Søndag er endnu en fin dag. Vi pakker frokost og en lille rygsæk og kører ned til Langfjorden, og derfra ind til Bognelvdalen. Vi har planer om en tur op på fjeldet her – der går en traktorvej – eller hvad man nu skal kalde den, op gennem skoven og langt ind på fjeldet. Det er en MEGET stejl vej, så det tager kun 1 time at nå op over skovgrænsen. Men så sveder vi også så brillerne dugger! Vi er gået gennem et rensdyrgærde, og er heldige at se nogle rensdyr lige inden vi når ud af skoven.

[Show as slideshow]

Der er så småt ved at vise tegn på efterår på fjeldet og i skoven. Om få uger eksploderer det hele i smukke farver. Vi går endnu en times tid og kommer til to søer, her spiser vi frokost. På vej tilbage må vi lige op på toppen af et fjeld, hvor vi kan se en varde knejse 🙂  Herfra opdager Erik et vandfald i det fjerne, så der må vi også lige hen. Elven her hedder Ørvasselva og er en sideelv til Bognelven. Det viste sig at være et rigtigt fint vandfald, og en sjov bonus var, at fra et hul oppe på klippen fossede vandet ud fra en underjordisk kilde.

Inden vi forlader Bognelvdalen må vi lige se det imponerende vandfald, der kommer fra Bubbelen, og som støder til Ørvasselva. Der er fint udsyn til vandfaldet fra skoven. Bubbelen er et naturfænomen,  en underjordisk elv, der strømmer/bobler op af klipperne og danner en lille sø, der strømmer ud over kanten og danner dette mægtige brusende vandfald. Helt utroligt. Og vandet er selvfølgelig rent og kan drikkes. Der er sti op til Bubbelen, som er et stykke oppe ad fjeldet. Det tager under ½ time at gå derop.

Nu til noget helt andet. Seneste skud på bærstammen er Revling. Jeg har egentlig aldrig brugt de bær til andet end snaps – og det er der bestemt heller ikke noget i vejen med, men der skal jo ikke så mange bær til den aktivitet, og det bare vrimler med revling næsten alle steder i skov og fjeld, så det er jo herligt, at de endelig kan bruges til noget fornuftigt.
Vi snakkede for nylig med et par nordmænd, som fortalte at de lavede saft af bærrene. En råsaft, som dermed beholder alle de gode antioksidanter, som bærrene bl.a. indeholder. Nordmænd har lavet saft af Revling i årevis – heroppe hedder de i øvrigt Krøkkebær.
Altså har jeg nu lavet næsten 2 liter saft . Plukkede knap 3 pund bær til forsøget. Bærrene skal knuses – det brugte jeg stavblenderen til (jeg har en minihakker til stavblenderen, og den var helt suveræn til det), derefter hældte jeg 6 dl. vand på og satte det hele koldt et døgn. Så blev blandingen siet, og tilsat sukker og citronsyre. Stod så koldt igen ca. 1½ dag til sukkeret var opløst. Og nu har vi en skøn saft. Den har en speciel smag, frisk og lækker. Der skal vist laves lidt mere inden vi skal hjem. Den færdige saft kan kun holde sig i kortere tid da det er friske bær, der ikke er kogt og ikke er tilsat noget atamon eller lignende. Man kan jo fryse saften, evt. i plastikflasker; men det går ikke rigtig her, når vi skal bruge 3 dage i bil på hjemturen.

Tyttebærrene er ved at være på det sidste. Helt utroligt – sidste år var de knap nok modne på dette tidspunkt. Der kan man se, hvor stor forskel vejret giver på modning af bær her. Vi har plukket rigtig mange bær. Selv på vores grund her er der tyttebær. Jeg har rårørt en portion af de sidste med sukker og lidt vaniliesukker, det er en superdejlig måde at få tyttebær på.

Mandag morgen havde vindrosler og sjaggere overtaget gråsiskenenes spisekammer af frø fra birketræerne. Der var vindrosler og sjaggere overalt på jorden, i græsset og i træerne lige her udenfor køkkenvinduet. 🙂