Har lige læst bogen: Og Bjergene gav genlyd, af Khaled Hosseini (forfatteren til Drageløberen).
En stærk og bevægende familiehistorie, hvor man befinder sig i henholdsvis Afghanistan, Paris og USA gennem historien, eller historierne. Det er en meget fin og velskrevet bog, som jeg varmt kan anbefale.
Historien handler grundlæggende om et søskendepar, der bliver skilt ad. Deres mor dør i barselsseng da lille Pari bliver født. Det er en fattig familie, faren bliver gift igen, men den lille Pari bliver solgt til et rigt og barnløst par i Kabul. Det er en stor sorg for broderen, som har passet og plejet søsteren fra hun blev født.
Man hører historien om Pari’s stedmor, om familien der køber Pari, om efterkommere og familiemedlemmer på kryds og tværs, som på meget fin vis bliver knyttet sammen, så man får en helhed ud af de mange skæbner. Alt sammen passet ind i Afganistans historie med krig og korruption. Forskellen på at leve i landet da børnene er små – engang i 50’erne, til senere, hvor landet er helt forandret, er en interessant beretning.
Noget af der rigtig fine ved bogen synes jeg er, at selv om det er historier om skæbner, som bestemt ikke altid ender som man håber på, så formår forfatteren at fortælle det på en måde, hvor man får en forståelse for, at selv om man ikke når at få sine ønsker opfyldt i livet, så kommer der andre muligheder. Om hvordan de valg vi træffer kan få konsekvenser, ikke bare for os selv men for vores efterkommere.
Hvis man formår at se det positive og lyset i de nye muligheder der viser sig i livet, selv om der er skuffelser, sorger og tårer, opstår der oplevelser og venskaber, som man ikke havde forventet, men som man kan vælge at betragte som en gave.
En uforglemmelig fortælling om det, at være menneske, og om at finde et stykke af sig selv i en anden.
Og endnu en god bog
I vinter læste jeg sjette bind i serien om Carl Mørck og afdeling Q: Den grænseløse, af Jussi Adler-Olsen.
Igen bare en rigtig god bog. Jeg havde glædet mig til at læse den, og især elsker jeg de virkelig fine skildringer af det skønne team fra kælderen under Københavns Politigård, Assad, Rose og nu også Gordon. Herlige typer alle sammen. Og herlige dialoger.
I starten af historien begår en betjent selvmord i fuld offentlighed på Bornhom, hvorefter en sytten år gammel sag om en pige der tilsyneladende blev dræbt af en flugtbillist, nødtvunget bliver taget op på ny.
Derefter ruller historierne, der som sædvanlig bindes sammen på finurlig vis, alt mens der bliver søgt efter lederen af en religiøs sekt.
Også Carl Mørcks forældre kommer denne gang med i historien, og noget med et par fætre, et testamente og en begravelse.
Både Assad og Rose spiller hver for sig en helt særlig rolle, det er herlige personer, som jeg holder meget af.
Så, hvis du ikke allerede har læst den, så gør det! Bryg en god kop kaffe og gå i gang 🙂
