Kategoriarkiv: Familie

Gartnerfamilien – Bjerregaard og Blicher-Olsen

En familiehistorie om Karens forældre, bedsteforældre, oldeforældre og onkler, hvor det at være gartner gik i arv.
Min far og mor var Peter og Sonja Bjerregaard, som havde gartneri i Gedved i 56 år. Det var på min mors side, at der var gartnere i tre generationer. Mine bedsteforældre var Hjalmar og Signe Blicher-Olsen, som havde gartneri i Lille Gedved / Gedved Ny-Mølle fra 1918 og indtil 1968, og mine oldeforældre var Niels Peter og Dorthea Blicher-Olsen, som boede i Havmarken ikke så langt fra Søvind.
Mest detaljeret fortælles om mine forældre Peter og Sonja, derefter et afsnit om Hjalmar og Signe, og til slut et afsnit om Niels Peter og Dorthea.

Peter og Sonja Bjerregaard
Gedved Handelsgartneri

Carl Peter Bjerregaard købte Gedved Handelsgartneri, på Egebjergvej 37 i 1943. Han var i lære som gartner fra 1937 til 1941, hvorefter han arbejdede som gartner i Silkeborg, Brabrand og i Skanderborg.  Han var elev på Beder Gartnerskole fra 1942-1943.
Peter var kun 21 år, da han købte gartneriet i Gedved af Gartner Nielsen. Det bestod dengang af et stort stuehus, 5 drivhuse der var bygget sammen af en forhal, et udhus, hvorfra der var nedgang til fyrkælder og endnu et par drivhuse. Endvidere 6 tønderland jord. Der var mistbænke i et stort område tættest ved drivhusene, hvor der bl.a. blev drevet grøntsager frem og senere udplantningsplanter. Glasrammerne til mistbænkene lå i store stabler, og blev lagt over om aftenen. Drivhusene blev i mange år opvarmet af et kulfyr. 

Peter Bjerregaard var yngste søn af Jens Karl Rasmussen Bjerregaard og Kathrine Marie Bjerregaard (født Pedersen). Han voksede op på Hedegården i Mollerup indtil han som 8-årig flyttede med familien til Sorring. Peter havde 5 søskende og 5 halvsøskende. I Peters familie var der mest gårdejere, hans far var gårdejer og mejerist, arbejdede i et par år på Boeslunde Andelsmejeri og havde været i Amerika i 3 år for at lære sig “mejerivæsen”.


I 1944 mødte han Sonja Blicher-Olsen, som han blev gift med i 1945. Sonja kom fra en gartnerfamilie, hvor der var gartnere i 3 generationer. De mødte hinanden da hendes bror Carlo holdt en fest derhjemme og havde inviteret “den nye gartner” i Gedved med. Sonjas forældre var Hjalmar Blicher-Olsen, (oldebarn til St. St. Blicher) og Madsigne – kaldet Signe Blicher-Olsen (født Simonsen i Vinderup). De havde et gartneri i Lille Gedved, kaldet Gedved Nymølle på Gedved mark, hvor Sonja blev født og voksede op.

Det var et stort og hårdt arbejde at få gartneriet til at løbe rundt. Allerede inden Peter og Sonja  blev gift, havde Peter 4 unge mennesker ansat på kost og logi til at hjælpe i gartneriet. Igennem de følgende år var der som regel ansat hjælp, enten fast eller som sæsonarbejdere. De sidste elever i gartneriet var i 1954, hvor de var på kost og logi, og boede i de to værelser på loftet. 

I en tilbygning til stuehuset, var der en ekstra lejlighed, hvor Peters mor Kathrine flyttede ind.  Hun blev enke i 1942, omkring den periode, hvor Peter købte gartneriet. Kathrine boede her indtil hun døde i 1957. Derefter blev lejligheden udlejet i mange år. Da det sluttede med at have lejere, blev der lavet adgang fra lejligheden til stuehuset, og den blev dermed en del af privaten.

I de meget tidlige år, havde de både hest, ko og gris. Hesten hed Prins og blev spændt for hestevognen, når Peter i de tidligste år under og efter krigen skulle på auktionen GASA i Horsens med sine produkter. Senere fik han bil. Omkring 1964 blev han tilknyttet GASA Århus i stedet for. Priserne her var bedre.
Alligevel var det ikke nogen “dans på roser”. Som eksempel kan nævnes, at blomster, der ikke blev solgt under auktionen, blev kasseret, og det skete ikke så sjældent. Hårdt for en i forvejen presset økonomi.

“Det var helt specielt at få lov til at komme med på auktionen fortæller Karen. Jeg husker når jeg var med far på auktionen i Horsens i 50’erne. Jeg skulle tidligt op, fik dog lov til at sove indtil han havde pakket bilen, så måske var jeg oppe ved fire-fem tiden om morgenen. Det var spændende at være med i auktionshallen og opleve salg under uret. Far fik altid kaffe, og jeg fik en spandauer, som var min største favorit, og en sodavand. Hvilken luksus 🙂 det var hele turen værd.”

Butikken
Sonja måtte ud over at sørge for husholdningen også arbejde i gartneriet. Der kom ofte folk fra byen, der ville købe grøntsager, og det var hende, der klarede salget. Det blev efterhånden til mere og mere salg, så i 1946 fik de lavet en indgang til kælderen fra indkørslen. Kælderen blev opdelt i en forretning og et stort arbejdsrum, og dermed var  butikken født.

I 1946 var Sonja på et binderikursus på Beder Gartnerskole. De solgte rigtig mange buketter, dekorationer og kranse, så det var vigtig læring. Det var Sonja, der stod for forretningen, både indkøb og salg. I de tidlige år købte de ind på auktionen, og solgte desuden potteplanter og afskårne blomster fra gartneriet. Senere begyndte der at køre en grossist rundt med en bil med blomster, som Sonja så købte varer fra. Det fortsatte indtil de lukkede butikken sidst i 90’erne.

Butikken var en meget vigtig indtægtskilde. Det var både lokale, der købte deres blomster her og salg fra forbipasserende, da der var en del trafik ad E10 gennem byen inden motorvejen blev etableret. Det var salg både til højtider, begravelser og til almindelig glæde ved at have blomster i hjemmet.
Det kunne godt være svært for Sonja både at skulle holde hus, passe børn og klare butikken. Uanset hvad hun var i gang med, måtte hun jo springe ned i butikken, når der kom kunder. Eneste dag der var lukket, var om søndagen. Men så kom kunderne bare op til døren og ringede på og spurgte om de kunne købe blomster. Og det kunne de jo som regel 🙂

“I 60’erne var det meget almindeligt at give blomster til konfirmation fortæller Karen, så det var altid en travl tid. Jeg husker min egen konfirmation, vi skulle tidligt op, mor havde bundet de mange buketter og skrevet kort om aftenen, så de stod klar til at blive bragt ud. Så kørte jeg med far rundt med blomsterne, derefter hjem og skifte til konfirmationskjolen, og være i kirken til kl. 10.”

En lille anekdote fra 1964. Den 10. juli kom Kong Frederik og Dronning Ingrid samt de tre prinsesser gennem Gedved og gjorde holdt ved plejehjemmet Nørrelide. Dér skulle en af de ældre overrække blomster til Dronningen og prinsesserne. Bestilling af buketterne gik til gartner Bjerregaard, og det var Sonja, der stod for at binde dem. Hun lavede 4 flotte buketter, hver til 30 kr. stykket (temmelig dyrt dengang), så nu mente hun med rette at kunne kalde sig Kongelig Hofleverandør 😊

Pariserroser, nelliker og meget andet godt
Der var 6 tønderland jord til gartneriet, og flere drivhuse. I de første år er der pariserroser og potteplanter. I 1950’erne gik både Connie og Karen ofte bag efter Peter i drivhuset og »tog fra« når han skar roser.

Pariserroserne havde han et stort hjerte for, og blev ved med at dyrke i flere år. De var så smukke, de små fine lyserøde roser. Selv om det er et sort hvidt foto, kan man godt se, at Karen står med favnen fuld af pariserroser. Flere gange blev der bundet brudebuket af pariserroser. Brudebuketten på billedet var til Karen Nielsen (født Balling), som var ansat hos Peter og Sonja i mange år, som elev i gartneriet allerede i 1954. Karen hjalp senere Sonja med at se efter børnene og hjalp til ved behov i huset i mange år. Det var jo ikke så enkelt at have små børn samtidig med at forretning, hus og gartneri skulle passes. Ingen af de tre søskende har været passet uden for hjemmet.

Dengang var der Chrysanthemum både inde i drivhuset og på friland samt Franske Anemoner, Levkøjer og Lathyrus. Chrysanthemum vedblev Peter at dyrke på friland.
Et par år omkring 1960 dyrkede han Koralranker. Det var en lidt besværlig men også spændende proces, for de skulle mørkelægges i perioder af døgnet for at komme i blomst. De var helt utrolig flotte, og gav også pænt på auktionen.

Der var også altid grønne planter og blomstrende potteplanter, blandt andet kongevin og efeu. Peter havde også en forkærlighed for kaktus, som han nu mest havde for sjov i et af husene.

I halvtredserne dyrkede han julebegonier, og havde som regel et helt hus fyldt, klar til at blive solgt op til jul både på auktionen og i butikken.
Sonja fortæller i sin dagbog, at et år gik det galt. Peter havde lært i sin uddannelse, at der skulle svovldampes hvert år, hvilket han så gjorde. Men et eller andet gik galt denne gang i processen,  for pludselig eksploderede luften i drivhuset, og alle ruderne sprang. Heldigvis var ingen personer derinde, men alle blomsterne blev ødelagt. Forsikringen betalte nyt glas, men blomsterne manglede de jo til julehandelen.

I de tidlige år blev der mest dyrket grøntsager på friland. Et år lavede han dog tulipanløg, så den sommer var også pigerne med til at nippe hovederne af blomsterne, så løgene kunne udvikle sig.  Altid jordbær om sommeren, men også løg og kål. Det stoppede dog sidst i 60’erne med grøntsager, det kunne ikke betale sig. Jordbærrene fortsatte han med nogle år, men til sidst var det kun til eget brug. Derimod var der udplantningsplanter/sommerplanter hvert forår i mange år. Et par år havde han tomater i et af drivhusene. Han prøvede ofte noget nyt. Engang var der meloner, og en anden gang agurker. Ikke i store mængder dog. Han ville gerne eksperimentere.

Indtil omkring 1970 satsede han på Nelliker. Der blev »knoppet« nelliker i lange perioder. Sonja havde syet et forklæde med en stor lomme, hvor man kunne lægge de sideskud ned i, som skulle fjernes fra nellikerne, så det blev til pæne store blomster. Det sluttede da han fik et parti planter, der var syge, så han måtte omlægge det hele.

Omkring 1972 plantede han Scabiosa på friland, og det var en blomst, han blev ved med at have lige til det sidste.

På den tid kom der også fresia i drivhusene et par år, og roserne begyndte at vinde indpas. Først Garnetroser, og senere kom de røde Illona, de gule Minigold og de smukke pink-røde Belinda roser. Nu blev der fuldt og helt satset på roser.

 

Fjerkræ og fugle
Helt fra 1943 var der en stor hønsegård på marken ude bag ved drivhusene. Senere byggede Peter et stort voliere tæt ved hønsegården, hvor han holdt forskellige prydfasaner, vagtler, agerhøns, duer og sikkert også andre slags. Et år var der også perlehøns, og en flok dværghøns, som var så tamme, at de gik ind i køkkenet. Desuden bure med små fugle, zebrafinker, kanariefugle og flere andre små fine fugle.

Her havde Peter også et år en stor flok kalkuner, som skabte lidt problemer hos naboerne ind imellem 🙂 når de var på visit i deres haver. I det hele taget var fjerkræ og fugle en stor hobby for Peter. Han var ofte til fugleudstillinger, tit sammen med Jørgen Hofland fra Gedved, som delte hans passion. 

Da jorden blev solgt fra, byggede Peter et stort voliere i haven og flyttede alle sine fjerkræ derind. Desuden havde han et stort bur til små fugle i forbindelse med pakrummet. Engang havde han 2 hvide ”trylleduer”, som han havde meget sjov ud af.

Blomsterudstillinger
Peter og Sonja var med ved flere store blomsterudstillinger gennem årene.
I 1962 var der en stor gartnerudstilling i Håndværkerforeningen i Horsens. Her havde Peter en stand med Kalanchoe og afskårne blomster – måske Chrysanthemum?, og fik ærespræmie for begge dele.

I 1977 var der en international Blomster- og Gartnerudstilling i Bella Centret i København. Her havde Århus Rosengartnere en stand, og dermed også Peter. Han havde en afdeling af standen med små fine gule roser Minigold, og fik Guldmedalje. Hele Rosensektionens stand fik Dronningens æresmedalje.

I Oktober 1978 var der igen blomsterudstilling. Denne gang på GASA i Århus, hvor de igen havde en stand med roser. De satte den selv op om aftenen og dagen efter lukkede de butikken og kørte til Århus til åbning af udstillingen. Peter fik denne gang en fin vase som præmie.

Jord sælges fra
I 1963 solgte de det yderste jord fra til kommunen. Der blev bygget parcelhuse herpå og vejen Højbovej blev anlagt.

I 1984 købte kommunen igen jord. Denne gang inkluderede salget også jorden, hvorpå de store drivhuse lå. På den jord skød i øvrigt senere andelshusene op.
Tilbage var der nu kun jorden op til Højvangsvej samt nogle få drivhuse. De store drivhuse blev fjernet. Så var det slut med at dyrke roser. Planterne blev solgt til ”afhentningspris”, 3 kr. stykket, hvilket blev et tilløbsstykke 😊 så de var hurtigt væk.

40 og 50 års jubilæer
I juli 1983 holdt de 40 års jubilæum. Der kom en fin artikel i Horsens Folkeblad, og der blev holdt reception i butikken for kunder og venner.

På dette tidspunkt sagde Peter til avisen, at han skar, sorterede og pakkede omkring 10.000 roser hver uge ene mand. Det var blevet for dyrt at have ansatte, så de måtte selv klare det. Derfor var der heller ikke ret meget tid til fritid, og ferie var et stort set ukendt begreb.
Der blev holdt en stor familiefest i denne anledning, hvor der blev taget et familiebillede i haven.

I 1993 holdt de 50 års jubilæum, og også denne gang var der en fin artikel samt billede i Horsens Folkeblad.

Haven
Haven var en af Peters private stoltheder. En kæmpestor, dejlig have, der hvert år blev plantet til i bede og langs kanter med smukke sommerblomster, og ellers holdt på forbilledlig vis. Altid var han i gang med at slå græs, plante og luge. Lave nye bede, havebassin eller vedligeholde det store voliere til sine elskede fjerkræ. Haven var et væld af blomster hver sommer.

I oktober 1984 skete der en katastrofal og uhyggelig ting, udhuset brændte ned til grunden om natten. Det var meget voldsomt, og alt hvad der var i udhuset brændte eller blev ødelagt. Det var bl.a. alle redskaber og maskiner. Fuglene, som var i et indendørs voliere i forbindelse med huset, døde også af varme og røg. Det var frygtelig sørgeligt og skræmmende at se resterne af brandtomten.
Heldigvis skete der ikke noget med stuehuset.
De fik opbygget et nyt og bedre udhus, hvor der også blev garage til bilen. Så de ”rejste sig” endnu engang.

Fra 1984 og stort set helt frem til 1999, hvor de solgte huset, drivhusene og det sidste jord, drev de gartneri i en lidt mindre målestok. Der var stadigvæk et stort drivhus tilbage samt et par mindre, og i det store blev der i flere år dyrket Primula hvert forår. På jorden dyrkedes der fortsat Scabiosa, og der var nu også plantet en del frugttræer. Butikken var stadigvæk en stabil indtægt, men det blev sværere og sværere at konkurrere med supermarkedernes priser på blomster, og antal af kranse og buketter til begravelser eller til festlige lejligheder var for nedadgående.

Efterskrift
Efter 56 år med gartneriet, flyttede Sonja og Peter ned på Skovvej 14 i Gedved, hvor de havde købt et hus. Peter blev desværre dement, sygdommen var allerede startet inden de solgte gartneriet, og han kom til slut på plejehjemmet Skovly i Hovedgård, hvor han døde i 2006. Sonja boede i huset på Skovvej og klarede sig selv, hus og have indtil sin død i 2014.

 

For at lette forståelsen af familierelationerne har jeg lavet dette skema:

Hjalmar og Signe Blicher-Olsen
Hjalmar var i lære som gartner i Lund og ved Direktør Siegumfeldts gartneri i Hellerup. 1910-12 var han på gartnerkursus i Charlottenlund og aflagde 1912 prøve for gartnere på Landbohøjskolen. Hjalmar og Signe mødte hinanden hos Siegumfeldt, hvor Signe var i huset på samme tid, som Hjalmar var gartner der.
I 1918 blev han gift med Signe og de overtog en ejendom på 6 tdr. land i Gedved, hvor Hjalmar begyndte gartneri. Mest friland, men senere byggede han drivhuse. Han kørte til Horsens med hestevogn, hvor han solgte sine varer på torvet.

Hjalmar og Signe fik 4 børn, 2 sønner og 2 døtre. Begge brødre, Carlo og Ib blev udlært gartnere hjemme hos faderen, Sonja blev så gift med en gartner og den yngste Gerda, blev sygeplejerske og flyttede til Norge.

Brødrene Carlo og Ib rejste sammen til Syd Afrika i 1950, hvor de begge arbejdede som gartnere. Carlo indtil 1953, hvor han rejste hjem. Arbejdede et år som anlægsgartner i Stockholm og rejste derefter igen til Syd Afrika. I 1957 kom han hjem og overtog faderens gartneri, hvor han specialiserede sig i chrysanthemum. Hjalmar og Signe blev boende og arbejdede i gartneriet og i huset indtil de i 1968 flyttede til Hansted Hospital.
Carlo havde gartneriet i Lille Gedved i en del år. Senere drev han gartneri flere steder i omegnen af Gedved. Han kom på plejehjem i Brædstrup, hvor han døde.
Ib blev gift med Jean Burnett i Syd Afrika, hvor han bosatte sig og arbejdede som anlægsgartner i mange år. Ib flyttede hjem til Danmark i sine sidste år, og døde i Gedved.

 

Niels Peter og Dorthea Blicher Olsen
Hjalmar Blicher-Olsen kom selv fra en gartnerfamilie. 
Hjalmars far hed Niels Peter Olsen. Han var gartner på den lille herregård Tyrrestrup i Søvind sogn. Niels Peter blev gift med Dorthea Margrethe Blicher, barnebarn af St. St. Blicher. De boede på Dortheasminde i Toftum på Havmarken 4, Niels Peter var gartner på Tyrrestrup Mark. De fik 7 børn, hvoraf de fire blev gartnere.

Dortheas bror Peter Daniel Blicher blev gift med Knudsine Mathilde Andersen. Peter lærte gartnerfaget hos sin svoger Niels Peter. Peter Daniel var gartner i Boulstrup i Randlev sogn, og senere ved herregården Gersdorfslund i Halling sogn.

Hjalmars tre “gartner-brødre” var:
Ole Hans Marius Blicher Olsen, som blev gift med Laura Margrethe Lassen. Marius var i 1894 gartnerelev i Horsens, arbejder senere som gartner i Sorgenfri og Hørsholm. Marius arbejdede ligesom Hjalmar hos Sigumfeldt i Hellerup. Senere flytter de til Hansted, hvor han var gartner ved Hansted Hospital. Her boede Marius og Laura til deres død.
Et af Marius og Lauras børn, Ella Blicher Olsen, blev gift med Erford Bruno Kagel. Erford blev udlært gartner i Kokkedal, Vedbæk og Skovshoved og arbejdede derefter som gartner.
Indtil 1940 havde de egen forretning med grønt og blomster i Hørsholm. Efter krigen var han anlægsgartner indtil 1975.

Steen Steensen Blicher Olsen blev gift med Mary Petra Pedersen. Steen var i 1907 gartner på Toftum mark ved Søvind. Fra 1918 havde han sit eget gartneri.
Steen og Marys søn – Steen Steensen Blicher Olsen (også kaldet “lille Steen” :-)) blev gift med Gerda Magdalene Hansen. Sten blev uddannet gartner. Fra 1937 drev han sit eget gartneri. I starten med bærfrugt og tulipaner. I 1938 byggede han det første drivhus og senere kom flere til. 1963 solgte han 2 tdr. land fra til udstykning, hvorefter han drev drivhusgartneri indtil 1973,

Fransisco Blicher Olsen blev gift med Kirstine Dorthea Jørgensen. Også han blev udlært gartner og overtog faderens ejendom, hvor han drev gartneri.


Sidst men ikke mindst
Det har været sjovt og interessant at dykke lidt dybere ned i denne familiehistorie. Jeg er kommet langt omkring og set masser af gamle billeder og dokumenter igennem. Heldigvis har familien været gode til både at fotografere i en tidlig tid, hvor det ikke var så almindeligt, og som en meget vigtig ting, været gode til at bevare dem for eftertiden. Jeg har haft uvurderlig nytte af min mors store erindringsbog, hvor hun fortæller levende om sit liv.
Også slægtsbogen: Slægten Blicher, om Steen Steensen Blicher og Juliane Berg, forfædre og efterkommere, udgivet af Dansk Slægtshistorie i Kjellerup 1983, har været en god kilde

Harald Dissing og Aalyst Keramikfabrik

Et tilbageblik mod en svunden tid

Efter 40 år i Nordjylland, er vi flyttet ”tilbage til rødderne” og bor nu på Gl. Kirkevej i Egebjerg, hvorfra vi kan se lige over på de gamle gule fabriksbygninger, der engang husede keramikfabrikken Annashaab. Det får ofte tankerne til at vandre hen til historien om, at flere i familien Dissing har arbejdet her og været tæt knyttet til det sted. I dag er der Autohandel, og ikke alle bygninger er intakt mere.
Ydermere kan vi næsten se over til Eriks barndomshjem, Aalyst, der ligger lige i starten af Hansted by ned mod åen.

Historien om Eriks far, Harald Dissing, er en del af en unik familiehistorie om 6 Dissing-brødre, der alle var i lære og blev udlært pottemagere hos deres far Jens Andreas Pedersen Dissing. Pottemageren, der kom til Hansted fra Thisted og, sammen med sin kone Marie Skaaning, købte værksted på Banevej 1 i Hansted i 1898. Om et fag, der blev ført videre i generationer, og en historie som udspandt sig i lokalsamfundet med en radius af 15-20 km. omkring Hansted/Egebjerg.

Harald Dissing

Harald Dissing blev født i 1906 som det 6. barn af 8. Der var 6 drenge og 2 piger. Han blev udlært hos sin far og arbejdede som pottemagersvend på Annashaab i Egebjerg frem til 1945. I 1930 blev han gift med Erika Hopff (født 1909), og efter at have boet flere steder i Egebjerg, købte de i 1940 ejendommen Hanstedvej 1. Her, hvor Hansted Å løber lige forbi, opbyggede Harald og Erika Dissing keramikfabrikken, som de kaldte ”Aalyst”. I begyndelse samtidig med at han var ansat på Annashaab, og fra 1945 som selvstændig. Under krigen malede de direkte på det brændte ler, og efter krigen kunne de købe glasurer igen.

Harald Dissing byggede selv sin ovn i værkstedet, som blev lavet i den tidligere garage. Der blev brugt en del rummeter træ til hver brænding, så det var et stort arbejde med al det træ, der skulle skaffes, stables og gøres klar til at fyre med. Der lå ofte lange rækker med træ på gårdspladsen, inden det hele blev kørt om i brændeskuret bag ved huset.

Aalyst i de tidlige år med brændestakke på gårdspladsen, og lervarer til tørring

Harald Dissing lavede mange forskellige ting, både brugs- og pyntegenstande. Deriblandt figurer, vaser, fade samt traditionelt lertøj. Erik var som barn engang imellem med til at lave figurer, trykkede dem ud i formen og pudsede af og rettede dem til inden brænding og glasur.

Det var ikke varme i værkstedet, kun en ovn til kul og koks. Om vinteren, var der om morgenen ofte is på det vand, der skulle bruges til at dyppe hænderne i, når der skulle drejes, og leret var også koldt, så det var ikke så underligt, at mange pottemagere fik gigt i fingrene. Leret blev opbevaret i en lerkælder i forbindelse med værkstedet. Leret kom hjem i store plader, som blev stakket. Derefter kørt igennem en valse til tykke lerpølser. Disse blev opbevaret i lerkælderen, og skulle så æltes godt igen, før leret kunne anvendes til at dreje med.
Det ler, der blev skåret af, eller bare var en mislykket drejning, kom tilbage i lerkælderen, fik en ny behandling og blev genbrugt. Erik kan huske, at han af og til hjalp til med leret.

 

Når ovnen var fyldt og der skulle brændes, stod fyringen på i over 24 timer, hvor der skulle holdes øje med brændingen. Til at hjælpe med den proces, havde de ofte hyret Jens Munk fra Hansted, der så natten igennem holdt øje med temperaturen i ovnen.

I halvtredserne købte Harald Dissing en elektrisk ovn, en stor lettelse, så der ikke skulle fyres med træ ved brænding. For at få ovnen ind i værkstedet, måtte der ved siden af døren fjernes en mur, som så blev muret op påny bagefter.

Senere købte han den lille ovn, der ses her på billedet sammen med den første elektriske ovn. I den kunne han brænde mindre portioner.

Harald ved sin nye ovn, den store elektriske ses bagved

I de tidlige år solgte Harald Dissing mest til danske grossister, senere kom der også en eksport i gang, både til Sverige og til USA. I 50’erne og 60’erne var der indrettet en lille forretning i kælderen under huset med en udstilling af forskellige ting til salg.
Der kom af og til store busser forbi med folk på udflugt, som stoppede op og skulle se og købe. Desuden kom der opkøbere ind i forretningen. De kørte rundt i lastbil til de forskellige pottemagere, købte ind og solgte det videre. Erik fik af og til lov til at kigge ind i lastbilen for at se, hvad de kørte rundt med. Det var altid spændende.

Når der skulle pakkes til grossister, hjalp Erik med til at pakke tingene ind i aviser og derefter ned i trækasser, som blev foret med træuld. Var han rigtig flittig, og det havde været en god brænding, og alt var pakket ind (uden uheld…), fik han engang imellem lov til at gå over til ishuset – Købmand Djernes – og købe en is 🙂

Produktionen ophørte i 1965, da Harald døde efter længere tids sygdom.

Vi viser her et udsnit af lertøj og keramik, som Harald Dissing, har lavet. De to jydepotter er fra en meget tidlig periode, hvor der blev malet på det brændte lertøj. Der har stået potteplanter i dem, så desværre er de ikke så pæne i kanterne mere.
Desuden et fad og en kande af bedstefaderen J.A.P. Dissing, samt nogle produkter, der er fremstillet på Annashaab i den periode, hvor Harald Dissing arbejdede der. Sidste galleri er vores samling af barselspotter og en enkelt ting af Gunnar Dissing.

 

Hvordan er det så gået med faget for de næste generationer?
Af de 6 Dissing brødre var det kun Harald, der fik drenge. Harald og Erika Dissing fik 4 børn, Henry (f. 1931), Jens (f. 1934), Erik (f. 1948) og Carna (f 1949).

De to ældste børn, Henry og Jens, blev begge udlært pottemagere hos deres far. Henry Dissing arbejdede en tid på Den kongelige Porcelænsfabrik, inden han begyndte at studere biologi ved Københavns Universitet og specialiserede sig i svampe. Jens Dissing blev ved faget, arbejdede bl.a. på Langeland, havde værksted i Låsby og derefter i mange år værksted og forretning i Sejs. Erik er en del år yngre end sine brødre. Han hjalp til i værkstedet hos sin far, mens han var dreng, men gik en helt anden vej med sin uddannelse. Lillesøsteren Carna har heller ikke ført pottemagertraditionen videre.

Det var dengang ikke så ofte, at piger blev pottemagere eller keramikere. Ejnars datter brød dog traditionen som den eneste af pigerne og blev udlært keramiker. Hun oprettede familiefirmaet Grethe Keramik i Hedensted. Her er det iflg. deres hjemmeside, ”4. og 5. generation, der sidder ved drejeskiven”. (kilde: www.grethekeramik.dk).
Robert  og Leon fik hver to piger, der ikke blev oplært i faget, og Gunnar, og Tage fik ingen børn.

Alle 6 Dissing brødre havde en periode arbejde på keramikfabrikken Annashaab i Egebjerg, og alle 6 fik senere eget værksted i nærområdet. De to yngste Robert Dissing og Gunnar Dissing overtog faderens værksted da han døde i 1932. Robert Dissing førte det videre til han døde i 1965, Gunnar Dissing flyttede til Gedved, hvor han fik sit eget værksted. Tage Dissing overtog det gamle værksted efter Robert Dissings død og videreførte det. Da det gamle værksted blev solgt, flyttede Tage Dissing til Horsens, hvor han fik sit eget værksted. Ejnar Dissing fik værksted i Hovedgård allerede i 1919. Tage Dissing arbejdede sammen med broderen i Hovedgård i mange år før han overtog det gamle værksted i Hansted efter Robert Dissing. Leon Dissing var ud over arbejdet hos Annashaab også ansat en overgang på keramikfabrikken Danico, før han fik sit eget værksted i Horsens og Harald Dissing havde som sagt eget værksted i Hansted.

Aalyst omkring 1955. I øverste venstre hjørne ses Annashaab

Skulle nogen have noget keramik med merkaten “Aalyst Keramik”, eller noget af de andre Dissing brødres produktioner, er vi fortsat interesserede. F.eks. mangler vi noget af Robert og af Ejner.

Der er flere artikler om Dissing-brødrene, Annashaab og keramik her i bloggen