Græsengen igen

Nu er Pomerans Høgeurten ved at være rigtig fin, og valmuerne folder sig ud. I en af Pomeranserne sad der et insekt, der var blevet helt syltet ind i gult blomsterstøv.

Valmuerne har en lidt sjov historie. Jeg har selv drevet dem frem af frø, som jeg købte for en del år siden af Søren Ryge. Han havde i flere af sine TV-udsendelser vist sine flotte valmuer frem, og rigtig mange havde spurt, om det var muligt at købe frø af ham. Det resulterede i, at ved at sende 50 kr, som gik til et godt formål (kan ikke lige huske hvad..), så fik man tilsendt en pose frø. Det kunne jeg ikke stå for, så mine valmuer er altså børn af Søren Ryges fine valmuer. De står rigtig godt deroppe bag vores store sten, og bliver bare kraftigere for hvert år.

I går søndag, var vi på fisketur med gode venner, og mens vi sad og fangede fjæsinger i dynger, kom Grønlandsbåden ind. Et flot skib. På billedet har det lige passeret salt og peber.

Mine fine orkideer har ikke kunne lide at bo her i sommerhuset. De har fået noget utøj, så de er alle røget i skraldespanden. Jeg har klippet blomsterne af og sat dem i vand. Så har jeg da fornøjelse af dem lidt endnu 🙂

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *