Kategoriarkiv: Fugle

Bjælder i bakkerne

Blomster og fugle – sommeren er nær

Ved fjorden og på engene er der i år rigtig mange kokleare, som lyser hvide op mellem græsset.
Malurt er grøn nu og vokser hurtigt op og spreder en liflig duft når man går langs vandkanten.

En stor stæreflok har holdt til på mark og eng, de flyver op i flok og danner fine formationer. Man kan høre deres “snak” langt væk, når der er så mange samlet.
De små tornirisk har dagligt travlt med at guffe mælkebøttefrø – fint, for så er der færre til at lave nye mælkebøtter i græsplænen. Håret høgeurts gule farver er ved at overtage  mælkebøtterne på skråninger og græsområder. 
Alt imens underholder lærkerne med deres utrættelige melodi, og svalerne suser frem og tilbage efter insekter til ungerne.

April og maj har været travle måneder på hjemmefronten.
Vi nåede dog at se kobjælderne igen i år, selv om turene i nærområdet har været meget begrænset på grund af de hjemlige projekter.
Først arbejde og dernæst fornøjelser 🙂 det har vi lært hjemmefra – meeen det er vist sundt at vende lidt rundt på de gamle dyder.
Kobjælderne, disse smukke, specielle og hårdføre blomster, der år efter år dukker op, ofte meget spredt over store områder og ind imellem i massevis på en enkelt lokalitet.
I år har været helt specielt. Der har været så mange af begge slags, især den nikkende, som vi aldrig har oplevet før. De nikkende kobjælder står tæt hen over bakkerne, og deres frøstande lyser op i skæret af solen.
Nu er det midt i maj, solen har skinnet flere dage i træk – smukt forårsvejr. Mirabeller og æbletræer blomstrer og pilens små hvide dunbolde strutter som store gule gæslinger, men visner snart hen. 

Det dejlige solskin og tørre vejr har helt udtørret jorden. Især ses det i engene, hvor vi kan gå mellem tuerne uden problemer. Kan ikke huske hvornår det har været tilfældet. Sammenlignet med de store oversvømmede arealer i januar og februar er det helt ekstremt. Engelsk græs ses nu også både i vejkanter, på toppe af de tørre ture og rundt omkring i landskabet.

 

Se bloggen fra marts med oversvømmelser til sammenligning af de tørre enge: 

Sæler, sne og oversvømmelse

Vi ser frem til nogle dejlige sommermåneder.

Efterårets fugle og småture

Kattegat, Store Blåkilde og Dokkedal
Smuk solopgang i oktober, og en regnbue hen over skoven.

Ved lavvande langs Kattegatkysten, kan man nogle gange gå næsten helt ud til sejlranden. Her er der selvfølgelig masser af måger, men også en lille flok ryler og rødben, der går og pikker i sandbunden. Det er højsæson for at sandormene lægger æg, så måske finder de også den slags i “spisekammeret”.
Ude på vandet ligger tre edderfugle-hunner og et par skalleslugere. I det fjerne på sandbankerne ude ved fyret, er der en sort række af skarv. Masser af strandskader, hvor der er bare en lille smule sand. Vi hører også stor regnspoves karakteristiske fløjt.
Her er fritlagt flere banker med de fineste østers, som sagtens kan spises lige nu, hvor vandet er klart og frisk.

Vi fortsætter til den lille ø. En flok knortegæs kommer hen over os i fin formation. Også viber og stære samler sig i disse dage og giver næsten sort sol, når de flyver op.

Hindebæger står afblomstrede, men fine gule siv og efterårsrøde salturt giver alligevel smukke farver. Det er lidt køligt, men solen titter frem ind imellem, så skyerne spejler sig i havet.
På vej hjem er højvandet begyndt at indfinde sig og oversvømmer havbunden igen.

Store Blåkilde
Det er længe siden vi sidst var ved Store Blåkilde. Vi parkerer på P-pladsen tæt ved stien ned til søen. Her ligger der pludselig en fin stor stålorm.
Søen er klar og stille. Der kommer ingen bobler op i dag. På en blå Djævelsbid sidder en meget fin lille bi. Vi går lidt rundt i området omkring søen. Får en kop te og en kanelsnegl inden det går hjemad igen.

Dokkedal
Bakkerne i Dokkedal er et af vores favoritsteder. Der er så fint uanset hvilken årstid det er. Her i starten af efteråret er bakkerne præget af gyldent græs, der danner fine mønstre.
Ude på vandet er der en stor flok knortegæs, og på molen hviler sølvmågerne.

Forårets vandreture

Der har været rigtig mange dejlige og solrige dage her i dette forår, og i det hele taget fint vejr i flere måneder til ture i omegnen, enten det har været i Nordjylland omkring Egense, eller i Egebjerg med skov og enge. Lige nu er det tiden, hvor bøgen er sprunget ud, og hvor der endnu er hvidt af anemoner i skoven og alt bliver grønt. Det er noget af den smukkeste årstid vi har.

Et voldsomt stormvejr kaldet Malik, hærgede en af de sidste dage af januar, og væltede store træer rigtig mange steder. På grusvejen ned til Rådved Kær, havde et stort træ lagt sig hen over grusvejen og spærrede for gennemkørsel. Vi ser også på vores ture i skovene, væltede træer mange steder. Det er ofte gigantiske træer med store rødder, der er væltet i stormen.
Midt i februar er der voldsomme oversvømmelser ved åer, søer og vådområder. Vi har aldrig set så høj vandstand i Hansted å eller i engene omkring åen. Her i maj måned har det været lige modsat med rent ud sagt tørke. En lang periode uden nedbør, så alt er knastørt.

Nogle af de første blomster der viser sig i naturen er Hestehov, Vintergækker og Erantis.
Det er livsbekræftende endelig at se farver og blomster efter vinterperioden.

Vi er så heldige at have både blå, hvide og gule Anemoner. Ikke ret mange blå, men de er der. Ellers er det ved Mariager fjord man finder de store områder med blå Anemoner. Den gule er almindelig her i Østjylland, desuden på Øerne, Bornholm og Sydøstjylland. Ellers sjælden. De hvide vrimler det bare med.

Også de første sommerfugle begynder at flyve rundt. En af de første vi ser er Citronsommerfuglen, men snart er der masser af Nældens Takvinge, Dagpåfugleøje, Kålsommerfugl og Aurora.
Der kommer også masser af fuglestemmer i skoven. Lærken hører vi allerede i februar.

Vi vandrer en tur i Pinddal Mose, og kører derefter til Mossø, Klostermølle og Sukkertoppen. 
Pinddal Mose ligger i Højlund Skov. Mosen kaldes også dødisens dybe dal. Det er fordi den i sin tid er dannet af en stor isklump eller såkaldt dødis, der har hindret materiale i at blive aflejret i hullet. Da dødisen omsider smeltede, efterlod den en lavning, som mange steder er blevet til søer og tilgroet mose.

Vi parkerer ved rutens start, som er på Grønskovvej, en sidevej til Klostermøllevej, og går den fine og afvekslende tur på knap 5 km. Vi passerer ganske rigtigt flere moseområder, som er mere eller mindre tilgroet. Der vokser blåbær flere steder langs ruten, og vi ser de første Citronsommerfugle og hører Spætten tromme tæt ved. Der er flere små søer undervejs, og fra en af dem hører vi en højlydt kvækken. Vi går ned til søen, og det viser sig, at her vrimler med frøer. Sikkert i gang med parring og æglægning.
Efter denne vandretur, kører vi hen til Klostermølle, hvor vi ser lidt på Gudenåen og de fine gamle røde træbygninger, som tidligere var en papirfabrik. Spiser frokost med udsigt til Mossø.

Til slut går vi op på toppen af den 108 meter høje Sukkertoppen. Heroppe er der en storslået udsigt ud over Mossø og Søhøjlandets smukke natur.

I Mulbjergene ved Dokkedal i Nordjylland må vi bare se, om den Oprette Kobjælde blomstrer, og det gør den heldigvis, så igen i år fascineres vi af de smukke blå blomster. Også den Nikkende Kobjælde er så småt ved at myldre frem.

Sidst i april går vi ad den 5 km. lange Præstegårds Stien ved Tebstrup. Et fint område, hvor vi har gået flere gange. Undervejs er der store flotte træskulpturer, som viser temaer fra Det Gamle Testamente. Eksempelvis Edens have, Abrahams hus og stalden i Betlehem.
Der er kommet helt nye skulpturer til, Adam og Eva samt Kain og Abel, der står på toppen af en nyplantet Folkeskov.

Hele året, går vi ture i det, der hedder “De fire enge”, som er Hansted Enge, Egebjerg Enge, Bygholm Enge og Horsens Enge. Det er fine områder alle sammen med en del forskellige ænder, gæs og småfugle. I maj går turen gennem Løvhøj skov som ligger i Horsens Enge. Her er der nogle gigantiske, gamle bøgetræer. Uden for skoven går der kvæg, som afgræsser et stort  område og holder det åbent for bevoksning. Ruten går igennem indhegningen, og der et et vældig flot piletræ her. Vi hilser på en flok køer med kalve og en stor basse af en tyr. Den er helt ligeglad med os, og har travlt med at klø sig i træernes tørre grene.

Det var bare nogle af de mange ture, vi har gået i årets første snart fem måneder. Heldigvis ligger der masser af oplevelser og venter på os derude endnu. 

Hestehove – hvide og røde

Foråret er her! Også selv om der er frost om natten og bidende kold vind om dagen. Solen skinner, lærken synger og den første vibe er hørt. Og finder man et godt læsted kan man fint sidde ude.
Nogen af de allerførste blomster, ud over vintergækker og erantis, er hestehovene. De røde myldrer som sædvanlig frem, mens de hvide er lidt mere sjældne. Vi har en lokalitet i nærområdet ved Lundum, hvor vi tager hen hvert år, for at tjekke dem ud. Også følfod er en af de tidligste blomster i naturen. Anemonerne også godt på vej, flere steder i fuldt flor, andre steder har de kun lige vist sig mellem de visne blade.

På turen mod Lundum passerer vi et meget fint naturområde med skov, bakker og både dyrkede og udyrkede marker. Her så vi hele 7 musvåger en dag på samme sted, og en stor fin havørn. Det var da virkelig usædvanligt.
I disse første måneder af året har der været flere små flokke af halemejser, troldænder i vådengene og en del grågæs på markerne.
De første sommerfugle er også i fuld sving. Masser af nældens takvinge, men også den gule citronsommerfugl.

Sidst i marts går vi tur i Sondrup plantage. En fin tur og dejligt at gå et nyt sted. Næste gang vi går her, må vi finde en rute uden for skoven, måske i bakkerne. Vi var nede ved fjorden, hvor man kan se over til Vorsø. Vi har madpakken med, og ser en lille træløber og hører spætten mens vi spiser.
På vej hjem runder vi Trustrup Høje, går en tur op på toppen og nyder udsigten herfra.

Nu er vi taget til Nordjylland i sommerhuset i Egense. Vi har været heldige med nogle fine Påskedage, hvor vi kunne sidde ude og spise frokost, og har gået en dejlig lang dagstur med gode venner. Ellers må vi sige, at vi holder os meget for os selv endnu i disse coronatider. Vi har ikke haft besøg af familien fra Skanderborg i Påsken. Erik har fået sin indkaldelse til vaccine, Karen venter stadig. Det bliver godt at komme på den anden side af den, så der kan komme lidt ro på, og vi kan se familie og venner igen inden døre.

 

 

Nytår 2021

Fantastisk fyrværkeri klokken 12 her i Egebjerg. Det nye år bliver skudt ind med store ønsker om, at vi kommer gennem coronapandemien, får vaccine til alle danskere og vores hverdag tilbage.

2021 er startet som 2020 sluttede med grå og våde dage. Lidt frost og sne de seneste dage; men her hos os er alt stort set grønt igen. Solen har kun vist sig meget lidt den sidste måned! Alligevel har vi gået mange ture, næsten som vi plejer. Kun er der taget temmelig mange færre billeder i den periode….

På en roemark ved Højballevej raster en stor flok Sangsvaner. I slutningen af 2020 så vi Snespurve ved Dokkedal. Senere var der Skeand, Spidsand, Knarænder og Pibeænder i vådområdet omkring Egebjerg Enge og en flok Fuglekonger i Hansted skov. Så der sker alligevel altid et eller andet på turene.

Den største og sværeste forandring i det nye år er, at vi har solgt vores dejlige hytte i NordNorge. Så nu er det eventyr slut og et nyt må rigtig gerne begynde 🙂

Sommer i Nord-Norge

Coronaen har gjort, at vi først er kommet til Nord-Norge, 70 grader nordlig bredde, midt i juli. I starten havde vi lidt blandet, men helt fint vejr. Derefter det skønneste sommervejr i mange dage her, tæt på de 30 grader. Nu, midt i august, er vejret slået om, så der hænger skyer nede om fjeldene og Kvænangstinderne er ind imellem helt forsvundet… Men, men… mon ikke vi ser den smukke blå himmel igen inden længe.

Vi har nydt de første par uger med midnatssol, og indtil nu også pænt lyse nætter. Har haft det mest fantastiske blomsterflor overalt, fanget fine torsk og sej, lavet saft af gederamsens smukke violette blomster og fundet de første små kantareller i skoven.

 

De første multebær er også plukket. De modner i meget spredt fægtning; men når de først er begyndt, må man være på pletten for at få de lækre bær. Egentlig har vi syltetøj i massevis fra sidste år! så vi tænker at begrænse plukningen, hvilket er ret så svært, når de nu er lige der og smager så godt 🙂 Så vi får se, nogen af bærrene indtil nu er forvandlet til is i stedet for syltetøj.

Har været heldig at møde hele fire dværgfalke, sikkert unger, der fløj larmende omkring. En af dem satte sig endda til rette på vores rækværk 🙂

Huset er blevet malet i år. Erik klarede endnu engang at stå øverst på den høje stige og male helt oppe i spidsen af gavlen. Bare så flot!! Ingen aldershindringer der.

Fjeldture og småture har der som altid været gode muligheder for, og vi udnytter vejret så snart vi kan. Der har været meget vand i elvene på grund af forårets store snesmeltning. Vi gik endnu engang fra Langfjorddalen op langs Russelven. Denne gang kom vi helt op til det øverste vandfald. Store områder var nemlig endnu dækket af sne, hvilket gjorde det meget lettere at komme frem, og på den måde slap vi for at tumle rundt i de mange sten. Så to vandstære.

En tur i dalen bag Laslettind, hvor Laslet-elven løber ned og ud ved Alteidet, er altid en fin oplevelse. I år vrimlede det med plettet- og skov-gøgeurt her.

En helt ny rute fra Ut i Nord, er beskrevet op til Jøkelfjordklubben. Der var endnu ikke lavet en mærket sti, men det lykkedes os alligevel at finde vej 🙂 Forrygende udsigt ud mod Nøklan og Skorpa, Kvænangstinderne, Spildra og helt ud til det store hav. Samt ind i fjorden mod Øksfjordjøkelen og toppen af Langfjordjøkelen.

Ture langs fjorden, til fyret ved Storengneset, op til Storengelvens Vandfald og i skoven er altid hyggelige, og kan faktisk også godt få pulsen lidt op 🙂

 

Efterår, Nord-Norge, 70 graders nordlig bredde

I september er efteråret på sit allerhøjeste her i Nord-Norge. Med helt forrygende farver overalt. De gule og gyldne birketræer, hvor bladene drysser af ved den mindste vind, røde blåbærris og alt det indimellem er smukt både i sol og regn. Regn og dis har der så også været en del af, men heldigvis super, flotte solskinsdage ind imellem. Til gengæld har vi fået mere sne end vi plejer i denne måned. Snegrænsen er krøbet længere og længere ned. Det overrasker os faktisk lidt på fjeldturen ved Alteidet den 20. september, at der er SÅ meget sne! Vi har ikke tænkt på at tage vanter og snesko med 🙂 Sne og sten er en lidt besværlig og glat konstruktion. Men superflot er det og en stor oplevelse.

Næste gang har vi garderet os med vanter og endda staver. Det gør livet lidt lettere i glat og stejlt føre. Stavene er dog besværlige at jonglere rundt med, når der også skal være plads til kamera og kikkert, så normalt går vi uden. Det bliver turen inde i Bognelvdalen, op langs Villreindalen og Øverplasselva, hvor sne i fjeldene igen møder os. Et vildt og flot landskab her, som imponerer os igen og igen.

To anderledes ture har vi midt i måneden. Vores “nye” dal langs Russerelven ved Langfjorden, bliver udforsket næsten helt op til de første søer, og for første gang er vi helt inde ved canyonen og vandfaldet i JonLarselven i Burfjorddalen. Begge ture ender ud i et lidt uvejsomt, spændende område, hvor vist ikke mange andre færdes.

 

Vi må selvfølgelig også en tur ind i Navitdalen. Det er sådan en fin efterårstur med store sletter, søer, fjelde og Navitelven med de imponerende vandfald. Igen i år er der mange tyttebær, så der bliver lige plukket 2-3 kg.

Fredag den 27. september er der så endelig sol fra en skyfri, blå septemberhimmel. Vi er tidligt afsted til Riidevaras, og bliver belønnet med en meget smuk tur. Blikstille vand i søerne og spejlinger så klare, at man ikke kan se forskel på op og ned. Turen bliver lang, vi går i godt 6 timer, så det er luksus at returnere til hytten, hjemmelavet pizza og et glas rødvin.

Det er svært at beskrive det at være midt i de store og vidtstrakte fjelde, der bare fortsætter og fortsætter ind over, eller ender bratte ved hav og fjord.
Stilheden her, og fornemmelsen af at være ét med naturen må man selv opleve for at kunne fornemme. Det er store følelser, når man giver slip.
Billeder fortæller heller ikke alt. Der skal som regel forceres stejle skråninger – besværlige stenras – krat, sumpe og store eller små vandløb. Det ender dog altid med at være besværet værd.

Vi hører og ser ikke særlig mange fugle undervejs, men ved Russerelven er vi heldige at se et par vandstære, og på fjeldet ved Bognelven er der sørme en kongeørn. Den har vi ikke set før, men er ikke i tvivl, da den er så flink at give sig til kende med sin stemme og vi kan se de hvide pletter på undersiden af vingerne.
Tretået spætte ser vi i skovområdet ved fjorden tæt på vores hus. Den har travlt med at hakke i birketræerne.

Ture ned til fjorden har der været mange af. Også i denne måned. Her er altid fint. Lige nu står gederams på det sidste med knaldrøde og gyldne farver i mange nuancer. Der er små flokke af toppet lappedykker og edderfugle i fjorden, engang imellem svæver en havørn og altid er der fin udsigt mod Kvænangstinderne. Også her har vi fred og ro og møder meget sjældendt andre folk.

Bærhøsten er nu slut og har været stor igen i år med omkring 34 kilo i alt fordelt på multebær, blåbær, tyttebær, revling, vilde hindbær og her til slut tranebær. Nogle små bæster at plukke… Også enebær har vi fået, de skal bruges til mad og til snaps.
Det har været et stort arbejde at plukke, rense og sylte det hele. Men vi glæder os til at nyde de lækre resultater.

For første gang, har der ikke været et eneste rensdyr at se på vores mange fjeldture. Men så fik vi lige kompensation, idet en flok på omkring 50 dyr fandt vej til vores eng bag skoven. Her fik vi årets rensdyrbilleder i “kassen”, samt en fin oplevelse oveni. Vi kom ret tæt på dem, de var næsten ligeglade med os, havde bare travlt med at guffe græs.

Nu står oktober klar. Vi har kun kort tid tilbage her i det nordlige, før vi pakker sammen og drager mod Danmark igen. 

Fugle i Kvænangen

Vi har så mange fugle i vores smukke og vilde natur her i NordNorge. Jeg har prøvet at samle billeder og indtryk af de forskellige arter, vi har set, opdelt i fugle omkring vores hytte, fugle vi har set på fjeldture og fugle vi har set i fjorden eller i en fjeldsø.

Så snart man bare kommer udenfor, er der fuglesang. Omkring huset er der især mange sjakkere og vindrosler. I sommerperioden også mange brogede fluesnappere, som ruger i vores redekasser. 
Fugle vi hører og ser  hele tiden i løbet af sommeren er: Løvsanger, gransanger, musvit, kvækerfinke, gråsisken, fyrremejse, dompap og en sjælden gang en vipstjert.

I skoven bag ved huset har vi set den fine tretåede spætte.

Fjeldvågerne har rede i skoven oppe ved Storengelvens vandfald. Der går ikke lang tid før de kredser skrigende over vores hoveder, når vi går der. Vi har også haft dem meget tæt på hytten, både i luften og i træerne. I skoven ved vandfaldet har vi i år også oplevet en jagtfalk.

Høgeuglen har rastet i vores birketræ. Sidste år så vi høgeugle flere gange end normalt.
Urfuglen har vi haft glæde af flere år i træk. Om natten lige uden for huset. Desværre har vi ikke set noget til dem de sidste par år.
Skovsnepperne har være stabile et par år. Vi kan høre dem, når de flyver hen over huset om aftenen. Sidste år kom de næsten præcis kl. 23 og fouragerede lige uden for køkkenvinduet. Op til 4 stk. ad gangen.

På fjeldture har vi set havørn flere gange, også nede ved fjorden. Især om vinteren, er der ofte havørn, ofte to ad gangen. Engpiberen er meget almindelig på fjeldet – eller heipiplerke, som den hedder på norsk. Ligeså stenpikker og gråsisken. Op mod vandværket i Alteidet er der ofte silkehaler.

Næsten hver gang vi går ind over fjeldet hører eller møder vi hedehjejlen, som også kaldes fjeldets følgesvend. 
Vi har ofte set fjeldryper. De ligger og trykker sig, og flyver så pludselig op, når man næsten er henne ved dem. Et år vi gik op på Mikkaltinden, var der en lille flok unger. 

I fjorden er der mange edderfugle. Sammen med havlit, ser vi dem dog mest om vinteren. Om sommeren ser vi ofte toppet skallesluger, tejst og er man ude i båd, er der også lunder. Strandskader har vi selvfølgelig mange af i Danmark, men her er de lidt mere sjældne. Af andre vadefugle har der været fjæreplytt, eller sortgrå ryle på dansk. Det norske navn er næsten det bedste til den fugl, som i øvrigt er meget tillidsfuld. Vi har set rødben og stor præstekrave i en sø på Mefjell. I en sø i Navitdalen er der bjergand, og rødstrubet lom i Lomvatnet ved Gearbbet i Kvænangsbotn. Der er også andre andefugle, men ofte er det vældig svært at lokalisere, hvilken slags det er, Der har været lom flere steder, bl. a. ved Koppvatnet.

 

Midnatssol på Stuora Riidevarri

Så har vi været der igen! På toppen af Stuora Riidevarri (723 moh). Torsdag nat er der endelig iflg. vejrprognoserne udsigt til midnatssol. Det er længe ventet 🙂
Vi har haft flere overskyede, våde og kolde dage end normalt i år i slutningen af juni og begyndelsen af juli. Men nu er sommeren kommet!
Vi pakker rygsækkene og kører op til Baddereidet først på aftenen. Her parkerer vi og starter turen op til toppen. Her er så fint med blomster og smukke farver overalt. Det virker, som om der er flere i år, end der plejer, og smukt er det.

Turen op til toppen af fjeldet er altid en smule uforudsigelig. Her er ingen afmærket rute, så man må selv finde vej. Vi ender som som vi har planlagt, helt oppe, hvorfra der er et fantastisk udsyn ud over fjorde, øer og fjelde. Mageløst! Svært at forholde sig til, at klokken er 23:30 og tæt på midnat, Der er en smule diset ude i horisonten og små tågeformationener begynder at danne sig nede over havet. Solen skinner alt det bedste den har lært 🙂
Vi nyder midnatssolen en god timestid. Får også en tiltrængt kop varm kakao til at lune maver og fingre på. På en af søerne heroppe er der stadigvæk is på vandet, og der ligger sne flere steder. 

Undervejs nedad ser vi en rype, og der bliver flittigt taget billeder af blomster og udsigter igen. Midnatssolen giver terræn og vegetation et helt særligt skær. Først ved 03-tiden er vi hjemme i hytten igen. Det har endnu engang været en uforglemmelig flot tur, som altid er sliddet værd.

 

Dyrespor og fuglespor i sneen

På vores mange ture i omegnen her ved Storeng i Kvænangen, er det rigtig hyggeligt at observere de mange dyrespor og fuglespor i sneen overalt hvor vi går.
Vi har forsøgt at gruppere og bestemme nogle af dem, og fotografere dem. Der er flest rype-, ræve- og sneharespor i skov og mark. Også her på vores egen grund færdes de flittigt. Desværre har vi ikke set hverken ræv eller snehare i år. På marken ved skoven har vi et par gange set spor efter elg. Undrer os lidt over, at der ikke er flere spor efter dem i skoven.

På en tur i Burfjorddalen sidst i februar, er der så alligevel massevis af elgspor, og vi ser endda en mor med sin kalv okse sig op ad skråningen i skoven 🙂 

Nede ved fjorden er der derimod mange spor efter odder, både af glidespor og poter. Helt ude ved fyret har odderen tydeligvis haft sin ædeplads, her er masser af spor i sneen koncentreret på en lille  høj, hvorfra den både kan glide ned i vandet efter mad og spise i fred og ro. Men også langs kysten ser vi, at den færdes.

Flere steder er der også aftryk efter fugle. Ryper og rypevinger, måske kan det være urfugl engang imellem, det er ikke let at se forskel på dem. Havørnen er til gengæld let at kende. Fødderne er meget større og vingeaftrykket er ligeledes mere omfangsrig. Et par steder har den siddet og holdt udkig, tænker vi 🙂

En dag er der tydelige tegn på en fangst af sandsynligvis ungmåge nede ved fjorden. På fangstpladsen ligger der vinger spredt ud og der er masse vis af spor fra havørn og kragefugle, evt. ravne, som der også er en del af her.

To steder tyder det på, at los er vandret forbi. Sneen har været lidt løs, så det er ikke helt let at bestemme, men størrelse og gangart tyder på los.

Små musespor ser vi ofte, og af og til ser vi en lille mus smutte over sneen og ned i et hul. Den lille adrætte hermelin viser sig endda ved selvsyn, så her giver sporene sig selv. Dem ser vi også flere steder.