Tag-arkiv: rensdyr

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Olderbakkfjell og Laslettind

Så har vi været der igen, en smuk efterårsdag i september – på toppen af Olderbakkfjellet 900 moh. Det højeste fjeld i vores nabolag, som vi har gået til tops på. Herfra er der den mest  forrygende udsigt, 360 grader rundt. Vi kan bl.a. se ned til bunden af Jøkelfjorden, hvor isbræen Øksfjordjøkelen hænger med sin nederste klat mod vandet. Klatten som dog med årene er blevet mindre. Bræen kælver fortsat i fjorden som den eneste i Norge. Vi kan se ind over den yderste kappe af sne og is, som bare fortsætter mange kilometer ind over fjeldet og dækker et areal på omkring 41 km2. Højeste punkt på bræen er 1191 moh, og det er samtidig Finnmarks højeste punkt. Øksfjordjøkelen er Norges 9. eller 10. største isbræ alt afhængig af kilden.

Turen starter fra Parkeringspladsen ved vejen mod Jøkelfjord. Herfra går det støt opad til toppen af Laslettind på 819 moh. Fra Laslet er der en lille kilometer videre til Olderbakkfjellet. Vi fortsætter et lille stykke langs kammen mod Koppartind, der med sine 930 moh er det højeste punkt.

Fra Olderbakkfjell kan vi mod nordvest se helt ud i Loppahavet. Her er der skræmmende dybe kløfter og stejle klipper ned mod Jøkelfjorden og lidt venligere skråninger ned mod Burfjorden og Alteidet. Der går grupper af rensdyr hist og her på flere af de små sneklatter. I fred for insekterne 🙂

Undervejs op mod Laslet ser vi en isranunkel i blomst. Det er usædvanligt så sent på året. Normalt blomstrer den i juni, det er en af de tidlige blomster. En lille undselig smuk blomst, der stikker op mellem klipperne de mest ugæstfrie steder. Tak fordi du ventede på os 🙂
Også en havørn cirklede roligt rundt over fjeldtoppen.
Turen op og ned er stejl visse steder, hård, men ellers let at gå.

 

Sidste flok af rensdyr

Torsdag kører vi ind til Tverrelvdalen, og går en tur langs rensdyrgærdet, der snor sig tværs hen over sletten så langt øjet rækker. Der ser helt tomt ud her. Men mens vi går, passerer en lille flok rensdyr dog elven Øvre Tverrelva, en sideelv til Vikselva. Det er mest okser kan vi se, og ved også, at den sidste flok nu er svømmet over Jøkelfjorden, og at det netop bl.a. var de store okser, der var tilbage. De andre rener er løbet videre på deres vej mod vidderne ved Kautokeino.

Vi kan komme ret så tæt på dyrene, de er ikke særlig skræmte. Nogle af dem lægger sig på bakken og hviler.

 

Vi fortsætter hen til søen Kopplvatnet. Her finder vi et fint udsigtssted, og spiser frokost. Der er snart ikke flere blade på birketræerne, og selv blåbærrisene er ved at være på det sidste. Lige nu er det Mosebølle (Blokkebær på norsk), der står med helt lilla blade.

Vi går tilbage mod dalen og rensdyrene. Der er ved at komme lidt opbrud, og de er lidt urolige. Vi fortsætter ud af dalen, og kan ikke se rensdyrene mere. Men kan høre på førerrenens klokke, at de nu er gået gennem gærdet, som var helt åbent, og er på vej videre ud forbi Kopplvatnet. Samme vej som alle de andre er løbet. Vi har fået at vide, at det tager omkring en uges tid, så er de i Kautokeino. Ret utroligt, der er virkelig en lang strækning.

Rensdyr krydser Jøkelfjorden

En helt fantastisk og meget unik oplevelse!
En drøm går i opfyldelse, da vi en dag sidst i september er så heldige at være med på forreste række, da den store rensdyrflok skal svømme fra Skalsa over Jøkelfjorden for derefter at komme videre mod Kautokeino og vinterophold på vidderne der.

Kun ved hjælp af tips fra en god ven får vi muligheden foræret og kører ind til Saltnes midt på eftermiddagen. Herfra går vi ud mod Øksfjordjøkelen. Vi har en nogenlunde ide om, hvor renerne svømmer fra og til, og efter at have tilbagelagt et par kilometer, ser vi på den modsatte side af fjorden, at renerne stille og roligt bliver til flere og flere. Fjorden er her ca. 1 km. bred, og kalvene er nu så store, at de kan klare den lange svømmetur.

Vi drikker en kop te, mens vi tålmodigt venter på, at der kommer gang i løjerne. Selvfølgelig skal vi også lige have et par regnbyger, men heldigvis får det regnet af!

Efterhånden kan vi se, at flokken er i bevægelse ned mod vandet. Den ene af de to både derovre, sejler ud og starter et kald med en renbjælde. Det er sådan, at rensdyrene altid følger førerrenen, som har en klokke om halsen. Altså “leger” båden fører-ren, og det virker 🙂 snart er hele flokken i en lang række på vej over vandet efter båden. Det er da mageløst!

Synet og oplevelsen af den lange række af svømmende, gryntende rensdyr, som bevæger sig over fjorden med Øksfjordjøkelen i baggrunden er stort og helt uforglemmeligt. Det varer nok 15-20 minutter før alle dyr er i land igen på vores side af fjorden, og er hurtigt på vej videre op ad fjeldet mod dalen på den modsatte side.

En af de største oplevelser vi endnu har haft her. Så meget taknemmelige går vi retur til bilen og kører hjem.

 

 

Aftentur til tops på Unna Riidevaras

Søndag har vi et fantastisk flot vejr. Sol og blå himmel hele dagen. Op til 20 grader i skyggen. Vi spiser både frokost og aftensmad på terrassen. Herligt!

20 grader i skyggen - træerne er ved at være grønne - smukt, smukt

20 grader i skyggen – træerne er nu grønne næsten overalt

Solen skal skinne hele natten iflg, metereologerne, så vi har besluttet os til en sen fjeldtur.
Vi kører op til Baddereidet ved 22-tiden og går op over fjeldet. Her går en flok rensdyr allerede, det må være de allerførste, der er kommet helt fra vinterområderne ved Kautokeino.

Fjeldene er høje her, så vi jagter de toppe, som solen endnu kan nå. Den er nok ikke så højt på himlen her sidst på aftenen endnu, det er trods alt kun 6 dage siden midnatssolen startede her hos os. Der er dog sol hele aftenen ind over Sørstraumen.

En helt stille og fantastisk fin aften og nat. Vi får en kop varm kakao og et stykke nybagt kryddertyttebærkage mens vi nyder udsigten ud over Kvænangstinderne, hvor solen har farvet himlen i gule farver.

Flere af blomsterne her på fjeldet er allerede ved at lyse op. Purpur Stenbræk, Fjeldpryd og den lille røde kryblyng. Dværgbirken har store bristfærdige knopper, kun et enkelt sted er der lysegrønne blade. Men det varer ikke længe før de farver fjeldet grønt i store områder. Finder et par rensdyrgevirer, det ene er fældet for nyligt.

Ved midnatstid er der stadigvæk sol på toppen af Daumannstinden, så måske er han målet for en midnatssoltur? 🙂

Hjemme igen tager vi lige endnu et billede af “vores” Kvænangstinder. Klokken er næsten 1 om natten, det er da mageløst 🙂

Midt i rensdyrflokken

Vi havde bestemt os til en tur ind i Tverrelvdalen, hvor målet var søen Kopplvatnet. Her var vi tidligere på sommeren en tur, hvor vi gik op fra traktorvejen ved Alteidet.

Vi var ikke kommet ret langt på turen, før vi opdagede, at noget var i gærde. Det viste sig, at samerne var i gang med at samle rensdyrene. En kæmpeflok bredte sig ud over et stort område bag en indhegning, der strakte sig langt ud i dalen. Der var 5-6 ATV’ere spredt langs hegnet, foran og bagved flokken. Vi gik så tæt forbi, som vi syntes var forsvarligt uden at forstyrre. Men sikke et flot syn!

Inde ved søen gik vi en runde, og spiste frokosten. Den sædvanlige klapsammen rugbrød med spegepølse og ost plus en kop te og et lille stykke chokolade som dessert 🙂

På vej tilbage passerede vi igen rensdyrflokken. Vi gik op på flere toppe for at få et godt udsyn ud over den store flok, og endte på en stor bunke klipper. Pludselig kunne vi se, at de var i gang med at slippe dem fri til flytning videre til deres vinterbeite. Det viste sig, at vi havde placeret os lige midt i, hvor ruten gik, så inden få sekunder var vi omringet af gryntende og løbende rensdyr. Ret vildt! Jeg tog denne video med mit kamera.

Vi var helt høje bagefter! Nu havde alle samerne også forladt området igen. Tænker de skal ned til vejen for at få dyrene sikkert over E6. Næsten tilbage ved vejen igen mødte vi en ældre samerkone. Vi fik en god snak med hende, og det viste sig, at det var en vi faktisk kendte 🙂
Hun havde været med til samlingen både her og i Jøkelfjorden, hvor hele flokken var svømmet over fjorden. Det var første gang i mange år, hun havde været med ude på fjeldet, så hun var så glad både for det flotte efterårsvejr, og for at have været med til en flytning igen. Hun sagde helt spontant, at hun havde haft sådan en fin dag. Vi fulgtes ad det sidste stejle stykke op til vejen.

Det var en dag vi aldrig glemmer.

 

 

 

Rensdyr, Ryper og Rødstrubet Lom

En flot fjeldtur tre fantastiske solskinsdage i august.
Vi kører ned i bunden af Kvænangsbotn og følger en grusvej ind til en p-plads, hvorfra der går sti ind til Gærbethytta og Lomvatn.

Vores mål er Lomvatn. Vi har teltet med og proviant til 3 dage. Det helt utroligt fine vejr skal udnyttes. Der har ganske vist været tåge på kysten og i fjeldet de seneste dage, men nu melder vejrudsigten opklaring igen, så vi tager chancen.

l-fjeldtur-E-teltplads

Det bliver en forrygende tur – hvor vi bor ved en spejlblank sø, er omgivet af græssende rensdyr, en lille flok Lom og har en oplevelsesrig fjeldtur og spektakulære solnedgange.

Læs hele beskrivelsen og se mange billeder under ture i Norge

Vandfald, revlingesaft og rårørte tyttebær

Søndag er endnu en fin dag. Vi pakker frokost og en lille rygsæk og kører ned til Langfjorden, og derfra ind til Bognelvdalen. Vi har planer om en tur op på fjeldet her – der går en traktorvej – eller hvad man nu skal kalde den, op gennem skoven og langt ind på fjeldet. Det er en MEGET stejl vej, så det tager kun 1 time at nå op over skovgrænsen. Men så sveder vi også så brillerne dugger! Vi er gået gennem et rensdyrgærde, og er heldige at se nogle rensdyr lige inden vi når ud af skoven.

Der er så småt ved at vise tegn på efterår på fjeldet og i skoven. Om få uger eksploderer det hele i smukke farver. Vi går endnu en times tid og kommer til to søer, her spiser vi frokost. På vej tilbage må vi lige op på toppen af et fjeld, hvor vi kan se en varde knejse 🙂  Herfra opdager Erik et vandfald i det fjerne, så der må vi også lige hen. Elven her hedder Ørvasselva og er en sideelv til Bognelven. Det viste sig at være et rigtigt fint vandfald, og en sjov bonus var, at fra et hul oppe på klippen fossede vandet ud fra en underjordisk kilde.

Inden vi forlader Bognelvdalen må vi lige se det imponerende vandfald, der kommer fra Bubbelen, og som støder til Ørvasselva. Der er fint udsyn til vandfaldet fra skoven. Bubbelen er et naturfænomen,  en underjordisk elv, der strømmer/bobler op af klipperne og danner en lille sø, der strømmer ud over kanten og danner dette mægtige brusende vandfald. Helt utroligt. Og vandet er selvfølgelig rent og kan drikkes. Der er sti op til Bubbelen, som er et stykke oppe ad fjeldet. Det tager under ½ time at gå derop.

Nu til noget helt andet. Seneste skud på bærstammen er Revling. Jeg har egentlig aldrig brugt de bær til andet end snaps – og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med, men der skal jo ikke så mange bær til den aktivitet, og det bare vrimler med revling næsten alle steder i skov og fjeld, så det er jo herligt, at de endelig kan bruges til noget fornuftigt.
Vi snakkede for nylig med et par nordmænd, som fortalte at de lavede saft af bærrene. En råsaft, som dermed beholder alle de gode antioksidanter, som bærrene bl.a. indeholder. Nordmænd har lavet saft af Revling i årevis – heroppe hedder de i øvrigt Krøkkebær.
Altså har jeg nu lavet næsten 2 liter saft . Plukkede knap 3 pund bær til forsøget. Bærrene skal knuses – det brugte jeg stavblenderen til (jeg har en minihakker til stavblenderen, og den var helt suveræn til det), derefter hældte jeg 6 dl. vand på og satte det hele koldt et døgn. Så blev blandingen siet, og tilsat sukker og citronsyre. Stod så koldt igen ca. 1½ dag til sukkeret var opløst. Og nu har vi en skøn saft. Den har en speciel smag, frisk og lækker. Der skal vist laves lidt mere inden vi skal hjem. Den færdige saft kan kun holde sig i kortere tid da det er friske bær, der ikke er kogt og ikke er tilsat noget atamon eller lignende. Man kan jo fryse saften, evt. i plastikflasker; men det går ikke rigtig her, når vi skal bruge 3 dage i bil på hjemturen.

Tyttebærrene er ved at være på det sidste. Helt utroligt – sidste år var de knap nok modne på dette tidspunkt. Der kan man se, hvor stor forskel vejret giver på modning af bær her. Vi har plukket rigtig mange bær. Selv på vores grund her er der tyttebær. Jeg har rårørt en portion af de sidste med sukker og lidt vaniliesukker, det er en superdejlig måde at få tyttebær på.

Mandag morgen havde vindrosler og sjaggere overtaget gråsiskenenes spisekammer af frø fra birketræerne. Der var vindrosler og sjaggere overalt på jorden, i græsset og i træerne lige her udenfor køkkenvinduet. 🙂

Første “rigtige” fjeldtur

mikkeldalenOnsdag brugte vi det flotte varme solskinsvejr til en heldagstur. Gik op gennem Mikkeldalen til de to søer Mikkeldalsvandene.

Det tager os kun 2 timers (hård opstigning) før vi er oppe ved søerne – kan det være lettere??

Her er en storslået udsigt – ørreder i søerne – rensdyr engang imellem – masser af fjeldplanter – nogle få fugle og en velsignet stilhed.

Efter stropturen herop bliver temperaturen lige normaliseret og sveden vasket af under et iskoldt vandfald – det var bare slet ikke til at lade være 🙂

Læs mere om turen og se flere billeder