Mandag den 22. september vågner vi op til et ca. 5 cm snedække. Efterårsfarverne er erstattet af hvid sne, men skinner dog igennem her og der. Efterhånden som solen kommer frem, er det et eventyrligt skue. I løbet af formiddagen er sneen på træer og buske smeltet, dér hvor solen kan ramme dem. Der er plusgrader i luften og vi kan høre det tø – store sneklatter dratter af bladene og det drypper fra tagryggen.

Efterhånden som jorden bliver synlig igen kommer fuglene i gang med at finde insekter og frø, så der er mange vindrosler, sjaggere, kvækerfinker og gransangere rundt i træerne og på jorden.
Fjeldvågen sidder i toppen af et birketræ og skuer ud over sit rige. Bliver jaget væk af en krage og finder en ny trætop. Alt sammen i roligt tempo. En skovskade flyver skræppende forbi.

Der er fotomotiver overalt! Så vi bruger formiddagen på at udforske naturens forunderligheder lige her omkring hytten.
Om eftermiddagen bliver himlen grå igen og sneen daler stille ned. Lidt senere skinner solen smukt på det hele igen, og sådan skifter det hele dagen. Her til aften er det næsten normalt efterår igen. Dog er alle fjeldtoppene hvide og der ligger fortsat sne flere steder.

Selv om det er flot, krydser vi fingre for at få et lidt mere normalt efterår tilbage igen i morgen.