Sørstraumdalen

På nye eventyr! Denne gang til Sørstraumdalen.
Igen igen en fin oplevelse. God sti følger elven helt ind til et stort vådområde. Solen skinner; men er ikke højt nok på himlen til at kunne nå ned i bunden af dalen. Det giver store kontraster; men også nogle fine gyldne skin i den mørke elv. Som om der skyller guldstøv gennem vandet.

Vi ser vandstær et par gange. Spiser frokost undervejs.
Inde i bunden af dalen breder den sig ud i et vældig stort vådområde omkring elven. Et par rensdyr løber forskrækkede væk, da vi kommer. De må være “glemt”, for alle rensdyr er nu flyttet til vinterområderne.
Her fortsætter vi op ad fjeldet mod Leirafjellet. Et vildt område med mange væltede og udgåede birketræer, som sansynligvis ikke har kunnet klare vind og vejr i det åbne område.

Sjove og anderledes skyer dukker op på den blå himmel.

Der er fine, røde tyttebær her, og området er præget af flere morænebakker. Desuden mange fine blåsorte enebær. Vi ville godt have været inde ved Brennvatnet; men der er for langt, og tiden er desværre løbet lidt fra os, så det må vente til næste gang. For en næste gang bliver der!

Til tops på Klubben

“Septembers himmel er så blå” – som det lyder i sangen, og det var den virkelig tirsdag.

Vi har haft så flot en tur i går, at det er svært at beskrive. Man bliver helt ydmyg og har vanskeligt ved at finde ord til at beskrive oplevelsen af en dag i et fjeldområde med så smukke omgivelser og farver. Blanke søer med gule siv, birketræer der lyser op i solskinnet og dværgbirk med hele farvepaletten af gule, brune og orange farver. Blåbærrisene er mange steder knaldrøde og stadigvæk fyldt med lækre modne bær. Vi fik spist en masse – og plukket endda en god portion på vej nedad. Det var ikke til at lade være, så godt tre pund kom der med i sækken.

Og stilheden her er bare unik – det er den bedste terapi der findes!

Turen starter ved Laukeng, og sliddet med at nå toppen på de 548 moh, er det hele værd. Der findes næsten ikke en bedre udsigt – næsten 360 grader!! Herfra ser helt ud i Loppahavet. Øerne Skorpa, Nøklan, Høyholman og Spildra. Flot udsyn over til Kvænangstinderne mod vest og de store fjelde Olderbakk, Vassnes og Laslett mod øst. I det fjerne også Nevernesfjellet og en flig af Øksfjordjøkelen der titter frem.
I så klart vejr som i dag en imponerende udsigt.
Og så kan vi endda også se hjem 🙂
Hele to fjeldvåger cirkler rundt ude over vandet med Kvænangstinderne som silhuet i baggrunden.

Vi brugte hele dagen i dette skønne område. Tog afsted klokken 10 og var hjemme ved halv syv tiden om aftenen. Turen frem og tilbage omkring 10 km.

I dag kan vi så sidde i vores hytte og se over på de selvsamme fjelde. En udsigt som vi aldrig bliver trætte af.

Blåbærrene er blevet renset, skyllet og fyldt på poser til fryseren. De skal forvandles til syltetøj inden vi drager til Danmark igen.
Og så er de 3 liter råsyltede revlingesaft blevet fyldt på flasker. Det er frygtelig sundt! Revling er et af de bær der indeholder flest antioksidanter 🙂

Stemningsbilleder fra septemberdage

Ture i fjeld og skov lige nu er helt unikke, hvor farverne, udsigterne og stemninger er uudtømmelige.

Revling er der så meget af, at man ikke kan undgå at træde i dem!! Der bliver plukket godt 2 kg revling til saft og en pose dejlig røde tyttebær til syltetøj.

Tænk, så meget godt man kan få ud af naturens gaver, både for øjet, sjælen og maven 🙂

Lørdag var der så fint vejr, at vi kunne sidde på terrassen og nyde en hyggelig frokost.
Og så MÅ jeg lige have disse to dejlige udsigtsbilleder med 🙂

Smukke efterårsfarver i nord

Udsigt fra fordøren ned over vejen

Udsigt fra fordøren ned over vejen

I dag er det en uge siden vi igen trådte ind af døren til vores dejlige hytte her i Storeng.
I mellemtiden er sommer blevet til efterår. Farverne i naturen bliver smukkere for hver dag der går. Vi har haft et par fine solskinsdage, og flere gråvejrsdage. Uanset vejret, er det bare en lise for sjælen at være her.

Vi tog jo herfra i stor hast i juli måned. Den efterfølgenden tid har været fyldt med store følelser og mange opgaver. Men allerede nu føler vi, at vi stille og roligt er ved at genvinde kræfterne igen.

Fjeldvågen

Fjeldvågen

Fjeldvågen har fourageret over vores hytte og skoven næsten hver dag siden vi kom. Der må være godt med mus og andet godt her. I går så Erik tre urhøns i skoven nede ved vandet. Og tænk, da vi gik den første runde omkring huset, fandt vi “vores” ræv med de sorte sokker, stendød under terrassen!!

 

 

 

Mandag var vi på en fin fjordtur fra Bankenes til Molvik, og blev belønnet med et smukt og varmt vejr. 

Vi plukkede en lille posefuld tyttebær og en god portion enebær. Det er virkelig enebærland langs den kyst, og der er masser af fine blåsorte bær/kogler, som nu er vasket, tørret, let knust og hældt over med vodka. Enebærsnaps er en dejlig kryddersnaps.

Det er småt med bær til syltetøj, så det eventyr er slut før det begynder for os i år. Vi har dog et kilo blåbær i fryseren og det samme af tyttebær. Der er fine røde rønnebær, så de ligger også i fryseren og skal med tilbage til Danmark. Min essens på rønnebær skal trække i omkring 6 uger, så det kan vi ikke nå her i Norge. Rønnebærsnaps er en klassiker, som jeg ikke har lavet i et par år, så det bliver godt at prøve igen. Nogle af bærrene skal bruges til julesnapsen: Bedstes vinterven, hvor der også indgår solbær og forskellige julekrydderier. Mere om det senere.

Der er fine svampe, specielle farver og udsigter, ja masser af inspirerende motiver, hvor man end kigger hen.

Sensommer i Egense

Fine, varme sensommerdage her sidst i august. Heldigt, at vi er i Egense netop i disse dage. Vi skal have styr på hus og have igen efter udlejningssæsonen.

Om formiddagen myldrer det med stære på volden. Der lyder et sus i luften, når de letter. Der kommer flere og flere – der er mange hundrede til sidst. De findet et eller andet spiseligt kan vi se. Pludselig er de alle væk igen, og vi kan høre dem kvidre videre i træerne i nabolaget.

Endelig er vi her igen på det tidspunkt af året, hvor malurten blomstrer. De fine små gule blomster er raspet af og står nu og trækker til vores yndlingssnaps. Malurt essensen bliver efter vores mening allerbedst på denne måde. Og lageret er ved at være brugt op :-). Blomsterne skal trække fra 1-5 dage før de filtreres fra. Essensen skal derefter have lov til at stå i et årstid, før den har en god og fyldig smag.

Om aftenen går vi en tur ved vandet. Et flot rødt skær ligger hen over Kattegat, og mod vest farver solen himlen gul/orange hen over træerne.
I fjorden sidder en lille flok måger på stenene og gør aftentoilette 🙂

Admiraler i snebær

I dag går vi en tur om i Rådvad Kær. Vi slipper for regnbyger og har endda solskin på en del af turen. Her er meget grønt og frodigt overalt.

På en fredelig plet tæt ved de store vådområder ser vi pludselig et vrimmel af sommerfugle i en gruppe snebærbuske.

Der er flere af de store Admiraler, mindst to slags Kålsommerfugle og så var der en enkelt Nældesommerfugl. Alle havde travlt på blomsterne. Engang imellem blev kålsommerfuglene jaget væk af en bi.

Nede ved den lille sø var der en gruppe af den fine blå honningurt.

 

 

Augusttur i Egebjerg Enge

Vi er pludselig i Danmark igen. Der har været alvorlig sygdom med dødsfald til følge i familien, så vi hastede hjem fra Norge sidst i juli måned.
Vi havde mange drømme og planer i Norge, som slet ikke blev udfriet. Men beslutningen om at tage hjem var uopsættelig. Livet er fuldt af valg man må træffe.
Nu må vi se om vi kommer tilbage til vores lille perle til september.

Søndag d. 10. august er den første dag, hvor vi har haft mulighed for at gå en god lang tur her i Egebjerg.
Turen går ned i Egebjerg Enge. Alt er grønt og vokset godt til. I den lille sø vi passerer undervejs til engene, ser vi Lille Lappedykker med mindst 3 halvstore ællinger, der alle har travlt med at fange småfisk. Det er de gode til!

Vandstanden i Hansted å er så høj, at vi ikke kan passere ind under motorvejen. Passagen her er ganske enkelt oversvømmet. Der er massevis af kåltidsler alle steder. Åbenbart en frøstand, som er populær for bierne, for der er mange forskellige bier, der kravler rundt i de fine frøstande. Snerlen blomstrer med smukke hvide blomster alle de steder hvor den kan komme afsted med at slynge sine planter rundt om hvad som helst. Der er nødder flere steder – endnu grønne.

Jeg finder en posefuld røllike til snaps. Selv om de fleste planter er ved at være visne, er der stadigvæk nye blomster på vej hist og her.

I det store vådområde er der mange blishøns, gråænder og svaner med halvstore unger. En lille flok stillits flyver rundt i piletræerne tæt ved et af fugletårnene.

En fin tur – der er altid meget fredeligt her i engene.

Gå væk klæg!

Sommervarmen bliver bare ved og ved her i de nordlige strøg 🙂 Vi har nu i mange dage haft temperaturer fra 25 til 32 grader (i dag). Fantastisk! Og vi nyder at gå i shorts og bare tæer.

Så er der dømt sol, læsning og klar til klapsning af klæg

Så er der dømt sol, læsning og klar til klapsning af klæg

Hvad vi IKKE nyder er, at der sammen med varmen er kommet en masse meget aggressive klæg! Det har betydet, at vi ikke tager ture i fjeld og skov lige nu. I stedet nyder vi et meget afslappet liv i og omkring hytten, så vi kan gå ind når bæsterne bliver for nærgående!

KLÆG - levende og døde...

KLÆG – levende og døde…

Røllike er plukket på egen grund og sat på vodka.
Krydderurterne gror.
Der er bagt franskbrød og müsli-hapser.
Der bliver læst bøger, syet og leget med billeder på iPad og PC.

Skrænten ved plateauet har været så flot med hvide kamilleblomster, og sommerfuglene, der svirrer rundt alle steder; men er svære at fange i kameraets linse.

I går fejrede vi Eriks fødselsdag. Kunne endda sidde i fred for klæg på terrassen og spise aftensmad. Det var “fish & chips” med masser af friske torskefileter. Fanget af fødselaren himself. Med et glas rødvin på en mandag og is til dessert, så bliver det ikke meget bedre.

Kvænangsfjeldene skal lige med her igen. Det er altså utroligt, som lyset og fjeldene forandres hele tiden.
Her sidst på eftermiddagen trak et tordenvejr hen over fjeldene med lyn og brag. Ingen regn til os.

Midnatssol på Laslettind

Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Søndag aften pakker vi de små rygsække og kører hen til foden af Lasslettind. Vi skal op på toppen – 817 moh – for at se midnattsolen.

Vejret lige nu er helt forrygende. 31.1 grader i skyggen i dag, og det varme vejr ser ud til at holde sig i det mindste ugen ud. Fantastisk. Solen skinner fra en blå, skyfri himmel, så chancen for at se midnatssolen i nat er bare 100%.

Turen op til toppen går fint. “Blæsebælgen” kommer lige i gang 🙂 Der ligger endnu en del sne; men det er ikke noget problem. Undervejs tager vi os tid til at nyde alle de mange fine fjeldblomster. Og der er nok at kigge på. Isranunkel er sprunget ud nogle få steder, og nede ved spangerne er der de fineste Bukkeblad.
Vi hører og ser fjeldryper flere gange. De lyder, som en dør der knirker 🙂 så det er ikke til at tage fejl af. Bl.a. er der en lille flok hanner på en 5-6 stykker på vej nedad, og en enkelt gang ser vi også en hun.

Oppe på toppen kan vi bare ikke få armene ned over den flotte udsigt vi bliver belønnet med. Solen skinner på os og giver os en flot kulør i ansigtet :-). Vi må dog lige ha’ myggeolien frem, myg og fluer bliver lige en tand for nærgående til vores svedige kroppe.
Burfjorden ligger spejlblank under os. Det er bare så smukt.
Vi går lidt rundt heroppe – Erik er næsten helt ovre på Olderbakktind. Bræen Øksfjordjøkelen breder sig ud over fjeldet med masser af sne og is. Den danner en hel væg ud mod kanten oppe på toppen.

Ved midnat tager vi mange billeder af solen, som står rimelig højt på himlen, og endda et godt stykke over fjeldene endnu. I den periode vi er heroppe, kan vi se at den bevæger sig nordover mod øst.
Drikker en kop varm kakao med kiks og chokolade til, inden vi tager turen nedad igen. Solen er nu drejet så langt østover, at den følger os hele vejen ned. Spejlingerne i fjorden er røde som klipperne.

Hjemme igen er “vores egen” udsigt igen imponerende her kl. 02:30 om natten.
En flot tur på omkring 6 timer. Godt at vi fik denne fine oplevelse.

Kvænangsfjeldene kl. 02:30

Kvænangsfjeldene kl. 02:30

Røykfossen med vandstøv og flotte udsigter fra Mefjell

Onsdag er vi en tur ved Navitelven, hvor vi går op til Røykfossen. Der er rigtig meget vand i fossen. Så flot og imponerende har vi aldrig set den før. Der er så meget vandstøv fra fossen, at vi må blive oppe på kanten for ikke at få våde linser på kameraet.

Fortsætter lidt opover til den store canyon, hvor Navitelven skærer sig ned igennem. Heroppe er der flere store myrområder, lige nu hvide af smukke multeblomster. Ikke helt som et anemonetæppe, men det snerper 🙂

Torsdag er der sol fra en knaldblå himmel. Vi går op gennem Mikkeldalen til Mefjell. Igen massevis af engblommer også her. Det er helt utroligt som der er engblommer overalt! Men også mange andre fine fjeldblomster. Vi hører og ser hedehjejlen, og Erik får endda taget et fint billede af den.
To fjeldvåger flyver “skrigende” rundt hen over fjeldsiderne på vores vej op gennem dalen, og vi hører dem igen på vej ned.

Der ligger en del sne rundt omkring og danner fine mønstre på fjeldene. Søen vi kommer op til er endnu ikke isfri.
Heroppefra er der i klart vejr en virkelig flot udsigt ud over fjorden mod Kvænangstinderne, andre store fjeldområder, store øer og halvøer, der stikker ud i vandet.

På vej ned kan vi ikke modstå fristelsen at plukke en buket engblommer. De står nu og lyser op på spisebordet.

Buket af engblommer

Buket af engblommer

Kveite fanget på stang

Kveite fanget på stang

En kveite igen i dag :-). De bliver større for hver gang, så det er jo spændende, hvad det kan ende med!