Hen over sommeren og efteråret, har vi igen taget mange kortere og længere vandreture.
Først er her et kort med røde numre der er placeret, hvor de forskellige lokaliteter er, og dernæst er der længere nede på siden, navne på lokaliteterne samt lidt billeder og en kort beskrivelse af turene.
Tættest på vores hytte finder vi:
Mefjeld 1, Trehakkene 2. Mikkeldalen 3
Vi kan gå hjemmefra og direkte op gennem Reindalen til Mefjeld (656 moh), Trehakkene (Reinfjell, 703 moh.) og til området omkring og oven for Mikkeldalen, eller vi kan køre få hundrede meter og parkere på en parkeringsplads ved E6, og gå ad en skovsti op gennem Mikkeldalen til de samme områder. Vi har gjort det hele flere gange i år. Fra hytten ser vi lige op på fjeldet, som de lokale kalder Trehakkene. Det er tre toppe på række. På kortet kaldes fjeldet Reinfjellet. Når man kommer helt op til dem, møder der os et noget barskt og stenet område. Belønningen på toppen er den mest forrygende udsigt ud over fjordene til Kvænangstinderne og til havet langt derude.
Kigger man mod nord, ses Mefjeld, på toppen af den, er der en telemast. Også herfra er udsigten storslået.
Der har været massevis af revling i år på alle vores fjeldture og området her er ingen undtagelse. Det er lige så det knaser under støvlerne, når man går…
Mikkeldalen er så fint et område, med flere toppe, dale og søer, også her en suveræn udsigt mod tinder og hav. Som med alle de andre fjeldområder handler det ene og alene om, hvor langt man ønsker at gå. Tager man teltet med er der igen endnu flere muligheder.
På den modsatte side af Burfjorden har vi Klubben 4, og Dingelbugten 5
Turen til tops på Klubben (548 moh) kan man tage flere steder fra. Før den nye rute som Ut i Nord har lavet med udgangspunkt for enden af vejen, gik vi op ved Laukeng. Den tur tager vi igen i år, ligesom vi går Ut i Nord ruten et stykke af vejen senere på året. Der er flere mindre toppe, søer og vandløb heroppe.
Dingelbugten er let at komme til. Fra endepunktet af vejen mod Kviteberg, følger man en skovsti hen over bakken og ned til vandet. Her er der en rullestenskyst med de smukkeste runde, slebne sten, som pynter i enhver vindueskarm. Dragende for enhver stenelsker 🙂
Burfjorddalen 6, Bekkamyra 7, Gargovarri 8, Svanefjellet 9
Efter at have passeret Burfjord drejer vi fra, og følger vejen ind gennem Burfjorddalen. Her er der flere gårde, huse og marker med køer og græs. Vejen fortsætter ind til et gærde. Her parkerer vi, og kan tage flere forskellige ture indover. Grusvejen, som fortsætter efter gærdet, følger til dels Storelven. Et godt stykke inde krydser elven vejen, Der går ingen bro over, så den må vades, hvis man vil fortsætte ad vejen på den anden side. Grusvejen her fører helt op til Middavara, hvor der har været drevet minedrift for jernmalm for år tilbage.
I år går vi op gennem skoven lige før broen over Jonlarselven, en sideelv til Storelven. Det er et vildt og utæmmet område at gå i, men vi kommer op på toppen af Storhumpen 347 moh, til søen Lilleelvvannet. Turen tilbage går ned langs med Jonlarselven, som vi følger ud til grusvejen.
Bekkamyra er et stort og interessant vådområde, der er udlagt som fredet naturreservat. Et fint sted at vandre rundt, med gode motiver til fografering, og om efteråret kan man være heldig at finde tranebær på tuerne i vandkanten.
Af ture inde fra Burfjord by kan nævnes Gargovarri (473 moh), og turen op til Svanefjellet og Svanevannet.
Riidevaras 10, Stuora Riidevarri 11, Rasttosvarri 12 og Daumannstind 13
Kører man op til fjeldovergangen ved Baddereidet, kommer man lige op til et fint udgangspunkt for ture til både Riidevaras (438 moh), Stuora Riidevarri (722 moh), og Daumannstind (683 moh). Vi har været i området Riidevaras hele tre gange denne sommer. To gange har vi haft familie med derop, og en gang har vi gået selv. En for os helt ny og alternativ rute. Spændende at gå nye veje på de velkendte fjelde. På Riidevaras er der krigsminder fra 2. verdenskrig, hvor der var fangelejr her. Stuora Riidevarri er et rigtig fint sted at se midnatssol, hvis man er her på det tidspunkt. Ofte møder man også fjeldvåge og havørn her.
Turen til Daumannstind bliver lidt improviseret i år. Vi går op mod fjeldryggen Rasttosvarri til venstre for Daumann. Det er for os igen en ny og rigtig fin tur med flere toppe. Da vi alligevel er så højt oppe i området, tager vi lige turen op på Daumannstinden også 🙂
Bankenes – Molvik 14
På nordsiden af Badderen går en sidevej ind til Dorras. Vejen slutter i Bankenes, og herfra er der en fin kystrute ud til Molvik. Man ender i en bugt med de smukkeste rullesten, endnu flere end i Dingelbugten, så hav endelig lidt plads i rygsækken.
Sørstraumdalen 15, Navitdalen 16
Fortsætter man gennem Badderen og videre over Sørstraumbroen, går der en sidevej ind mod Kvænangsbotn og Navit.
Første stop er Sørstraumdalen. En lang og smuk dal der bugter sig indad langs med Sørstraumelven. Via to broer kommer man højere op ad elven, indtil man til sidst havner i en stor og bred slette, hvor elven løber gennem store vådområder og forbi bakkeøer. Her kan man så fortsætte op på fjeldet til søen Brennvatnet eller andre små søer, og den flotte udsigt der møder os her. Igen et stort område at muntre sig i.
Lidt længere inde i Kvænangsbotn, tæt på stedet. hvor den imponerende Navitelv løber ud i fjorden i et brusende vandfald, parkerer vi og går op til vandfaldet Røykfossen. Det er det fineste vandfald i omegnen, og det tager kun ½ time at gå op til det. Her er vi hvert år. Fortsætter man længere op i Navitdalen mod Geitfjelltinden (849 moh), er der igen masser af muligheder for ruter og oplevelser. Op langs Navitelven er der flere fine vandfald inden den forsvinder ned gennem en canyon og videre ned til Røykfossen. Heroppe er der store sletter, skov, søer og vådområder. I sæsonen går her mange rener.
Rakkenes 17 og Gildetun 18
På vej op over Kvænangsfjeldet, holder vi ind på en P-plads ikke så langt efter Rakkenes. Her er der privat vej ind til et hytteområde. Vi har været herinde et par gange, hvor vi går op på Rakkenesfjellet. Herfra er der en super udsigt ud over havet, hvis det er midnatssolen man jagter.
Eller kør helt op til Gildetun et lille fjeldhotel med restaurant og overnatning på toppen af fjeldovergangen (412 moh). Herfra er der en fantastisk udsigt ud over fjorden, øerne Skorpa og Nøklan. Tidlig på sommeren er der ofte stadigvæk sne her.
Midnatssol fra Rakkenes
Gildetun i midnatssol
Alteidet 19, Vassness 20
Alteidet er en lille samling huse, der ligger i bunden af Altafjorden, en sidefjord til Burfjorden. Herfra kan man følge en grusvej langs Langdalselven op til Alteidet vandværk, som udnytter vandkraften fra elven.
Vi op gennem skoven og ind i det fjeldområde der er her. Fra toppen af området, har man en super udsigt ned over Alteidet og ind til Langfjorden. Her er også store dalområder og flere små og store søer.
Kort før Alteidet, går der desuden en grusvej op til Telemasten på toppen af Mefjell. Ved slutningen af vejen kan man fortsætte helt op til toppen og masten ved hjælp af tove i et meget klippefyldte område. Tovturen har vi til gode endnu 🙂
Fra Alteidet går der en sidevej ud mod Låvan. Her ender vejen og vi fortsætter ad en fin kystrute ud forbi det tidligere så aktive fiskersamfund Vassness. Der har været bosættelse her fra omkring år 1700. Ruten ender i et sletteområde med masser af tyttebær og en hyggelig bugt. Vi tager herfra altid en forlængelse af turen ud til en tysk udsigtspost fra 2. verdenskrig. Herfra er der også fin udsigt til offerstenen Simalango.
Laslet 21, Olderbakfjell 22, Grytesjøen 23, Mikkaltinden 24 , Innervikselven 25
Lidt uden for Alteidet er der sidevej ind mod Jøkelfjord og Øksfjordjøkelen. Efter ca. 1 km. er der P-plads og udgangspunkt for opstigning på Laslettind (819 moh) og Olderbakfjellet (900 moh). Det er en virkelig flot tur med den mest forrygende udsigt fra toppen ind over isbræen Øksfjordjøkelen, og fra Olderbakfjell desuden ud over Loppahavet.
I stedet for at gå op på toppen af Laslet, går vi denne dag højre om og op til Grytesjøen. Den lever fint op til sit navn, som den ligger i en gryde under de store fjelde Laslet og Olderbak. Et fint alternativ til en toptur.
Lidt længere fremme ad hovedvejen går der grusvej op til toppen af Mikkaltinden. På toppen af den er der en telemast. Det er en populær rute, som også bruges af motionister. Via en slyngvej kommer man op til 497 moh. Herfra er der igen en flot udsigt ud over Kvænangen, ind over Tverelvdalen mod Jøkelfjord, og til Langfjorden og fjeldområdet her.
Vi fortsætter ad vejen videre mod Jøkelfjord og drejer fra mod Øksfjordjøkelen. I Saltnes, hvor vejen ender, parkerer vi. Herfra kan man se den imponerende bræ, der falder ud over klippekanten og som den eneste bræ i Nordeuropa, kælver i fjorden. Der er vandrerute langs fjorden. Efter at have gået knap en times tid, passerer man det område, hvor rensdyrene hvert år svømmer frem og tilbage til fjeldområderne på den anden side af fjorden, hvor de har deres sommerbeite. Et imponerende skue, som vi har været heldige at opleve flere gange.
Hvor Innervikselven løber ud i fjorden er der en rasteplads, de fleste vandrere slutter turen her, men man kan fortsætte videre helt ind til bunden af Jøkelfjorden, eller Isfjorden, som den hedder her, hvor isbræen kælver. Vi har taget turen for mange år siden, og endda været helt oppe på bræen. Det var vildt.
I år udforsker vi området omkring Innervikselven. Følger den et stykke op ad fjeldet, og kan endnu engang konstatere, at der er nye naturperler omkring hvert et hjørne her. En fin tur.
Rundfjellet 26, Bognelvdalen med Bubbelen 27 og Villreindalen 28
Inden vi ad E6 kommer helt ned til Langfjorden, parkerer vi på en sidevej, og prøver en ny rute op mod Rundfjellet (403 moh). Vi fortsætter til vi kommer op til Skinnelva. Her spiser vi frokost med flot udsigt ud mod fjorden.
I bunden af Langfjorden løber Bognelv ud i fjorden. Herfra kan man følge en grusvej ind gennem Bognelvdalen, hvor der, ligesom i Burfjorddalen, er gårde og huse, marker og køer. Et godt stykke efter bebyggelsen holder vi ind på P-pladsen, hvor stien går op til Bubbelen. Bubbelen er et populært turmål, et sjovt fænomen, hvor en underjordisk elv bobler op i en lille pool, og danner en paddehatlignende boble. Størrelsen på boblen afhænger af årstiden og hvor meget vand der er i elven. Men et fint sted. Fortsætter man op gennem skoven langs Ørplasselva til Villreindalen, kommer man op på et forrygende flot fjeldområde. Især om efteråret er her et farvespil hen over de store vidder, som slår benene væk under een. Kravler ned til det første fine vandfald, og fortsætter ind over området til det næste større vandfald, hvor også et lille bonusfald kommer ud af et hul i klippevæggen. Er også lige oppe på en ca. 550 meter høj top inden turen går nedover igen.
Kører man lidt længer ad grusvejen end til P-pladsen ved Bubbelen, er der på den anden side af elven, en stenet grusvej op på fjeldet. Det er samernes rute op til deres rensdyrområder, og man går gennem et rensdyrgærde for at komme den vej. Tager altid en afstikker ind i skoven, hvor man kan se det vilde vandfald, der vælter ud over klipperne fra Bubbelen.
Grusvejen opad her er vældig stejl, men fordelen er, at man er forholdsvis hurtigt oppe på fjeldet og slipper for at mase gennem skov og krat. Ofte møder vi små flokke af rensdyr på denne strækning.
Vel oppe på fjeldet, fortsætter vejen langt, langt indover. Her er igen masser af muligheder for toppe og dale. Den højeste er 566 moh, og den må vi selvfølgelig op på.
Tyttebærhaugen, Fyret ved Storengneset, Storengelven 29
Ud over de mange længere fjeldture, har vi gået masser af ture op i “vore egen” skov, over til Storengelvens flotte vandfald samt skoven der, ned til fjorden og ud til fyret på Storengneset. Her kan man sidde og nyde den dejlige fred og ro. Ofte dukker en eller flere niser (marsvin) op ude i vandet.
Fyret og Storengneset set fra toppen af skoven
Og så har vi gået rigtig mange bærture. Speciel er multebær den mest tidskrævende bærplukning. Men det er ikke for ingenting, at multebær kaldes ”bukkebær”. Man bukker sig hele tiden efter et enkelt eller et par bær, så det kan godt give lidt ømme rygge. Forrådslager af syltetøj og saft er fyldt op med multebær, blåbær, tyttebær, revling og hindbær her sidst i september. Også lidt tranebær ligger klar til en tranebærkompot.