Midnatssol set fra toppen af Laslettind

Søndag aften pakker vi de små rygsække og kører hen til foden af Lasslettind. Vi skal op på toppen – 817 moh – for at se midnattsolen.

Vejret lige nu er helt forrygende. 31.1 grader i skyggen i dag, og det varme vejr ser ud til at holde sig i det mindste ugen ud. Fantastisk. Solen skinner fra en blå, skyfri himmel, så chancen for at se midnatssolen i nat er bare 100%.

Turen op til toppen går fint. “Blæsebælgen” kommer lige i gang 🙂 Der ligger endnu en del sne; men det er ikke noget problem. Undervejs tager vi os tid til at nyde alle de mange fine fjeldblomster. Og der er nok at kigge på. Isranunkel er sprunget ud nogle få steder, og nede ved spangerne er der de fineste Bukkeblad.
Vi hører og ser fjeldryper flere gange. De lyder, som en dør der knirker 🙂 så det er ikke til at tage fejl af. Bl.a. er der en lille flok hanner på en 5-6 stykker på vej nedad, og en enkelt gang ser vi også en hun.

Oppe på toppen kan vi bare ikke få armene ned over den flotte udsigt vi bliver belønnet med. Solen skinner på os og giver os en flot kulør i ansigtet :-). Vi må dog lige ha’ myggeolien frem, myg og fluer bliver lige en tand for nærgående til vores svedige kroppe.
Burfjorden ligger spejlblank under os. Det er bare så smukt.
Vi går lidt rundt heroppe – Erik er næsten helt ovre på Olderbakktind. Bræen Øksfjordjøkelen breder sig ud over fjeldet med masser af sne og is. Den danner en hel væg ud mod kanten oppe på toppen.

Ved midnat tager vi mange billeder af solen, som står rimelig højt på himlen, og endda et godt stykke over fjeldene endnu. I den periode vi er heroppe, kan vi se at den bevæger sig nordover mod øst.
Drikker en kop varm kakao med kiks og chokolade til, inden vi tager turen nedad igen. Solen er nu drejet så langt østover, at den følger os hele vejen ned. Spejlingerne i fjorden er røde som klipperne.

Hjemme igen er “vores egen” udsigt igen imponerende her kl. 02:30 om natten.
En flot tur på omkring 6 timer. Godt at vi fik denne fine oplevelse.

Kvænangsfjeldene kl. 02:30