Kategoriarkiv: Vintertid Nordnorge

Fjeldtur på snesko / mørketid = farvetid / Auroras Boreales

Tur på fjeldet igen onsdag. Denne gang kører vi op til fjeldovergangen ved Baddereidet. Her tager vi sneskoene på og går ind på fjeldet og op mod Unna Riidevaras, der er 437 moh. En tur vi har gået flere gange om sommeren og derfor kender rigtig godt.

I starten af turen er der spor efter andre snesko og et enkelt skispor. Vi følger kanten af fjeldet rundt og går op ad fjeldet lige før søen. Mageløst flot er det her! Sneen glitrer kridhvid, og bag de hvide fjelde og sneklædte bakker kan vi se en klar himmel, der til den ene side er gul og orange og til den anden side bliver mere og mere blålilla. Helt fantastisk

.

Vi fortsætter helt op til toppen, hvor vi kan se ud over Sørstraumen og ud gennem fjorden til øerne Nøklan, Skorpa, Spildra og Kvænangsfjeldene længst ude. Inden vi finder en rute nedad, runder vi lige af med at fotografere ved varden. Igen i dag masser af spor efter ræv, hare, mus og ryper. Men ingen af delene ser vi. Her er tyst og meget stille

.

Godt 3½ time tager turen, og vi har fået masser af frisk luft og er mætte af indtryk og oplevelser. Det er helt mørkt inden vi når hjem.

Om aftenen bliver vi belønnet med et fantastisk lysshow, da nordlyset viser sig fra sin allerflotteste side hele to gange. Først ved 18-tiden og sidst og meget spektakulært omkring midnat.

Sikke en dag!

Mikkaltinden og et eventyrligt vandfald

Toptur til Mikkaltinden
Vejrmeldingen lover klart vejr i dag, og solen er over horisonten fra 10.50 til 12.35. Så ved 11-tiden starter vi turen op til toppen af Mikkaltinden 497 m.o.h. Der er traktorvej hele vejen op til tårnet og huset på toppen. (Som vi ikke præcis ved. hvad bliver brugt til, måske vejrstation?). Men vejen er lige nu dækket af et pænt tykt lag sne, så vi tager sneskoene på.
Godt at der er rækværk flere steder langs slyngvejen, ellers var der vist flere steder, vi ville have haft svært ved at finde vejen. Især på det sidste stykke ligger der så meget sne, at vi kun kan gå helt nede i kanten af de høje snedriver.

Allerede på vej op ser vi, hvordan solens første stråler rammer de højeste toppe og giver dem en smuk rød glød. Hold da op, hvor er det flot!

Hele vejen op myldrer det i sneen med fodspor efter hare, ræv, rype, andre småfugle og måske mus. En lille flok hvide fjeldryper flyver op, men det er også et eneste liv, vi ser på turen.


Udsigten ud over Alteidet mod Kvænangstinderne er fantastisk heroppefra. Lyset fra solens første stråler bag de høje fjelde skifter fra gult til orange som giver røde skyer, orange lys bag fjeldene, og farver vandet i fjorden rødt, efterhånden som solen forsvinder igen. Det er allerede lidt dunkelt da vi ved 14-tiden er ved at være nede igen.

Et eventyrligt frosset vandfald
Søndag gik turen op til vandfaldet kun et par kilometer herfra. Vandfaldet er stivfrosset og ligner mest af alt et eventyr.
Turen hjem gik gennem skoven og ad de sneklædte multebærmarker.

Vi var også herovre i sidste uge, da vi havde besøg af vores søn Tommy og hans dejlige familie fra Australien. Da blev der lavet sneengle i den løse puddersne. Nu er de alle fire tilbage i Sydney igen.

Rosa himmel bag hvide fjelde

De lyse timer midt på dagen her i januar, skal udnyttes. Så vi bruger omkring 3 timer oppe i “vores” skov bag huset. Fra toppen imponerer endnu engang den flotte udsigt ud mod Kvænangstinderne og i retning mod Burfjord.
Himlen bliver mere og mere rosa mod nordvest og orange mod sydøst. Flot, flot!!

Der er en del sne at gå rundt i og rigtig mange steder ser vi spor efter dyr. Et sted ligger der en bunke små ekskrementer – måske efter urfugl? Rigtig svært med de spor. Men i alt fald er der spor efter ræv og elg, de er lette at genkende. Og måske ryper. Her er stille og fint. På multebærmarkerne er der områder med tyk is midt i al sneen.

Vi skrår over markerne og hjem ad scootervejen.