Tidligt om formiddagen en solrig fredag, kører vi til Burfjord og videre ud til Laukeng, hvor vejen slutter. Her er der nu lavet en ny rute op til Klubben af “Ut i Nord”. Vi plejer at gå ind over en mark og finde stien op mod Ingrid og Haralds hytte; men nu er der en fin sti helt nede fra vejen. Uden om privat område. Det er et langt skovstykke opad, inden man kommer rigtig op med frit udsyn ud over fjeldområdet.
Vi stopper ved en plet med en mase smukke lilla tidsler, og tager et par billeder.
Inden vi når helt op passerer vi et myrområde, hvor er er mange modne multebær. Vi har bøtter med (for alle tilfældes skyld) i rygsækken, så vi bruger lige ½ time med at plukke omkring 2 pund. Små, men fine bær. Det var heldigt 🙂
Så går det for alvor opad. Der er nogle få sten med røde turmærker, men vi tager vores egen rute opad. Selv om det måske viser sig at være lidt af en omvej, ender vi oppe ved varden på toppen. Og desuden kommer vi forbi en lille kilde, som kan slukke vores tørst. Det er en meget varm dag. Vi går i t-shirt, og er konstant omringet af (især) fluer, myg og klæg. Temperaturen er pænt over 20 grader i skyggen, så sveden løber – til glæde for insekterne!
Sikke en flot udsigt vi bliver belønnet med fra toppen. Det er ikke første gang vi er her, men lige imponerende er det hver gang. Og i dag er der klart vejr med kun få tynde skyer. Herfra kan man se hele rækken af Kvænangstinder, øerne Spildra, Skorpa, Nøklan med flere, og langt ud forbi fjelde og fjorde til det åbne hav. Vi kan også se hjem 🙂
Vi spiser frokost, og behøver ikke at finde et læsted, der er godt overalt. Der løber små flokke af rensdyr rundt heroppe. De stopper op og kigger lidt, og løber så videre. Vi går lidt rundt, tager billeder og får skrevet os ind i turbogen.
Turen nedad er altid hurtigere end opad. Vi f’ølger ikke nogen speciel rute, men krydser bare over med retning mod søen, hvor stien fører ned gennem skoven. Der er utrolig mange blåbærplanter, flere steder hænger der pænt med nye grønne bær, så det bliver godt senere på sommeren her. Tyttebær er der også mange af, stadig grønne, kun bær på bjerg-melbærris har fået en fin rød farve. Der er en del småfugle her, stenpikker, hjejle og fjeldlærke. En enkelt fjeldrype flakser gnækkende op, da vi kommer gående. Skridttælleren står på 20164 skridt.
Vi er meget svedige da vi endelig når bilen – skal dog lige handle lidt i Burfjord, hente pakke og sende brev, før det går hjemad til terrassen og et glas koldt, velfortjent gederams-saft.