Juegaven til yngste barnebarn, Cecilie var denne soft-book, eller quiet-book, som den kaldes på nettet. Den blev godt modtaget, hun blev glad for den, og har også haft fornøjelse af den siden.
Det var et stort, sjovt og hyggeligt arbejde at lave den. Den består af 16 “sider” (incl. for- og bagside). Jeg har selv lavet alle skabelonerne efter inspiration fra rigtig meget research på nettet. Der findes massevis af you-tube film og billeder af disse imponerende bøger i alle mulige afskygninger og til alle aldre. Cecilie er 1½, så det skulle helst passe til hendes alder. Indbindingen af bogen blev den letteste, den er bare syet sammen i ryggen.
Juleaften var hun mest optaget af mariehønen og den lynlås, der kunne køres op og ned. Og så kunne mariehønen indeholde meget mere end kun dens “prikker” 🙂