Onsdag brugte vi det flotte varme solskinsvejr til en heldagstur. Gik op gennem Mikkeldalen til de to søer Mikkeldalsvandene.
Det tager os kun 2 timers (hård opstigning) før vi er oppe ved søerne – kan det være lettere??
Her er en storslået udsigt – ørreder i søerne – rensdyr engang imellem – masser af fjeldplanter – nogle få fugle og en velsignet stilhed.
Efter stropturen herop bliver temperaturen lige normaliseret og sveden vasket af under et iskoldt vandfald – det var bare slet ikke til at lade være 🙂