Vi er midt i august måned, og meteorologerne har bebudet sol og var her i Nordnorge, så vi får pakket rygsækkene, fundet telt og soveposer frem og kører ned til Badderen. Her stiller vi bilen ved den tidligere Joker og starter vandreturen op ad anlægsvejen, der i starten følger Badderelven og fortsætter langt ind over fjeldet.
Det er en kraftig stigning at lægge ud med; men det gode er, at det trods alt er på en vej. Den er ganske vist meget stenet over lange strækninger; men vi er oppe over trægrænsen efter et par timer. Efter omkring 8 km. begynder vi at lede efter en teltplads, og finder et pænt, fladt stykke lidt væk fra vejen, tæt ved elven.
Det bliver vores hjem de næste dage.
Solen skinner fra en knaldblå og skyfri himmel. Vi får en kop te og en småkage og får kigget os lidt omkring langs elven og på skråningerne. Efter aftensmaden går vi en tur op på toppen af fjeldet Kisganghumpen, som er 543 moh. Håber på en fin solnedgang. Himlen bliver lidt orange inden solen forsvinder helt bag den meget markante klippevæg Unna Hoankkas. En fin aften.
Og sikke en flot morgen vi vågner op til den næste dag. Efter morgenmaden, som består af müsli, en bolle og kogekaffe, starter vi dagsturen længere ind på fjeldet.
Vi følger vejen hen forbi et helt utrolig flot vandfald i Badderelven. Lige på dette sted, er der smukke gule sandstensklipper. Ovenfor vandfaldet er de presset i lag på højkant, og nedenfor er de skuret bløde af vandmasserne. Der er et par mindre fald lidt længere oppe.
Vi ser to dværgfalke jage småfugle og har held af at fotografere en af dem. Senere ser vi dem igen, og sidst nede ved vores lejr.
Vi fortsætter et par kilometer endnu og finder et sted, hvor vi kan vade over elven. Der er ikke så meget vand i den; men den er bred og stenene er glatte. Støvler og strømper kommer af, buksebenene rulles op, og så vader vi forsigtigt over i bare tæer.
Vel ovre går vi langs en stor sø og fortsætter opad mod en foss. Øverst oppe, bag klipperne gemmer søen Djupvatnet sig. Der er store sletteområder undervejs med lav bevoksning og lange morænebakker. Blåbærrisene er ved at få røde efterårsfarver og giver området et særligt skær.
Vi maser op ad skråningen til søen. Her spiser vi frokost. Vi kan se milevidt omrking herfra.
Erik fisker lidt i søen, men der er ikke rigtig noget liv for enden af snøren, så vi pakker sammen og går retur. Udsigten er imponerende her oppefra ud over et stort delta, Må jo lige vade tilbage over elven igen… 🙂
Vi når teltet sidst på dagen. Der bliver bagt pandebrød til aftensmad, så det er rent luksus. Om aftenen går vi en lille tur op på endnu en af de toppe, der omgiver os og ser solen forsvinde bag fjeldene.
Det har været en virkelig fin dag. Vi snakker med en ung mand på en ATV’er, han kommer pludselig ned over skråningen lige over for vores lejr og fortsætter over elven. Det ser lidt vildt ud! men han har ganske givet gjort det mange gange. Der er i det hele taget nogen trafik af ATV’ere her i området. De fleste af dem er samere, der er ude for at tjekke op på deres rensdyr. De skal se om de er OK, om nogen er skadet eller taget af rovdyr. Kalvemærkningen er lige om hjørnet, og sidst i september går det mod vinterbeite.
Næste morgen pakker vi sammen efter morgenmaden – igen i dejlig sol – og starter nedturen. Har lige et par pauser, hvor vi nyder udsigten ud over elven og ned over fjorden. Bilen når vi omkring kl. 12 og kører hjem til luksus-huset igen.
Bliver budt velkommen af hele tre fjeldvåger og som noget nyt en lille flok svaler, der har travlt med at fange insekter i luften.
På de tre dage havde skridttælleren nået op på hele 70.000 skridt. Måske er det ikke så sært, at fødderne føles lidt trætte 🙂