Kategoriarkiv: Kvænangen

Billedgalleri fra vintertur 2017

Fra først i februar til midt i marts har vi nydt den nordnorske vinter og vores dejlige plet her. Mange ture er det blevet til ned til fjorden både morgen og aften samt i skovområderne omkring os. Nogle gange med rim på træerne, andre gange “bare” i godt vejr. Altid en god oplevelse og noget nyt at se på.

Iført truger (snesko) vandrer vi til tops på Mikkaltinden (497 moh) først i marts med sol og knaldblå himmel. Lige overfor på Laslettind (819 moh) er der livlig aktivitet af skiløbere i det flotte terræn. Tænk så anderledes fjeldene ser ud når de er dækket af sne.
Op ad Mikkaltinden er der allerede trampet en sti i sneen. Stort held for os, for vejen er stort set forsvundet i sne. Fra toppen er der en smuk, smuk udsigt ud mod Kvænangstinderne og ind mod Jøkelfjord.

Igen i smukt vejr, har vi en tur på vores gode truger til tops på Unna Riidevarras (438 moh). Sneen er mange steder hård på overfladen, så da vi først er kommet op, er det let at komme omkring. Vinden har formet de flotteste mønstre i den hårde sne. Udsigten fra toppen er som altid forrygende.

Nordlys – naturens eget lysshow

Nordlys – Aurora Borealis

I de første uger vi har været her i Nordnorge,  gik vi og sukkede og kiggede langt efter nordlys om aftenen, som på trods af stjerneklar himmel af og til kun gav os en lille snert.

Men så kan det nok være det brød løs. Fra den 28. februar og helt frem til den 7. marts, så vi masser af nordlys. Det ene mere fantastisk end det andet.
Det flotteste show vi længe har set. Masser af grønne, rosa, og lilla farver, og fantastisk når “gardinerne” blafrer hen over himlen. Wow! Det var overalt over os. Når det fadede ud det ene sted begyndte det at bygge op et andet sted.
Samtidig en smuk stjernehimmel, og endda et enkelt stjerneskud samt en lysende nymåne. Planeten Venus lyser også godt op hver aften i denne tid.

De næste aftener igen superflot nordlys. så vi har tilbragt mere tid ude end inde de sidste aftener, med sokker, hue og vanter på, for det er KOLDT men meget dragende at være nordlysobservatør 🙂

Lidt facts og historie om nordlys
I den nordiske mytologi forklarede man, at de flotte farvemønstre på himlen var et hegn bygget af guderne for at holde jætterne ude af Midgård – menneskenes verden. Hegnet blev bygget af øjenvipperne fra den døde urjætte Ymer.
I dag ved vi, at nordlys opstår når elektrisk ladede partikler fra Solen rammer Jordens magnetfelt. Men det gør det ikke til et mindre spektakulært syn.

Nordlys kommer om aftenen og om natten, når himlen er mørk, og optræder ofte som flimrende gardiner eller høje røgsøgler over nattehimlen. Farven er lysende grøn, gerne med et snert af rosa langs kanten, og nogle gange med en dyblilla kerne. Lysfesten varer stort set i et minut eller to, og kan så være slut, men kan også bare blive ved i 1-2 timer med mere eller mindre styrke.

Magnetfelt skaber lysshow
De elektrisk ladede partikler kommer fra en boble med store mængder glødende gas, der bliver skudt ud fra Solens kraftige magnetfelt. Disse bobler er også kendt som solbrud.

Boblen farer gennem universet med otte millioner kilometer i timen, og når partiklerne fra boblen rammer Jordens nord- og sydpol, begynder luften i den del af vores atmosfære, som ligger ca. 90-500 kilometer over jordoverfladen, at gløde.

Den glødende tilstand opstår, fordi molekylerne i vores atmosfære bliver tilføjet mere energi, når de bliver ramt af de elektrisk ladede partikler fra Solen. De kommer i det man kalder en højere energitilstand og begynder derfor at lyse. Dette lys ser vi som polarlys.

Tæt på polerne ses nord- og sydlyset som store bølgende tæpper, mens det længere væk fra polaregnene kan ses som stråler, fordi magnetfeltet er anderledes. Lyset kan bevæge sig hurtigt over himlen eller tilsyneladende stå stille og blinke. I Danmark ses nordlys ofte blot som en meget svagt lysende diffus sky i horisonten.

Kilde:  videnskab.dk: http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-opstar-det-flotte-nordlys

 

.

Store kontraster i Nord

Så er vi landet i Nordnorge igen. Kommer til Alta i minus 16 grader torsdag nat og kører hjem til huset i Storeng fredag formiddag. Starter opholdet med dejlig og flot solskinsvejr. Det er lyst nu mellem 8 og halv fire. Vi ser dog først solen (hvis den er der…) ved 10-tiden hos os. Første dag bliver brugt til at komme på plads, gå en lille tur og få gravet en parkeringsplads til bilen 🙂

Den næste dag går vi en tur ned til fjorden om formiddagen og ser lyset og solen komme til syne, og igen langs fjorden om eftermiddagen, hvor vi følger de sidste solstråler på fjeldene og ser det langsomt bliver mørkt igen.

Vi starter altså med to virkelig flotte – og kolde – dage; men så vender bøtten. En regulær storm og regn (plusgrader) tager over. To dage rusker det godt og grundigt i vores lille hus og havet viser tænder.
Meget af sneen regner/smelter væk og græs og sten kommer til syne mange steder, og alle veje bliver isede og svære at gå på.

Her til morgen vågner vi så op til et nyt, smukt, hvidt landskab. Fuldstændig vindstille. Alle træer er pudret hvide af tyk sne, som stadig daler stille ned. Lyset inden solen står op er helt fortryllende.


Senere på formiddagen er det blevet helt lyst og dermed et helt andet lys over landskabet.
Nu er det ikke længere muligt at gå oven på sneen, plusgrader og regn har gjort den blødere, så man synker i til knæene ved hvert andet skridt!

Det har været 4 dage med store kontraster; men hold da op hvor flot her er 🙂 og skønt at være her igen.

Sidste flok af rensdyr

Torsdag kører vi ind til Tverrelvdalen, og går en tur langs rensdyrgærdet, der snor sig tværs hen over sletten så langt øjet rækker. Der ser helt tomt ud her. Men mens vi går, passerer en lille flok rensdyr dog elven Øvre Tverrelva, en sideelv til Vikselva. Det er mest okser kan vi se, og ved også, at den sidste flok nu er svømmet over Jøkelfjorden, og at det netop bl.a. var de store okser, der var tilbage. De andre rener er løbet videre på deres vej mod vidderne ved Kautokeino.

Vi kan komme ret så tæt på dyrene, de er ikke særlig skræmte. Nogle af dem lægger sig på bakken og hviler.

 

Vi fortsætter hen til søen Kopplvatnet. Her finder vi et fint udsigtssted, og spiser frokost. Der er snart ikke flere blade på birketræerne, og selv blåbærrisene er ved at være på det sidste. Lige nu er det Mosebølle (Blokkebær på norsk), der står med helt lilla blade.

Vi går tilbage mod dalen og rensdyrene. Der er ved at komme lidt opbrud, og de er lidt urolige. Vi fortsætter ud af dalen, og kan ikke se rensdyrene mere. Men kan høre på førerrenens klokke, at de nu er gået gennem gærdet, som var helt åbent, og er på vej videre ud forbi Kopplvatnet. Samme vej som alle de andre er løbet. Vi har fået at vide, at det tager omkring en uges tid, så er de i Kautokeino. Ret utroligt, der er virkelig en lang strækning.

Tranebær og årets bærhøst

Årets sidste bærhøst er en dejlig posefuld tranebær. Det er ikke altid så let at finde gode steder med tranebær, og ofte er der kun få bær ad gangen. Men denne dag er vi heldige og kan plukke et helt pund på samme sted 🙂
Så nu er der dømt tranebærkompot til både Mortensanden og juleaften.

Bærhøsten i år har igen været rigtig fin. Vi har plukket 22 pund multebær, 17 pund blåbær, 15 pund tyttebær, 7 pund revling, 830 g. vilde hindbær og 550 g. tranebær. Så mon ikke vi har forråd nok til næste år 🙂 der skulle vist også være basis for et glas syltetøj til familie og venner.

Rensdyr krydser Jøkelfjorden

En helt fantastisk og meget unik oplevelse!
En drøm går i opfyldelse, da vi en dag sidst i september er så heldige at være med på forreste række, da den store rensdyrflok skal svømme fra Skalsa over Jøkelfjorden for derefter at komme videre mod Kautokeino og vinterophold på vidderne der.

Kun ved hjælp af tips fra en god ven får vi muligheden foræret og kører ind til Saltnes midt på eftermiddagen. Herfra går vi ud mod Øksfjordjøkelen. Vi har en nogenlunde ide om, hvor renerne svømmer fra og til, og efter at have tilbagelagt et par kilometer, ser vi på den modsatte side af fjorden, at renerne stille og roligt bliver til flere og flere. Fjorden er her ca. 1 km. bred, og kalvene er nu så store, at de kan klare den lange svømmetur.

Vi drikker en kop te, mens vi tålmodigt venter på, at der kommer gang i løjerne. Selvfølgelig skal vi også lige have et par regnbyger, men heldigvis får det regnet af!

Efterhånden kan vi se, at flokken er i bevægelse ned mod vandet. Den ene af de to både derovre, sejler ud og starter et kald med en renbjælde. Det er sådan, at rensdyrene altid følger førerrenen, som har en klokke om halsen. Altså “leger” båden fører-ren, og det virker 🙂 snart er hele flokken i en lang række på vej over vandet efter båden. Det er da mageløst!

Synet og oplevelsen af den lange række af svømmende, gryntende rensdyr, som bevæger sig over fjorden med Øksfjordjøkelen i baggrunden er stort og helt uforglemmeligt. Det varer nok 15-20 minutter før alle dyr er i land igen på vores side af fjorden, og er hurtigt på vej videre op ad fjeldet mod dalen på den modsatte side.

En af de største oplevelser vi endnu har haft her. Så meget taknemmelige går vi retur til bilen og kører hjem.

 

 

Gyldent aftenlys og blå septemberhimmel

Aftenlyset en af de første dage i september er helt forrygende flot med gyldne og kobberagtige farver. Vi behøver kun at være her på grunden eller se ud af et vindue for at nyde de meget smukke efterårsfarver.

Septembers himmel er så blå
Dens skyer lyser hvide…
sådan lyder en kær og elsket sang, (tekst og musik af Alex Garff/Otto Mortensen), og denne dag var det så sandt som det er skrevet. Flot, blå himmel over vores dejlige fristed her.

Vi har en hyggelig aften med bålstegte fjeldørreder. Ikke så dårligt et sted at sidde et par timer og “kose” sig 🙂

Der er delvis måneformørkelse om aftenen den 16. september. Desværre ser vi først månen titte op over fjeldene her omkring halv elleve, så de røde farver, der burde have været på den, er tilsyneladende allerede væk… men fin er den da alligevel 🙂

Farveidyl i september

Mikkaltinden – Reinfjellet – Villreindalen

Tre meget forskellige og smukke efterårsture. Den først tur går til tops på Mikkaltinden. Selv om der er pæn stigning på, er det en let tur, fordi der er grusvej hele vejen op. Sidst vi gik her i maj, var der endnu sne på vejen. I nat blev der drysset et pudderlag af nysne på de højeste fjeldtoppe. Den fine sne smelter dog stort set i løbet af denne fine solskinsdag. Endnu ligger der lidt sne på toppen af Laslettind, Olderbakkfjellet og hen over Tverrelvtinderne. Dalen for foden af fjeldene hvor Vikselva snor sig ud og ind er stor og vid. Der går en pæn lille flok rensdyr dernede. Det varer ikke længe før den store rensdyrsamling skal finde sted.

Tur nummer to går op gennem Reindalen til Reinfjellet. Vi tager rygsækken på hjemmefra og går op gennem skoven og vandfaldet langs Burfjordelva. Denne dag er vi oppe på en ny top (740 moh) i Mefjell massivet, hvorfra vi kan se ind over de to søer Mikkeldalvatna for enden af Mikkeldalen. Langt mod nord, kan vi også se et godt stykke ind over bræen Øksfjordjøkelen. Der er lange strækninger her med morænebakker, som er dejlig lette at gå på.
Vi går op til varderne på toppen af “Trehakkene”, som de kaldes lokalt. De tre toppe, som vi kan se hjemme fra huset. Den sidste varde dropper vi dog i dag, der er så mange sten at kravle rundt i undervejs, så det må vi have til gode.
Flotte farver og som sædvanlig en fantastisk udsigt heroppefra. En lang tur denne dag på hele 28.095 skridt.

Tredie tur går til Langfjordsbotn og videre ind i Bognelvdalen. Vi parkerer og går op gennem skoven forbi Bubbelen og ender oppe på de store sletter, der strækker sig milevidt her. Alle steder krydser rensdyrstier ud og ind på begge sider af elven. Farverne i dag er ubeskrivelige! Nok den flotteste dag vi har haft i år. Alle nuancer ligger som et farvemosaik af gule, røde og brune farver over fjeld og skov. Her er flere specielle vandfald. Vi spiser frokost i bunden af canyon’en ved et vandfald, som vi “fandt” i foråret.
Længere inde i Villreindalen langs Ørplasselva (der er en sideelv til Bognelva) er det specielle vandfald, hvor der kommer et ekstra lille fald direkte ud af et hul i fjeldvæggen.

Sikke heldige at være med så fine solskinsdage.

Langs Navitelva

En af de allersidste dage i august får vi endelig igen en dag med sol og blå himmel. Vi får hurtigt smurt en madpakke og kører ned til Navitelva. Her følger vi den velkendte rute op mod Røykfossen.

Turen her er i år blevet en beskrevet rute i projektet “Ut i Nord”, og fører 8 km. ind over fjeldet og op til toppen af Geitfjelltinden. Så nu er her pludselig kommet skilte 🙂

Vi stopper ved Røykfossen, som altid er fascinerende. Herfra fortsætter vi videre opad. Denne gang længere end vi plejer, men dog kun halvvejs til Geitfjelltinden. Forlader ruten og går ind mod elven. Vi vil se, om det er muligt at få et billede af canyon’en fra den anden ende. Men her er for stejlt ned, så det bliver opgivet. I stedet for opdager vi flere fine, mindre foss op langs elven. Spiser frokost og fortsætter op mod de nyfundne vandfald.

Ind imellem dale og fjelde er der er store områder med flade sletter, og flere steder vrimler det med lækre, modne tyttebær. Der bliver plukket 2-3 kilo med hjem.

På vej retur er vi henne ved den imponerede udsigt ud over canyon’en.  Eftermiddagens sollys giver nu de grønne mosbeklædte fjelde omkring Røykfossen et helt specielt smukt skær.


En super fin dag i et super flot område.

Sensommer langs Badderelven

Tre flotte augustdage med dejlig varme og solskin fra en knaldblå himmel, bliver brugt på en fin vandretur med telt og rygsæk. Vi går fra Baddereidet ad den gamle gruvevej op på fjeldet.
Her slår vi lejr ved elven efter at have tilbagelagt omkring 8 km.
Nyder en fin solnedgang om aftenen fra toppen af Kisganghumpen.

Næste dag starter vi ud kl. 9 på en dagstur længere ind på fjeldet. Følger Badderelven og passerer et meget imponerende vandfald, der vælter ned over smukke gule og rødgule sandsten. Vi fortsætter ind over fjeldet i et storslået område med sletter så langt øjet rækker. Undervejs mod vores mål, søen Djupvatnet, må vi vade over elven i bare tæer (hmmm…).  Søen ligge bag ved nogle fjeldtoppe, og herfra har vi en smuk udsigt ud over delta, søer og uendelige fjeldvidder. Som en ekstra kolorit ser vi to dværgfalke jage småfugle, og den allestedsnærværende hjejle.

Om aftenen nyder vi igen aftensolen indtil den forsvinder bag fjeldmassivet Unna Hoankkas.
Vil du læse mere om turen og se masser af billeder er der en artikel under Norge, eller følg linket her.