Hyldeblomster til lidt af hvert

hyldeblomst-snapsHyldeblomsterne er nu endelig sprunget ud også her hos os. Tror de er lidt bagefter her i kystområdet. Jeg har haft et glas med blomster og vodka til at trække i 3 døgn, så nu er den gode og milde sommersnaps af hyldeblomster klar til en sildemad. Det er første gang jeg prøver med Vodka i stedet for Brøndum.
Snapseflasken her på billedet har jeg fået af min mor. Det er en Holmegårds karaffel, som min far fik til sin 30 års fødselsdag i 1951. Et lille vers er skrevet med rødt emalje på flasken. Teksten lyder sådan: Drik min ven drik med måde! Drik, men lad forstanden råde. Så det gør vi så 🙂 Der hører to små fine glas med til karaflen.

En masse blomsterklaser er også blevet forvandlet til den dejligste saft. Man bliver lidt afhængig af at skulle have den meget friske saft hvert år. Og da der jo rent faktisk myldrer med hyld, er det ikke svært at få plukket til en portion. Jeg fylder min 5 liters gryde (den største jeg har her i sommerhuset) med klaser, sukker, 3 citroner i skiver og så meget kogende vand som der kan være i gryden. Tilsætter vinsyre, og efter omkring 3 døgn kan man si det hele og har den skønneste drik. Det kan bare anbefales.

2 tanker om "Hyldeblomster til lidt af hvert"

  1. Lene

    Hej Karen,
    et fantastisk flot foto, det ville glæde enhver mad-/drikkeskribent 🙂
    Vi har faktisk lige snakket hyldeblomst ved formiddagskaffen på arbejde idag. Både Niels-Henrik og Kasper havde eksperimenteret med hyldeblomst-eddike. Det er vist kokken Meier, som har “opfundet” det…. det lyder meget specielt, har du prøvet det? Jeg tænkte jeg ville prøve at købe en flaske inden jeg så måske næste år skulle springe ud i selv at lave hyldeblomstsaft og-/eller eddike.
    Jeg havde lige 5 minutter i stilhed hvor jeg kunne kigge lidt på jeres flotte web side. Dejligt at høre lidt til hvad I sysler med 🙂 Kærlige hilsner fra Lene/AUB

    Svar
    1. admin Forfatter

      Hej Lene
      Tak for en hyggelig kommentar. Nej, jeg har ikke prøvet at lave eddike, men det kunne da være en god ide til næste år. Lige nu er der ikke så meget tid tilbage før vi drager nordover. Tak for dine søde ord om vores webside. Vi trænger til at få noget nyt på, men det må vist vente til vi er i Norge. Hils ved kaffebordet 🙂
      Kh Karen

      Svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *