Kategoriarkiv: Fjeldtur

Sne på fjeldet – rensdyr og blomster

På tur fra Baddereidet op på Unna Riidevaras

I det dejlige solskinsvejr går vi søndag eftermiddag en tur op på Unna Riidevaras. Der er endnu en del sne her, så ruten bliver lidt improviseret.

7-udsigt

Masser af rensdyr, en del med kalve. Vi ser bl. a. en lille helt brun kalv – en noget usædvanlig farve.
Mange ligger på sneen og hviler. Det ser fint ud med dyrene på den hvide sne.

Store forskelle på at gå her tidlig sommer, midt sommer og efterår. Hver tid på året har sin charme. Lige nu er der masser af små nye blomster overalt, hvor sneen har været smeltet et stykke tid. Rypelyngen lyser op med de fine hvide blomster, og helt tæt ved jorden ses den smukke røde kryblyng, flere steder i store plamager. Dværgbirken er knap nok sprunget ud mange steder.

Udsigten her fra toppen er bare flot! Vi kan se broen ved Sørstraumen. Øerne Nøklan og Skorpa og helt ud gennem den store fjord Kvænangen mod Lopphavet.

 

På fjeldet igen

Dagstur til Kjækanfjellet og ind over mod fjeldmassivet Ruossavarri flot efterårsvejr

efteraarsfarver1

Birketræernes efterårsfarver er ved at synge på sidste vers. Rigtig mange blade er faldet af nu. Især dværgbirken på fjeldet er stort set uden blade. Men farverne er stadigvæk “bjergtagne” 🙂

En fin tur onsdag i Kjækanfjellet. Med masser af udfordringer undervejs i form af vandløb klippeblokke og store “myr”-områder.
Fjeldryper igen – en lille flok på 6 ser vi et par gange. Det er flotte fugle! Rypejagten er gået ind her først i september, så de skal passe godt på!

Vinden er lidt hård på toppen; men så får vi til gengæld masser af frisk luft og røde kinder. Mørke skyer veksler med sol og giver en helt anden slags billeder. Der er helt diset ud over Kvænangsbotn sidst på dagen. På billederne kan man se forskellen på vejret op og ned ad fjeldet.

Vi ser mange finurlige træer på vores ture.  Denne fyr på billedet står i skoven på vores tur i dag.

Vandfald, revlingesaft og rårørte tyttebær

Søndag er endnu en fin dag. Vi pakker frokost og en lille rygsæk og kører ned til Langfjorden, og derfra ind til Bognelvdalen. Vi har planer om en tur op på fjeldet her – der går en traktorvej – eller hvad man nu skal kalde den, op gennem skoven og langt ind på fjeldet. Det er en MEGET stejl vej, så det tager kun 1 time at nå op over skovgrænsen. Men så sveder vi også så brillerne dugger! Vi er gået gennem et rensdyrgærde, og er heldige at se nogle rensdyr lige inden vi når ud af skoven.

Der er så småt ved at vise tegn på efterår på fjeldet og i skoven. Om få uger eksploderer det hele i smukke farver. Vi går endnu en times tid og kommer til to søer, her spiser vi frokost. På vej tilbage må vi lige op på toppen af et fjeld, hvor vi kan se en varde knejse 🙂  Herfra opdager Erik et vandfald i det fjerne, så der må vi også lige hen. Elven her hedder Ørvasselva og er en sideelv til Bognelven. Det viste sig at være et rigtigt fint vandfald, og en sjov bonus var, at fra et hul oppe på klippen fossede vandet ud fra en underjordisk kilde.

Inden vi forlader Bognelvdalen må vi lige se det imponerende vandfald, der kommer fra Bubbelen, og som støder til Ørvasselva. Der er fint udsyn til vandfaldet fra skoven. Bubbelen er et naturfænomen,  en underjordisk elv, der strømmer/bobler op af klipperne og danner en lille sø, der strømmer ud over kanten og danner dette mægtige brusende vandfald. Helt utroligt. Og vandet er selvfølgelig rent og kan drikkes. Der er sti op til Bubbelen, som er et stykke oppe ad fjeldet. Det tager under ½ time at gå derop.

Nu til noget helt andet. Seneste skud på bærstammen er Revling. Jeg har egentlig aldrig brugt de bær til andet end snaps – og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med, men der skal jo ikke så mange bær til den aktivitet, og det bare vrimler med revling næsten alle steder i skov og fjeld, så det er jo herligt, at de endelig kan bruges til noget fornuftigt.
Vi snakkede for nylig med et par nordmænd, som fortalte at de lavede saft af bærrene. En råsaft, som dermed beholder alle de gode antioksidanter, som bærrene bl.a. indeholder. Nordmænd har lavet saft af Revling i årevis – heroppe hedder de i øvrigt Krøkkebær.
Altså har jeg nu lavet næsten 2 liter saft . Plukkede knap 3 pund bær til forsøget. Bærrene skal knuses – det brugte jeg stavblenderen til (jeg har en minihakker til stavblenderen, og den var helt suveræn til det), derefter hældte jeg 6 dl. vand på og satte det hele koldt et døgn. Så blev blandingen siet, og tilsat sukker og citronsyre. Stod så koldt igen ca. 1½ dag til sukkeret var opløst. Og nu har vi en skøn saft. Den har en speciel smag, frisk og lækker. Der skal vist laves lidt mere inden vi skal hjem. Den færdige saft kan kun holde sig i kortere tid da det er friske bær, der ikke er kogt og ikke er tilsat noget atamon eller lignende. Man kan jo fryse saften, evt. i plastikflasker; men det går ikke rigtig her, når vi skal bruge 3 dage i bil på hjemturen.

Tyttebærrene er ved at være på det sidste. Helt utroligt – sidste år var de knap nok modne på dette tidspunkt. Der kan man se, hvor stor forskel vejret giver på modning af bær her. Vi har plukket rigtig mange bær. Selv på vores grund her er der tyttebær. Jeg har rårørt en portion af de sidste med sukker og lidt vaniliesukker, det er en superdejlig måde at få tyttebær på.

Mandag morgen havde vindrosler og sjaggere overtaget gråsiskenenes spisekammer af frø fra birketræerne. Der var vindrosler og sjaggere overalt på jorden, i græsset og i træerne lige her udenfor køkkenvinduet. 🙂

Toptur til Olderbakktind

mod-nordishavet1

Udsigt mod nrdvest hvor fjordene forsvinder ud i Nordishavet

Vi står i 900 meters højde på Olderbakktind med en fantastisk udsigt til alle fire verdenshjørner.
Vi kan se ind gennem Burfjorden, ud til Spildra og Kvænangstinderne. Ned til Alteidet og helt ind i bunden af Jøkefjorden, hvor Øksfjordjøkelens is hænger ned mod vandet og ender i et brusende vandfald. Mod nord kan vi se lidt af Langfjordjøkelen og de lange, dybe fjorde, der forsvinder langt ude i Nordishavet.

Her er der så langt øjet rækker vilde fjelde til alle sider. Vi er kommet højt op 🙂
Pludselig er der to havørne i luften – de er dog hurtigt væk igen.
Turen herop har taget 3 timer, og kan nok få blæsebælgen i gang. Vi har taget os god tid – det er en flot tur med masser af fine naturoplevelser hele vejen op. Har også taget en del billeder. Men hold da op en udsigt – vi bliver virkelig belønnet for anstrengelserne da vi står i 900 meters højde, 4 graders varme, men fin sol, der kan varme os ind imellem.

oeksfjordbraen2

Et kig over til Øksfjordjøkelen

frokostpause

Frokostpause

toppen-oldertindK

Vi skriver vores navne i “Trim-bogen” på toppen af Olderbakktind

Vi går lidt rundt i klippeområdet, skriver os ind i turbogen og spiser frokost i læ bag en klippe med udsigt ud over Burfjorden. Turen tilbage er lidt hurtigere, så 2 timer efter står vi ved bilen – med godt ømme knæ, men endnu engang fyldt af en fantastisk naturoplevelse.

 

Har du lyst til at læse mere og se flere billeder fra turen kan du her læse hele artiklen.

Første “rigtige” fjeldtur

mikkeldalenOnsdag brugte vi det flotte varme solskinsvejr til en heldagstur. Gik op gennem Mikkeldalen til de to søer Mikkeldalsvandene.

Det tager os kun 2 timers (hård opstigning) før vi er oppe ved søerne – kan det være lettere??

Her er en storslået udsigt – ørreder i søerne – rensdyr engang imellem – masser af fjeldplanter – nogle få fugle og en velsignet stilhed.

Efter stropturen herop bliver temperaturen lige normaliseret og sveden vasket af under et iskoldt vandfald – det var bare slet ikke til at lade være 🙂

Læs mere om turen og se flere billeder