Et ønske fra familien i Australien i år var nye dækkeservietter. Så sidst i november, lige i tide for afsendelse af julepakken, fik jeg syet de 8 dækkeservietter færdig. Mønsteret fandt jeg i et australsk tidsskrift: AllPeopleQuilt.com, som jeg får nyhedsmails fra. Her kan man downloade flere gratis opskrifter, og desuden er der masser af god inspiration.
Hos familien i Skanderborg skulle Cecilie have en pakkekalender ligesom sin storebror Sebastian. Hans var gået lidt i stykker og skulle repareres, så det hele endte med en nyfortolkning af det gamle mønster, så der i stedet for 24 ringe, kom en pose på maven af begge nisser. Det fungerede fint.
Cecilie ønskede sig dyne og pude til sin dukkeseng, og fik et fleecetæppe med i købet.
De to poser her til at hænge, skal bruges i hytten i Norge til vanter og huer. De er lavet i patchwork og efter eget mønster.