fuldstændig vindstille. Alle træer er pudret hvide af tyk sne, som stadig daler stille ned. Lyset inden solen står op er helt fortryllende.


Senere på formiddagen er det blevet helt lyst og dermed et helt andet lys over landskabet.
Nu er det ikke længere muligt at gå oven på sneen, plusgrader og regn har gjort den blødere, så man synker i til knæene ved hvert andet skridt!

Det har været 4 dage med store kontraster; men hold da op hvor flot her er 🙂 og skønt at være her igen.

Mangfoldige scenarier i flot natur

Udsigten ind mod Burfjord lige her fra vores egen terrasse er til stor inspiration for fotoentusiaster her i familien. Det er helt utroligt, som den forandrer sig i løbet af et døgn, i forskellige vejrforhold og i løbet af de forskellige årstider.
Aldrig bliver vi vist mætte af de indtryk, som vi får i disse imponerende omgivelser. Det er Erik, der har sat dette “maleri” sammen, som næsten burde have en plads på væggen 🙂

 

Rød solnedgang klokken 14.30 :-)

En lille tur mandag ud til fyret på Storengsneset. Her kommer vi ofte om sommeren, – fisker, plukker tyttebær eller bare nyder udsigten og roen.

Vi bliver mødt af et prust ude fra havet. En hvalryg hæver sig op og forsvinder igen. Ser den to-tre gange, og så er den væk. Det er en større hval denne gang, ikke “bare” en nise.
Foran den svømmer en lille fyr som i første omgang ligner en sæl; men ved nærmere eftersyn kan vi se, at det sikkert er en mink (eller en odder?). Den svømmer vævert rundt, op og ned lige ved tangen, før også den forsvinder igen.
På vej tilbage langs kysten kan vi se den er kommet op af vandet, har løbet i sneen og er forsvundet ud i vandet igen. Får taget nogle billeder af fodsporene. Der er set mink her af de lokale, så det er nok mest sansynlig sådan en fyr.
En stor flok snespurve flyver op fra træerne og hvirvler videre.

Himlen bliver mere og mere rødglødende – det er, som om der er ild bag ved fjeldene. Vandet bliver farvet rødt – virkelig et fantastisk syn. Der bliver knipset mange billeder 🙂

Henne ved Storengelvens udløb ser vi vingespor i sneen efter ørn, sansynligvis havørn, de er her langs vandet i øjeblikket. Der har sikkert foregået en musejagt her. Der er masser af mus alle steder, deres spor i sneen er overalt og ligeså mange små huller, som de kan forsvinde ind i. Så – godt med aftensmad til bl.a. ørne og ræve.

En fin “aftentur”. Klokken 15 er det mørkt igen, og månen hænger halvfuld næsten lige over huset.

Lørdag den 24. januar var solen for alvor oppe og vise sig frem. Vi gik op i skoven, og herfra var der et fint kig ud til den. For første gang i år ser vi træerne lave lange skygger i lyserød sne.