Rensdyr, Ryper og Rødstrubet Lom
Vi er midt i august måned med en flot sensommer. Sol fra en skyfri himmel i tre dage! Hvor heldigt!
Vi kører ned til Kvænangsbotn for enden af Sørstraumen og følger en grusvej ind til P-pladsen, hvorfra stien går ind til Gærbethytta. Vores mål er Lomvatn.
I beskrivelser på både Ut.no og Statskog.no skriver de, at der er mærket tursti frem til hytten. Det er nok lige en pæn overdrivelse. Der er fin skovvej det første lange stykke; men efter at man passerer under eltrådene deler stien sig flere steder. Vi erfarer senere, at vi vælger den forkerte. Den forsvinder i rensdyrstier, myrområder, små vandløb, stenras o.l., Heldigvis har vi elven at styre efter.
Vi kommer frem til den langstrakte Lomvatn, hvor den fine gamle Gærbethytta ligger ved indgangen til søen. Vi går et godt stykke videre langs Lomvatn og finder en perfekt plads til teltet og slår lejr. Der er de flotteste spejlinger af skov og fjeld i det klare blå vand.
Det første vi gør er, at få en svalende dukkert! Det har været en meget svedig 3-timers tur herind. Insekter er der mærkværdigvis ingen af? Vi har ellers de seneste dage haft massevis af myg og bidefluer. Men her kan vi gå i t-shirts og uden myggespray fra vi står op til vi kryber i soveposerne. Fantastisk 🙂
Lomvatn lever op til sit navn, for der er en mindre flok Rødstrubet Lom her. Nogle af dem er unger fra i år. Fuglene holder en værre koncert engang imellem, men det er vældig underholdende. Desuden går der en del rensdyr rundt i skovområdet her. Vi hører ofte førerrenens bjælde, og de kommer helt tæt forbi lejren flere gange.
Om aftenen har vi bål og kan beundre en fin orange himmel.
Næste dag pakker vi rygsækkene til en dagstur i fjeldområdet Gearbbehat. Går et par kilometer videre ind gennem dalen og finder lige før den store sø Fiskevatn den mest farbare dal opad med de mindst tætte højdekurver på vore fjeldkort. Det er et noget barsk terræn her, og tydeligvis går her flere rensdyr end mennesker.
Vi finder op på fjeldet og går en times tid længere ind over vidderne til vi møder de store fiskevand. Erik fisker lidt i Gearbbetjaure – men der er ikke nogen hurtig fiskelykke her – så vi spiser frokost.
I søen svømmer der en lille flok Havlit rundt – dykker ind imellem efter føde. Det ligner ungfugle.
Der går mange rensdyr rundt heroppe. Vi støder hele tiden ind i små flokke. Ryper er der også mange af – vist de fleste vi nogensinde har set på en fjeldtur. Rigtig hyggeligt. Et flot terræn her og let at gå i.
Turen tilbage til lejrpladsen bliver ikke så enkel. Det er et svært område at orientere sig i, der ligger søer alle vegne, toppene er for små at navigere efter og dalene ned mod Lomvatn og området dernede er alle alt for stejle og ufremkommelige med undtagelse af “vores nedgang”. Efter nogen vandring frem og tilbage finder vi lykkeligvis nedgangen og dalen, og er “hjemme” ved teltet først på aftenen, godt møre.
Vi tænder bål igen om aftenen og får en sen aftensmad. Solen laver en flot spejling i søen inden den forsvinder bag slørskyer og fjelde.
Den sidste dag på denne smukke plet bruger vi ved søen. Erik fisker og fanger en fin røya (fjeldørred), som bliver stegt på bål. Imens bager Karen pandebrød, så det hele ender i en meget lækker frokost.
Solen bager stadigvæk ned fra en skyfri himmel, så det er et dejlig tørt telt, der kan pakkes sammen. Efter knap 3 timers vandring er det godt at se bilen igen.
Jeg er født i Kvænangsbotn og besøket stedet så ofte jeg kan. Siste gangene har jeg bodd på Bjørkenes Camping. Jeg syns reportasjene fra naturopplevelser i fjell og skog med de mange fiskevann og elver er flotte. Dette liker jeg å lese mer om!
Tak Ragnar. Hyggeligt at høre fra dig, som er født der. Vi har hytte i Storeng og bor her i nogle måneder af året. Vi holder meget af at komme til at kende de gode lokale steder. Der er mange fine turmuligheder i omegnen Kvænangsbotn. Også vi holder af at læse om andres naturoplevelser i fjeld og skov. Bedste hilsener Erik og Karen