Nordlys – Aurora Borealis
I de første uger vi har været her i Nordnorge, gik vi og sukkede og kiggede langt efter nordlys om aftenen, som på trods af stjerneklar himmel af og til kun gav os en lille snert.
Men så kan det nok være det brød løs. Fra den 28. februar og helt frem til den 7. marts, så vi masser af nordlys. Det ene mere fantastisk end det andet.
Det flotteste show vi længe har set. Masser af grønne, rosa, og lilla farver, og fantastisk når “gardinerne” blafrer hen over himlen. Wow! Det var overalt over os. Når det fadede ud det ene sted begyndte det at bygge op et andet sted.
Samtidig en smuk stjernehimmel, og endda et enkelt stjerneskud samt en lysende nymåne. Planeten Venus lyser også godt op hver aften i denne tid.
De næste aftener igen superflot nordlys. så vi har tilbragt mere tid ude end inde de sidste aftener, med sokker, hue og vanter på, for det er KOLDT men meget dragende at være nordlysobservatør 🙂
Lidt facts og historie om nordlys
I den nordiske mytologi forklarede man, at de flotte farvemønstre på himlen var et hegn bygget af guderne for at holde jætterne ude af Midgård – menneskenes verden. Hegnet blev bygget af øjenvipperne fra den døde urjætte Ymer.
I dag ved vi, at nordlys opstår når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Men det gør det ikke til et mindre spektakulært syn.
Nordlys kommer om aftenen og om natten, når himlen er mørk, og optræder ofte som flimrende gardiner eller høje røgsøgler over nattehimlen. Farven er lysende grøn, gerne med et snert af rosa langs kanten, og nogle gange med en dyblilla kerne. Lysfesten varer stort set i et minut eller to, og kan så være slut, men kan også bare blive ved i 1-2 timer med mere eller mindre styrke.
Magnetfelt skaber lysshow
De elektrisk ladede partikler kommer fra en boble med store mængder glødende gas, der bliver skudt ud fra Solens kraftige magnetfelt. Disse bobler er også kendt som solbrud.
Boblen farer gennem universet med otte millioner kilometer i timen, og når partiklerne fra boblen rammer Jordens nord- og sydpol, begynder luften i den del af vores atmosfære, som ligger ca. 90-500 kilometer over jordoverfladen, at gløde.
Den glødende tilstand opstår, fordi molekylerne i vores atmosfære bliver tilføjet mere energi, når de bliver ramt af de elektrisk ladede partikler fra Solen. De kommer i det man kalder en højere energitilstand og begynder derfor at lyse. Dette lys ser vi som polarlys.
Tæt på polerne ses nord- og sydlyset som store bølgende tæpper, mens det længere væk fra polaregnene kan ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes. Lyset kan bevæge sig hurtigt over himlen eller tilsyneladende stå stille og blinke. I Danmark ses nordlys ofte blot som en meget svagt lysende diffus sky i horisonten.
Kilde: videnskab.dk: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-opstar-det-flotte-nordlys
.
